EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/5-14

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.A-2/13Titel og kortsagsresuméUDTALELSE 2/13Spørgsmålet vedrører: Er udkastet til aftale om Den Europæiske Unionstiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse afmenneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder foreneligmed traktaterne?EssentEnergieProductieSagen vedrører: I. Kan en opdragsgiver i en situation som den, derforeligger i hovedsagen, hvor opdragsgiveren i henhold til artikel 2, stk.1, i WetarbeidVreemdelingen 1994 må anses for arbejdsgiver for depågældende tyrkiske arbejdstagere, over for de nederlandskemyndigheder påberåbe sig standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr.1/80 eller standstill-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41? II.a. Skalstandstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 ellerstandstillklausulen i tillægsprotokollens artikel 41 fortolkes således, at deer til hinder for indførelsen af et sådant forbud, som omhandles i artikel2, stk. 1, i WetarbeidVreemdelingen 1994, hvorefter opdragsgivere ikkeuden beskæftigelsestilladelse i Nederlandene må beskæftigearbejdstagere, der er statsborgere i et tredjeland, i dette tilfælde Tyrkiet,såfremt disse arbejdstagere er ansat hos en tysk virksomhed og via ennederlandsk virksomhed, der har lejet dem, arbejder for opdragsgivereni Nederlandene? II.b. Har det herved nogen betydning, at det alleredefør ikrafttrædelsen af såvel standstill-klausulen i tillægspro-tokollensartikel 41 som standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 varblevet forbudt arbejdsgivere at beskæftige udlændinge på grundlag af enansættelsesaftale uden beskæftigelsestilladelse, og at dette forbudligeledes før ikrafttrædelsen af standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelsenr. 1/80 blev udvidet til virksomheder, der lejer arbejdskraft, og somhar fået udlændinge stillet til rådighed?ProcesskridtMundtligforhandlingDato05.05.14 –06.05.14

DanoSagen vedrører: 1) Omfatter det personelle anvendelsesområde forartikel 4 i forordning nr. 883/3004 personer, der ikke ønsker atfremsætte krav om ydelser af socialsikringsretlig ellerfamilieunderstøttende art som omhandlet i forordningens artikel 3, stk.1, men derimod om en særlig ikkebidragspligtig ydelse som omhandlet iartikel 3, stk. 3, sammenholdt med artikel 70 i forordningen [org. s. 2]?2) For det tilfælde, at spørgsmål 1 besvares bekræftende: er det somfølge af artikel 4 i forordning nr. 883/2004 forbudt for medlemsstaternehelt eller delvis at udelukke dårligt stillede EU-borgere fra at opnåikkebidragspligtige sociale ydelser, der muliggør et eksistensminimum, ihenhold til forordningens artikel 70, for derved at hindre, at derfremsættes urimelige krav om sådanne ydelser, der bevilges egnestatsborgere i en lignende situation? 3) For det tilfælde, at spørgsmål 1)eller 2 besvares benægtende: Er det i henhold til a) artikel 18 TEUFog/eller b) artikel 20, stk. 2, andet punktum, litra a), TEUF,sammenholdt med artikel 20, stk. 2, tredje punktum, TEUF og artikel24, stk. 2, i direktiv 2004/38 forbudt for medlemsstaterne helt ellerdelvis at udelukke dårligt stillede EU-borgere fra at opnåikkebidragspligtige sociale ydelser, der muliggør et eksistensminimum, ihenhold til artikel 70 i forordning nr. 883/2004, for derved at hindre, atder fremsættes urimelige krav om sådanne ydelser, der bevilges egnestatsborgere i en lignende situation? 4) For det tilfælde, at det følger afbesvarelsen af ovennævnte spørgsmål, at en delvis udelukkelse fra atopnå ydelser, der muliggør et eksistensminimum, er i overensstemmelsemed EU-retten: må bevillingen af ikke-bidragspligtige ydelser, dermuliggør et eksistensminimum, til EU-borgere i andre situationer endakutte nødstilfælde begrænses til at stille de midler, der er nødvendige,for at vedkommende kan vende tilbage til hjemlandet, til rådighed, ellerkræver artikel 1, 20 og 51 i chartret om grundlæggende rettigheder, atder stilles videregående ydelser til rådighed, som gør det muligt at tagepermanent opholdt?Europa- Kommissionen mod Forbundsrepublikken TysklandPåstande: Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesatsine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme forFællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (»vandrammedirektivet«)( 1 ), og navnlig i henhold til dette direktivs artikel 2, nr. 38), og artikel9, idet den har udelukket bestemte tjenesteydelser fra anvendelsen affortolkningen af begrebet »forsyningspligtydelser«.Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Assica et Krafts Foods ItaliaSagen vedrører: a) Skal artikel 2 i forordning (EØF) nr. 2081/92fortolkes således, at den er til hinder for, at enproducentsammenslutning inden for Fællesskabet har eneret til engeografisk oprindelsesbetegnelse, som benyttes i denne medlemsstat tilat betegne en bestemt type spegepølse, uden først fra dennemedlemsstat at have indhentet en bindende foranstaltning, hvorafgrænserne for det geografiske produktionsområde, de for produktionengældende bestemmelser og eventuelle krav som producenterne skalopfylde for at kunne benytte sig af betegnelsen, fremgår? b) I lyset afbestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2081/92, hvilket regelsæt finderanvendelse på fællesskabsmarkedet og på markedet i en medlemsstat forså vidt angår en geografisk betegnelse, der ikke er blevet registret såledessom foreskrevet i forordningen?HerbariaKräuterparadiesSagen vedrører: 1. Skal artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr.889/2008 fortolkes således, at anvendelsen af de nævnte stoffer kun eret lovmæssigt krav, såfremt en EU-retlig eller en med EU rettenforenelig national bestemmelse vedrørende den fødevare, som denævnte stoffer skal tilsættes, direkte foreskriver tilsætningen af denævnte stoffer eller i det mindste angiver et minimumsindhold for denævnte stoffer, der skal tilsættes? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvaresbenægtende: Skal artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr.889/2008 fortolkes således, at anvendelsen af de nævnte stoffer også eret lovmæssigt krav i de tilfælde, hvor markedsføringen af en fødevaresom kosttilskud eller under anvendelse af sundhedsanprisninger, udenat mindst et af de nævnte stoffer er tilsat, ville være misvisende ogvildledende for forbrugerne, da fødevaren på grund af for lavkoncentration af et af de nævnte stoffer ikke kan opfylde sitanvendelsesformål som næringsmiddel henholdsvis detanvendelsesformål, der kommer til udtryk i sundhedsanprisningen afden? 3. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal artikel 27, stk. 1,litra f), i forordning (EF) nr. 889/2008 fortolkes således, at anvendelsenaf de nævnte stoffer også er et lovmæssigt krav i de tilfælde, hvor enbestemt sundhedsanprisning kun må anvendes på fødevarer, somindeholder en bestemt, såkaldt betydelig mængde af mindst et af denævnte stoffer?IdrodinamicaSpurgoVeloxe.a.Sagen vedrører:A) »Skal artikel 1, 2a, 2c og 2f i direktiv 1992/13/EØF fortolkessåledes, at fristen for indgivelse af en klage med påstand om, at derfastslås en tilsidesættelse af de bestemmelser, der finder anvendelse iforbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter, regnes fra den dato,hvor klageren har fået kendskab eller ved iagttagelse af behørig omhuburde have fået kendskab til tilsidesættelsen?« B) »Er artikel 1, 2a, 2c og2f i direktiv 1992/13/EØF til hinder for nationale retsplejeregler elleren national fortolkningspraksis som de i hovedsagen omhandlede, somtillader, at en ret afviser en klage med påstand om, at der fastslås entilsidesættelse af de bestemmelser, der finder anvendelse i forbindelsemed indgåelse af offentlige kontrakter, når klageren som følge af denordregivende myndigheds adfærd har fået kendskab til tilsidesættelsenefter den formelle meddelelse af indholdet af foranstaltningen omendelig tildeling?«PelckmansTurnhoutSagen vedrører: Skal lighedsprincippet i artikel 6, stk. 3, i traktaten omDen Europæiske Union og i artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder, læst i sammenhæng med det

nævnte charters artikel 15 og 16 og med artikel 34-36, 56 og 57 itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fortolkes således,at det er til hinder for en sådan ordning, som omhandles i artikel 8, 9, 16og 17 i lov af 10. november 2006 om åbningstider inden for handel,håndværk og tjenesteydelser, fordi den i henhold til ordningen gældendeforpligtelse til en ugentlig lukkedag: (i) ikke gælder for handlende, derhar deres forretning på banegårde eller offentlige transportselskaberslokaliteter eller i lufthavne eller på havneområder, der er åbne forinternational passagertrafik, og heller ikke for salg på benzintanke ellersalgslokaler i tilknytning til motorveje, men derimod for handlende, derhar deres forretningslokaler på andre lokaliteter (ii) ikke gælder forhandlende, der driver salg med produkter som aviser, tobak ogtobaksartikler, telefonkort og nationallotteriets produkter, med salg afbærere af audiovisuelle værker og videospil og med salg af spiseis, menderimod for handlende, der udbyder andre produkter (iii) kun gælderfor små handlende, dvs. forretninger, hvis salg retter sig modforbrugerne, men ikke for andre handlende (iv) i det mindste medføreren betragteligt større begrænsning for handlende, som drivervirksomhed fra et fysisk salgssted med direkte kontakt til forbrugeren,end for handlende, der driver virksomhed via