EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 501
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 28. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 8. maj 2014

Kl. 10.15

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S),

næstformand, Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA), Per

Stig Møller (KF) og Edmund Joensen (SP)

Udenrigsminister Martin Lidegaard

Desuden deltog:

Formanden

påpegede, at det var uheldigt, at regeringen havde bedt om møde i udvalget

samtidig med en debat i salen.

Udenrigsministeren

kunne godt se det uheldige i situationen, men måtte samtidig sige,

at det var svært at sige nej til en invitation fra den amerikanske udenrigsminister, som

han netop havde mødtes med.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3312 (udenrigsanliggender) den 12. maj 2014

Udenrigsministeren

forelagde punkterne på rådsmødet vedrørende udenrigsanliggen-

der til orientering. Ukrainepunktet blev forelagt for lukkede døre.

1. Ukraine



Politisk drøftelse/(Evt.) Rådskonklusioner



JOIN (2014) 0012, SWD (2014) 0096

907

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

Rådsmøde 3312 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (13) – bilag 405 (fortrolig) (udkast til aftalememo-

randum af 16/4-14 mellem EU og Ukraine) (dtfo.dk)

Det Europæiske Råd 20-21/03-14 – bilag 12 (reviderede

konklusioner fra mødet i DER 20-21/3-14)

Det Europæiske Råd 20-21/3-14 – bilag 10 (konklusioner vedr.

Ukraine fra mødet i DER 20-21/3-14)

EUU alm. del (13) - bilag 361 (fortroligt) (notat af 27/3-14 om

højre nationalisme i Ukraine) (dtfo.dk)

Det Europæiske Råd 6/3-14 – bilag 3 (stats- og

regeringschefernes erklæring af 6/3-14 om Ukraine)

EUU alm. del (13) – bilag 317 (fortrolig) (ambassadøranalyse II

fra ambassaden i Washington) (dtfo.dk)

EUU alm. del (13) – svar på spørgsmål 162 om en redegørelse

for menneskerettighedssituationen i Ukraine fra

udenrigsministeren

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13) – bilag 442 (fortrolig) (side 842, senest

behandlet i EUU 11/4-14) (dtfo.dk)

EUU alm. del (13) – bilag 420 (fortrolig) (side 810, behandlet i

EUU 3. april 2014 i forbindelse med afrapportering fra DER-

mødet 20-21/3-14) (dtfo.dk)

EUU alm. del (13) - bilag 392 (fortrolig) (side 757, behandlet i

EUU 14/3-14) (dtfo.dk)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

908

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

2. Naboskabspolitikken



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3312 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Mellemøsten



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3312 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13) – bilag 393 (side 766, senest behandlet i EUU

14/3-14)

EUU alm. del (13) – bilag 253 (side 536, behandlet i EUU

17/1-14)

Udenrigsministeren:

Det er længe siden, der har været en reel drøftelse blandt EU’s

udenrigsministre af konflikten mellem Israel og Palæstina. Senest var på det uformelle

udenrigsministermøde i september sidste år. Baggrunden er, at forhandlingsforløbet mel-

lem de to parter - og med USA som eneste eksterne aktør - siden den 29. juli sidste år

har været behandlet som et eksklusivt anliggende mellem disse tre aktører. Det har været

præmissen for forhandlingerne. EU har ikke været inviteret med ved forhandlings-

bordet. EU’s rolle har derfor groft sagt været at udtrykke klar støtte til de amerikanske

fredsbestræbelser. Det har EU gjort. USA’s udenrigsminister, John Kerry, der selv har

engageret sig i forhandlingerne siden sidste sommer, meldte imidlertid den 1. maj ud, at

der nu var brug for en timeout i fredsforhandlingerne. Det er på denne baggrund, vi på

mandag skal have en rådsdrøftelse. Jeg vil i den forbindelse gerne orientere udvalget om

den aktuelle situation.

Som nævnt har man fra amerikansk side nu meldt ud, at fredsforhandlingerne er sat på

pause. Det er uvist, om det vil være muligt at gennemtvinge en forlængelse. Foreløbig

altså timeout i nogle uger, hvor Kerry og hans folk vil se situationen - og ikke mindst par-

terne - an. Den aftalte 9-måneders forhandlingsperiode udløb den 29. april. Flere

hændelser har i den seneste tid bidraget til det aktuelle forhandlingsstop. Israel undlod

således at gennemføre en aftalt fangeløsladelse den 29. marts. Dermed fandt Palæstina

sig løst af forpligtelsen til ikke i forhandlingsfasen at tage initiativer i FN-sporet. Præsident

Abbas underskrev derfor den 1. april tiltrædelsesanmodninger til 15 internationale kon-

ventioner. Der er tale om den fjerde Haagkonvention om regler og vedtægter for krig til

lands, Genèvekonventionerne om beskyttelse af ofre i væbnede konflikter, Wienerkon-

ventioner om diplomatiske og konsulære forbindelser samt en række FN-konventioner

med fokus på menneskerettigheder.

