Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 41
Offentligt
1291434_0001.png
1291434_0002.png
1291434_0003.png
1291434_0004.png
1291434_0005.png
1291434_0006.png
1291434_0007.png
UdenrigsministerietJuridisk Tjeneste, EU-retskontoretAsiatisk Plads 2 – 1448 København KTlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03
JTEU j.nr. 400.A.5-3-021.oktober 2013
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-220/12Titel og kortsagsresumé

A

ndreas
ProcesskridtDom
Dato24.10.13
Ingemar Thiele Meneses mod Region HannoverSagen vedrører: Er en unionsborgers ret til fri bevægelighed og ophold ihenhold til artikel 20 og 21 TEUF til hinder for en ordning i national ret,hvorefter tyske statsborgere, der har fast bopæl uden forForbundsrepublikken Tyskland, kun kan opnå uddannelsesstøtte tiluddannelse ved en uddannelsesinstitution, der er beliggende i en af DenEuropæiske Unions medlemsstater, såfremt uddannelsesinstitutionenenten ligger i den stat, hvor den pågældende har fast bopæl, eller i ennabostat til denne, og støtten endvidere er begrundet i særligeomstændigheder i det konkrete tilfælde?ElrickSagen vedrører: Er artikel 20 og 21 TEUF til hinder for en ordning inational ret, hvorefter en tysk statsborger, som har fast bopæl i Tyskland,og som studerer ved en uddannelsesinstitution i en af Den EuropæiskeUnions medlemsstater, nægtes uddannelsesstøtte i henhold tilBundesausbildungsförderungsgesetz (herefter »BAföG«) under studierved denne uddannelsesinstitution, fordi den udenlandske uddannelse kunvarer ét år, mens hun i henhold til BAföG kunne have modtagetuddannelsesstøtte under en tilsvarende uddannelse, der ligeledes varer étår, i Tyskland?
C-275/12
Dom
24.10.13
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-105/12,C-106/12,C-107/12Titel og kortsagsresuméStaat der Nederlanden mod Essent m.fl.Sagen vedrører: Skal artikel 345 TEUF (om ejendomsretlige ordninger imedlemsstaterne) fortolkes således, at udtrykket »de ejendomsretligeProcesskridtDomDato22.10.13
1
ordninger i medlemsstaterne« også omfatter det i denne sag omhandledeabsolutte privatiseringsforbud, således som det fremgår afbekendtgørelsen om andele i systemoperatører sammenholdt med artikel93 i elektricitetsloven af 1998 og gaslovens artikel 85, og hvorefter andelei en systemoperatør udelukkende må overdrages til offentlige parter? Haren bekræftende besvarelse af spørgsmål I til følge, at reglerne om de friekapitalbevægelser ikke finder anvendelse på koncernforbuddet ogforbuddet mod biaktiviteter, eller i det mindste, at koncernforbuddet ogforbuddet mod biaktiviteter ikke skal efterprøves i forhold til reglerne omde frie kapitalbevægelser? Udgør de også til grund for Won liggende [org.s. 42] målsætninger om ved forebyggelse af krydssubsidiering i vidforstand (herunder også strategisk udveksling af oplysninger) at skabegennemsigtighed på energimarkedet og forhindre konkurrencefordrejningudelukkende økonomiske hensyn, eller kan de også anses for ikke-økonomiske hensyn i den forstand, at de som tvingende almene hensynefter omstændighederne kan begrunde en restriktion for de frikapitalbevægelser?C-137/12Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske UnionPåstande: Rådets afgørelse 2011/853/EU af 29. november 2011 omundertegnelse på Unionens vegne af den europæiske konvention om retligbeskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester annulleres.Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.Landsbanki Islands HF mod Kepler Capital Markets SA ogFrédéric GirauxSagen vedrører: Skal artikel 3 og 9 i direktiv 2001/24/EF om sanering oglikvidation af kreditinstitutter fortolkes således, at sanerings- ellerlikvidationsforanstaltninger over for en finansiel virksomhed som dem,der følger af den islandske lov nr. 44/2009 af 15. april 2009, skal anses forforanstaltninger truffet af en administrativ eller retslig myndighed i disseartiklers forstand? Skal artikel 32 i direktiv 2001/24/EF fortolkes således,at den er til hinder for, at en national bestemmelse som artikel 98 i denislandske lov af 20. december 2002, der forbød eller udsatte ethvertretsskridt mod en finansiel virksomhed fra det tidspunkt, hvor etmoratorium trådte