en internetbutik eller viaandre metoder til distancesalg?C-131/12Google Spain et Google mod AgenciaEspañola de Protección deDatosSagen vedrører bl.a.: 1. Hvad angår den territoriale anvendelse afdirektiv 95/46 og følgelig de spanske databeskyttelsesregler: 1.1. Kander siges at foreligge en »virksomhed eller et organ« som omhandlet iartikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 95/46, når der foreligger en eller flereaf følgende situationer: – såfremt den virksomhed, der leverersøgemaskinen, i en medlemsstat etablerer et kontor eller etdatterselskab, der skal sørge for reklame og salg af reklameplads isøgemaskinen, og som retter sine aktiviteter mod borgerne i denne statEller – såfremt modervirksomheden udpeger et datterselskab, der eretableret i denne medlemsstat, som sin repræsentant ogregisteransvarlige for to konkrete edbregistre, der har forbindelse tiloplysninger om de kunder, der har indgået aftale med den nævntevirksomhed om visning af reklamer eller – såfremt kontoret ellerdatterselskabet, der er etableret i en medlemsstat, videregiver deanmodninger og krav, som både de berørte personer og de kompetentedatabeskyttelsesmyndigheder sender til kontoret eller datterselskabet, tilmodervirksomheden, der er etableret uden for Den Europæiske Union,selv om dette samarbejde foregår på frivilligt grundlag? 1.2. Skal artikel4, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46 fortolkes således, at der anvendes»midler […], som befinder sig på den pågældende medlemsstatsområde« såfremt en søgemaskine gør brug af spiders eller robotter forat lokalisere og registrere oplysninger fra websites, der befinder sig påservere i denne medlemsstat eller såfremt der gøres brug af enmedlemsstats domænenavn, og søgningerne og resultaterne organiseresafhængigt af denne medlemsstats sprog? 1.3. Kan en midlertidig lagringaf de af søgemaskinerne registrerede oplysninger fra internettet ansesfor at være anvendelse af midler som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litrac), i direktiv 95/46? Såfremt det sidste spørgsmål besvares bekræftende,kan tilknytningskriteriet da siges at være opfyldt, når virksomhedenunder henvisning til konkurrencemæssige årsager nægter at oplyse, hvorden lagrer disse registre? 1.4. Uafhængigt af besvarelsen af ovenståendespørgsmål og især i tilfælde af, at Den Europæiske Unions Domstolfinder, at tilknytningskriterierne, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 95/46,ikke foreligger, skal direktiv 95/46 om databeskyttelse da findeanvendelse i lyset af artikel 8 i Den Europæiske Unions charter omDom13.05.14

grundlæggende rettigheder i den medlemsstat, hvor konfliktenstyngdepunkt befinder sig, og hvor der er mulighed for en mere effektivbeskyttelse af EU-borgernes rettigheder? 2. Hvad angårsøgemaskinernes aktivitet som leverandør af oplysninger set i forhold tildirektiv 95/46 om databeskyttelse: 2.1. For så vidt angår deninternetaktivitet, der foretages af virksomheden »Google«’s søgemaskinesom leverandør af oplysninger, og som består i at lokalisere oplysninger,der er offentliggjort eller lagt på nettet af tredjemænd, registrere disseautomatisk, lagre dem midlertidigt og sluttelig gøre dem tilgængelige forinternetbrugerne i en vis prioriteret orden, når oplysningerne indeholderpersondata om tredjemænd […] skal da en aktivitet som den beskrevne[når oplysningerne indeholder persondata om tredjemænd] fortolkessom værende omfattet af begrebet »behandling af personoplysninger«som omhandlet i artikel 2, litra b), i direktiv 95/46? 2.2. Såfremt detforegående spørgsmål besvares bekræftende og i forhold til en aktivitetsom beskrevet ovenfor: Skal artikel 2, litra d), i direktiv 95/46 fortolkessåledes, at den virksomhed, der forvalter søgemaskinen »Google«, er»registeransvarlig« for de persondata, der er indeholdt i de websites, denhar registreret? 2.3. Såfremt det foranstående spørgsmål besvaresbekræftende: Kan den nationale databeskyttelsesmyndighed (i detforeliggende tilfælde AgenciaEspañola de Protección de Datos), der skalbeskytte de rettigheder, der er omhandlet i artikel 12, litra b), og artikel14, litra a), i direktiv 95/46, rette direkte henvendelse til virksomheden»Google«’s søgemaskine for at kræve, at denne virksomhed fjernerregistrene over oplysningerne, uden først eller samtidigt at rettehenvendelse til indehaveren af den website, der indeholder oplysninger,der er offentliggjort af tredjemand? 2.4. Såfremt dette spørgsmålbesvares bekræftende, bortfalder forpligtelsen for disse søgemaskiner tilat overholde nævnte rettigheder, da, når de oplysninger, der omfatterpersonoplysninger, er offentliggjortlovligt af tredjemand og fortsatfremgår af den oprindelige website? 