EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 457: Notat om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer, vedr. fri bevægelighed for tjenesteydere

1. Indledning og det præjudicielle spørgsmålEn ret i Belgien, Rechtbank van eerste aanlag te Turnhout, har anmodet EU-Domstolen om at besvare et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen af reglerneom fri bevægelighed for tjenesteydere i TEUF art. 56 (tidligere artikel 49 i TEF).Spørgsmålet går på, hvorvidt TEUF artikel 56 skal fortolkes således, at den er tilhinder for en belgisk regel, hvorefter der er en forpligtelse til at afgive en forudgå-ende Limosaerklæring for arbejdstagere fra udlandet, der udstationeres til Belgien.Spørgsmålet relaterer sig til den belgiske lovgivning om den obligatoriske Limosaerklæring (Landenoverschrijdend Informatiesysteem ten behoeve van Migratieon-derzoek bej de Sociale Administratie) for så vidt angår arbejdstagere, der udstatio-neres til Belgien.Den forelæggende ret fremhæver, at spørgsmålet om den obligatoriske Limo-saerklæring (for arbejdstagere) ikke var genstand for den sag ved Domstolen, derblev afsluttet med dom i sag C- 577/10, Kommissionen mod Belgien (Limosa-sagen), da denne alene vedrørte spørgsmålet om anmeldelsespligten forselvstændi-ge,og spørgsmålet om hvorvidt anmeldelsespligten for selvstændige var proportio-nal i forhold til de almene hensyn, der lå til grund for anmeldelsespligten. Det vur-deres derfor nødvendigt at stille spørgsmål til EU-Domstolen vedr. anmeldelses-pligten for arbejdstagere.2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillingEfter den belgiske lovgivning skal en virksomhed, der leverer tjenesteydelser iBelgien, og som i den forbindelse udstationerer arbejdstagere, sende oplysninger tilde belgiske myndigheder til brug for identifikation af de udstationerede arbejdsta-gere. Denne forhåndsanmeldelse, der skal sendes senest, når arbejdet påbegyndes,skal indeholde følgende information:1) Oplysninger til identifikation af arbejdstageren2) Arbejdstagerens nationale identifikationsnummer i hjemlandet, hvis et sådantfindes3) Begyndelsesdatoen for udstationeringen i Belgien4) Den planlagte varighed af udstationeringen i Belgien5) Hvilken art beskæftigelse der skal udøves under udstationeringen6) Det sted i Belgien, hvor arbejdsydelsen skal leveres7) Ugentlig arbejdstid8) Arbejdsskema

9) Oplysninger til identifikation af arbejdsgiveren og dennes repræsentant, så-fremt det er sidstnævnte, der foretager anmeldelsen om udstationeringen10) Oplysninger til identifikation af den belgiske brugerNår tjenesteyderen, har foretaget denne forhåndsanmeldelse, modtager tjenesteyde-ren straks et elektronisk modtagelsesbevis, den såkaldte LIMOSA 1-formular.I det tilfælde at modtageren af tjenesteydelsen ikke fra tjenesteyderen har fået do-kumentation for, at der er sket ovennævnte forhåndsanmeldelse i form af modtagel-sesbeviset, skal modtageren af tjenesteydelsen indsende oplysninger om de udstati-onerede arbejdstageres identitet til de belgiske myndigheder.I den foreliggende sag er en entreprenør og to underentreprenører tiltalt i en straffe-sag, fordi de enten har forsømt eller for sent har givet de belgiske myndighederovennævnte oplysninger til brug for identifikation af de udstationerede arbejdstage-re eller praktikanter, der ikke kunne fremvise modtagelsesbeviset, hvilket blev kon-stateret ved de belgiske myndigheders kontrolbesøg.Det fremgår bl.a. af sagens faktiske omstændigheder, at et selskab, Staalbeton NV,SA, har gjort brug af en underentreprenør, der har gjort brug af 2 udstationeredeudenlandske arbejdstagere til at udføre arbejde på en byggeplads. Det fremgår end-videre, at disse 2 arbejdstagere blev anmeldt til Limosa for sent. Det fremgår end-videre af de faktiske omstændigheder, at der i en række andre tilfælde enten ikke erforetaget anmeldelse til Limosa, eller at anmeldelsen er ukorrekt, idet den vedrørerandre arbejdssteder end de anførte.3. EU-rettenEU-Domstolen har ved flere lejligheder forudsat, at medlemsstaterne - for at kon-trollere overholdelse af regler vedrørende udstationerede arbejdstagere - har mulig-hed for at kræve forhåndsanmeldelse fra udenlandske tjenesteydere om deres udsta-tionerede arbejdstagere, så længe dette ikke har karakter af en administrativ tilla-delsesprocedure jf. eksempelvis sagC-515/08, Santos Palhota.EU-Domstolen har også taget stilling til muligheden for at pålægge modtageren aftjenesteydelsen pligter for at sikre håndhævelsen af regler for udstationerede ar-bejdstagere. I sagC-60/03, Wolff & Müller,fastslog EU-Domstolen således, atEU-retten i princippet ikke var til hinder for en national ordning, hvorefter en en-treprenør pålagdes at hæfte solidarisk for en underentreprenørs eller et af en under-entreprenør antaget vikarbureaus forpligtelse til at betale mindsteløn til en arbejds-tager.Denne fortolkning understøttes af direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EFom udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og omændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via in-formationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«). Direktivet blevvedtaget d. 13. maj 2014.

