Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 441
Offentligt
1366156_0001.png
NATURstyrelsen
5. maj 2014
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Kommissionens direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(ændring af liste over standarder for overvågning af kvalitetselementer)
Komitesag
1. Resume
Kommissionen har fremsat forslag til kommissionsdirektiv om ændring af liste over standarder for
overvågning af kvalitetselementer i bilag V til vandrammedirektivet
2000/60/EF.
Forslaget tilføjer nye
CEN-standarder til en liste over standarder for overvågning af overfladevandområders tilstand.
Ifølge vandrammedirektivet skal medlemsstaterne i overvågningen benytte metoder i overensstemmelse
med listen eller metoder af tilsvarende kvalitet. Forslaget sletter desuden to standarder af listen, fordi de
vedrører klassifikation af tilstand og ikke overvågning.
Forslaget vil have en neutral påvirkning på beskyttelsesniveauet.
Forslaget har ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser.
Der skal stemmes om forslaget i Udvalget om Vandrammedirektivet den 8. maj 2014.
2. Baggrund
Ovennævnte forslag til kommissionsdirektiv har hjemmel i artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet) og skal derfor vedtages af Kommissionen med bistand af et udvalg.
Det forventes, at forslaget kommer til afstemning i Udvalget om Vandrammedirektivet (herefter udvalget)
den 8. maj 2014. Udvalget træffer afgørelse efter forskriftsproceduren med kontrol beskrevet i artikel 5a i
Rådets afgørelse 1999/468/EF som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006.
Hvis der i udvalget er kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen direktivet, efter at Parlamentet
har gennemført en legalitetskontrol af forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal i udvalget, forelægger
Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret
flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret
flertal, eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede direktivet,
efter at Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget.
Forslaget blev den 11. april 2014 uformelt forelagt udvalget i udkast til orientering. Det endelige forslag blev
fremsendt til delegationerne den 24. april 2014.
3. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens direktivforslag er tilpasning af listen over standarder for overvågning af
kvalitetselementer i punkt 1.3.6 i bilag V til vandrammedirektivet til den videnskabelige og tekniske
udvikling.
Medlemsstaterne skal ifølge vandrammedirektivets artikel 8 opstille programmer for bl.a. overvågning af
overfladevandområdernes tilstand. Punkt 1.3.6 i direktivets bilag V fastsætter, at metoder, der anvendes i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1366156_0002.png
forbindelse hermed, skal være i overensstemmelse med internationale standarder opført på en liste under
nævnte punkt 1.3.6 eller andre nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende
videnskabelige kvalitet og sammenlignelighed.
Et antal nye CEN-standarder for prøvetagning af fytoplankton, makrofyter, fytobenthos, bentisk
invertebratfauna, fisk og hydromorfologiske parametre er blevet offentliggjort siden vedtagelsen af
vandrammedirektivet. Med forslaget optages disse standarder nu på listen over overvågningsmetoder under
nævnte punkt 1.3.6; herunder slettes enkelte nugældende standarder, som ikke længere er aktuelle.
Endvidere slettes to nugældende standarder, fordi de vedrører klassifikation af tilstand og ikke overvågning.
Disse to standarder er taget i betragtning i forbindelse med EU’s interkalibrering
af metoder til klassifikation
af tilstand.
Direktivet skal gennemføres i national lovgivning senest et år efter dets ikrafttræden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Pkt. 1.3.6 i bilag V til vandrammedirektivet er gennemført ved bilag 4 til bekendtgørelse nr. 1434 af 6.
december 2009 om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i
internationale naturbeskyttelsesområder mv. (overvågningsbekendtgørelsen).
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forslaget medfører behov for revision af bilag 4 til overvågningsbekendtgørelsen.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslagets tilpasning af listen over standarder for overvågning af kvalitetselementer forventes ikke at få
praktisk betydning for overvågningen i Danmark. Forslaget forventes derfor ikke at have væsentlige
økonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Beskyttelsesniveau
Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU specialudvalget for miljø og har ikke givet anledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne vurderes generelt at ville støtte Kommissionens forslag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Resultater af overvågningen af overfladevand-
områdernes tilstand er af afgørende betydning for fastlæggelse af indsatsen til opfyldelse af vand-
rammedirektivets miljømål, og skal derfor være pålidelige. Regeringen finder desuden, at overvågnings-
resultater bør kunne sammenlignes på tværs af Unionen. Regeringen er derfor enig i, at de metoder, der
anvendes i overvågningen af overfladevandområdernes tilstand, skal være i overensstemmelse med
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
internationale standarder eller andre standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og
sammenlignelighed. Regeringen kan på det grundlag støtte Kommissionens forslag.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3