Den 23. april underskrev PLO/Fatah og Hamas en forsoningsaftale. I henhold til aftalen

skal præsident Abbas inden for 5 uger - altså her i maj - offentliggøre en teknokratrege-

ring under sin overordnede ledelse med afholdelse af præsident- og parlamentsvalg se-

916

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

nest 6 måneder herefter. Det vil i givet fald blive de første nationale valg i Palæstina i

knap 10 år, hvilket i sig selv vil være et stort skridt hen imod en påkrævet demokratisk

legitimering af det palæstinensiske styre i de besatte områder. Den nævnte teknokratiske

overgangsregering får ifølge præsident Abbas ikke deltagelse af Hamas, og Abbas vil

selv indtage posten som premierminister i overgangsregeringen.

Israel har som reaktion på aftalen afvist at fortsætte fredsforhandlingerne med palæsti-

nenserne og bebudet et modsvar. Premierminister Netanyahu har føjet til, at fortsatte for-

handlinger ikke fuldstændig kan udelukkes, såfremt forsoningsaftalen bryder sam-

men. Men ifølge Netanyahu kan Abbas ikke både indgå i forsoningsbestræbelser med

Hamas og forhandle med Israel.

EU og Danmark har konsekvent opfordret til palæstinensisk forsoning bag præsident Ab-

bas med samtidig understregelse af, at en palæstinensisk regering må efterleve Mellem-

østkvartettens grundlæggende principper. Dvs. 1) anerkendelse af Israels ret til at eksi-

stere, 2) anerkendelse af tidligere aftaler og forpligtelser samt 3) fraskrivelse af brugen af

vold. EU og Danmark anser en palæstinensisk forsoning på disse betingelser som et vig-

tigt element i en kommende palæstinensisk stats sammenhængskraft. En forsoning vil

også have afgørende betydning for målet om at nå en tostatsaftale og en varig fred, der

omfatter alle palæstinensere i en kommende palæstinensisk stat, herunder de 1,7 millio-

ner, der bor under uacceptable forhold i Gaza. Udenrigsrepræsentant Ashton har under-

streget EU’s politik i en erklæring den 27. april 2014. Og præsident Abbas har bekræftet,

at den kommende overgangsregering vil blive etableret på grundlag af de nævnte tre

grundlæggende principper.

Jeg tror ikke, der vil foreligge en afklaret situation, herunder om fredsforhandlingernes

mulige videreførelse og forløbet af den palæstinensiske forsoningsproces, når rådsmødet

finder sted. Derfor forventer jeg ikke, at rådsmødet vil føre til væsentlige politiske beslut-

ninger fra EU. Det vil være for tidligt at drage konklusioner.

Regeringens linje vil være, at fortsatte meningsfulde forhandlinger mellem de to parter

bør støttes. Her vil de fortsatte amerikanske overvejelser og mulige videre skridt spille en

helt central rolle. Lykkes det at genetablere konstruktive forhandlinger, vil Danmark selv-

sagt arbejde for fortsat fuld EU-støtte hertil. Jeg tror imidlertid, at der frem mod den bebu-

dede palæstinensiske overgangsregering af teknokrater senere i maj vil blive trådt vande

fra alle sider. Lykkes denne regeringsdannelse, vil der foreligge en situation, som det lige

nu er for tidligt at forholde sig konkret til - om end EU og Danmark som tidligere nævnt

bakker op om en sådan regering, forudsat den lever op til de anførte politiske betingel-

ser. Hvis en sådan regeringsdannelse ikke lykkes, har vi en situation, der ligeledes vil

kræve nye overvejelser i EU.

