EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/4-14

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-417/12 PC-138/13Titel og kortsagsresuméDanmark mod Kommissionen (Appel)”Hektarstøttesagen”DoganSagen vedrører: 1. Er artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23. november1970 til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det EuropæiskeØkonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 12. september 1963, vedrørendeovergangsfasen for associeringen til hinder for en ordning i national ret, derførst blev indført, efter at førnævnte bestemmelser var trådt i kraft, oghvorefter første indrejse for et familiemedlem til en tyrkisk statsborger, dernyder retsstillingen i henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, gøresafhængig af, at familiemedlemmet inden [org. s. 2] indrejsen godtgør at værei stand til at udtrykke sig på elementært niveau på tysk? 2. Er artikel 7, stk.2, første afsnit, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om rettil familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12) til hinder for dennationale ordning, der er beskrevet i spørgsmål 1?Dansk Automat Brancheforening mod KommissionenAnnullation af Kommissionens beslutning K(2011) 6499 endelig af 20.september 2011 vedrørende forenelighed mellem det indre marked og denstatsstøtte, som Danmark agter at indføre til fordel for onlinespil(foranstaltning Nr. C 35/2010 (ex N 302/2010)).Royal Scandinavian Casino Århus mod KommissionenPåstande: Kommissionens afgørelse af 20.9.2011 om foranstaltning nr. C35/2010 (ex N 302/2010) som Danmark agter at gennemføre i form afafgifter på onlinespil i den danske lov om afgifter på spil annulleres.ProcesskridtGADato30.04.14

Kommissionen tilpligtes at udrede omkostningerne ved denne sags førelseved Retten.A-2/13UDTALELSE 2/13Spørgsmålet vedrører: Er udkastet til aftale om Den Europæiske Unionstiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse afmenneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder forenelig medtraktaterne?EssentEnergieProductieSagen vedrører: I. Kan en opdragsgiver i en situation som den, derforeligger i hovedsagen, hvor opdragsgiveren i henhold til artikel 2, stk. 1, iWetarbeidVreemdelingen 1994 må anses for arbejdsgiver for depågældende tyrkiske arbejdstagere, over for de nederlandske myndighederpåberåbe sig standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 ellerstandstill-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41? II.a. Skal standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 eller standstillklausulen itillægsprotokollens artikel 41 fortolkes således, at de er til hinder forindførelsen af et sådant forbud, som omhandles i artikel 2, stk. 1, iWetarbeidVreemdelingen 1994, hvorefter opdragsgivere ikke udenbeskæftigelsestilladelse i Nederlandene må beskæftige arbejdstagere, der erstatsborgere i et tredjeland, i dette tilfælde Tyrkiet, såfremt dissearbejdstagere er ansat hos en tysk virksomhed og via en nederlandskvirksomhed, der har lejet dem, arbejder for opdragsgiveren i Nederlandene?II.b. Har det herved nogen betydning, at det allerede før ikrafttrædelsen afsåvel standstill-klausulen i tillægspro-tokollens artikel 41 som standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 var blevet forbudt arbejdsgivere atbeskæftige udlændinge på grundlag af en ansættelsesaftale udenbeskæftigelsestilladelse, og at dette forbud ligeledes før ikrafttrædelsen afstandstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 blev udvidet tilvirksomheder, der lejer arbejdskraft, og som har fået udlændinge stillet tilrådighed?Mundtligforhandling05.05.14 –06.05.14

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-399/12C-238/12 PTitel og kortsagsresuméTyskland mod Rådet t.oPåstande: Rådets afgørelse af 18. juni 2012 annulleres.Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.FLSmidth & Co. A/S mod Europa-Kommissionen (appel)Påstande: FLSmidth & Co. A/S anmoder på grundlag af artikel 256, stk. 1,andet afsnit, artikel 263 og 264 i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, artikel 31 i Rådets forordning nr. 1/2003 og artikel 56 istatutten for Domstolen høfligst om, at Domstolen: ophæver dom afsagtden 6. marts 2012 i sag T-65/06, annullerer Europa-Kommissionensbeslutning af 30. november 2005 i sag COMP/F/38 354 om en procedure ihenhold til artikel 101 TEUF, for så vidt den angår FLS, eller subsidiærtnedsætter det beløb, som FLS holdes ansvarlig for i beslutningen, ogc) tilpligter Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger.Kásler et KáslernéRábaiSagen vedrører: 1. Skal artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (herefter»direktivet«) fortolkes således, at udtrykket »definitionen af aftalenshovedgenstand« omfatter et kontraktvilkår, der fastsætter en vekselkurs, ogProcesskridtGADato29.04.14

