Udenrigsministerietden 12.maj2014
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Nyt procesreglement for Retten ved EU-Domstolen(Rådsdokument 7795/14)
1. Resumé
Retten ved EU-Domstolen (tidligere Retten i Første Instans) har i midten af marts 2014 fremlagt etudkast til nyt procesreglement. Ændringen af Rettens procesreglement følger en størredomstolsreform i EU vedtaget i 2012. Det nye procesreglement har til formål bedre at afspejle,hvordan Rettens praktiske behandling af sagerne nu er indrettet, forbedre og effektivisere Rettensevne til at håndtere en stigende sagsmængde samt sikre sammenhæng med EU-Domstolensarbejdsform. Udkastet forhandles på arbejdsgruppeniveau og vil skulle vedtages gennem enrådsbeslutning.2. Baggrund
Rettens procesreglement er løbende blevet tilpasset i lyset af Rettens ændrede opgaver, tilpasningeraf arbejdsformer og udvidelser i EU’s medlemskreds. Siden Rettens (dengang Retten i FørsteInstans) første procesreglement blev vedtaget den 2. maj 1991 er procesreglementet blevet ændret18 gange.Rettens kompetence var oprindeligt begrænset til konkurrencesager, EF-tjenestemandssager ogerstatningssøgsmål. Siden den 1. februar 2003har Rettens kompetence omfattet samtlige direktesøgsmål bortset fra de sager, der henvises til en særlig retsinstans, eller de sager, der i henhold tilstatutten er forbeholdt Domstolen eller specialretter. Efter 2005 er personalesagerne blevet udskiltfra Retten og behandles nu ved Retten for EU-personalesager. Retten har oplevet en betydeligstigning i sagsmængden de senere år, hvilket har ført til en ophobning af sager og længeresagsbehandlingstid.Udkastet til nyt procesreglement for Retten følger en større domstolsreform ved EU-Domstolen i2012.Det bemærkes, at det foreliggende udkast til procesreglement ikke indeholder forslag om yderligereudvidelse af Rettens dommerkollegium. Der har været diskussioner om dette, og der er en fællesforståelse af, at dommerkollegiet i Retten bør udvides. Spørgsmålet er dog udskilt i et selvstændigtspor og vil være genstand for en rådsbeslutning på et senere tidspunkt.Om hjemmelsgrundlaget fremgår det af TEUF artikel 254, stk. 4, at Retten med Domstolenstiltrædelse fastsætter sit procesreglement. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at reglementetskal godkendes af Rådet.3. Formål og indhold
Reformen har for det første til formål at tilpasse procedurereglerne til det, der er kendetegnende forde sagstyper, som nu anlægges ved Retten. Det drejer sig om direkte søgsmål, sager på området forintellektuel ejendomsret og appelsager iværksat til prøvelse af Personalerettens afgørelser.
Dernæst har reformen til formål at øge Rettens effektivitet og forkorte sagsbehandlingstiden.Yderligere sigter reformen af procesreglementet mod at sikre overensstemmelse mellem Rettens ogEU-Domstolens procesmåde,herunder øge fleksibiliteten i forhold til, hvordan Rettens afdelingerkan sammensættes.Et særligt spørgsmål rejser sig i forhold til at sikre en mekanisme for behandlingen af fortroligeoplysninger eller dokumenter, der vedrører tvingende hensyn for så vidt angår Unionens eller densmedlemsstaters sikkerhed eller varetagelsen af deres internationale forbindelser.4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet skal ikke høres.5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke betydning for gældende dansk ret.7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er præsenteret i Domstolsgruppen. Der er i gruppen almindelig tilslutning til degrundlæggende elementer i Rettens forslag.10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støtter man reformer, der tager sigte på at effektivisere arbejdsgangene ved Retten.Dette har bl.a. betydning for, om den stadig voksende sagsbyrde kan håndteres uden for langesagsbehandlingstider.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.