3. For så vidt angår rækkevidden afretten til sletning og retten til indsigelse i forhold til den såkaldte ret tilat blive glemt forelægges følgende spørgsmål: 3.1. Skal retten til sletningog blokering af oplysninger, der er reguleret i artikel 12, litra b), idirektiv 95/46, og retten til indsigelse, der er reguleret i samme direktivsartikel 14, litra a), fortolkes således, at de omfatter den berørte parts rettil at rette henvendelse til søgemaskinerne for at forhindre registreringaf den pågældendes personoplysninger, der er offentliggjort påtredjemands website, under påberåbelse af, at den pågældende ikkeønsker, at oplysningerne kommer til internetbrugernes kendskab, fordiden pågældende finder, at oplysningerne kan komme ham til skade ellerønsker, at de slettes, selv om der er tale om oplysninger, der eroffentliggjort lovligt af tredjemand?T-458/10,T-459/10,T-460/10,T-461/10,T-462/10,T-463/10,T-464/10,McBride mod KommissionenAnnullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt veddokument K(2010) 4758 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland,om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundetkapacitet vedrørende et nyt fiskerifartøj, Peadar Elaine II, og som har tilformål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning,der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelseaf FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed,navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold forfartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), derblev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni2006, forenede sager T-218/03– T-240/03, Boyle m.fl. modKommissionen, Sml. II, s. 1699.— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagensDom13.05.14

omkostninger.Annullation af Kommissionens beslutning, der blevmeddelt ved dokument K(2010) 4758 af 13. juli 2010 i form af enskrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning omsikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende et nyt fiskerifartøj,Peadar Elaine II, og som har til formål at erstatte den beslutningvedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionensbeslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger,Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene afhensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs,hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længdeoveralt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for såvidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sagerT-218/03– T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.HauckSagen vedrører: 1. a. Er der ved registreringshindringen ellerugyldighedsgrunden i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. i), i direktiv89/104/EØF, som kodificeret ved direktiv 2008/95/EF - dvs. attredimensionelle varemærker ikke udelukkende må bestå af enudformning, som følger af varens egen karakter - tale om enudformning, der er nødvendig for varens funktion, eller er dette alleredetilfældet, når varen har en eller flere væsentlige brugsegenskaber, somforbrugeren muligvis også kan finde hos konkurrenternes varer? b.Såfremt ingen af disse alternativer er korrekt, hvorledes skal forskriftenda fortolkes? 2. a. Er der ved registreringshindringen ellerugyldighedsgrunden i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv89/104/EØF som kodificeret ved direktiv 2008/95/EF - dvs. at(tredimensionelle) varemærker ikke udelukkende må bestå af enudformning, hvorved varen får en væsentlig værdi - tale ombegrundelsen (eller begrundelserne) for beslutningen om køb hos deforbrugerkredse, der kommer i betragtning? b. Kan der kun tales om»en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi» som omhandleti den netop nævnte forskrift, såfremt udformningen i sammenligningmed andre værdier (såsom ved børnestole sikkerhed, komfort ogegnethed) må betragtes som den væsentligste hhv. dominerende værdi,eller kan dette også være tilfældet, såfremt varen ud over denne værdiogså har andre værdier, der må betragtes som væsentlige? c. Er det denopfattelse, som næres af flertallet af de forbrugere, der kommer ibetragtning, der er afgørende for besvarelsen af spørgsmål 2a og b, ellerkan en ret også lægge til grund, at allerede opfattelsen hos en del afforbrugerne er tilstrækkelig til at betragte den pågældende værdi som»væsentlig« i den nævnte bestemmelses forstand? d. Såfremt besvarelsenaf spørgsmål 2c lyder som i sidstnævnte alternativ, hvorledes skal dadenne del af forbrugerne fastlægges? 3. Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv89/104/EØF som kodificeret ved direktiv 2008/95/EF fortolkessåledes, at registreringshindringen i henhold til litra e) også gælder,såfremt det tredimensionelle varemærke indeholder et tegn, for hvilketdet i nr. i) anførte gælder, men som i øvrigt opfylder kriteriet i nr. iii)?OgieriakhiSagen vedrører: 1. Kan det antages, at en EU-borgers ægtefælle, der iden omhandlede periode ikke selv var statsborger i en medlemsstat, »ifem år i træk [har boet] lovligt […] sammen med unionsborgeren [iværtsmedlemsstaten]«, som omhandlet i artikel 16, stk. 2, i direktiv2004/38/EF, i en situation, hvor parret i maj 1999 indgik ægteskab,hvor der i oktober 1999 blev meddelt opholdstilladelse, hvor parternesenest i begyndelsen af 2002 var blevet enige om at leve adskilt, og hvorbegge ægtefæller i slutningen af 2002 havde indledt samliv med heltGA14.05.14