Efter direktivets artikel 9, der omhandler medlemsstaternes mulighed for at indføre”administrative krav og kontrolforanstaltninger”, kan medlemsstaterne således, jf.stk. 1, litra a), indføre”en forpligtelse for en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, til atafgive en simpel erklæring til de ansvarlige nationale kompetente myndigheder se-nest ved påbegyndelsen af udførelsen af tjenesteydelsen på det (eller et af de) offi-cielle sprog i værtsmedlemsstaten eller et andet (eller andre) sprog, der accepteresaf værtsmedlemsstaten, med de relevante oplysninger, der er nødvendige for atkontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen, herunder:i)ii)iii)iv)v)vi)tjenesteyderens identitetdet forventede antal tydeligt identificerbare udstationerede arbejdsta-gerede personer, der er nævnt i litra e) og f)[kontaktpersoner m.v]udstationeringens forventede varighed og planlagte begyndelses- ogslutdatoarbejdspladsens adresse(r), samtarten af de tjenesteydelser, der begrunder udstationeringen”

I direktivets artikel 12 er der fastsat regler om kontrahenters ansvar for underkon-trahenter (”solidarisk ansvar”) i visse situationer og for krav om løn i henhold tiludstationeringsdirektivet. Det følger af artikel 12, stk. 5, at”Medlemsstaternekan (…) fastsætte, at en kontrahent, der har opfyldt kravene omrettidig omhu ("due diligence") som defineret i den nationale lovgivning, ikke kanholdes ansvarlig”Af direktivets præambelbetragtning 37 fremgår (fremhævet her):”Medlemsstater, som har indført foranstaltninger til at sikre overholdelse af gæl-dende regler i underkontrahentkæder, bør have mulighed for at fastsætte, at en(under)kontrahent under bestemte omstændigheder ikke bør kunne holdes ansvar-lig, eller at ansvaret kan begrænses i tilfælde,hvor den pågældende (un-der)kontrahent har opfyldt kravene om rettidig omhu ("due diligence").Disseforanstaltninger bør fastsættes i national lovgivning under hensyn til de specifikkeforhold i den berørte medlemsstat, og de kan bl.a. omfatte foranstaltninger, somkontrahenten træffer med hensyn til dokumentation af overholdelse afadministra-tive krav, og kontrolforanstaltningermed henblik på at sikre effektivt tilsyn medoverholdelse af de gældende regler om udstationering af arbejdstagere”De i præambelbetragtning 37 omtalte ”administrative krav og kontrolforanstaltnin-ger” relaterer sig til artikel 9, der – som fremhævet – bl.a. omfatter muligheden forat kræve en erklæring fra tjenesteyderen. Det fremgår således af artikel 9, artikel 12og betragtning 37 læst i sammenhæng, at en modtager af en tjenesteydelse kan fri-holdes for solidarisk ansvar efter artikel 12, hvis vedkommende har sikret sig do-kumentation for, at tjenesteyderen har sendt en påkrævet erklæring om udstatione-ringen til myndighederne.

4.Regeringens interesse i sagenDanmark har regler, der på mange måder minder om de belgiske. Efter udstatione-ringsloven skal en tjenesteyder sende forhåndsanmeldelse til de danske myndighe-der (Erhvervsstyrelsen) i form af en online-anmeldelse til Registret for Udenland-ske Tjenesteydere (RUT-registret). Anmeldelsen skal foretages senest, når arbejdetpåbegyndes. For tjenesteydere, der skal udstationere arbejdstagere, skal anmeldel-sen indeholde følgende oplysninger:1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.3) Sted for levering af tjenesteydelsen.4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomhe-den blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjene-steydelsen.5) Virksomhedens branchekode.6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-ringsperiodens varighed.7) Oplysning om eventuelt momsnummer i hjemlandetTjenesteyderen får en kvittering for anmeldelsen, og denne skal sendes til modtage-ren af tjenesteydelsen (benævnt hvervgiveren), hvis tjenesteydelsen angår bygge-og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri, eller rengøringsbran-chen. Såfremt hvervgiveren ikke får en sådan kvittering senest 3 dage efter påbe-gyndelsen af arbejdet, skal vedkommende orientere Arbejdstilsynet, der er ansvar-lig for at håndhæve reglerne om RUT-registeret. Det samme gælder, hvis hvervgi-veren har modtaget dokumentation for anmeldelsen, men hvis oplysninger om stedfor levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og afslutning af tjene-steydelsen er mangelfulde eller forkerte.Der gælder således i Danmark det samme princip om en handlepligt for hvervgive-ren,hvisder ikke er modtaget dokumentation for forhåndsanmeldelse. I Danmarker kravet imidlertid mindre byrdefyldt end i Belgien, idet hvervgiveren ikke selvskal skaffe oplysninger om de udstationerede arbejdstagere, men blot skal reagere,hvis vedkommende ikke har modtaget dokumentation, eller hvis de oplysninger omarbejdssted og tidspunkt for levering af tjenesteydelsen, som hvervgiveren på for-hånd selv må formodes at kende, er forkerte eller mangelfulde.Efter Regeringens vurdering bør der i lyset af det ovenfor anførte afgives indlæg isagen, hvori der navnlig argumenteres for:-at EU-Domstolen har anerkendt, at medlemsstaterne af kontrolhensyn kankræve forhåndsanmeldelse fra udenlandske tjenesteydere om deres udstati-onerede arbejdstagere,at EU-Domstolen har anerkendt, at medlemsstaterne af kontrolhensyn kanpålægge modtageren af tjenesteyderelsen (hvervgiveren) pligter for at sikrehåndhævelsen af regler for de udstationerede arbejdstagere,