Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 553
Offentligt
1383924_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
17. juni 2014
13/10190-936
jhn/dep
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) udkast til delegeret
retsakt og gennemførelsesretsakt om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets Kapitalkravsforordning, om undtagelsesmu-
ligheder for lande med få likvide aktiver i egen valuta
1
Delegeret retsakt
Gennemførelsesretsakt
1.
Resumé
Kapitalkravsforordningen (CRR) 2013/575/EU pålægger fra 2015 kreditin-
stitutter at overholde et kortsigtet likviditetskrav (LCR) ved at holde en vis
mængde likvide aktiver i egen valuta. Afhængig af definitionen af likvide
aktiver vil der i nogle lande ikke være likvide aktiver nok i medlemsstaternes
egne valutaer til at kunne leve op til LCR-kravet.
For at løse dette mulige problem er der i CRR hjemmel til, at Den Europæi-
ske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbejder tekniske standarder med und-
tagelsesmuligheder fra de generelle likviditetsstandarder samt definerer
hvilke lande, som kan omfattes af disse undtagelser, og i hvilket omfang.
Dette notat omhandler udkast til to af disse tekniske standarder. Hen-
holdsvis en delegeret retsakt (Regulatory technical standard - RTS) og en
gennemførelsesretsakt (Implementing technical standard - ITS). Disse
tekniske standarder skal vedtages under CRR jævnfør henholdsvis (ITS)
art. 419(4) og (RTS) art. 419(5).
Udkast til både RTS’en og ITS’en er oversendt
den 31. marts 2014 fra EBA
til Kommissionen, som skal vedtage disse standarder.
1
EBA FINAL draft regulatory technical standards on derogations for currencies with constraints
on the availability of liquid assets under Article 419(5) of Regulation (EU) No 575/2013 (Capital
Requirements Regulation
CRR) og EBA FINAL draft implementing technical standards on
currencies for which the justified demand for liquid assets exceeds the availability of those assets
under Article 419 (4) of Regulation (EU) No 575/2013 (Capital Requirements Regulation
CRR)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383924_0002.png
2/9
RTS’en vil efter vedtagelse i Kommissionen blive oversendt til Rådet og
Europa-Parlamentet. Retsakten træder i kraft, hvis ikke de to institutioner
gør indsigelse imod Kommissionens udspil.
ITS’en vil være formelt vedtaget, når Kommissionen har vedtag
et denne
2
ITS’en
indebærer, at bl.a. Danmark bliver vurderet til at være et land med
få likvide aktiver i egen valuta, jf. Basel-definitionen af LCR. De danske
kreditinstitutter kan ikke på nuværende tidspunkt leve op til LCR-kravet,
som det er fastsat i Basel-definitionen, og vil på den baggrund have mulig-
hed for at benytte de undtagelsesmuligheder, der er beskrevet i RTS’en.
Undtagelserne er dog set fra dansk side ikke tilfredsstillende. Danmark ar-
bejder derfor fortsat på at sikre, at realkreditobligationer i højere grad end i
Basel-definitionen af LCR kan indgå i den endelige udformning af den eu-
ropæiske LCR. På det grundlag er det forventningen, at Danmark ikke får
brug for at gøre brug af de specificerede undtagelsesmuligheder i R
TS’en.
Generelt vurderes både udkast til den delegerede retsakt og udkast til
gennemførelsesretsakten at understøtte håndteringen af LCR i den finan-
sielle sektor i Europa og dermed bidrage til den finansielle stabilitet. Det
er endvidere vurderingen, at den delegerede retsakt og gennemførelses-
retsakten er på linje med bemyndigelsen, der er givet til Kommissionen i
regi af CRR.
2.
Baggrund
Kapitalkravsdirektivet (CRDIV) og kapitalkravsforordningen (CRR) om-
handler bl.a. kapitalkrav til og bedre ledelse af banker og investeringssel-
skaber. Reglerne i CRDIV/CRR har til formål at gøre den finansielle sek-
tor i EU mere modstandsdygtig bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finan-
sielle krise.
CRR indfører fælles krav til institutternes likviditet. Der indføres således
et nyt likviditetskrav (Liquidity Coverage Ratio
LCR), som indebærer,
at institutter skal holde en likviditetsbuffer, der er tilstrækkelig til at dæk-
ke instituttets betalingsbehov over en 30-dages periode med uro på de
finansielle markeder m.v.
