Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
EUK
25. juni 2014
DELEGEREDE RETSAKTER
Kapitalkravsforordning, om undtagelsesmuligheder for lande med få
likvide aktiver i egen valuta
Til underretning af Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervs- og
Vækstministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds (EBA) udkast til delegeret retsakt og gennemførel-
sesretsakt om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets Kapi-
talkravsforordning, om undtagelsesmuligheder for lande med få likvide ak-
tiver i egen valuta.
Udkast til både delegeret retsakt (Regulatory technical standard - RTS) og
en gennemførelsesretsakt (Implementing technical standard - ITS) er over-
sendt den 31. marts 2014 fra EBA til Kommissionen, som skal vedtage dis-
se standarder. RTS’en vil efter vedtagelse i Kommissionen blive oversendt
til Rådet og Europa-Parlamentet. Retsakten træder i kraft, hvis ikke de to
institutioner gør indsigelse imod Kommissionens
udspil. ITS’en vil være
formelt vedtaget, når Kommissionen har vedtaget denne.
ITS’en indebærer, at bl.a. Danmark bliver vurderet til at være et land med få
likvide aktiver i egen valuta, jf. Basel-definitionen af LCR. De danske kredit-
institutter kan ikke på nuværende tidspunkt leve op til LCR-kravet, som det
er fastsat i Basel-definitionen, og vil på den baggrund have mulighed for at
benytte de undtagelsesmuligheder, der er beskrevet i RTS’en. Undtagelserne
er dog set fra dansk side ikke tilfredsstillende. Danmark arbejder derfor
fortsat på at sikre, at realkreditobligationer i højere grad end i Basel-
definitionen af LCR kan indgå i den endelige udformning af den europæiske
LCR. På det grundlag er det forventningen, at Danmark ikke får brug for at
gøre brug af de specificerede undtagelsesmuligheder
i RTS’en.
Generelt vurderes både udkast til den delegerede retsakt og udkast til gen-
nemførelsesretsakten at understøtte håndteringen af LCR i den finansielle
sektor i Europa og dermed bidrage til den finansielle stabilitet. Det er end-
videre vurderingen, at den delegerede retsakt og gennemførelsesretsakten er
på linje med bemyndigelsen, der er givet til Kommissionen i regi af CRR.
Martin Lidegaard