917

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

Nikolaj Villumsen

syntes, at man skulle se forsoningsprocessen som noget positivt –

særlig hvis både Fatah og Hamas lever op til de udmeldte principper om anerkendelse af

Israel. Han fandt det også positivt, at Palæstina beder om at tilslutte sig de internationale

konventioner. Hvis det bliver realiseret, vil Israel kunne blive anklaget for

krigsforbrydelser, og de ansvarlige vil få deres straf. Det kan have en præventiv effekt i

forhold til krænkelse af menneskerettigheder. På den anden side fandt han det dybt

bekymrende, at Israel fortsætter med at udvide bosættelserne – en situation, som EU bør

rette skarp kritik imod. Det underminerer muligheden for at få en levedygtig stat. EU skal

også støtte en palæstinensisk tiltrædelse af internationale konventioner og en

forsoningsproces.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at det med at sige, at nu anerkender Hamas Israels ret

til at eksistere, og så er den ged barberet, ikke lige var hans tilgang til situationen. Hamas

er en terrororganisation, der står på EU’s terrorliste. Hvordan vil EU håndtere det, hvis

Hamas kommer i regering?

Per Stig Møller

pointerede, at en forsoningsregering vil være baseret på en

tostatsløsning mellem to stater og ikke tre stater. Han var enig med Jakob Ellemann-

Jensen i, at Hamas har en fortid, men hvis Abbas får held til at afsværge vold,

regeringen får magtmonopol og ikke taler for Israels udslettelse (”Israel i havet”), er det

den politik, EU ønsker af dem. Han måtte udlægge det således, at Syrien ikke længere

lægger pres på Gaza. Syrien er brudt sammen, og Iran har p.t. ingen interesse i at

bidrage til yderligere spændinger. Derfor er Hamas og Gaza pludselig nødt til at være

fremkommelige, og det skal man holde dem fast på.

Per Stig Møller kom også ind på Mellemøstkvartetten, som EU er en del af, men som

amerikanerne har sparket ud på et sidespor. Hvad lavede den højtbetalte forhandler, som

EU har til at rende rundt dernede? Og hvordan har EU reageret på at blive sparket ud?

Han mente, at Israels skepsis er blevet forstærket af, at amerikanerne gav Ukraine en

garanti, som de ikke har efterlevet. Israelernes problem er, at de kun har en chance,

ellers er det ”Israel i havet”. Hvis Israel skal ind i en tostatsløsning, skal de derfor have

garanti for sikkerhed. I sikkerhedsspørgsmål efterlyser israelerne ikke garanti fra EU, men

fra USA. Har det spillet en rolle for Kerrys fiasko, at man ikke kan stole på amerikanernes

garantier? Det var muligt, at et åbent møde ikke var egnet til den diskussion, men Per

Stig Møller opfordrede til at tænke over det - også når det drøftes i

udenrigsministerkredsen.

Mette Bock

sagde i forlængelse af Jakob-Ellemanns udtalelser, at der er gode grunde til,

at Hamas står på EU’s terrorliste. Men hvis Hamas accepterer præmisserne og agerer på

det ønskede grundlag, hvad skal der så til for, at Hamas bliver strøget fra terrorlisten?

Det er rigtigt, at der er en fortid, man ikke skal glemme, men der er også en fortid, man

skal bygge på.

918

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

Udenrigsministeren

kunne godt støtte Abbas’ regering, fordi den – i hvert fald ikke i

første omgang – inkluderede medlemmer af Hamas. Støtten fra EU og fra Danmark

afhænger også af en sikkerhed for, at pengene ikke går videre til Hamas.

Overgangsregeringen er altså Abbas’ regering, den har magtmonopolet. Ministeren

havde svært ved at se anden udvej end at forsøge at inddæmme Hamas. Hvis ikke man

kan dække alle palæstinenserne og alle palæstinensiske områder, bliver det svært at

finde en løsning. Han fandt det glædeligt, at Abbas gentagne gange har sagt, at en

palæstinensisk samlingsregering vil anerkende Israel og afvise vold. Det kunne muligvis

føre til, at Hamas bliver taget af terrorlisten.

Ministeren var enig med Per Stig Møller i, at grunden til, at Hamas bliver lidt blød, skyldes

dels de geopolitiske omstændigheder, dels at opbakningen til Hamas forsvinder i Gaza. I

den situation har de ikke andet valg end at søge et forlig, og man kunne håbe på, at det

borgede for en varig løsning. Over for Jakob Ellemann-Jensen understregede ministeren,

at der ikke havde været valg på palæstinensisk område i 10 år, og det i sig selv var en

udfordring for legitimiteten. Han mente, at der var en god chance for at få valgt de rigtige

ledere på det rigtige tidspunkt. Det var i hvert fald svært at være imod et valg, og

forudsætningen for det var, at de to regeringer, der p.t. styrer de palæstinensiske

områder, er enige om afholdelsen af valg.

