PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 543
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 400.A.5-3-0

23. juni 2014

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

146/13

Titel og kort sagsresumé

Kongeriget Spanien mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Det fastslås, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et

forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse er en

nullitet, subsidiært annulleres den i det hele. Subsidiært fastslås, at

følgende er en nullitet: a) Artikel 9, stk. 1, i sin helhed og artikel 9, stk.

2, i det omfang, det er anført i dette søgsmåls femte anbringende. b)

Artikel 18, stk. 2, i sin helhed og alle forordningens henvisninger til

Den Fælles Patentdomstol som domstolsordning og retskilde for det

europæiske patent med ensartet retsvirkning.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Kongeriget Spanien mod Rådet for Den Europæiske Union

Påstande: Rådets forordning (EU) nr. 1260/2012 af 17. december

2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af

enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende

oversættelsesordninger annulleres, og Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger. Subsidiært annulleres artikel 4 og 5, artikel 6, stk. 2, og

artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 1260/2012 af 17.

december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om

indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende

oversættelsesordninger, og Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Martens

Sagen vedrører: 1A. Skal EU-retten, især artikel 45 TEUF og artikel 7,

stk. 2, i forordning nr. 1612/68, fortolkes således, at den er til hinder

for, at EU-medlemsstaten Nederlandene indstiller studiestøtten til en

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

01.07.14

C-

147/13

Mundtlig

forhandling

01.07.14

C-

359/13

Mundtlig

forhandling

02.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

138/13

uddannelse uden for EU til et voksent barn, over for hvem en i

Belgien bosat grænsearbejder med nederlandsk tatsborgerskab, som

arbejder dels i Nederlandene, dels i Belgien, har forsørgerpligt, og

dette sker på det tidspunkt, da grænsearbejdet ophører, og

arbejdstageren nu kun arbejder i Belgien, og med den begrundelse, at

barnet ikke opfylder betingelsen om at have boet i Nederlandene i

mindst tre af de seneste seks år forud for optagelsen på den

pågældende undervisningsanstalt?

1B. Såfremt spørgsmål 1A skal besvares bekræftende, og det antages,

at de øvrige betingelser for studiestøtte er opfyldt, er EU-retten da til

hinder for, at studiestøtten tilkendes for en periode, der er kortere end

varigheden af den uddannelse, som studiestøtten er bevilget til?

Såfremt Domstolen ved besvarelsen af spørgsmål 1A og 1B når til den

afgørelse,

at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed ikke er til hinder for,

at der i perioden fra november 2008 til juni 2011 eller i en del af

denne periode ikke tilkendes Babette Martens nogen studiestøtte: 2.

Skal artikel 20 TEUF og artikel 21 TEUF da fortolkes således, at de er

til hinder for, at EU-medlemsstaten Nederlandene ikke forlænger

studiestøtten til en uddannelse på en undervisningsanstalt i et OLT-

område (Curaçao), som der var ret til, da den pågældendes fader var

beskæftiget i Nederlandene som grænsearbejder, idet den manglende

forlængelse begrundes med, at den pågældende ikke opfylder den

betingelse, der gælder for enhver unionsborger, herunder egne

statsborgere, nemlig at den pågældende i mindst tre af de seneste seks

år forud for optagelsen på den omhandlede uddannelse skal have boet

Nederlandene?

Dogan

Sagen vedrører: 1. Er artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23.

november 1970 til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 12. september

1963, vedrørende overgangsfasen for associeringen til hinder for en

ordning i national ret, der først blev indført, efter at førnævnte

bestemmelser var trådt i kraft, og hvorefter første indrejse for et

familiemedlem til en tyrkisk statsborger, der nyder retsstillingen i

henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, gøres afhængig af, at

familiemedlemmet inden [org. s. 2] indrejsen godtgør at være i stand

til at udtrykke sig på elementært niveau på tysk? 2. Er artikel 7, stk. 2,

første afsnit, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om

ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12) til hinder

for den nationale ordning, der er beskrevet i spørgsmål 1?

Dom

10.07.14

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagsnr.