andre partnere? 2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, og idet detskal erindres, at en tredjelandsstatsborger, der gør gældende at have rettil tidsubegrænset ophold i henhold til artikel 16, stk. 2, på grundlag affem års uafbrudt ophold før april 2006, også skal godtgøre, at hans ellerhendes ophold var i overensstemmelse med bl.a. kravene i artikel 10,stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1612/68, medfører den omstændighed, atEU-borgeren i løbet af den femårsperiode, som der henvises til, forlodden fælles bopæl, og at tredjelandsstatsborgeren derefter indledte etsamliv med en anden person på en ny fælles bopæl, som den (tidligere)ægtefælle, der er EU-borger, ikke tilvejebragte eller stillede til rådighed,da, at kravene i artikel 10, stk. 3, i forordning 1612/68 ikke er opfyldt?3. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, og spørgsmål 2 besvaresbenægtende, er den omstændighed, at den nationale ret, der behandleret erstatningssøgsmål, som er anlagt under henvisning til, at der er sketen tilsidesættelse af EU-retten, har fundet det nødvendigt at indgive enanmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende det materiellespørgsmål om sagsøgerens ret til tidsubegrænset ophold, da i sig selv etforhold, som denne ret kan tage i betragtning ved bedømmelsen af, omder klart var tale om en tilsidesættelse af EU-retten, i forbindelse med,at den vurderer, om en medlemsstat har gennemført kravene i artikel 16,stk. 2, i 2004-direktivet forkert eller på anden måde ikke har anvendtdisse korrekt?T-198/12Tyskland mod KommissionenPåstande: Kommissionens afgørelse K(2012) 1348 endelig af 1. marts2012 om de nationale bestemmelser, som den tyske forbundsrege-ringhar meddelt om opretholdelse af grænseværdierne for bly, barium,arsen, antimon, kviksølv samt nitrosaminer og nitroserbare stoffer ilegetøj efter ikraft-trædelsen af direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskravtil legetøj, meddelt den 2. marts 2012, annulleres, for så vidt som demeddelte nationale bestemmelser om opretholdelse af grænseværdiernefor grundstofferne antimon, arsen og kviksølv, ikke kan godkendes (art.1, stk. 1), for så vidt som de meddelte nationale bestemmelser omopretholdelse af grænseværdierne for grund-stofferne bly og bariumhøjst kan godkendes indtil den 21. juli 2013 (art 1, stk. 2 og 3). Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske UnionPåstande: Rådets afgørelse 2012/19/EU ( 1 ) af 16. december 2011 omgodkendelse på Den Europæiske Unions vegne af erklæringen omtildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der førerDen Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiskezone ud for Fransk Guyanas kyst, annulleres. Rådet for DenEuropæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.XSagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7/EØF (direktivom gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd ogkvinder med hensyn til social sikring) fortolkes således, at den er tilhinder for en national retsforskrift, hvorefter der kan tages hensyn tilden forskellige forventede levetid for mænd og kvinder somaktuarmæssigt kriterium ved beregningen af de lovbestemte socialesikringsydelser, der skal udbetales i anledning af en arbejdsulykke, nåranvendelsen af dette kriterium bevirker, at den éngangsydelse, der skaludbetales til en mand, er lavere end den, som en jævnaldrende kvinde ien i øvrigt tilsvarende situation ville få? 2) Såfremt det første spørgsmålbesvares bekræftende: Foreligger der under denne retssag entilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten som betingelse formedlemsstatens ansvar, særligt henset til, at – Domstolen i sinretspraksis ikke udtrykkeligt har taget stilling til, hvorvidt der vedDom14.05.14