Til Nikolaj Villumsen sagde ministeren, at EU havde vurderet, at det ville give det bedste

resultat at stille sig bag USA. Det ændrede dog ikke på, EU er stærkt kritisk over for de

ulovlige bosættelser og har den politik over for både Israel og Palæstina, at parterne skal

overholde international lovgivning og afholde sig fra voldsanvendelse.

På sit møde med Kerry havde ministeren ikke haft lejlighed til at vende spørgsmålet om

betydningen af brudte garantier direkte med ham. Han var ikke sikker på at kunne

vurdere situationen bedre end Per Stig Møller selv, men han ville gerne fortsætte

drøftelsen på et andet tidspunkt.

Nikolaj Villumsen

uddybede at hans pointe var, at man som demokrater også må gå ind

for demokrati i Palæstina og være med til at sikre dets forudsætninger, f.eks. i form af et

fungerende parlament. Et andet spørgsmål var, hvad resultatet af valget ville munde ud i.

Han var enig i vurderingen af, at Hamas er upopulær i Gaza. Måske er situationen lidt

anderledes på Vestbredden, men situationen som helhed er underlig, fordi EU og Vesten

ikke respekterede det, da Hamas vandt valget. Det er syret, at EU har en fordelagtig

handelsaftale med Israel, samtidig med at ministre i den israelske regering taler for etnisk

udrensning af palæstinensere.

Nikolaj Villumsen fandt Mette Bocks pointe fornuftig. Kommer der en forsoningsregering,

virker det absurd at opretholde Hamas på listen. Han opfordrede til, at man prøver at

sikre en forhandlingsløsning og en demokratisk udvikling i Palæstina og samtidig lægger

pres på Israel. Israel har i forbindelse med indgåelse af handelsaftaler med EU lovet at

overholde demokratiske spilleregler og menneskerettigheder – et løfte israelerne ikke har

indfriet.

919

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

Per Stig Møller

understregede, at Hamas har begået terror, uanset om der kommer fred.

Det betød ikke, at han ikke gik ind for en forsoningsregering, men de ansvarlige for

forbrydelser i fortiden skal dømmes – også efter en fred. Han tilføjede, at det afgørende

for fremtiden i området var, at magtmonopolet er regeringens.

Udenrigsministeren

tilsluttede sig Per Stig Møllers udsagn. Det er et fast princip, at når

der er begået forbrydelser i forskellige sammenhænge, skal de ansvarlige stilles til

ansvar. Hvis en organisation og dens formål forbedrer sig, kan man selvfølgelig diskutere,

hvad der skal ske fremover, men det fritager ikke dem, der har begået forbrydelser.

Ministeren havde noteret sig Nikolaj Villumsens synspunkter.

4. Arktisk Råd



Politisk drøftelse/(Evt.) Rådskonklusioner

JOIN (2012) 0019

Rådsmøde 3312 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 197 (side 691, senest behandlet i EUU

25/1-13)

EUU alm. del (09) – bilag 164 (side 442, behandlet i EUU 4/12-

09)

920

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til punktet, men modtog spørgsmål.

Edmund Joensen

sagde, at en del af forklaringen på, at EU uden held tre gange havde

forsøgt at opnå observatørstatus i Arktisk Råd lå i EU’s arrogance. Tilbage i 2008 havde

EU givet udtryk for et ønske om at styrke styringsformerne i Arktis og ønskede i den

forbindelse en styrende rolle i det høje nord. Efter modstand fra bl.a. Canada blev EU

tvunget til at ændre sin formelle strategi. Fra juni 2012 havde Kommissionens holdning

været mere ydmyg og i stedet for at ville styre, ville EU deltage i et internationalt

samarbejde i Arktis. Edmund Joensen mente dog, at EU stadig gik efter en styrende rolle

i det arktiske område. EU fastholder f.eks. en handelsboykot imod Færøerne, og han

stillede sig spørgende over for ministerens udsagn om, at EU har en tilgang, der skal

sikre et fredeligt Arktis. Hvordan skulle det forstås, når EU samtidig fører en uciviliseret

handelskrig?

Edmund Joensen var enig med Canada i, at handelsboykotten af produkter fra Færøerne

og Canada skal ophæves, hvis EU skal have observatørstatus. Han mente også, at

Danmark burde indtage en lignende holdning til handelsboykot imod Færøerne, men det

løb var sikkert kørt. Ville ministeren på rådsmødet i Bruxelles forklare Rådet, at en fortsat

boykot af Færøerne er uforenelig med EU’s ønske om at etablere et samarbejde med de

arktiske lande?