C-

658/11

Titel og kort sagsresumé

Parlamentet mod Rådet

Annullation af Rådets afgørelse 2011/640/FUSP af 12. juli 2011 om

undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske

Union og Republikken Mauritius om betingelserne for overførsel af

mistænkte pirater og tilknyttede, beslaglagte genstande fra den EU-

ledede flådestyrke til Republikken Mauritius og om forholdene for de

mistænkte pirater efter overførsel

–

valg af retsgrundlag

–

forpligtelse

til straks at underrette Europa-Parlamentet fuldt ud i alle faser af

proceduren og opnå Parlamentets godkendelse før indgåelsen af

aftalen

–

tilsidesættelse af artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), og artikel

218, stk. 10, TEUF

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har undladt at

opfylde Domstolens dom af 7. oktober 2010 i sag C-154/09, Europa-

Kommissionen mod Den Portugisiske Republik. Den Portugisiske

Republik tilpligtes at betale Kommissionen en tvangsbøde på 43

264,64 EUR for hver dag, den har undladt at opfylde dommen i sag

C-154/09, fra datoen for afsigelse af dommen i nærværende sag og

indtil sagsøgeren fuldt ud har opfyldt dommen i sag C-154/09. Den

Portugisiske Republik tilpligtes at betale Kommissionen en bøde på et

fast beløb på 5 277,3 EUR for hver dag, den har undladt at opfylde

dommen fra den 7. oktober 2010, som er datoen for afsigelse af

dommen i sag C-154/09 indtil:

—

datoen for opfyldelse af nævnte dom, såfremt Domstolen måtte

fastslå, at Den Portugisiske Republik reelt har opfyldt den, før der

afsiges dom i nærværende sag

—

datoen for afsigelse af dom i nærværende sag, såfremt Domstolen

måtte fastslå, at dommen i sag C-154/09 reelt ikke er blevet opfyldt

før afsigelse af dommen i nærværende sag

Republikken Portugal tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Mukarubega

Sagen vedrører: 1) Skal retten til at blive hørt i forbindelse med enhver

procedure, hvilken ret udgør en integrerende del af det grundlæggende

princip om respekt for retten til forsvar og i øvrigt er fastsat ved

artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, fortolkes således, at den pålægger en forvaltning, som

påtænker at træffe en afgørelse om tilbagesendelse af en udlænding

med ulovligt ophold

–

uanset om denne tilbagesendelsesafgørelse er

eller ikke er en følge af et afslag på opholdstilladelse, og bl.a. under

omstændigheder, hvor der er en risiko for, at den pågældende vil

forsvinde

–

at give den pågældende lejlighed til at fremsætte

bemærkninger? 2) Tillader den opsættende virkning af den retslige

procedure ved en forvaltningsdomstol at fravige en udlænding med

ulovligt opholds mulighed for forudgående at kunne fremføre sine

synspunkter i forhold til en bebyrdende udsendelsesforanstaltning,

som påtænkes truffet over for vedkommende?

Boudjlida

Sagen vedrører: 1) Hvad omfatter retten til at blive hørt, som fastsat i

artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, [org. s. 8] for en tredjelandsstatsborger, der opholder sig

ulovligt i en EU-medlemsstat, og som skal omfattes af en

tilbagesendelsesafgørelse? Omfatter denne ret navnlig retten til at

blive sat i stand til at analysere samtlige de elementer, som lægges

vedkommende til last, for så vidt angår dennes opholdsret, ret til at

Processkridt

Dom

Dato

24.06.14

C-76/13

Dom

26.06.14

C-

166/13

26.06.14

C-

249/13

26.06.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udtale sig, mundtligt eller skriftligt, efter en rimelig betænkningstid

samt modtage bistand fra en rådgiver efter eget valg? 2) Bør indholdet

af denne rettighed i givet fald tilpasses eller eventuelt begrænses under

hensyntagen til tilbagesendelsespolitikkens mål af almen interesse,

som er fastsat ved ovennævnte direktiv af 16. december 2008? 3)

Hvilke former for tilpasning bør i bekræftende fald være tilladt, og

efter hvilke kriterier?

C-

573/12

Ålands Vindkraft

Sagen vedrører: 1. Den svenske el-certifikatordning er en national

støtteordning, som forpligter elleverandører og visse el-forbrugere i

medlemsstaten til at købe et el-certifikat modsvarende en procentdel

af deres salg eller forbrug, uden at der direkte stilles krav om, at

elektriciteten købes fra samme kilde. El-certifikatet uddeles af den

svenske stat, og er et bevis på, at der er produceret en vis mængde

vedvarende energi. Producenter af elektricitet fra vedvarende

energikilder oppebærer en indtægt fra salget af el-certifikaterne som en

yderligere indkomst ud over produktionen af elektricitet. Skal artikel

[2], litra k), og artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere

ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, fortolkes således,

at de tillader en medlemsstat at anvende en national støtteordning

som beskrevet ovenfor, hvor kun producenter, som er geografisk

beliggende på det nationale område, kan indgå, og som bevirker, at

disse producenter begunstiges økonomisk i forhold til de producenter,

som ikke kan få tildelt et el-certifikat? 2. Skal en ordning som den, der

er beskrevet i det første spørgsmål

–

i lyset af artikel 34 [TEUF]