fastsættelsen af ydelser i henhold til de lovbestemte socialesikringsordninger, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv79/7/EØF, kan tages hensyn til kønsspecifikke aktuarmæssige faktorer;– Domstolen i sin dom i sag C-236/09, Test-Achats, fastslog, at artikel5, stk. 2, i direktiv 2004/113/EF (direktiv om gennemførelse afprincippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse medadgang til og levering af varer og tjenesteydelser), der tillader, at dertages hensyn til sådanne faktorer, er ugyldig, men fastsatte enovergangsperiode inden ugyldigheden indtræder, og – EU-lovgiver idirektiv 2004/113/EF og 2006/54/EF (direktiv om gennemførelse afprincippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd ogkvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv) tillader, at derunder visse omstændigheder tages hensyn til sådanne faktorer vedberegning af ydelser, der er omfattet af disse direktiver, og den nationalelovgiver på dette grundlag antog, at der ligeledes kan tages hensyn til deomtvistede faktorer for så vidt angår lovbestemte socialesikringsordninger som omhandlet i den foreliggende retssag?C-331/13NiculaSagen vedrører: Kan bestemmelserne i artikel 6 i traktaten om DenEuropæiske Union,artikel 17, 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggenderettigheder, artikel 110 TEUF samt princippet om retssikkerhed ogprincippet om forbud mod reformatio in pejus, som begge er fastlagt i[EU-]retten og bekræftet i Domstolens praksis 2, fortolkes således, at de er tilhinder for bestemmelser som de i lovdekret nr. 9/2013 omhandlede?TimmelSagen vedrører: 1. Skal artikel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning(EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angåroplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysningerved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samtannoncering (prospektforordning nr. 809/2005) fortolkes således, atoplysninger, der i princippet obligatorisk skal medtages, og som endnuikke var kendt på det tidspunkt, da basisprospektet godkendtes, mendog på det tidspunkt, da der blev offentliggjort et prospekttillæg, skalmedtages i dette tillæg? 2. Finder undtagelsen i artikel 22, stk. 2, iKommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EFfor så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format,integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanneprospekter samt annoncering (prospektforordning nr. 809/2005),hvorefter der kan udelades oplysninger som omhandlet i artikel 22, stk.1, tredje punktum, også anvendelse, såfremt disse oplysninger (somobligatorisk skal medtages) var kendt før udstedelsesdatoen men dogefter offentliggørelsen af basisprospektet, som ikke indeholdt disseoplysninger? 3. Foreligger der en forskriftsmæssig offentliggørelse,såfremt der kun er offentliggjort et basisprospekt uden de obligatorisknødvendige oplysninger i henhold til artikel 22, stk. 1, tredje punktum, iKommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EFfor så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format,integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanneprospekter samt annoncering (prospektforordning nr. 809/2005),særligt (ved værdipapirer med en pålydende værdi på under 50 000EUR) i henhold til forordningens bilag V, og der ikke skete nogenoffentliggørelse af de endelige vilkår? 4. Opfyldes kravet i henhold tilGA15.05.14

artikel 29, stk. 1, nr. 1), i Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samtdisses format, integration af oplysninger ved henvisning ogoffentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering(prospektforordning nr. 809/2004) om, at prospektet ellerbasisprospektet skal være let tilgængeligt på det websted, hvor de stillestil rådighed, a) såfremt der for at opnå adgang, downloade og printekræves en registrering på webstedet, hvorpå der derefter kan skabesadgang, og hvorved registreringen [org. s. 3] forudsætter en accept fraen disclaimer og meddelelse af en email-adresse, eller b) såfremt der skalbetales et vederlag herfor, eller c) såfremt gratis adgang til prospektdeleer begrænset til 2 dokumenter pr. måned, men det imidlertid ernødvendigt at downloade mindst tre dokumenter for at modtagesamtlige obligatoriske oplysninger som omhandlet i artikel 22, stk. 1,tredje punktum, i Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29.april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samt dissesformat, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse afsådanne prospekter samt annoncering (prospektforordning nr.809/2005)? 