Udenrigsministeren

svarede, at der ikke var en ministerdrøftelse af emnet på

rådsmødet. Punktet ville blive læst højt til orientering, og ministeren regnede ikke selv

med at tage ordet. Ministeren forstod den færøske frustration over boykotten, og man

havde fra dansk side gjort, hvad man kunne, for at hjælpe Færøerne. Han håbede, at det

bevægede sig i den rigtige retning, og nogle ting var da også faldet på plads – også i

forhold til Norge.

Den danske holdning var, at det var en god idé, at EU får observatørstatus, men ikke

fungerer som en styrende kraft i Arktisk Råd. På sigt vil også Færøerne og Grønland

kunne drage nytte af investeringer fra andre europæiske lande, og ministeren mente, der

var brug for at styrke hele regelsættet omkring det arktiske område. Den tidligere

udenrigsminister Per Stig Møller havde på fremragende vis fået etableret det første

regelsæt i form af Ilulissaterklæringen og påbegyndt en multilateral tilgang til de arktiske

kyststater. Ministeren mente, at Edmund Joensen havde en pointe i, at det ikke ligger helt

fast, hvad rollen som observatør bør indeholde. Og hvordan udnytter man i respekt for de

arktiske stater bedst, at EU, Kina osv. gerne vil være observatører? Den diskussion bliver

mere og mere aktuel, i takt med at flere og flere lande gerne vil fungere som

observatører, og ministeren ville meget gerne fortsætte den med både Færøerne og

Grønland.

921

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

5. Menneskerettigheder – retningslinjer vedr. EU’s tilgang til fremme og

beskyttelse af ytringsfrihed, online og offline.



Vedtagelse

Rådsmøde 3312 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

922

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3313 (almindelige anliggender) den 13. maj 2014

Udenrigsministeren

forelagde det ene punkt på rådsmødet til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3313 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (13) – bilag 435 (fortrolig) (udkast til kommenteret

dagsorden vedr. mødet i DER 26-27/6-14) (papiromdelt på Det

Europæiske Råd 26-27/06-14 – bilag 1)

Udenrigsministeren:

For så vidt angår forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd

den 26.-27. juni, forventer jeg, at Kommissionen vil præsentere den kommenterede

dagsorden. Den egentlige substansdrøftelse af dagsordenen for mødet i Det Europæiske

Råd vil først finde sted på vores møde den 20. juni umiddelbart forud for topmødet og i de

øvrige relevante rådsformationer, som udvalget vil få forelagt af ressortministrene. Jeg vil

dog gerne kort nævne de emner, som jeg på nuværende tidspunkt regner med vil være

de vigtigste på mødet i Det Europæiske Råd i juni.

For det første forventer jeg, at der igen vil være væsentligt fokus på EU's klima- og ener-

gipolitik. Kommissionen forventes under dette punkt at fremlægge en kortlægning af EU's

energisikkerhed, som det blev foreslået af Danmark på mødet i Det Europæiske Råd i

marts måned. I den forbindelse vil Kommissionen også fremlægge en konkret handlings-

plan for, hvordan EU kan øge energisikkerheden fremover. Derudover forventer jeg, at

der vil blive gjort status på forhandlingerne om EU's klima- og energimål for 2030 og gen-

nemførelsen af det indre energimarked. Som bekendt er der lagt op til, at Det Europæiske

Råd først på sit møde i oktober skal træffe beslutning om 2030-klima- og energipakken.

For det andet forventer jeg en drøftelse af det europæiske semester. Det er som bekendt

den proces, der udstikker de økonomisk-politiske retningslinjer for medlemsstaternes na-

tionale reform- og konvergensprogrammer, og Det Europæiske Råd skal drøfte de ende-

lige landespecifikke anbefalinger for 2014.

For det tredje forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil have en drøftelse af de nye strate-

giske retningslinjer for retlige og indre anliggender. De skal afløse det nuværende Stock-

holmprogram, der udløber ved udgangen af 2014.

Endelig forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil drøfte udnævnelsen af den kommende

Europa-Kommission. Det er dog endnu uklart, hvordan denne proces kommer til at for-

løbe. Afhængigt af udviklingen vil der naturligvis kunne komme yderligere emner på

dagsordenen. Som nævnt kommer jeg tilbage til udvalget den 20. juni, hvor vi vil have en

mere detaljeret drøftelse af dagsordenen for Det Europæiske Råd i juni.

Formanden

takkede for forelæggelsen. Der var ingen bemærkninger fra udvalget.