Kravet gælder som udgangspunkt fra 2015, men indtil da gælder en ob-
servationsperiode, bl.a. med henblik på evt. kalibrering af det endelige
krav. LCR kravet vil blive fastlagt i en delegeret retsakt, der efter planen
vil blive vedtaget af Kommissionen senest den 30. juni 2014.
2
Jf. artikel 291 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), set i sammen-
hæng med artikel 15 i forordning 1093/2010/EU (EBA-forordningen).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383924_0003.png
3/9
I overensstemmelse med Basel III-standarderne
3
gælder en undtagelses-
bestemmelse for lande, hvor der ikke er tilstrækkeligt med likvide aktiver
til at opfylde likviditetskravet (LCR), f.eks. lande med meget lille udestå-
ende statsgæld og andre likvide aktiver.
Den delegerede retsakt (RTS) og gennemførelsesretsakten (ITS), der begge
behandles i dette notat, er udarbejdet for at sikre, at der i alle medlemslan-
de er likvide aktiver nok til at dække behovet for likvide aktiver i forhold
til LCR-kravet, uanset hvordan LCR-kravet endeligt defineres.
For så vidt angår delegerede retsakter, vil der efter Kommissionens vedta-
gelse være en periode med mulighed for, at Rådet (med kvalificeret fler-
tal) eller Europa-Parlamentet (med absolut flertal) kan blokere for vedta-
gelsen af en retsakt. Denne periode er i CRR fastsat til én måned fra
Kommissionens vedtagelse med mulighed for forlængelse med yderligere
én måned, såfremt et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet ønsker det.
Gennemførelsesretsakten (ITS) er ikke underlagt kontrol fra medlemsstater-
ne og vil derfor finde anvendelse efter Kommissionens endelige vedtagelse
af LCR-kravet i den delegerede retsakt senest den 30. juni 2014, jf. oven-
for.
4
ITS er derfor også blot forelagt til orientering.
Formål og indhold
CRR pålægger kreditinstitutterne et LCR-krav. I de likvide aktiver, som
kreditinstitutter skal holde for at opfylde LCR kravet, indgår både aktiver af
særdeles høj likviditet og aktiver af høj likviditet. Afhængigt af definitionen
af særdeles høj likvide aktiver er beholdningen heraf i nogle landes valutaer
ikke tilstrækkelig stor i forhold til behovet for likvide aktiver til, at landets
kreditinstitutter kan opfylde LCR-kravet. Det vil typisk gælde lande med en
relativt beskeden statsgæld og derfor også et begrænset udestående af stats-
obligationer.
For at løse dette problem er der i CRR hjemmel til, at EBA skal udarbejde
tekniske standarder for undtagelsesmuligheder, samt definere hvilke lande,
som kan omfattes af disse undtagelsesmuligheder og i hvilket omfang.
Gennemførelsesretsakten (ITS)
EBA har udarbejdet udkast til en gennemførelsesretsakt, som fastlægger,
hvilke lande der vurderes at have dokumenterede behov for likvide aktiver,
der overstiger de disponible likvide aktiver til opfyldelse af LCR kravet.
3
En række elementer i CRD og CRR bygger på Baselkomitéens forslag om styrket regulering af
banksektoren, som følge af den finansielle krise
4
Jf. artikel 291 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) set i sammenhæng
med artikel 15 i Regulation (EU) no. 1093/2010 (EBA-forordningen).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383924_0004.png
4/9
Retsakten fastsætter desuden i hvilket omfang, kreditinstitutter i de pågæl-
dende lande vil kunne benytte undtagelsesmulighederne.
Det fremgår af gennemførelsesretsakten, at Danmark og Norge er de lande,
der aktuelt vurderes at have dokumenteret behov for likvide aktiver, der
overstiger de disponible likvide aktiver til opfyldelse af LCR-kravet. Denne
analyse baserer sig på Basel-komiteens definition af LCR, som indebærer, at
minimum 60 pct. af likviditetsbeholdningen skal udgøres af kontanter, cen-
tralbank indeståender og statsobligationer (level 1-aktiver) og maksimalt 40
pct. kan udgøres af realkreditobligationer og virksomhedsobligationer mv
(level 2-aktiver). Givet den relativt lave statsgæld i Danmark, og særligt
Norge, er det vurderet, at disse to lande ikke har tilstrækkelige mængde li-
kvide aktiver til, at kreditinstitutterne i disse lande kan opfylde LCR.