5. Skal bestemmelsen i artikel 14, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 omdet prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes tiloffentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv2001/34/EF (prospektforordning nr. 2003/71/EF) fortolkes således, atbasisprospektet skal stilles til rådighed på udstederens og den finansielleformidlers hjemsted?C-104/13OlainfarmSagen vedrører: 1) Skal artikel 10 eller en anden bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af enfællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler fortolkes således, atfremstilleren af et referencelægemiddel har en subjektiv ret til ativærksætte appel til prøvelse af det kompetente organs afgørelse,hvorved der registreres et generisk lægemiddel fremstillet af en andenfremstiller af lægemidler med anvendelse af det af fremstilleren afreferencelægemidlet registrerede lægemiddel som referencelægemiddel?Udtrykt på en anden måde, kan der af nævnte direktiv udledes en ret tildomstolsbeskyttelse for fremstilleren af referencelægemidlet, medhenblik på, at det undersøges, om fremstilleren af det generiskelægemiddel lovligt og med rette har henvist til det af fremstilleren afreferencelægemidlet registrerede lægemiddel, på grundlag af direktivetsartikel 10? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skaldirektivets artikel 10 og 10a da fortolkes således, at et lægemiddel, der ioverensstemmelsemed nævnte direktivs artikel 10a er registreret som et lægemiddel, derhar fundet almindelig anerkendt anvendelse på det medicinske område,kan anvendes som referencelægemiddel som omhandlet i artikel 10, stk.2, litra a)?McCarthy e.a.Sagen vedrører: 1. Gør artikel 35 i direktiv 2004/38/EF omunionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholdesig frit på medlemsstaternes område (herefter »direktivet«) det muligtfor en medlemsstat at vedtage en foranstaltning, som finder generelanvendelse, og som nægter, ophæver eller tilbagekalder rettigheder, derer tildelt ved direktivets artikel 5, stk. 2, hvorefter familiemedlemmer,der ikke er EU-borgere, og som er indehavere af opholdskort udstedt imedfør af direktivets artikel 10 (herefter »indehavere af opholdskort«),GA20.05.14

fritages for visumpligten? 2. Kan Det Forenede Kongerige på grundlagaf artikel 1 i protokol nr. 20 om anvendelse af visse aspekter af artikel26 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på DetForenede Kongerige og på Irland kræve, at indehavere af opholdskortskal have et indrejsevisum, der skal være opnået forud for ankomsten tilgrænsen? 3. Hvis spørgsmål 1 eller spørgsmål 2 besvares bekræftende,er Det Forenede Kongeriges fremgangsmåde i forhold til indehavere afopholdskort i denne sag da begrundet, henset til de beviser, der ersammenfattet i den forelæggende rets dom?C-575/12Air Baltic CorporationSagen vedrører: 1) Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af enfællesskabskodeks for personers grænsepassage(Schengengrænsekodeks) fortolkes således, at et gyldigt visum, der erindsat i et gyldigt rejsedokument, er en nødvendig forudsætning, for aten tredjelandsstatsborger kan indrejse? 2) Indebærer annullation af etrejsedokument, hvori der er indsat en visummærkat, at også det visum,der allerede er udstedt til den pågældende person, skal annulleres ihenhold til bestemmelserne i Europa Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeksfor visa (visumkodeks)? 3) Er nationale retsforskrifter, der stiller kravom – som en nødvendig forudsætning for, at tredjelandsstatsborgerekan indrejse – at der foreligger et gyldigt visum indsat i et gyldigtrejsedokument, forenelige med bestemmelserne iSchengengrænsekodeksen og Visumkodeksen?Catinis mod KommissionenPåstande: Den anfægtede afgørelse annulleres for så vidt angåropretholdelsen af undersøgelsen og afslaget på aktindsigt i sagsøgerenspersonlige aktmappe, ogEuropa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.ÉrsekcsanádiMezőgazdaságiSagen vedrører: 1) Var beslutningen vedtaget af de ungarskeadministrative myndigheder inden for rammerne af midlertidigebeskyttelsesforanstaltninger mod højpatogen aviær influenza, hvorvedder oprettedes en beskyttelseszone, vedrørende hvilken det bl.a. varforbudt at transportere fjerkræ, forenelig med EU-retten herundernavnlig Rådets direktiv 92/40/EØF, Rådets direktiv 2005/94/EF ogKommissionens beslutning 2006/105/EF? Var beslutningen vedtaget afde ungarske administrative myndigheder inden for rammerne afmidlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen influenza,hvorved bestemmelserne for beskyttelseszonen delvist blev ændret, ogdet inden for disse rammer blev forbudt at flytte fjerkræ gennem zonen,samt den foranstaltning, der blev vedtaget vedrørende sagsøgeren vedudtalelse fra den kompetente myndighed (beslutning, der ikke kanappelleres), hvorved der blev nægtet tilladelse til transport (med henblikpå opstaldning) af kalkuner til en bedrift, der var beliggende ibeskyttelseszonen ved siden af det påviste udbrud, forenelig med EU-retten, herunder navnlig Rådets direktiv 92/40/EØF, Rådets direktiv2005/94/EF og Kommissionens beslutning 2006/115/EF? 2) Var et afformålene med Rådets direktiv 92/40/EØF og 2005/94/EF som EU-retskilder at vedtage EU-retlige forskrifter med henblik på at afhjælpeeventuelle tab, der var forvoldt borgerne som følge af de midlertidigeforanstaltninger, der var vedtaget af hensyn til beskyttelsen modhøjpatogen aviær influenza i Unionen? Giver retsgrundlaget for den iRådets direktiv 92/40/EØF, i Rådets direktiv 2005/94/EF og iKommissionens beslutning 2006/105/EF og 2006/115/EF angivneGA21.05.14