som ikke er blevet individuelt forhandlet, når der er tale om et lån, deroptages i udenlandsk valuta, men udstedes i indenlandsk valuta og somforbrugeren udelukkende kan tilbagebetale i indenlandsk valuta? Såfremtdette ikke er tilfældet, skal forskellen mellem købs- og salgsprisen [forvalutaen] da i henhold til det andet udtryk i direktivets artikel 4, stk. 2, ansesfor en betaling, således at vurderingen af, om kontraktvilkåret er urimeligt,ikke kan omfatte en vurdering af overensstemmelsen mellem dennebetaling og tjenesteydelsen? Har det i denne forbindelse betydning, omvalutatransaktionen mellem den finansielle institution og forbrugerenfaktisk gennemføres? 2. Såfremt artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 skalfortolkes således, at den nationale ret uanset indholdet af de nationalebestemmelser tillige kan vurdere, [org. s. 2] om sådanne kontraktvilkår erurimelige, hvis disse vilkår ikke er affattet klart og forståeligt, skal dennesidstnævnte betingelse da forstås således, at den indebærer, at detomhandlede vilkår i sig selv skal være affattet grammatisk klart ogforståeligt for forbrugeren, eller indebærer dette vilkår kun, at deøkonomiske hensyn, der ligger bag anvendelsen af kontraktvilkåret, samt atforholdet mellem det nævnte vilkår og kontraktens andre vilkår, skal væreaffattet klart og forståeligt for forbrugeren? 3. Skal artikel 6, stk. 1, i direktiv93/13 og præmis 73 i dommen i sagen Banco Español de Crédito (sag C-618/10) fortolkes således, at den nationale ret ikke kan afhjælpe denmanglende gyldighed af en urimelig bestemmelse i et genereltkontraktvilkår, der anvendes i en lånekontrakt, som er indgået med enforbruger, ved at ændre eller tilpasse det pågældende kontraktvilkår, såfremtkontrakten ikke kan opretholdes på grundlag af de resterendekontraktvilkår, efter at det urimelige vilkår er fjernet? Har det i dennehenseende betydning, at den nationale lovgivning indeholder en subsidiærbestemmelse, der regulerer den omhandlede retlige situation, når der ikkeforeligger en ugyldig bestemmelse?C-47/13GrundSagen vedrører: Er et landbrugsareal et permanent græsareal somomhandlet i forordningens artikel 2, nr. 2), når det i mindst fem år harværet anvendt og fortsat anvendes til dyrkning af græs eller andetgrøntfoder, men arealet i denne periode er blevet pløjet og i stedet for dethidtidige grøntfoder (i den foreliggende sag: kløver) tilsås med andetgrøntfoder (i den foreliggende sag: agergræs), eller er der i sådanne tilfældetale om omdrift, som udelukker, at arealet kan blive til permanentgræsareal?USagen vedrører: 1) Skal udfærdigelsesproceduren for den maskinlæsbarepersondataside i pas, der udstedes af medlemsstaterne, ifølge bilaget tilforordning (EF) nr. 2252/2004 opfylde samtlige obligatoriskespecifikationer i ICAOdokument 9303, del 1 (maskinlæsbare pas)? 2)Såfremt en persons navn i henhold til en medlemsstats navnelovgivningbestår af den pågældendes for- og efternavn, er medlemsstaten da i henholdtil bilaget til forordning (EF) nr. 2252/2004, sammenholdt medbestemmelserne i ICAO-dokument 9303, del 1 (maskinlæsbare pas), afsnitIV, punkt 8.6, berettiget til endvidere at anføre fødenavn som primærtidentifikationskendetegn i rubrik 6 på passets maskinlæsbarepersondataside? 3) Såfremt en persons navn i henhold til en medlemsstatsnavnelovgivning består af den pågældendes for- og efternavn, ermedlemsstaten da i henhold til bilaget til forordning (EF) nr. 2252/2004,sammenholdt med bestemmelserne i ICAO-dokument 9303, del 1(maskinlæsbare pas), afsnit IV, punkt 8.6, berettiget til endvidere at anførefødenavn som sekundært identifikationskendetegn i rubrik 7 på passetsmaskinlæsbare persondataside? 4) Såfremt spørgsmål 2 eller 3 besvaresDom30.04.14

bekræftende: Er en medlemsstat, i henhold til hvis navnelovgivning enpersons navn består af den pågældendes for- og efternavn, henset tilbeskyttelsen af en persons navn i overensstemmelse medgrundrettighedschartrets artikel 7 og EMRK’s artikel 8, forpligtet til, idatafeltbetegnelsen på passets maskinlæsbare persondataside, hvorfødenavnet anføres, at oplyse, at fødenavnet ligeledes er anført dér? 5)Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende: Er en medlemsstat, i henhold tilhvis navnelovgivning en persons navn består af den pågældendes for- ogefternavn, og ifølge hvis nationale paslovgivning datafeltbetegnelserneligeledes skal anføres på engelsk og fransk på passets maskinlæsbarepersondataside, hvor der i rubrik 6 på passets maskinlæsbare persondatasidepå en særskilt linje tillige skal anføres fødenavn, og inden fødenavnetforkortelsen »geb.« for »geboren« (»født«), henset til beskyttelsen af enpersons navn i overensstemmelse med grundrettighedschartrets artikel 7 ogEMRK’s artikel 8, forpligtet til ligeledes at anføre forkortelsen »geb.« for»geboren« på engelsk og fransk? 6) Er en medlemsstat, i henhold til hvisnavnelovgivning en persons navn består af den pågældendes for- ogefternavn, i henhold til bilaget til forordning (EF) nr. 2252/2004,sammenholdt med bestemmelserne i ICAOdokument 9303, del 1(maskinlæsbare pas), afsnit IV, punkt 8.6, berettiget til at anføre fødenavnetsom valgfri personoplysning i rubrik 13 på passets maskinlæsbarepersondataside?C-138/13DoganSagen vedrører: 1. Er artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23. november1970 til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det EuropæiskeØkonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 12. september 1963, vedrørendeovergangsfasen for associeringen til hinder for en ordning i national ret, derførst blev indført, efter at førnævnte bestemmelser var trådt i kraft, oghvorefter første indrejse for et familiemedlem til en tyrkisk statsborger, dernyder retsstillingen i henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, gøresafhængig af, at familiemedlemmet inden [org. s. 2] indrejsen godtgør at værei stand til at udtrykke sig på elementært niveau på tysk? 2. Er artikel 7, stk.2, første afsnit, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om rettil familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12) til hinder for dennationale ordning, der er beskrevet i spørgsmål 1?Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Rådetfor Den Europæiske UnionPåstande: Rådets afgørelse 2013/52/EU om bemyndigelse til forstærketsamarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner annulleres.Rådet tilpligtes at betale de omkostninger, som Det Forenede Kongerigehar afholdt under denne sag.Ordre des architectesSagen vedrører:: Skal artikel 21 og 49 i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer, hvorefter medlemsstaterne er forpligtet tilat anerkende de deri omhandlede uddannelsesbeviser ved at give demsamme retsvirkning på deres område som de uddannelsesbeviser, de selvudsteder, for så vidt angår adgang til og udøvelse af erhvervsmæssigvirksomhed, fortolkes således, at de forbyder, at en medlemsstat fastætterkrav om, at en indehaver af et uddannelsesbevis for arkitekter, der er ioverensstemmelse med nævnte direktivs artikel 46, eller af et bevis, der eromhandlet i artikel 49, stk. 1, for at kunne blive opførtpåArkitektforeningens liste desuden skal opfylde betingelser om en praktiskuddannelse eller erfaring svarende til dem, der kræves for indehavere af et4GA30.04.14

uddannelsesbeviser for arkitekter, der er udstedt på dens område efteropnåelsen af disse?C-390/12Robert Pflegerm.fl. mod Regione Marche –ServizioAgricolturaForestazione e PescaSagen vedrører: 1) Er proportionalitetsprincippet som udtrykt i artikel 56TEUF og grundrettighedschartrets artikel 15-17 til hinder for en nationalordning som den, der følger af de for hovedsagen afgørende bestemmelser iGSpG’s §§ 3-5, 14 og 21, og hvorefter afholdelse af hasardspil ved hjælp afautomater kun er mulig på den betingelse – sanktioneret med straf ogtrussel om et umiddelbart indgreb i materielle genstande – at der forindener meddelt en tilladelse, der kun er til rådighed i begrænset antal, selv omstaten hidtil – så vidt ses – ikke i en eneste rets- eller forvaltningssag hargodtgjort, at en dermed forbunden kriminalitet og/eller spilafhængighedreelt er et væsentlig problem, som ikke kan afhjælpes ved en kontrolleretudvidelse af antallet af lovlige spilleaktiviteter til mange individuelleudbydere, men kun ved en enkelt monopolindehavers (hhv. ganske fåoligopolisters) forretningsudvidelse, der alene er forbundet med entilbageholdende reklame? 2) Såfremt det første spørgsmål besvaresbenægtende: Er proportionalitetsprincippet som udtrykt i artikel 56 TEUFog grundrettighedschartrets artikel 15-17 til hinder for en national ordningsom den, der følger af GSpG’s §§ 52-54 og 56a og StGB’s § 168, oghvorefter der på grund af vage lovbegreber indtræder et mangeartet næstenundtagelsesfrit strafferetligt ansvar for også fjerne deltagende (bl.a. i andreEU medlemsstater hjemmehørende) personer (herunder også forhandlere,bortforpagtere eller udlejere af automater til hasardspil)? 3) Såfremt ogsådet andet spørgsmål besvares benægtende: Er de demokratiske ogretsstatlige krav, som klart ligger til grund for grundrettighedschartretsartikel 16, og/eller kravet om fairness og effektivitet igrundrettighedschartrets artikel 47 og/eller det EU-retlige krav omtransparens i artikel 56 TEUF og/eller forbuddet i grundrettighedschartretsartikel 50 mod at blive retsforfulgt eller straffet to gange for sammelovovertrædelse, til hinder for en national ordning som den, der følger afGSpG’s §§ 52-54 og 56a og StGB’s § 168, hvis indbyrdes afgrænsning imangel af klare lovbestemmelser næppe kan forudses og beregnes ex anteaf borgeren, men som i det konkrete tilfælde først må opklares ved en dyrformel procedure, hvortil der knytter sig omfattende forskelle med hensyntil kompetencefordelingen (forvaltninger eller domstole),indgrebskompetencen, den hermed forbundne stigmatisering og denprocessuelle stilling (f.eks. omvendt bevisbyrde)? 4) Såfremt et af disse trespørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 56 TEUF og/ellergrundrettighedschartrets artikel 15-17 og/eller dette charters artikel 50 tilhinder for at straffe personer, som har en sådan tæt forbindelse til enautomat til hasardspil som omhandlet i GSpG’s § 2, stk. 1, førstepunktum,og § 2, stk. 2, og/eller for at beslaglægge hhv. konfiskere disseapparater og/eller lukke sådanne personers samlede virksomhed?C-474/13PhamSagen vedrører:Er det foreneligt med artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets ogGA30.04.14Dom30.04.14

Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fællesstandarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse aftredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348, s. 98), at enperson, der er frihedsberøvet med henblik på udsendelse, anbringes i etfængsel sammen med almindelige indsatte, såfremt denfrihedsberøvede giver samtykke hertil?C-475/13UPC DTHSagen vedrører: 1. Skal artikel 2, litra c), i rammedirektivet, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002, som ændretved Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25.november 2009, fortolkes således, at en tjeneste, hvorved leverandøren afden pågældende tjeneste mod betaling leverer en adgangsstyretprogrampakke, som både indeholder radio- og fjernsynsprogramtjenester,og som transmitteres via satellit, skal anses for en elektroniskkommunikationstjeneste? 