–

anses for at udgøre en kvantitativ restriktion eller en foranstaltning

med tilsvarende virkning? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvares

bekræftende, kan en sådan ordning da anses forenelig med artikel 34

[TEUF] for så vidt angår formålet om at fremme produktionen af

elektricitet fra vedvarende energikilder? 4. Hvordan påvirker det

vurderingen af de nævnte spørgsmål, at den begrænsning, der er

indført i støtteordningen, til kun at omfatte nationale producenter,

ikke er udtrykkeligt reguleret i den nationale lov?

Sophie in ’t Veld mod Rådet for Den Europæiske Union (appel)

Påstande: Den appellerede dom fra Retten ophæves. Der afsiges

endelig dom vedrørende genstanden for denne appelsag. Sagsøgeren i

sag T-529/09 tilpligtes at betale Rådets omkostninger i forbindelse

med sagen for Retten og nærværende appelsag.

Kamino International Logistics m.fl.

Sagen vedrører: 1. Er det EU-retlige princip om forvaltningens

respekt for retten til forsvar egnet til at have direkte virkning ved de

nationale domstole? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: a.

Skal det EU-retlige princip om forvaltningens respekt for retten til

forsvar fortolkes således, at dette princip er tilsidesat, såfremt

adressaten for en truffet afgørelse ganske vist ikke er blevet hørt, før

forvaltningen udstedte en bebyrdende forvaltningsakt til ham, men

har fået lejlighed til at blive hørt i en efterfølgende administrativ

(klage)fase, der går forud for en prøvelse ved domstolene? b.

Fastsættes retsvirkningerne af forvaltningens tilsidesættelse af det EU-

retlige princip om forvaltningens respekt for retten til forsvar i

national ret? 3. Såfremt spørgsmål 2b besvares benægtende: Hvilke

omstændigheder kan de nationale domstole tage hensyn til ved

fastsættelsen af retsvirkningerne, og kan de især tage hensyn til, at

sagen ville have fået et andet udfald uden forvaltningens tilsidesættelse

Dom

01.07.14

C-

350/12 P

Dom

03.07.14

C-

129/13

og C-

130/13

Dom

03.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af det EU-retlige princip om respekten for retten til forsvar?

C-

165/13

Gross

Sagen vedrører: Er artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv

92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer,

om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed [org. s. 2]

med forbehold af den systematiske sammenhæng med samme

direktivs artikel 7, stk. 3, til hinder for en medlemsstats lovgivning,

ifølge hvilken en person, der med handel for øje har oplagt

punktafgiftspligtige varer, som i en anden medlemsstat er overgået til

forbrug, ikke bliver afgiftspligtig, hvis han først har erhvervet varerne

fra en anden person, efter at indførselstransaktionen er tilendebragt?

Da Silva

Sagen vedrører: Er EU-retten til hinder for en national lovgivning,

som med fængselsstraf straffer en tredjelandsstatsborgers ulovlige

indrejse, når denne tredjelandstatsborger ikke har været undergivet

tvangsforanstaltninger som omhandlet i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008.

flyLAL-Lithuanian Airlines

Sagen vedrører:

1) Skal en sag, hvori der nedlægges påstand om erstatning for skade

og tab og

om, at de sagsøgtes adfærd, bestående i indgåelse af en ulovlig aftale

misbrug af en dominerende stilling, erklæres ulovlig, og som er støttet

på

anvendelsen af almengyldige retsakter i en anden medlemsstat, anses

for en

civil- eller handelsretlig sag i den forstand, hvori udtrykket er anvendt

Rådets forordning (EF) nr. 44/2011, når der henses til, at ulovlige

aftaler er

ugyldige fra tidspunktet for deres indgåelse, og at vedtagelsen af en

retsregel

derimod er en statslig handling på det offentligretlige område (acta

iure

imperii), som er underlagt de folkeretlige regler om staters

jurisdiktionelle

immunitet over for retter i andre stater?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende (dvs. hvis der er

tale om

en civil- eller handelsretlig sag i den forstand, hvori udtrykket er

anvendt i

forordningen), skal erstatningssøgsmålet da anses for en sag

vedrørende

gyldigheden af beslutninger truffet af selskabsorganer i henhold til

forordningens artikel 22, stk. 2, hvorved der er mulighed for ikke at

anerkende retsafgørelsen i medfør af forordningens artikel 35, stk. 1?