i kraft, får retsvirkning over for retsbevarendeforanstaltninger, der er truffet i en anden medlemsstat før vedtagelsen afmoratoriet?Europa-Kommissionen mod Kongeriget SpanienPåstande: Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 8, artikel 7, stk. 2, artikel 10, stk. 1og 2, og afsnit 1.3 og 1.4 i bilag V til Europa- Parlamentets og Rådetsdirektiv 2000/60/EF ( 1 ) af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af enramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, for så vidt angårdet vandløbsopland på Fællesskabets område, der befinder sig i Spanien,Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.ElrickSagen vedrører: Er artikel 20 og 21 TEUF til hinder for en ordning inational ret, hvorefter en tysk statsborger, som har fast bopæl i Tyskland,og som studerer ved en uddannelsesinstitution i en af Den EuropæiskeUnions medlemsstater, nægtes uddannelsesstøtte i henhold tilBundesausbildungsförderungsgesetz (herefter »BAföG«) under studierved denne uddannelsesinstitution, fordi den udenlandske uddannelse kunvarer ét år, mens hun i henhold til BAföG kunne have modtagetuddannelsesstøtte under en tilsvarende uddannelse, der ligeledes varer étår, i Tyskland?DrozdovsDom22.10.13
C-85/12
Dom
24.10.13
C-151/12
Dom
24.10.13
C-275/12
Dom
24.10.13
C-277/12
Dom
24.10.132
Sagen vedrører: 1) Er erstatning for ikke-økonomisk skade indregnet i detbeløb, der skal dække personskade i medfør af artikel 3 i Rådets førstedirektiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer ogkontrollen med forsikringspligtens overholdelse og artikel 1 og 2 1 i andetdirektiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer? (1– Bemærkning fra den spanske oversætter: Læs: artikel 1, stk. 2.) 2)Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 3 i Rådetsførstedirektiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer ogkontrollen med forsikringspligtens overholdelse og artikel 1 og 2 i andetdirektiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer dafortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en regel i enmedlemsstat, hvorefter det eksisterende erstatningsansvar i denpågældende medlemsstat begrænses – dvs. maksimumsbeløbet forerstatning for ikkeøkonomisk skade – ved at fastsætte en beløbsgrænse,som er væsentligt lavere end den i direktiverne og den nationalelovgivning fastsatte beløbsgrænse for så vidt angår forsikringsselskabersansvar?C-396/12van der Ham et van der Ham-Reijersen van BuurenSagen vedrører: 1) Hvordan skal man fortolke begrebet »forsætligmisligholdelse« i artikel 51, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra DenEuropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)(EUT L 277, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 74/2009 af19. januar 2009 (EUT L 30, s.100), artikel 23 i Kommissionensforordning (EF) nr. 1975/2006 af 7. december 2006 omgennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1698/2005 [EUT L 368, s.74] og artikel 67, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørendekrydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- ogkontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordningerfor direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger forlandbrugere (EUT L 141, s. 18)? Er det tilstrækkeligt til, at der foreliggeren sådan misligholdelse, at der sker en overtrædelse af en langvarig fastpolitik, som omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra c), i de nationaleretningslinjer vedrørende de retlige rammer forkrydsoverensstemmelseskrav i den fælles landbrugspolitik? 2) Er EU-retten til hinder for, at det i en medlemsstat allerede kan antages, at derforeligger en »forsætlig« overtrædelse af en bestemmelse i den nævnteforordnings forstand, når der foreligger en eller flere af følgendeomstændigheder: a. Det antages allerede i det pågældende ikke-opfyldtekrydsoverensstemmelseskrav, at der foreligger fortsæt. b. Det pågældendekrydsoverensstemmelseskrav er komplekst. c. Det handler om enlangvarig fast politik. d. Der foreligger enten en aktiv handlen eller enbevidst undladelse.e. Landbrugeren er allerede tidligere blevet gjortbekendt med en mangelfuld gennemførelse af det pågældendekrydsoverensstemmelseskrav. f. Graden af den manglende opfyldelse afkrydsoverensstemmelseskravet giver anledning til at antage, at derforeligger fortsæt? 3) Kan støttemodtageren tilregnes en »forsætligmisligholdelse«, når en tredjeperson har udført arbejdet på hans vegne?T-Mobile Austria GmbH mod VereinfürKonsumenteninformationSagen vedrører: 1) Skal artikel 52, stk. 3, i Europa-Parlamentets og RådetsGA24.10.13