2. Skal traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde fortolkes således, at princippet om fri udveksling aftjenesteydelser mellem medlemsstaterne finder anvendelse på den i førstespørgsmål beskrevne tjeneste, når der er tale om en tjeneste, der leveres fraLuxembourg til det ungarske område? 3. Skal traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at, for så vidt angården i første spørgsmål beskrevne tjeneste har destinationslandet, somtjenesten er rettet mod, ret til at begrænse udbuddet af denne type tjenesterved at indføre regler om, at [udbyderen af] tjenesten har pligt til at registreresig i den pågældende medlemsstat og etablere sig som filial eller selvstændigjuridisk enhed, samt ved at insistere på, at denne type tjenester kun må ydesefter forudgående etablering af en filial eller en selvstændig juridisk enhed?4. Skal traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkessåledes, at administrative sager vedrørende de i første spørgsmål beskrevnetjenester skal behandles af den administrative myndighed i denmedlemsstat, som har jurisdiktion på grundlag af det sted, hvor tjenesten[leveres], uanset i hvilken medlemsstat den tjenesteydende virksomhedopererer eller er registreret? 5. Skal artikel 2, litra c), i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 (rammedirektivet)fortolkes således, at den i første spørgsmål beskrevne tjeneste skal anses foren elektronisk kommunikationstjeneste, eller skal den pågældende tjenestederimod anses for en adgangsstyringstjeneste, som leveres ved hjælp af detadgangsstyringssystem, der er defineret i rammedirektivets artikel 2, litra f)?6. Skal de relevante bestemmelser på baggrund af ovenstående fortolkessåledes, at den i første spørgsmål beskrevne tjenesteyder skal anses forudbyder af elektroniske kommunikationstjenester i henhold tilfællesskabslovgivningen?Europa-Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet for DenEuropæiske UnionPåstande: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/82/EU af 25.oktober 2011 om fremme af grænseoverskridende udveksling afoplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser ( 1 )annulleres. Det fastslås, at virkningerne af direktiv 2011/82/EU skal ansesfor endelige. Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Uniontilpligtes at betale sagens omkostninger.VerenigingMilieudefensie og Stichting StopLuchtverontreinigingUtrecht mod Kommissionen (Appel)Påstande: Rettens dom af 14. juni 2012 i sag T-396/09 ophæves.Kommissionen frifindes i det hele i relation til den af sagsøgerne i førsteinstans nedlagte påstand. Sagsøgerne i første instans tilpligtes solidarisk atDom30.04.14

StichtingNatuur en Milieu og Pesticide Action Network Europe modKommissionen (Appel)Påstande: Rettens dom af 14. juni 2012 i sag T-338/08 ophæves.Kommissionen frifindes i det hele i relation til den af sagsøgerne i førsteinstans nedlagte påstand.Sagsøgerne i første instans tilpligtes solidarisk at betale Rådetsomkostninger i denne sag.Skandia America CorporationSagen vedrører: 1. Udgør levering af eksternt erhvervede tjenesteydelser fraet foretagendes hovedetablering i et tredjeland til dets filial i enmedlemsstat, med en allokering af omkostningerne ved erhvervelsen tilfilialen, afgiftspligtige transaktioner, såfremt filialen indgår i enmomsgruppe i medlemsstaten? 2. Såfremt det første spørgsmål besvaresbekræftende, skal hovedetableringen i tredjelandet da anses for enafgiftspligtig person, som ikke er etableret i medlemsstaten som omhandleti direktivets artikel 196, med den følge, at erhververen skal betale moms aftransaktionerne?Assica et Krafts Foods ItaliaSagen vedrører: a) Skal artikel 2 i forordning (EØF) nr. 2081/92 fortolkessåledes, at den er til hinder for, at en producentsammenslutning inden forFællesskabet har eneret til en geografisk oprindelsesbetegnelse, sombenyttes i denne medlemsstat til at betegne en bestemt type spegepølse,uden først fra denne medlemsstat at have indhentet en bindendeforanstaltning, hvoraf grænserne for det geografiske produktionsområde, defor produktionen gældende bestemmelser og eventuelle krav somproducenterne skal opfylde for at kunne benytte sig af betegnelsen,fremgår? b) I lyset af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2081/92,hvilket regelsæt finder anvendelse på fællesskabsmarkedet og på markedet ien medlemsstat for så vidt angår en geografisk betegnelse, der ikke er blevetregistret således som foreskrevet i forordningen?HerbariaKräuterparadiesSagen vedrører: 1. Skal artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr.889/2008 fortolkes således, at anvendelsen af de nævnte stoffer kun er etlovmæssigt krav, såfremt en EU-retlig eller en med EU retten forenelignational bestemmelse vedrørende den fødevare, som de nævnte stoffer skaltilsættes, direkte foreskriver tilsætningen af de nævnte stoffer eller i detmindste angiver et minimumsindhold for de nævnte stoffer, der skaltilsættes? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal artikel 27, stk.1, litra f), i forordning (EF) nr. 889/2008 fortolkes således, at anvendelsenaf de nævnte stoffer også er et lovmæssigt krav i de tilfælde, hvormarkedsføringen af en fødevare som kosttilskud eller under anvendelse afsundhedsanprisninger, uden at mindst et af de nævnte stoffer er tilsat, villevære misvisende og vildledende for forbrugerne, da fødevaren på grund affor lav koncentration af et af de nævnte stoffer ikke kan opfylde sitanvendelsesformål som næringsmiddel henholdsvis det anvendelsesformål,der kommer til udtryk i sundhedsanprisningen af den? 3. Såfremt spørgsmål1 besvares benægtende: Skal artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr.889/2008 fortolkes således, at anvendelsen af de nævnte stoffer også er etlovmæssigt krav i de tilfælde, hvor en bestemt sundhedsanprisning kun måanvendes på fødevarer, som indeholder en bestemt, såkaldt betydeligmængde af mindst et af de nævnte stoffer?IdrodinamicaSpurgoVeloxe.a.Sagen vedrører:A) »Skal artikel 1, 2a, 2c og 2f i direktiv 1992/13/EØF fortolkes således, atfristen for indgivelse af en klage med påstand om, at der fastslås entilsidesættelse af de bestemmelser, der finder anvendelse i forbindelse med

indgåelse af offentlige kontrakter, regnes fra den dato, hvor klageren harfået kendskab eller ved iagttagelse af behørig omhu burde have fåetkendskab til tilsidesættelsen?« B) »Er artikel 1, 2a, 2c og 2f i direktiv1992/13/EØF til hinder for nationale retsplejeregler eller en nationalfortolkningspraksis som de i hovedsagen omhandlede, som tillader, at enret afviser en klage med påstand om, at der fastslås en tilsidesættelse af debestemmelser, der finder anvendelse i forbindelse med indgåelse afoffentlige kontrakter, når klageren som følge af den ordregivendemyndigheds adfærd har fået kendskab til tilsidesættelsen efter den formellemeddelelse af indholdet af foranstaltningen om endelig tildeling?«C-483/12PelckmansTurnhoutSagen vedrører: Skal lighedsprincippet i artikel 6, stk. 3, i traktaten om DenEuropæiske Union og i artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charterom grundlæggende rettigheder, læst i sammenhæng med det nævntecharters artikel 15 og 16 og med artikel 34-36, 56 og 57 i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde, fortolkes således, at det er til hinder foren sådan ordning, som omhandles i artikel 8, 9, 16 og 17 i lov af 10.november 2006 om åbningstider inden for handel, håndværk ogtjenesteydelser, fordi den i henhold til ordningen gældende forpligtelse til enugentlig lukkedag: (i) ikke gælder for handlende, der har deres forretning påbanegårde eller offentlige transportselskabers lokaliteter eller i lufthavneeller på havneområder, der er åbne for international passagertrafik, og hellerikke for salg på benzintanke eller salgslokaler i tilknytning til motorveje,men derimod for handlende, der har deres forretningslokaler på andrelokaliteter (ii) ikke gælder for handlende, der driver salg med produkter somaviser, tobak og tobaksartikler, telefonkort og nationallotteriets produkter,med salg af bærere af audiovisuelle værker og videospil og med salg afspiseis, men derimod for handlende, der udbyder andre produkter (iii) kungælder for små handlende, dvs. forretninger, hvis salg retter sig modforbrugerne, men ikke for andre handlende (iv) i det mindste medfører enbetragteligt større begrænsning for handlende, som driver virksomhed fra etfysisk salgssted med direkte kontakt til forbrugeren, end for handlende, derdriver virksomhed via en internetbutik eller via andre metoder tildistancesalg?Google Spain et Google mod AgenciaEspañola de Protección deDatosSagen vedrører bl.a.: 1. Hvad angår den territoriale anvendelse af direktiv95/46 og følgelig de spanske databeskyttelsesregler: 1.1. Kan der siges atforeligge en »virksomhed eller et organ« som omhandlet i artikel 4, stk. 1,litra a), i direktiv 95/46, når der foreligger en eller flere af følgendesituationer: – såfremt den virksomhed, der leverer søgemaskinen, i enmedlemsstat etablerer et kontor eller et datterselskab, der skal sørge forreklame og salg af reklameplads i søgemaskinen, og som retter sineaktiviteter mod borgerne i denne stat Eller – såfremt modervirksomhedenudpeger et datterselskab, der er etableret i denne medlemsstat, som sinrepræsentant og registeransvarlige for to konkrete edbregistre, der harforbindelse til oplysninger om de kunder, der har indgået aftale med dennævnte virksomhed om visning af reklamer eller – såfremt kontoret ellerdatterselskabet, der er etableret i en medlemsstat, videregiver deanmodninger og krav, som både de berørte personer og de kompetentedatabeskyttelsesmyndigheder sender til kontoret eller datterselskabet, tilmodervirksomheden, der er etableret uden for Den Europæiske Union, selvom dette samarbejde foregår på frivilligt grundlag? 1.2. Skal artikel 4, stk. 1,litra c), i direktiv 95/46 fortolkes således, at der anvendes »midler […], sombefinder sig på den pågældende medlemsstats område« såfremt ensøgemaskine gør brug af spiders eller robotter for at lokalisere og registrereoplysninger fra websites, der befinder sig på servere i denne medlemsstatDom08.05.14