923

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

924

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

Punkt 3. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål G om GAC-

frokostdrøftelse vedr. subsidiaritet og nationale parlamenter

EUU alm. del (13) - samrådsspørgsmål G

Samrådsspørgsmål G:

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han valgte ikke at orientere Europaudvalget om

den frokostdrøftelse vedrørende subsidiaritet og nationale parlamenter, som fandt sted i

forbindelse med rådsmødet om generelle anliggender den 18. marts 2014. Ministeren

bedes ligeledes redegøre for, hvad han evt. har sagt under denne drøftelse.”

Udenrigsministeren:

Udvalget har bedt mig redegøre for, hvorfor jeg ikke forud for

rådsmødet for almindelige anliggender den 18. marts orienterede udvalget om den plan-

lagte frokostdrøftelse om subsidiaritet. Udvalget har også bedt mig redegøre for, hvad jeg

sagde under drøftelsen.

Lad mig starte med at sige, at jeg sætter pris på det gode og tillidsfulde samarbejde med

Europaudvalget. Jeg synes på mange måder, at vores model kan være et forbillede for

andre medlemslande, og jeg mener generelt, at vi har en god dialog om EU-sagerne. Det

gælder både i forbindelse med de formelle forelæggelser af rådsmøderne og de uformelle

arrangementer, hvor vi har lejlighed til at drøfte mere generelle europapolitiske forhold.

Hvad rådsmøderne angår, er udgangspunktet, at regeringen forelægger punkterne på

dagsordenen for rådsmødet. Når jeg ikke nævnte frokostdrøftelsen under min forelæg-

gelse den 14. marts, skyldtes det, at der ikke var tale om et punkt på rådsmødedags-

ordenen, og at der i øvrigt ikke var nogen konkret sammenhæng til punkterne på dagsor-

denen. Vurderingen var derfor, at frokostdrøftelsen havde en sådan uforpligtende karak-

ter, at den ikke skulle forelægges. På given forespørgsel har jeg imidlertid ingen proble-

mer overhovedet med at delagtiggøre udvalget i drøftelsen under den pågældende fro-

kost, så godt jeg nu husker den og kan rekonstruere den ud fra min hukommelse og per-

sonlige noter. Frokosterne er jo netop uformelle, og der deltager kun ministre.

Lad mig i den forbindelse sige et par ord om frokostdrøftelser på rådsmøderne helt over-

ordnet. Ved rådsmøder er der etableret en form for praksis for, at formandskabet er vært

for en ministerfrokost, hvis der er behov for det, f.eks.hvis rådsmøderne er heldagsmø-

der. De er ikke nævnt i traktaten eller i Rådets forretningsorden og har derfor ikke nogen

formel funktion. Det siger sig selv, at der ikke kan træffes formelle beslutninger på fro-

kostdrøftelserne.

I nogle tilfælde bruges frokosterne til at drøfte sager, som vedrører punkter på dagsorde-

nen. Det sker f.eks., når vi i forbindelse med møder i Rådet for Almindelige Anliggender

på frokosten drøfter forberedelse af møderne i Det Europæiske Råd med DER-

formanden. Det ændrer imidlertid ikke på, at den formelle behandling sker på selve råds-

925

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

mødet, og i sådanne tilfælde forelægges punkterne naturligvis for Europaudvalget forud

for rådsmødet.

I de fleste tilfælde – og her er der tale om hovedregelen – bruges frokosterne som en an-

ledning til, at ministrene uden deltagelse af embedsmænd kan have en fri og uforpligten-

de drøftelse af forskellige relevante problemstillinger. På den måde har frokostdrøftelser-

ne i Rådet lidt samme karakter som de uformelle morgenmadsmøder, jeg løbende har

med jer. Frokostdrøftelserne er altså først og fremmest en slags frirum, hvor ministrene

kan tænke højt. Der er ikke en forudgående forberedelse i Coreper. Der bliver ikke taget

referat; og hvis der konkluderes, er det alene på formandskabets eget ansvar. Det kan

bestemt have sin værdi. Og det var netop den type drøftelse, der var tale om med hensyn

til subsidiaritetsdrøftelsen i marts. Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at jeg godt forstår,

at udvalget finder en drøftelse om subsidiaritet interessant, selv om der altså kun var tale

om en uformel frokostdrøftelse. Jeg vil derfor fremadrettet være opmærksom på, om der

kunne være uformelle drøftelser af særlig interesse for udvalget, som jeg i givet fald vil

dele med jer.