3) Såfremt genstanden for erstatningssøgsmålet henhører under

anvendelsesområdet for forordningens artikel 22, stk. 2,

(enekompetence),

Dom

03.07.14

C-

189/13

Dom

03.07.14

C-

302/13

03.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har retten i den stat, hvori der anmodes om anerkendelse, da pligt til

efterprøve, om der foreligger sådanne omstændigheder som er

opregnet i

forordningens artikel 35, stk. 1, i forbindelse med anerkendelsen af en

retsafgørelse, hvorved der er iværksat foreløbige og sikrende

retsmidler?

4) Kan klausulen om grundlæggende retsprincipper i forordningens

artikel 34,

stk. 1, fortolkes således, at anerkendelsen af en retsafgørelse, hvorved

der er

iværksat foreløbige og sikrende retsmidler, er i strid med de

grundlæggende

retsprincipper (ordre public) i en medlemsstat, 1) hvis det primære

grundlag

for iværksættelsen af de foreløbige og sikrende retsmidler er det

påstævnte

beløbs anseelige størrelse, uden at der er foretaget en rimelig og

begrundet

beregning heraf, og 2) hvis anerkendelsen og fuldbyrdelsen af den

pågældende retsafgørelse kan påføre de sagsøgte parter et tab, som

sagsøgeren

–

et selskab, der er erklæret konkurs

–

ikke har mulighed

for at

erstatte i tilfælde af, at erstatningssøgsmålet forkastes, hvilket kan have

indvirkning på de økonomiske interesser hos den stat, hvori der

anmodes om

anerkendelse, hvorved statens sikkerhed således bringes i fare, henset

til at

Republikken Letland ejer 100% af aktierne i Lidosta Rīga og 52,6% af

aktierne i AS Air Baltic Corporation?

C-

417/13

Starjakob

Sagen vedrører: Fortolkningen af artikel 21 i chartret om

grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 7, stk. 1, artikel

16 og artikel 17 i direktiv 2000/78/EF. Grundet det præjudicielle

spørgsmåls længde henvises til selve den præjudicielle

forelæggelseskendelse for uddybning.

Nederlandene mod Kommissionen

Sagsøgerens påstande: Artikel 1 i Kommis-sionens afgørelse

2010/668/EU af 4. november 2010 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlems-staterne har afholdt for

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget

(EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, i det omfang den

vedrører Nederlandene og en finansiel korrektion på (i alt) 28 947

149,31 EUR, som er anvendt på udgifter, der er anmeldt for årene

2003-2008 inden for rammen af kvoteordningen for produktion af

kartoffelstivelse.

Zanjani mod Rådet

Påstande: Annullation af afsnit I.I.1 med overskriften »Person« i

bilaget til Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om

ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger

03.07.14

T-16/11

Dom

03.07.14

T-

155/13

Dom

03.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over for Iran (EUT L 356, s. 71). Annullation af afsnit I.I.1 med

overskriften »Person« i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning

(EU) nr. 1264/2012 af 21.december 2012 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for

Iran (EUT L 356, s. 55). Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.

december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Iran og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive

foranstaltninger over for Iran erklæres uanvendelige i det omfang

artikel 19, stk. 1, litra b) og c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af

26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om

ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39)

finder anvendelse på sagsøgeren, og det fastslås, at sagsøgeren ikke er

omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen.

T-

181/13

Sharif University of Technology mod Rådet

Påstande: Annullation af bilaget til Rådets afgørelse 2012/829/FUSP

af 21. december 2012, bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af

26. juli 2010, bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

1264/2012 af 21. december 2012 og bilag IX til Rådets forordning

(EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 for så vidt som de angår

sagsøgeren, og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsøgerens sagsomkostninger.