eller såfremt der gøres brug af en medlemsstats domænenavn, ogsøgningerne og resultaterne organiseres afhængigt af denne medlemsstatssprog? 1.3. Kan en midlertidig lagring af de af søgemaskinerne registreredeoplysninger fra internettet anses for at være anvendelse af midler somomhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46? Såfremt det sidstespørgsmål besvares bekræftende, kan tilknytningskriteriet da siges at væreopfyldt, når virksomheden under henvisning til konkurrencemæssigeårsager nægter at oplyse, hvor den lagrer disse registre? 1.4. Uafhængigt afbesvarelsen af ovenstående spørgsmål og især i tilfælde af, at DenEuropæiske Unions Domstol finder, at tilknytningskriterierne, der er fastsati artikel 4 i direktiv 95/46, ikke foreligger, skal direktiv 95/46 omdatabeskyttelse da finde anvendelse i lyset af artikel 8 i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder i den medlemsstat, hvorkonfliktens tyngdepunkt befinder sig, og hvor der er mulighed for en mereeffektiv beskyttelse af EU-borgernes rettigheder? 2. Hvad angårsøgemaskinernes aktivitet som leverandør af oplysninger set i forhold tildirektiv 95/46 om databeskyttelse: 2.1. For så vidt angår deninternetaktivitet, der foretages af virksomheden »Google«’s søgemaskinesom leverandør af oplysninger, og som består i at lokalisere oplysninger, derer offentliggjort eller lagt på nettet af tredjemænd, registrere disseautomatisk, lagre dem midlertidigt og sluttelig gøre dem tilgængelige forinternetbrugerne i en vis prioriteret orden, når oplysningerne indeholderpersondata om tredjemænd […] skal da en aktivitet som den beskrevne [nåroplysningerne indeholder persondata om tredjemænd] fortolkes somværende omfattet af begrebet »behandling af personoplysninger« somomhandlet i artikel 2, litra b), i direktiv 95/46? 2.2. Såfremt det foregåendespørgsmål besvares bekræftende og i forhold til en aktivitet som beskrevetovenfor: Skal artikel 2, litra d), i direktiv 95/46 fortolkes således, at denvirksomhed, der forvalter søgemaskinen »Google«, er »registeransvarlig« forde persondata, der er indeholdt i de websites, den har registreret? 2.3.Såfremt det foranstående spørgsmål besvares bekræftende: Kan dennationale databeskyttelsesmyndighed (i det foreliggende tilfældeAgenciaEspañola de Protección de Datos), der skal beskytte de rettigheder,der er omhandlet i artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv 95/46,rette direkte henvendelse til virksomheden »Google«’s søgemaskine for atkræve, at denne virksomhed fjerner registrene over oplysningerne, udenførst eller samtidigt at rette henvendelse til indehaveren af den website, derindeholder oplysninger, der er offentliggjort af tredjemand? 2.4. Såfremtdette spørgsmål besvares bekræftende, bortfalder forpligtelsen for dissesøgemaskiner til at overholde nævnte rettigheder, da, når de oplysninger,der omfatter personoplysninger, er offentliggjortlovligt af tredjemand ogfortsat fremgår af den oprindelige website? 3. For så vidt angårrækkevidden af retten til sletning og retten til indsigelse i forhold til densåkaldte ret til at blive glemt forelægges følgende spørgsmål: 3.1. Skal rettentil sletning og blokering af oplysninger, der er reguleret i artikel 12, litra b), idirektiv 95/46, og retten til indsigelse, der er reguleret i samme direktivsartikel 14, litra a), fortolkes således, at de omfatter den berørte parts ret til atrette henvendelse til søgemaskinerne for at forhindre registrering af denpågældendes personoplysninger, der er offentliggjort på tredjemandswebsite, under påberåbelse af, at den pågældende ikke ønsker, atoplysningerne kommer til internetbrugernes kendskab, fordi denpågældende finder, at oplysningerne kan komme ham til skade eller ønsker,at de slettes, selv om der er tale om oplysninger, der er offentliggjort lovligtaf tredjemand?T-458/10,T-459/10,McBride mod KommissionenAnnullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokumentK(2010) 4758 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisningaf en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende etDom13.05.14

nyt fiskerifartøj, Peadar Elaine II, og som har til formål at erstatte denbeslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt iKommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om deanmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs,hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længdeoveralt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidtangår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03– T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagensomkostninger.Annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddeltved dokument K(2010) 4758 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland,om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitetvedrørende et nyt fiskerifartøj, Peadar Elaine II, og som har til formål aterstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der erindeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om deanmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs,hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længdeoveralt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidtangår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03– T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.HauckSagen vedrører: 1. a. Er der ved registreringshindringen ellerugyldighedsgrunden i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. i), i direktiv 89/104/EØF,som kodificeret ved direktiv 2008/95/EF - dvs. at tredimensionellevaremærker ikke udelukkende må bestå af en udformning, som følger afvarens egen karakter - tale om en udformning, der er nødvendig for varensfunktion, eller er dette allerede tilfældet, når varen har en eller flerevæsentlige brugsegenskaber, som forbrugeren muligvis også kan finde hoskonkurrenternes varer? b. Såfremt ingen af disse alternativer er korrekt,hvorledes skal forskriften da fortolkes? 