Når den endelige definition af LCR bliver vedtaget af Kommissionen (for-
venteligt juli 2014), vil der løbende være behov for en opdatering af undta-
gelsesmulighederne
fra EBA’s side. Såfremt
LCR retsakten giver mulighed
for, at danske kreditinstitutter i højere grad end i Basels definition af LCR
kan holde realkreditobligationer i deres likviditetsbeholdning, vurderes det,
at Danmark ikke længere vil kvalificere sig til brug af undtagelsesmulighe-
derne.
Den delegerede retsakt (RTS)
Der er herudover udarbejdet en delegeret retsakt, der specificerer de undta-
gelsesmodeller, som kan benyttes, samt de nærmere betingelser for anven-
delsen heraf. De to undtagelsesmodeller i den delegerede retsakt omfatter
brug af likvide aktiver udstedt i et andet lands valuta og brug af en særlig
centralbank likviditetsfacilitet.
Som udgangspunkt skal valutaen på de likvide aktiver i LCR-bufferen være
udstedt i samme valuta, som de likviditetstræk bufferen skal dække. Den
første undtagelsesmulighed i den delegerede retsakt giver mulighed for, at
institutter kan dække likviditetskravet ved at holde likvide aktiver udstedt i
en anden valuta end den, hvori likviditetstrækket forekommer. Modellen
indebærer et ”haircut” på 8 pct.
5
for aktiver holdt i en anden valuta, end de
likviditetstræk den skal dække, dog med mulighed for at påføre et lavere
haircut i tilfælde, hvor der føres en gensidigt forpligtende fastkurspolitik.
Dette vil i givet fald være tilfældet i Danmark.
Den anden undtagelsesmulighed indebærer, at den nationale centralbank
skal etablere en særlig likviditetsfacilitet, som kreditinstitutterne kan benytte
5
Aktivernes markedsværdi medregnes således kun med 92 pct. i indregning i likviditetsbufferen.
Dette skal ses relativt til f.eks. statsobligationer i matchende valuta, som ikke påføres et haircut og
dermed indregnes med 100 pct. af markedsværdien i likviditetsbufferen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383924_0005.png
5/9
til indregning i opgørelsen af deres likvide aktiver. Kreditfaciliteten skal
kunne trækkes på af kreditinstituttet uden forsinkelse, og senest én dag efter
at have givet centralbanken besked herom. Omkostningen ved benyttelse af
likviditetsfaciliteten skal være af en størrelsesorden, så den ikke indebærer
en økonomisk fordel for institutter, der benytter den, i forhold til institutter,
som ikke gør anvendelse heraf.
3.
Europa-Parlamentets udtalelser
Efter Kommissionens vedtagelse af
RTS’en
forløber der en periode med
mulighed for, at Europa-Parlamentet (med absolut flertal) kan gøre indsi-
gelse imod for vedtagelsen af retsakten. Denne periode er fastsat til én
måned fra Kommissionens vedtagelse med mulighed for forlængelse med
yderligere én måned, såfremt et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet
ønsker det.
RTS’en er endnu ikke er vedtaget af Kommissionen, og det er
muligt, at der kan komme ændringer til den af EBA fremsendte RTS.
RTS’en er derfor endnu ikke forelagt Europa-Parlamentet.
For så vidt angår ITS’en har Europa-Parlamentet
ikke mulighed for at
gøre indsigelse, da ITS’en er en gennemførelsesretsakt.
4.
Nærhedsprincippet
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Der er tale om en delegeret retsakt og en gennemførelses-
retsakt, som er udarbejdet på baggrund af CRR, som regeringen vurderer
værende i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Disse to retsakter styrker de harmoniserede regler, som gælder relateret til
CRR.
CRR pålægger institutterne et LCR-krav. Disse retsakter fastsætter en meto-
de til sikre, at EU-landene opfylder LCR-kravet på tværs af grænserne, der
ikke vil kunne opnås med national regulering.
5.
Gældende dansk ret
I Danmark stilles der allerede kvantitative likviditetskrav til pengeinstitut-
terne. I lov om finansiel virksomhed (FIL) § 152 stilles der således krav om,
at pengeinstitutterne skal holde en likviditetsbuffer.