Dom

03.07.14

T-

157/13

Sorinet Commercial Trust Bankers mod Rådet

Påstande: Nr. 12) i afsnit I.I. (under overskriften »Enheder«) i bilaget

til Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om

ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Iran, annulleres. Nr. 12) i afsnit I.I. (under overskriften

»Enheder«) i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran,

annulleres. Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

National Iranian Tanker Company mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 og

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober

2012 annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Det fastslås, at annullationen får virkning øjeblikkeligt og at den ikke

kan udsættes.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Dom

03.07.14

T-

565/12

Dom

03.07.14

C-83/13

Fonnship et Svenska Transportarbetar-förbundet

Sagen vedrører: Finder reguleringen i EØS-aftalen om fri

bevægelighed for tjenesteydel-ser, søtransportydelser

–

hvilken

regulering har sit sidestykke i EF-traktaten

–

anvendelse på et selskab

med hjemsted i en EFTA-stat, for så vidt angår dettes virksomhed i

Dom

08.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

form af transportydelser til en EF-medlemsstat eller en EFTA-stat

med et fartøj, som er registreret i et tredjeland udenfor EF/EØS-

området, hvis flag fartøjet fører?

T-

329/12

og T-

74/13

Al-Tabbaa mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/256/FUSP af 14. maj

2012 om gennem-førelse af Rådets afgørelse 2011/782/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 126, s. 9)

annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren. Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 410/2012 af 14. maj 2012 om

gennemførelse af artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 36/2012 om

restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Demirci e.a.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, henset til

tillægsprotokol-lens artikel 59, fortolkes således, at den er til hinder for

en lovbestemt ordning i en medlemsstat, såsom artikel 4a i

Toeslagenwet, hvorefter en tillægsydelse, der er tilkendt i henhold til

den nationale lovgivning, inddrages når ydelsesmodtagerne ikke

længere bor på denne stats område selv om ydelsesmodtagerne har

erhvervet statsborgerskab i værtsmedlemsstaten samtidig med, at de

har bevaret deres tyrkiske statsborgerskab? 2. Såfremt Domstolen ved

besvarelsen af det første spørgsmål fastslår, at de pågældende kan

påberåbe sig artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, men inden for

de rammer, der følger af tillægsprotokollens artikel 59, skal

tillægsprotokollens artikel 59 da fortolkes således, at den er til hinder

for, at tillægsydelsen til tyrkiske statsborgere, såsom de berørte parter,

fortsat ydes fra det tidspunkt, hvor unionsborgere ikke længere har ret

hertil i medfør af EU-retten, selv om denne ydelse i medfør af

national ret gennem længere tid fortsat blev udbetalt til

unionsborgere?

Julian Hernández e.a.

Sagen vedrører: 1. Er bestemmelsen i artikel 57 i lov om statutten for

arbejdstagere, sammenholdt med artikel 116, stk. 2, i den

konsoliderede bekendtgørelse af lov om fremgangsmåden ved

indgåelse af arbejdsaftaler, som omhandler Kongeriget Spaniens

praksis med, i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, direkte til

arbejdstagerne at udbetale de såkaldte »salarios de tramitación«, der er

påløbet efter den 60. (nu 90.) arbejdsdag efter anlæggelsen af sagen

ved den kompetente ret, omfattet af anvendelsesområdet for Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om

beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens

–

nærmere bestemt bestemmelserne i direktivets artikel 1, stk. 1, artikel

2, stk. 3 og 4, samt artikel 3, 5 og 11? 2. Hvis svaret er bekræftende, vil

Kongeriget Spaniens praksis med, i tilfælde af arbejdsgiverens

insolvens, direkte til arbejdstagerne at udbetale de såkaldte »salarios de

tramitación«, der er påløbet efter den 60. (nu 90.) arbejdsdag efter

sagsanlægget, men kun i forbindelse med afskedigelser, der retsligt er

erklæret uberettigede, og ikke i forbindelse med dem, der retsligt er

erklæret ugyldige, da være i strid med artikel 20 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og under alle

omstændigheder med EU-rettens almindelige princip om lighed og

forbud mod forskelsbehandling? 3. I samme retning som i det

foregående spørgsmål ønskes oplyst, om en retsinstans som den, der

forelægger spørgsmålet, kan undlade at anvende en lovgivning, som

Dom

09.07.14

C-

171/13

10.07.14

C-

198/13

Dom

10.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tillader, at [org. s. 28] Kongeriget Spanien, i tilfælde af arbejdsgiverens

insolvens, direkte til arbejdstagerne udbetaler de såkaldte »salarios de

tramitación«, der er påløbet efter den 60. (nu 90.) arbejdsdag efter

sagsanlægget, men kun i forbindelse med afskedigelser, der retsligt er

erklæret uberettigede, og ikke i forbindelse med dem, der retsligt er

erklæret ugyldige, når der mellem de to typer hvad angår dette

spørgsmål (»salarios de tramitación«) ikke kan fastslås objektive

forskelle?