C-616/11
GA
24.10.133
direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i detindre marked fortolkes således, at den også skal finde anvendelse påkontraktforholdet mellem en mobiltelefonoperatør sombetalingsmodtager og dennes privatkunde (forbruger) som betaler? 2) Skalen af betaleren personligt underskrevet betalingsanvisning hhv. enprocedure for udstedelse af overførselsordrer, der hviler på enunderskrevet betalingsanvisning, samt en aftalt procedure for udstedelseaf overførselsordrer i online banking (telebanking) anses for»betalingsinstrumenter« i den betydning, der forudsættes i artikel 4, nr. 23,og artikel 52, stk. 3, i direktiv 2007/64/EF? 3) Skal artikel 52, stk. 3, idirektiv 2007/64/EF fortolkes således, at den er til hinder for anvendelseaf nationale retsforskrifter, der især uden at sondre mellem forskelligebetalingsinstrumenter indeholder et generelt forbud mod, atbetalingsmodtageren opkræver gebyrer?C-423/12ReyesSagen vedrører: 1. Kan artikel 2, nr. 2, litra c), i direktivet (2004/38/EF)om fri bevægelighed fortolkes således, at en medlemsstat under visseomstændigheder kan stille krav om, at en efterkommer, der er fyldt 21 år,for at anses for at være forsørget af en unionsborger, og dermed væreomfattet af definitionen af familiemedlem i henhold til nævntebestemmelse, skal have forsøgt at finde arbejde, få hjælp til sin forsørgelseaf oprindelseslandets myndigheder og/eller på anden vis klare sinforsørgelse, og dette ikke har været muligt? 2. Hvilken betydning har detved fortolkningen af den i artikel 2, nr. 2), litra c), i direktivet om fribevægelighed fastsatte betingelse »som forsørges af unionsborgeren«, aten slægtning på grund af personlige forhold såsom alder, uddannelse oghelbred vurderes at have gode forudsætninger for at finde arbejde, ogvedkommende desuden har til hensigt at arbejde i medlemsstaten, hvilketvil indebære, at betingelserne for at anses for en sådan pårørende, somforsørges af unionsborgeren, efter bestemmelsen ikke længere er opfyldt?GemeindeAltripe.a. mod Land Rheinland-PfalzSagen vedrører: 1) Skal artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelsei forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer påmiljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage ogdomstolsprøvelse fortolkes således, at medlemsstaterne var forpligtet til atfastsætte, at de nationale forskrifter, der blev vedtaget til gennemførelse afartikel 10a i direktiv 85/337, også finder anvendelse på sådanneadministrative tilladelsesprocedurer, som myndighederne havde indledtfør den 25. juni 2005, men hvor tilladelse først blev meddelt efter dettetidspunkt?2) Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Skal artikel 10a iRådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visseoffentlige og private projekters indvirkning på miljøet som affattet vedEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003fortolkes således, at medlemsstaterne var forpligtet til at udvideanvendelsen af de nationale forskrifter, der blev vedtaget tilgennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337/EØF med henblik påanfægtelse af den processuelle lovlighed af en afgørelse, til at omfatte dettilfælde, hvor der er gennemført en miljøvurdering, men denne erbehæftet med fejl?3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende: Skal artikel 10a i direktiv85/337/EØF i de tilfælde, hvor det i en medlemsstats forvaltningsretligeregler i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 1, litra b), i direktiv85/337/EØF foreskrives, at medlemmerne af den berørte offentlighedprincipielt kun har adgang til domstolsprøvelse under forudsætning af, atGA06.11.13
C-72/12
Dom
07.11.13
4