6
Definitionen af likvide
aktiver i § 152 er relativt bred i det kassebeholdning, anfordringstilgodeha-
vender i Nationalbanken, fuldt ud likvide og sikre anfordringstilgodehaven-
der i kreditinstitutter og forsikringsselskaber, ubelånte indskudsbeviser ud-
6
I § 152 er der krav om, at institutterne skal have en forsvarlig likviditet, og at likviditeten mindst
skal udgøre: 1) 15 % af de gældsforpligtigelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold på-
hviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned og 2) 10 % af
pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtigelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der
kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383924_0006.png
6/9
stedt af Nationalbanken samt sikre letsælgelige (børsnoterede) ubelånte
værdipapirer (statsobligationer, realkreditobligationer, aktier mv) kan regnes
med. I modsætning til LCR-kravet stilles der ikke krav om, at enkelte aktiv-
typer kun må udgøre en begrænset andel af likviditetsbeholdningen.
Ligeledes er realkreditinstitutterne i Danmark også forpligtiget til at holde
en vis likviditetsbuffer, jf. § 153 (FIL). I FIL er kravet formuleret således, at
der tages hensyn til realkreditinstitutternes særlige forretningsmodel, herun-
der at realkreditinstitutter ikke kan modtage indlån, og at balanceprincippet
medfører en direkte kobling mellem realkreditlån og mængden af udstedte
realkreditobligationer. Fremadrettet vil realkreditinstitutterne også blive
omfattet af LCR-kravet.
De danske likviditetskrav forventes at blive tilpasset, når LCR-kravet træder
i kraft, og senest i 2018 skal LCR være fuldt indfaset i henhold til FIL § 147
a og § 152. Af bemærkningerne til lovforslaget om ændring af FIL frem-
går det, at CRR rummer mulighed for en gradvis indfasning af et likvidi-
tetsdækningskrav over perioden 1. januar 2015 til 1. januar 2018.
7
De
nationale myndigheder har mulighed for at bevare nationale likviditets-
krav i perioden frem til en fuld introduktion af LCR og for at lade LCR
gælde fuldt allerede fra 1. januar 2015 for alle institutter, eller for en
gruppe af institutter.
Det fastsættes, at indførelsen af LCR for ikke-systemiske institutter i
Danmark sker efter den anbefalede indfasningsmekanisme i CRR. Syste-
miske institutter skal som udgangspunkt opfylde LCR fuldt allerede fra 1.
januar 2015, medmindre danske realkreditobligationer ikke i tilstrække-
ligt omfang kan medregnes som likvide papirer i LCR. I så fald indfases
kravet gradvist frem mod 2018.
For at sikre, at likviditetsniveauet for nogle danske pengeinstitutter ikke
falder i forbindelse med den initiale indfasning af likviditetsdækningskra-
vet, fastsættes det, at likviditetskravet i § 152 bibeholdes de første 2 år af
likviditetsdækningskravets levetid, såfremt de endelige regler for LCR
giver mulighed for, at realkreditobligationer i tilstrækkelig grad kan med-
regnes i likviditetsbufferen.
Det fastsættes i dette tilfælde, at ophævelsen af § 152-kravet træder i kraft
31. december 2016, således at § 152-kravet er gældende sideløbende med
likviditetsdækningsratioen i de første to år, hvor dette indfases med hhv.
60 pct. i 2015 og 70 pct. i 2016.
7
Kommissionen kan ændre denne indfasning og udskyde 100 pct. implementeringen til 2019.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383924_0007.png
7/9
Såfremt behandlingen af realkreditobligationer i LCR bliver på linje med
Basel-Komitéens definition, fastsættes det, at § 152-kravet afskaffes sam-
tidig med indførelsen af LCR-kravet 1. januar 2015. Det skal i den sam-
menhæng bemærkes, at den endelige beslutning om afskaffelse af § 152-
kravet afhænger af en konkret vurdering. Ændringen af FIL indeholder
således en ophævelse af det gældende likviditetskrav i § 152, stk. 1-3,
imens det nøjagtige tidspunkt for denne ophævelse vil skulle fastlægges
endeligt i efteråret 2014.
6.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at angive de samfundsøkonomi-
ske konsekvenser, da disse vil afhænge af, i hvilken udstrækning realkredit-
obligationer kan benyttes til opfyldelse af det endelige LCR-krav, der skal
fastsættes i Kommissionens delegerede retsakt senest den 30. juni 2014.