EU-ret tilstrækkelig kompetence til at vedtage EU-retlige forskriftermed henblik på at afhjælpe eventuelle tab forvoldt borgerne som følgeaf de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviærinfluenza?Det bemærkes, at der i alt er stillet 8 spørgsmål til domstolen. Resten afspørgsmålene er for overskuelighedens skyld udeladt, men er at finde iden præjudicielle forelæggelseskendelse.C-108/13MacSagen vedrører: Er artikel 34 og 36 i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde til hinder for en national lovgivning, der bl.a. gørudstedelse af en markedsføringstilladelse ved parallelimport for etplantebeskyttelses-middel betinget af, at det pågældende middel ieksportstaten er omfattet af en i overensstem-melse med direktiv91/414/EØF udstedt markedsføringstilladelse, og som følgelig ikketillader udstedelse af en markedsføringstilla-delse ved parallelimport foret middel, der i eksportstaten er omfattet af en markedsføringstilladelseved parallelimport, og som er identisk med et godkendt middel iimportstaten?MascellaniSagen vedrører: Skal § 5, stk. 2, i aftalen,der iværksættes vedovennævnte direktiv (hvori følgende bestemmes: »En arbejdstagersafvisning af at blive overført fra fuldtids- til deltidsarbejde eller omvendtbør ikke i sig selv repræsentere en gyldig begrundelse for afskedigelse,uden at dette berører muligheden for afskedigelse i overensstemmelsemed national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis af andre årsager,såsom dem der måtte opstå som følge af den berørte virksomhedsdriftskrav«), fortolkes således, at det ikke er tilladt medlemsstaterne ideres nationale lovgivninger at give arbejdsgiveren mulighed for atændre en deltidskontrakt til en fuldtidskontrakt, når denne ændring skerimod arbejdstagerens vilje? Den forelæggende ret underTribunaleOrdinario di Trento (Italien) har desuden anmodet Domstolenom at afgøre følgende spørgsmål: Er direktiv 97/81/EF af 15.december 1997 til hinder for, at en national bestemmelse (dvs. artikel 16i den italienske lov nr. 183 af 4. november 2010) giver arbejdsgiverenmulighed for at ændre en deltidskontrakt til en fuldtidskontrakt, nårdenne ændring sker imod arbejdstagerens vilje?GlatzelSagen vedrører: Er punkt 6.4. i bilag III til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (EUTL 403 af 30.12.2006, s. 18) i den affattelse, der følger af Kommissionensdirektiv 2009/113/EF af 25. august 2009 (EUT L 223 af 26.8. 2009, s.31) foreneligt med artikel 20, artikel 21, stk. 1, og artikel 26 i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i detomfang, denne bestemmelse – uden mulighed for undtagelse – afansøgere om et kørekort i kategorierne C1 og C1E kræver en synsstyrkepå mindst 0,1 på det dårligste øje, selv om disse personer ser med beggeøjne og har et normalt synsfelt på begge øjne?XSagen vedrører: I. Er der tale om dobbelt anvendelse som omhandlet idirektivets (2003/96/EF) artikel 2, stk. 4, litra b), når kul (varer underKN-kode 2701, 2702 og 2704) anvendes som brændsel til opvarmning ien kalkovn, og den kuldioxid, der frembringes af kullet (og kalksten) idenne kalkovn, tjener til produktion af kalkovngas, som derefteranvendes til rensning af råsaft udvundet af sukkeroer, til hvilket formålkalkovngas er uundværlig? II. Er der tale om dobbelt anvendelse somGA22.05.14

omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 4, litra b), når kul (varer underKN-kode 2701, 2702 og 2704) anvendes som brændsel til opvarmning,og den ved opvarmningen fremkomne kuldioxid, der er optaget ikalkovngassen, ved den førnævnte efterfølgende rensning for 66%’svedkommende optages i kalkslammet, der herefter sælges tilagrarsektoren som kalkgødning? III. Såfremt der er tale om dobbeltanvendelse som omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 4, litra b), finderdirektivet da ikke anvendelse i betragtning af den (bogstavelige)affattelse af dets artikel 2, stk. 4, , således at den pågældende ikke [vedfortolkningen af det nationalretlige begreb for dobbelt anvendelse iWbm’s artikel 20, litra e)] kan påberåbe sig direktivets direkte virkning?IV. Såfremt der er tale om dobbelt anvendelse som omhandlet idirektivets artikel 2, stk. 4, litra b), og direktivet (følgelig) ikke finderanvendelse, er EU-retten da til hinder for en efter national ret meresnæver fortolkning af begrebet dobbelt anvendelse end en fortolkningefter direktivet ved opkrævning af en afgift som den foreliggendebrændstofafgift?