Inden jeg kommer til, hvad jeg sagde under drøftelsen, vil jeg tillade mig at bruge lidt tid

på at præsentere baggrunden. Subsidiaritetsdrøftelsen fandt sted på foranledning af min

hollandske kollega, Frans Timmermans. Som I ved, har den hollandske regering gennem-

ført sin egen interne subsidiaritetsundersøgelse og generelt været drivende i forhold til at

sætte dette emne til debat i en europæisk kontekst. Hvad der startede som en udløber af

det hollandske regeringsgrundlag i form at en undersøgelse af, om Kommissionen i alle

tilfælde følger traktatens bestemmelser om subsidiaritet, har siden udviklet sig til en mere

overordnet debat om EU’s udvikling. Det vil sige: Hvilken retning skal EU udvikle sig i, og

hvilke principper og prioriteter skal være styrende?

For ikke så længe siden, den 11. april 2014, havde vi i forbindelse med beslutningsforslag

nr. 41 netop en drøftelse om den hollandske regerings subsidiaritetsundersøgelse og den

britiske regerings kompetenceundersøgelse i Folketingssalen. Ved den lejlighed kom vi

godt rundt om emnet. Jeg skal derfor ikke gå i detaljer i dag. Den overordnede stemning

blandt medlemslandene er, at der først og fremmest er behov for at se på, hvordan vi kan

få et bedre EU - ikke mindre EU og ikke mere EU, men et bedre EU. Det er i den sam-

menhæng, at blandt andre min hollandske kollega, min tyske kollega og kommissions-

formand Barroso taler om, at EU skal være mere fokuseret og koncentrere sig om de sto-

re sager, hvor der er en reel europæisk merværdi.

Forud for drøftelsen havde det græske formandskab udarbejdet et oplæg med en række

spørgsmål, som bl.a. handlede om, hvordan man på et mere praktisk plan kan styrke ar-

bejdet med subsidiaritet. Drøftelserne under frokosten havde imidlertid i høj grad fokus på

Ukraine, særlig i relation til spørgsmålet om forsyningssikkerhed, som jo indgik i forbere-

delsen af Det Europæiske Råd, der skulle finde sted et par dage senere. Derfor deltog

Herman Van Rompuy også i frokosten. På Ukrainespørgsmålet lå jeg naturligvis inden for

den linje, som jeg har redegjort for løbende over for udvalget.

926

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

Med hensyn til drøftelsen om subsidiaritet var fokus især på, om man fra Rådets side

kunne – eller burde – definere en form for retningsangivelse for den kommende Kommis-

sion. Det var der generelt opbakning til på et overordnet niveau. Flere fremhævede dog,

at Kommissionens uafhængighed og initiativret ikke må begrænses. Jeg ytrede støtte til

det hollandske initiativ om at styrke debatten om EU’s prioriteringer og Barrosos budskab

om, at EU skal være stor på store ting og mindre på små. Desuden argumenterede jeg

for, at dialogen mellem de nationale parlamenter og Kommissionen burde styrkes, og at

det samtidig kunne være nyttigt, hvis Rådet overvejede nogle overordnede prioriteter,

som den kommende Kommission kunne lade sig inspirere af. Derudover argumenterede

jeg for, at Rådet for Almindelige Anliggender påtog sig en større rolle i forhold til løbende

at drøfte EU’s overordnede udvikling. I forlængelse af dette pegede jeg bl.a. på energisik-

kerhed som et konkret og oplagt emne til større fokus i de kommende år.

Jeg vil gerne gentage, at der var tale om helt overordnede drøftelser. Jeg forventer ikke,

at det græske formandskab følger op med en ny drøftelse eller sætter sagen på dagsor-

denen på et senere rådsmøde. Hvad angår hovedtemaet om krav til den kommende

Kommission, er der tale om en problemstilling, som stadig er under udvikling. Det hænger

naturligvis tæt sammen med udpegelsen af den nye Kommission og dermed også den

nye kommissionsformand. Jeg vil derfor foreslå, at vi vender tilbage til den sag på vores

uformelle møde den 20. maj.

Formanden

takkede for svaret. Hun var forbavset over, at man ikke ville forelægge ufor-

melle og uforpligtende drøftelser i udvalget, og over, at det kunne komme bag på rege-

ringen, at udvalget gerne vil orienteres, når et emne, det har arbejdet meget med, bliver

diskuteret. Hun takkede for tilsagnet om fremover at orientere udvalget – hun havde bare

troet, det var gældende praksis. Formanden gik ud fra, at ministerens tilsagn ville blive

drøftet i regeringen, så situationen ikke gentager sig i andre ministerier. Hvis det var

svært for regeringen at skelne mellem relevant og irrelevant, kunne man jo ændre beret-

ningerne om forelæggelse, så det bliver tydeligere, hvad der skal forelægges.