8.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Da den endelige definition af LCR endnu ikke er vedtaget, er det ikke på
nuværende tidspunkt muligt at konkretisere, hvorvidt der vil være admini-
strative konsekvenser forbundet med de to retsakter.
9.
Høring
Både RTS’en og ITS’en er sendt til orientering til EU-specialudvalget for
den finansielle sektor d 5. maj 2014. Der er ikke modtaget bemærkninger.
10.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er umiddelbart ikke vurderingen, at der er andre medlemsstater, der har
markante holdninger til disse to tekniske standarder.
11.
Regeringens foreløbige generelle holdning
EBA’s udkast til gennemførelsesretsakten (ITS) anviser,
at Danmark og
Norge udgør lande med dokumenteret ikke-tilstrækkelige mængder likvide
aktiver til at kunne opfylde LCR-kravet, såfremt den af Basel foreslåede
LCR definition implementeres (dvs. hvor f.eks. ekstremt likvide danske
realkreditobligationer kun vil kunne medregnes i en sekundær kategori (le-
vel 2) med de begrænsninger det medfører). Gennemførelsesretsakten angi-
ver således, at Danmark i denne situation har et dokumenteret behov for
likvide aktiver, der overstiger den tilgængelige mængde med 2 pct. Hertil
lægges en margin for datausikkerhed og tidsvariation i de anvendte data-
værdier på 25 procent point, således at det samlede underskud bliver opgjort
til 27 pct.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8/9
I princippet støtter regeringen identifikationen af lande med dokumenteret
ikke-tilstrækkelige mængder likvide aktiver.
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at gennemførelsesretsakten tager
udgangspunkt i en direkte implementering af Basel-Komitéens LCR krav,
da de endelige LCR-krav endnu ikke er fastlagt. Kommissionen arbejder for
indeværende på en delegeret retsakt, der skal implementere LCR-kravet i
EU. Som det fremgår af CRR, skal denne tage højde for særlige europæiske
forhold, og det er således regeringens forventning, at Kommissionen i høje-
re grad anerkender den stærke likviditet og kreditkvalitet af danske realkre-
ditobligationer, end Basel-Komiteens standard for LCR gør.
Regeringen arbejder for, at dette sker i en sådan udstrækning, at Danmark
ikke længere vil have utilstrækkelige mængder likvide aktiver til at opfylde
LCR. Undtagelserne vil i givet fald ikke være relevante for Danmark.
EBA’s udkast til delegeret retsakt (RTS) anviser løsninger for lande, der
dokumenteret ikke har tilstrækkeligt med likvide aktiver til at kunne opfylde
LCR-kravet.
De to undtagelsesmodeller, som fremgår af den delegerede retsakt, vurderes
begge at være uhensigtsmæssige i forhold til Danmark som alternativ til en
situation, hvor ekstremt likvide danske realkreditobligationer kan medreg-
nes i LCR i større omfang end i Basel-standarden.
Muligheden for at holde aktiver udstedt i anden valuta end danske kroner
vurderes ikke at være en acceptabel mulighed for Danmark, da det kan føre
til øget pres på den danske krone i et stressscenario som f.eks. statsgældskri-
sen, hvor den danske krone blev styrket over for euroen. Hvis bankerne i
den situation havde haft behov for at sælge valutaaktiver, for at svare krone-
forpligtelser, kunne det have medført yderligere styrkelse af kronen med
deraf følgende øget behov for intervention i valutamarkedet eller yderligere
rentenedsættelser for at fastholde fastkurspolitikken.
Muligheden for at introducere en særlig centralbank-likviditetsfacilitet vur-
deres heller ikke forenelig med den danske fastkurspolitik. Fastkurspolitik-
ken kræver, at Danmarks Nationalbank har mulighed for at påvirke de dan-
ske pengemarkedsrenter ved at stramme likviditetsbetingelserne for derved
at stabilisere kronen. Denne mulighed vil blive begrænset, såfremt en særlig
likviditetsfacilitet som den anført i den delegerede retsakt bliver indført, idet
kreditinstituttet har et bindende krav på, at kunne trække på den fulde facili-
tet indenfor en 30 dages periode.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383924_0009.png
9/9
Generelt vurderes både udkast til den delegerede retsakt og udkast til
gennemførelsesretsakten at understøtte håndteringen af LCR i den finan-
sielle sektor i Europa og dermed bidrage til den finansielle stabilitet.
12.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.