C-

420/13

Netto Marken Discount

Sagen vedrører: Den Europæiske Unions Domstol forelægges

følgende spørgsmål til præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkning af

artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om varemærker af 22. oktober 2008 (EUT L 299 af 8.11.2008, s. 25):

1) Skal direktivets artikel 2 fortolkes således, at der med begrebet en

tjenesteydelse i bestemmelsens forstand også skal forstås detailhandel

med tjenesteydelser? 2) Såfremt spørgsmål 1) besvares bekræftende:

Skal direktivets artikel 2 fortolkes således, at tjenesteydelser, der

udbydes af detailhandleren, indholdsmæssigt skal konkretiseres i lige

så høj grad som

de varer, detailhandleren sælger? a) Er tjenesteydelserne tilstrækkeligt

konkretiseret,

såfremt følgende er anført aa) alene tjenesteydelsesområdet generelt

eller generelle

angivelser bb) alene klasse(r) eller cc) hver enkelt konkret

tjenesteydelse? b) Skal disse oplysninger da lægge fast på tidspunktet

for indgivelsen af ansøgningen, eller er der ved angivelse af generelle

angivelser eller klasser mulighed for at udskifte eller supplere? 3)

Såfremt spørgsmål 1) besvares bekræftende: Skal direktivets artikel 2

fortolkes således, at beskyttelsesområdet for varemærker for

detailhandelsvirksomheders tjenesteydelser er udvidet

Europa- Kommissionen mod Kongeriget Belgien

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat artikel 3

sammenholdt med artikel 2, litra b) og d), i direktiv 2005/29/EF om

urimelig handelspraksis ( 1 ), idet det har udelukketudøvere af liberale

erhverv såsom tandlæger og fysioterapeuter fra anvendelsesområdet

for lov af 5. juni 2007, der gennemfører det nævnte direktiv; at

Kongeriget Belgien har tilsidesat artikel 4 i direktiv 2005/29/EF om

urimelig handelspraksis ved at have opretholdt artikel 20, 21 og 29 i

lov af 6. april 2010 om markedspraksis og forbrugerbeskyttelse; at

Kongeriget Belgien har tilsidesat artikel 4 i direktiv 2005/29/EF om

urimelig handelspraksis ved at have opretholdt artikel 4, stk. 1, afsnit

3, i lov af 25. juni 1993 om udøvelse og tilrettelæggelse af

erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted og markedshandel, som

blev indført ved artikel 7 i lov af 4. juli 2005 om ændring af lov af 25.

juni 1993 om udøvelse af erhvervsvirksomhed uden fast

forretningssted og om torvehandel, samt artikel 5, stk. 1, nr. 4, i

kongelig anordning af 24. september 2006 om udøvelse og

tilrettelæggelse af erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted.

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Apple

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 2 i Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-nes

lovgivning om varemærker af 22. oktober 2008 (EUT L 299 af

8.11.2008, s. 25) fortolkes således, at muligheden for beskyttelse af »en

Dom

10.07.14

C-

421/12

Dom

10.07.14

C-

421/13

Dom

10.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vares emballage« også omfatter en emballage, hvori der er

inkorporeret en tjenesteydelse? 2. Skal direktivets artikel 2 og artikel 3,

stk.1, fortolkes således, at et tegn, der gengiver en emballage, hvori der

er inkorporeret en

tjenesteydelse, kan registreres som varemærke? 3. Skal direktivets

artikel 2 fortolkes således, at kravet om at der skal kunne foretages en

grafisk gengivelse, er opfyldt alene ved en tegning, eller med

supplementer såsom en beskrivelse af emballagen eller absolutte

størrelsesangivelser i metermål eller relative størrelsesangivelser med

proportionsangivel-ser? 4. Skal direktivets artikel 2 fortolkes således,

at beskyttelsesområdet for varemær-ker for

detailhandelsvirksomheders tjenesteydelser er udvidet til også at

omfatte varer, som detailhandleren selv har

produceret?

T-

182/13

Moallem Insurance mod Rådet

Påstande: Punkt 18 i bilaget til Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af

21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71)

annulleres. Punkt 18 i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning

(EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for

Iran (EUT L 356, s. 55) annulleres. Det fastslås, at artikel 12 i Rådets

afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 og artikel 35 i Rådets

forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 ikke finder

anvendelse på sagsøgeren. Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Dom

10.07.14