Formanden ærgrede sig over, at ministeren under frokosten havde forsømt muligheden

for at nævne Europaudvalgets 23 forslag til at styrke de nationale parlamenters rolle i EU.

Der udvises ellers stor interesse for dem, og embedsmænd fra andre regeringer henven-

der sig for at høre mere. Hun havde troet, at ministeren delte ønsket om at styrke den

europæiske debat gennem stærkere engagement i de nationale parlamenter. Formanden

forstod på ministeren, at der primært havde været fokus på subsidiaritetsdrøftelserne i

Holland, og der havde, så vidt hun forstod, ikke været et dansk bidrag i den proces.

Formanden gentog, at regeringen som en selvfølge bør overveje, hvilke uformelle drøftel-

ser Europaudvalget skal orienteres om, fordi udvalget er interesseret i en bred europapo-

litisk diskussion, ikke kun i diverse dagsordenspunkter.

Udenrigsministeren

svarede, at der selvfølgelig er en løbende vurdering af, hvad udval-

get skal inddrages i. Men så vidt han forstod, havde normal praksis også under den tidli-

gere regering været, at man ikke orienterede om frokostdrøftelser, der ikke knytter an til

927

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-14

28. Europaudvalgsmøde 8/5 2014

dagsordenerne. Han var nu blevet opmærksom på, at der er en helt særlig interesse for

subsidiaritetsprincipperne og de nationale parlamenters inddragelse. Fremover skulle han

nok forelægge eventuelle drøftelser af emnet for udvalget.

Diskussionen var hurtigt kommet til at handle om Ukraine, fortalte ministeren. På trods af

det havde han gjort opmærksom på den danske interesse for inddragelse af de nationale

parlamenter, men med 28 ministre, oplæg og kun 1�½ time til rådighed havde der ikke

været mulighed for at gå i detaljer med de konkrete forslag. Ministeren ville gerne bidrage

til, at nogle af de gode ideer bliver taget videre i forskelligt regi. Nogle af ideerne er dog

ret vidtgående og kræver en grundigere diskussion, hvis ikke ligefrem traktatændringer.

Frokostdrøftelsen havde som sagt været meget overordnet og ikke ført til nogen klokke-

klare konklusioner.

Mette Bock

spurgte om, hvornår der ringer en klokke hos ministeren, hvis ikke den rin-

ger, når det handler om subsidiaritet. Hun spurgte, om der på mødet var en erkendelse

af, at spørgsmålet om subsidiaritet og om EU’s udvikling skal på dagsordenen i de kom-

mende år, eller om den diskussion skal foregå i hjørnerne.

Udenrigsministeren

svarede, at hans fornemmelse var, at diskussionen om, hvad EU

skal og ikke skal fremover, blev taget meget alvorligt af alle. Der er forskellige holdninger

på færde, f.eks. har der været tradition for, at Kommissionen skal være uafhængig og

ikke underlægges Rådet. En anden diskussion handler om, hvordan man sikrer en større

sammenhæng mellem de nationale befolkninger, deres respektive parlamenter og EU.

Ministerens eget bud var, at det politiske indhold, som EU vedtager og diskuterer, skal

være mere nærværende i befolkningen, og at det skal være tydeligt, at det, der tages op

på europæisk plan, hører hjemme der. Men de forskellige lande har forskellige holdninger

og prioriteter. Det er en stor diskussion, der skal tages struktureret. Ministeren fortalte, at

mødeforberedelsen bestod af de tre ret overordnede spørgsmål at diskutere ud fra, som

han havde redegjort for.

Nikolaj Villumsen

var enig i, at en orientering ville have været relevant, og opfordrede

ministeren til at orientere udvalget fremover. Han spurgte, om ministeren havde nævnt de

problemer med dagpengene, som man sidder med efter Kommissionens åbningsskrivel-

se mod Finland, og om der var opbakning til det synspunkt, at EU ikke bør blande sig i

den sag.

Udenrigsministeren

svarede, at han ikke havde nævnt den sag, da det var en principiel

diskussion om, hvordan man skaber klarhed i EU’s prioriteter.

Formanden

bad om at få oversendt regeringens svar på de tre overordnede spørgsmål.

Udenrigsministeren

svarede, at der ikke fandtes skriftlige svar. Spørgsmålene fungere-

de som oplæg til en mundtlig diskussion.

928