de gør gældende, at en rettighed er krænket, fortolkes således, a) at enanfægtelse ved domstolene af den processuelle lovlighed af afgørelser,som er omfattet af direktivets bestemmelser om offentlig deltagelse, kunkan tiltrædes og føre til ophævelse af afgørelsen, såfremt det efter sagensomstændigheder konkret er muligt, at den anfægtede afgørelse ville havefået et andet indhold uden den processuelle fejl, og såfremt denprocessuelle fejl samtidigt endvidere påvirker en materiel retsstilling, dertilkommer sagsøgeren, eller b) at der i forbindelse med anfægtelsen veddomstolene af den processuelle lovlighed af afgørelser, som er omfattet afdirektivets bestemmelser om offentlig deltagelse, i videre omfang skaltages hensyn til processuelle fejl? Såfremt det foranstående spørgsmål skalbesvares som forudsat i litra b): Hvilke indholdsmæssige krav skal derstilles til processuelle fejl, for at disse kan tages i betragtning til fordel foren sagsøger ved anfægtelsen ved domstolene af den processuelle lovlighedaf en afgørelse?C-199/12,C-200/12og C-201/12X m.fl. mod Minister voorImmigratie en AsielSagen vedrører bl.a.: 1) Udgør udlændinge med en homoseksuelorientering en bestemt social gruppe som omhandlet i artikel 10, stk. 1,litra d), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse afminimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere ellerstatsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøverinternational beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L304, herefter »direktivet«)?DemirSagen vedrører: I. Skal artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, atden finder anvendelse på en materiel og/eller formel betingelse for denførste indrejsetilladelse, også selv om en sådan betingelse – som i dennesag en foreløbig opholdstilladelse – bl.a. har til formål at forhindre ulovligindrejse og ulovligt ophold forud for indgivelse af ansøgning om enopholdstilladelse og for så vidt kan anses for en foranstaltning somomhandlet i præmis 85 i dommen af 21. oktober 2003 i de forenede sagerC-317/01 og C-369/01, Abatay m.fl., der kan skærpes? II.a. Hvilkenbetydning skal der i denne sammenhæng tillægges kravet om lovligtophold i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80? II.b Har det herved betydning, atindgivelse af en ansøgning efter national ret i sig selv skaber lovligtophold, så længe ansøgningen ikke er afslået, eller har det kun betydning,at opholdet, inden en ansøgning indgives, efter national ret anses forulovligt?Seitlingere.a.’Sagen vedrører: 1) Er artikel 3-9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret ellerbehandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængeligeelektroniske kommunikationstjenester eller elektroniskekommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF foreneligmed artikel 7, 8 og 11 i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder? 2) 2.1. Skal der, set i lyset af forklaringerne tilchartrets artikel 8, der i henhold til chartrets artikel 52, stk. 7, erudarbejdet som en vejledning ved fortolkningen af chartret, og somVerfassungsgerichtshof skal inddrage behørigt, tages samme hensyn tildirektiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger og forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger ifællesskabsinstitutionerne og –organerne og om fri udveksling af sådanneoplysninger som til betingelserne i chartrets artikel 8, stk. 2, og artikel 52,stk. 1, ved bedømmelsen af gyldigheden af indgreb? 2.2. Hvilket forholder der mellem »EU-retten« som nævnt i chartrets artikel 52, stk. 3, sidsteDom07.11.13
C-225/12
Dom
07.11.13
C-293/12og C-594/12
Dom
07.11.13
5
punktum, og de databeskyttelsesretlige direktiver? 2.3. Skal der henset til,at direktiv 95/46/EF og forordning (EF) 45/2001 indeholder betingelserog begrænsninger for udøvelse af den grundlæggende ret tildatabeskyttelse i henhold til chartret, ved fortolkning af chartrets artikel 8tages hensyn til ændringer, der følger af nyere sekundærret? 2.4. Følgerdet af princippet om overholdelse af det højeste beskyttelsesniveau, somopstilles i chartrets artikel 53, når der henses til chartrets artikel 52, stk. 4,at grænserne for tilladte sekundærretlige indskrænkninger skal dragessnævrere? 2.5. Kan der henset til chartrets artikel 52, stk. 3, præamblensstk. 