2. a. Er der vedregistreringshindringen eller ugyldighedsgrunden i artikel 3, stk. 1, litra e),nr. iii), i direktiv 89/104/EØF som kodificeret ved direktiv 2008/95/EF -dvs. at (tredimensionelle) varemærker ikke udelukkende må bestå af enudformning, hvorved varen får en væsentlig værdi - tale om begrundelsen(eller begrundelserne) for beslutningen om køb hos de forbrugerkredse, derkommer i betragtning? b. Kan der kun tales om »en udformning, hvorvedvaren får en væsentlig værdi» som omhandlet i den netop nævnte forskrift,såfremt udformningen i sammenligning med andre værdier (såsom vedbørnestole sikkerhed, komfort og egnethed) må betragtes som denvæsentligste hhv. dominerende værdi, eller kan dette også være tilfældet,såfremt varen ud over denne værdi også har andre værdier, der må betragtessom væsentlige? c. Er det den opfattelse, som næres af flertallet af deforbrugere, der kommer i betragtning, der er afgørende for besvarelsen afspørgsmål 2a og b, eller kan en ret også lægge til grund, at alleredeopfattelsen hos en del af forbrugerne er tilstrækkelig til at betragte denpågældende værdi som »væsentlig« i den nævnte bestemmelses forstand? d.Såfremt besvarelsen af spørgsmål 2c lyder som i sidstnævnte alternativ,hvorledes skal da denne del af forbrugerne fastlægges? 3. Skal artikel 3, stk.1, i direktiv 89/104/EØF som kodificeret ved direktiv 2008/95/EFfortolkes således, at registreringshindringen i henhold til litra e) også gælder,såfremt det tredimensionelle varemærke indeholder et tegn, for hvilket det inr. i) anførte gælder, men som i øvrigt opfylder kriteriet i nr. iii)?OgieriakhiSagen vedrører: 1. Kan det antages, at en EU-borgers ægtefælle, der i denGA14.05.14

omhandlede periode ikke selv var statsborger i en medlemsstat, »i fem år itræk [har boet] lovligt […] sammen med unionsborgeren [iværtsmedlemsstaten]«, som omhandlet i artikel 16, stk. 2, i direktiv2004/38/EF, i en situation, hvor parret i maj 1999 indgik ægteskab, hvorder i oktober 1999 blev meddelt opholdstilladelse, hvor parterne senest ibegyndelsen af 2002 var blevet enige om at leve adskilt, og hvor beggeægtefæller i slutningen af 2002 havde indledt samliv med helt andrepartnere? 2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, og idet det skalerindres, at en tredjelandsstatsborger, der gør gældende at have ret tiltidsubegrænset ophold i henhold til artikel 16, stk. 2, på grundlag af fem årsuafbrudt ophold før april 2006, også skal godtgøre, at hans eller hendesophold var i overensstemmelse med bl.a. kravene i artikel 10, stk. 3, iforordning (EØF) nr. 1612/68, medfører den omstændighed, at EU-borgeren i løbet af den femårsperiode, som der henvises til, forlod denfælles bopæl, og at tredjelandsstatsborgeren derefter indledte et samliv meden anden person på en ny fælles bopæl, som den (tidligere) ægtefælle, der erEU-borger, ikke tilvejebragte eller stillede til rådighed, da, at kravene iartikel 10, stk. 3, i forordning 1612/68 ikke er opfyldt? 3. Hvis spørgsmål 1besvares bekræftende, og spørgsmål 2 besvares benægtende, er denomstændighed, at den nationale ret, der behandler et erstatningssøgsmål,som er anlagt under henvisning til, at der er sket en tilsidesættelse af EU-retten, har fundet det nødvendigt at indgive en anmodning om præjudicielafgørelse vedrørende det materielle spørgsmål om sagsøgerens ret tiltidsubegrænset ophold, da i sig selv et forhold, som denne ret kan tage ibetragtning ved bedømmelsen af, om der klart var tale om en tilsidesættelseaf EU-retten, i forbindelse med, at den vurderer, om en medlemsstat hargennemført kravene i artikel 16, stk. 2, i 2004-direktivet forkert eller påanden måde ikke har anvendt disse korrekt?T-198/12Tyskland mod KommissionenPåstande: Kommissionens afgørelse K(2012) 1348 endelig af 1. marts 2012om de nationale bestemmelser, som den tyske forbundsrege-ring harmeddelt om opretholdelse af grænseværdierne for bly, barium, arsen,antimon, kviksølv samt nitrosaminer og nitroserbare stoffer i legetøj efterikraft-trædelsen af direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj,meddelt den 2. marts 2012, annulleres, for så vidt som de meddeltenationale bestemmelser om opretholdelse af grænseværdierne forgrundstofferne antimon, arsen og kviksølv, ikke kan godkendes (art. 1, stk.1), for så vidt som de meddelte nationale bestemmelser om opretholdelse afgrænseværdierne for grund-stofferne bly og barium højst kan godkendesindtil den 21. juli 2013 (art 1, stk. 2 og 3). Europa-Kommissionen tilpligtesat betale sagens omkostninger.Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske UnionPåstande: Rådets afgørelse 2012/19/EU ( 1 ) af 16. december 2011 omgodkendelse på Den Europæiske Unions vegne af erklæringen om tildelingaf fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører DenBolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone udfor Fransk Guyanas kyst, annulleres. Rådet for Den Europæiske Uniontilpligtes at betale sagens omkostninger.XSagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7/EØF (direktiv omgradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvindermed hensyn til social sikring) fortolkes således, at den er til hinder for ennational retsforskrift, hvorefter der kan tages hensyn til den forskelligeforventede levetid for mænd og kvinder som aktuarmæssigt kriterium vedberegningen af de lovbestemte sociale sikringsydelser, der skal udbetales ianledning af en arbejdsulykke, når anvendelsen af dette kriterium bevirker,at den éngangsydelse, der skal udbetales til en mand, er lavere end den, somDom14.05.14

