Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 48
Offentligt
Notat
NOTATtilFolketingets Europaudvalgom afgivelse af indlæg i sag C-603/12, BraunVerwaltungsgericht Hannover (Tyskland) har anmodet EU-Domstolen om atbesvare følgende præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af reglerne i TEUFartikel 20 og 21 om indførelse af et unionsborgerskab og om unionsborgeres rettil fri bevægelighed og opholdsret:»Er en unionsborgers ret til fri bevægelighed og ophold i henhold til artikel20 og 21 TEUF i et tilfælde som det foreliggende, hvor en uddannelsessø-gende, der stadig bor hos sine forældre, der selv bor i en EU-nabostat tilTyskland og arbejder som grænsearbejdere i Tyskland, ansøger om uddan-nelsesstøtte til [org. 2] en uddannelse i en tredje EU-stat, til hinder for enordning i national ret, hvorefter tyske statsborgere, der har fast bopæl udenfor Forbundsrepublikken Tyskland, kun kan opnå uddannelsesstøtte til ud-dannelse ved en uddannelsesinstitution, der er beliggende i en af Den Euro-pæiske Unions medlemsstater, når særlige omstændigheder i det konkretetilfælde begrunder støtten, og hvorefter tildeling af uddannelsesstøtte i øvrigtkun tildeles efter den kompetente myndigheds skøn?«Spørgsmålet er stillet, fordi de tyske myndigheder har meddelt afslag på studie-støtte til en hel uddannelse i Luxembourg til en tysk statsborger, der ikke har fastbopæl i Tyskland. I henhold til de tyske studiestøtteregler kan der som udgangs-punkt alene ydes studiestøtte til uddannelse i udlandet, hvis ansøgeren har fastbopæl i Tyskland. Ellers ydes uddannelsesstøtte alene til uddannelse i udlandet,hvis særlige betingelser gør sig gældende. Denne undtagelsesbestemmelse skalefter tysk ret fortolkes snævert.Sagsøger i hovedsagen, Pia Braun, der er født i 1994, er tysk statsborger og harsiden 1997 boet med sine forældre i Belgien kort fra den tyske grænse. Ansøgerhar gået i skole i Belgien, hvor hun har opnået et eksamensbevis, der efter tyskret giver ret til optagelse på højere læreanstalter. Begge forældre arbejder i Tysk-land og er skattepligtige til Tyskland.I september 2011 påbegyndte sagsøger et psykologistudium ved Luxembourgsuniversitet. Til dette studium søgte hun Tyskland om uddannelsesstøtte. Den
22. oktober 2013
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10PostPostboks 21351015 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.fivu.dk1680 5408
Ref.-nr.
13-029451-01
Side1/2
kompetente myndighed afslog ansøgningen, fordi bopælskravet ikke var opfyldtog ingen særlige betingelser (fx forældrenes ambassadeansættelse) gjorde siggældende.Sagsøger har gjort gældende, at bopælskravet er i strid med TEUF artikel 20 og21, idet der er tale om en begrænsning af den frie bevægelighed inden for EU, ogat undtagelsesbestemmelsen må fortolkes i overensstemmelse med EU-retten.Sagen har flere ligheder med sag C-20/12, Giersch, om retten til uddannelsesstøttetil uddannelse i udlandet til børn af grænsegængere, idet den forelæggende ret doghar stillet spørgsmål om fortolkningen af bestemmelserne om unionsborgerskabet iTEUF artikel 20 og 21. Danmark afgav indlæg i Giersch-sagen til fordel for deluxembourgske myndigheder, idet SU-reglerne stiller krav om bopæl i Danmark - i2 år inden for de seneste 10 år - for at få ret til SU til uddannelse i udlandet. IGiersch-sagen konkluderede EU-Domstolen, at et bopælskrav som betingelse foruddannelsesstøtte efter sin karakter er for ekskluderede og havde en for generel ogensidig karakter.Den mundtlige forhandlingi sag C-603/12, Braun, afholdes den 13. november2013. EU-Domstolen har bedt om, at der i de mundtlige indlæg fokuseres påspørgsmålet om, hvorvidt TEUF artikel 45 og artikel 7, stk. 2, i forordning492/2011 om vandrende arbejdstageres ret til samme sociale og skattemæssigefordele som indenlandske arbejdstagere, finder anvendelse.Regeringen afgiver mundtligt indlæg, hvori der navnlig vil blive argumenteret for,at TEUF artikel 45og artikel 7, stk. 2, i forordning 492/2011 finder anvendelse, idet omfang sagsøger forsørges af sine forældre, der er vandrende arbejdstagere(grænsegængere) i Tyskland, og at sagen således skal ses i lyset af EU-Domstolensafgørelse i C-20/12, Giersch, hvor Domstolen udtalte, at det Luxembourgske bo-pælskrav efter sin karakter var for ekskluderende, men foreslog, at medlemsstater-ne kunne overveje"at gøre tildelingen af den økonomiske støtte betinget af, atgrænsearbejderen, der er forælder til den studerende, som ikke er bosiddende iLuxembourg, har arbejdet i denne medlemsstat i en bestemt minimumsperiode".Med henblik på at undgå at forskelsbehandle familiemedlemmer, der forsørges afgrænsegængere, der er statsborgere i andre medlemsstater, og familiemedlemmer,der forsørges af grænsegængere, der er statsborgere i giverstaten, bør den nævnteminimumsperiode også kunne finde anvendelse i forhold til egne statsborgere.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side2/2