5, og forklaringerne til artikel 7, hvorefter de rettigheder, der sikres iartikel 7, svarer til dem, der er sikret ved artikel 8 i den europæiskemenneskerettighedskonvention (EMRK), udledes synspunkter af DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis om EMRK’s artikel8, som påvirker fortolkningen af chartrets artikel 8?C-313/12RomeoSagen vedrører:1) Kan en national ret på baggrund af nationalebestemmelser, der for så vidt angår rent interne situationer henviser tilEU-retten, fortolke og anvende EU-rettens bestemmelser og principperpå en sådan måde, at retten fraviger den fortolkning – eller anvenderdenne urigtigt – som Domstolen har anlagt heraf i sin praksis? 2) Er det ihenhold til artikel 3 i lov nr. 241/1990 ogartikel 3 i Siciliens regionallov nr. 10/1991, sammenholdt med artikel 1 ilov nr. 241/1990, hvorefter de italienske myndigheder skal anvendeprincipperne i EU’s retssystem i overensstemmelse med forvaltningenspligt til i henhold til artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder, at begrunde sinebeslutninger, foreneligt med EU-retten at anvende og fortolke deovenstående nationale bestemmelser, hvorefter paritetiske beslutninger,dvs. subjektive rettigheder på pensionsområdet, der ikke desto mindre erbindende, kan unddrages begrundelsespligten, og udgør denne situationen væsentlig overtrædelse af den administrative foranstaltning? 3) Erartikel 21g, stk. 2, første led, i lov nr. 241/1990 som fortolket i denforvaltningsretlige praksis, sammenholdt med pligten til at begrundeforvaltningsakter, som fastsat i artikel 3 i lov nr. 241/1990 og i Siciliensregionallov nr. 10/1991, sammenholdt med pligten for forvaltningen til atbegrunde sine beslutninger, som fastsat i artikel 296, stk. 2, i traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 41, stk. 2, litra c), iDen Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, foreneligmed artikel 1 i lov nr. 241/1990 om forvaltningens pligt til at anvendeEU-rettens principper, og er det følgelig foreneligt og tilladt, atforvaltningen anlægger og anvender en fortolkning, hvorefter den harmulighed for først at fremkomme med begrundelsen under retssagen?Octapharma FranceSagen vedrører: 1) Kan plasma, der med henblik på transfusion erfremstillet af fuldblod under anvendelse af en industriel proces, væregenstand for samtidig anvendelse af bestemmelserne i direktiv [2001/83]af 6. november 2001 og bestemmelserne i direktiv [2002/98] af 27. januar2003, ikke kun for så vidt angår tapning og testning, men tillige for så vidtangår behandling, opbevaring og distribution, og kan artikel 2, stk. 2, idirektiv [2001/83] af 6. november 2001 i denne henseende fortolkessåledes, at kun fællesskabslovgivningen vedrørende lægemidler finderanvendelse på et produkt, som samtidig er omfattet af andrebestemmelser inden for fællesskabslovgivningen, i det tilfælde alene, hvorde sidstnævnte bestemmelser er mindre strenge endlægemiddelbestemmelserne? 2) Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv [2002/98] af27. januar 2003 fortolkes – iDom07.11.13
C-512/12
GA
07.11.13
6
givet fald i lyset af artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde – således, at det er tilladt at opretholde eller indførenationale bestemmelser, der fordi de underkaster plasma, der fremstillesunder anvendelse af en industriel proces, en strengere ordning end denordning, der gælder for lægemidler, indebærer en undtagelse til anvendelseaf samtlige eller visse bestemmelser i direktiv [2001/83] af 6. november2001, navnlig de bestemmelser, der alene gør markedsføringen aflægemidler betinget af, at der indhentes en forudgåendemarkedsføringstilladelse og i bekræftende fald under hvilke betingelser ogi hvilket omfang?C-518/11UPC Nederland B.V. mod GemeenteHilversumSagen vedrører: Fortolkningen af loyalitetsprincippet? Fortolkning afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet ogtilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) samt af Rammedirektivet?Fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse medelektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)?Fortolkning af TEUF art. 101 om forbud mod konkurrencebegrænsendeaftaler?Dom07.11.13
7