en jævnaldrende kvinde i en i øvrigt tilsvarende situation ville få? 2) Såfremtdet første spørgsmål besvares bekræftende: Foreligger der under denneretssag en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten sombetingelse for medlemsstatens ansvar, særligt henset til, at – Domstolen isin retspraksis ikke udtrykkeligt har taget stilling til, hvorvidt der vedfastsættelsen af ydelser i henhold til de lovbestemte socialesikringsordninger, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv79/7/EØF, kan tages hensyn til kønsspecifikke aktuarmæssige faktorer; –Domstolen i sin dom i sag C-236/09, Test-Achats, fastslog, at artikel 5, stk.2, i direktiv 2004/113/EF (direktiv om gennemførelse af princippet omligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og leveringaf varer og tjenesteydelser), der tillader, at der tages hensyn til sådannefaktorer, er ugyldig, men fastsatte en overgangsperiode inden ugyldighedenindtræder, og – EU-lovgiver i direktiv 2004/113/EF og 2006/54/EF(direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder for ogligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse ogerhverv) tillader, at der under visse omstændigheder tages hensyn tilsådanne faktorer ved beregning af ydelser, der er omfattet af dissedirektiver, og den nationale lovgiver på dette grundlag antog, at derligeledes kan tages hensyn til de omtvistede faktorer for så vidt angårlovbestemte sociale sikringsordninger som omhandlet i den foreliggenderetssag?C-331/13NiculaSagen vedrører: Kan bestemmelserne i artikel 6 i traktaten om DenEuropæiske Union,artikel 17, 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggenderettigheder, artikel 110 TEUF samt princippet om retssikkerhed ogprincippet om forbud mod reformatio in pejus, som begge er fastlagt i [EU-]retten og bekræftet i Domstolens praksis 2, fortolkes således, at de er tilhinder for bestemmelser som de i lovdekret nr. 9/2013 omhandlede?TimmelSagen vedrører: 1. Skal artikel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF)nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospektersamt disses format, integration af oplysninger ved henvisning ogoffentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering(prospektforordning nr. 809/2005) fortolkes således, at oplysninger, der iprincippet obligatorisk skal medtages, og som endnu ikke var kendt på dettidspunkt, da basisprospektet godkendtes, men dog på det tidspunkt, da derblev offentliggjort et prospekttillæg, skal medtages i dette tillæg? 2. Finderundtagelsen i artikel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr.809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samtdisses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelseaf sådanne prospekter samt annoncering (prospektforordning nr.809/2005), hvorefter der kan udelades oplysninger som omhandlet i artikel22, stk. 1, tredje punktum, også anvendelse, såfremt disse oplysninger (somobligatorisk skal medtages) var kendt før udstedelsesdatoen men dog efteroffentliggørelsen af basisprospektet, som ikke indeholdt disse oplysninger?3. Foreligger der en forskriftsmæssig offentliggørelse, såfremt der kun eroffentliggjort et basisprospekt uden de obligatorisk nødvendige oplysningeri henhold til artikel 22, stk. 1, tredje punktum, i Kommissionens forordning(EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger iprospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning ogoffentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering(prospektforordning nr. 809/2005), særligt (ved værdipapirer med enpålydende værdi på under 50 000 EUR) i henhold til forordningens bilag V,GA15.05.14

og der ikke skete nogen offentliggørelse af de endelige vilkår? 4. Opfyldeskravet i henhold til artikel 29, stk. 1, nr. 1), i Kommissionens forordning(EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger iprospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning ogoffentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering(prospektforordning nr. 809/2004) om, at prospektet eller basisprospektetskal være let tilgængeligt på det websted, hvor de stilles til rådighed, a)såfremt der for at opnå adgang, downloade og printe kræves en registreringpå webstedet, hvorpå der derefter kan skabes adgang, og hvorvedregistreringen [org. s. 3] forudsætter en accept fra en disclaimer ogmeddelelse af en email-adresse, eller b) såfremt der skal betales et vederlagherfor, eller c) såfremt gratis adgang til prospektdele er begrænset til 2dokumenter pr. måned, men det imidlertid er nødvendigt at downloademindst tre dokumenter for at modtage samtlige obligatoriske oplysningersom omhandlet i artikel 22, stk. 1, tredje punktum, i Kommissionensforordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angåroplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger vedhenvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering(prospektforordning nr. 809/2005)? 5. Skal bestemmelsen i artikel 14, stk.2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4.november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirerudbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring afdirektiv 2001/34/EF (prospektforordning nr. 2003/71/EF) fortolkessåledes, at basisprospektet skal stilles til rådighed på udstederens og denfinansielle formidlers hjemsted?