PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 556
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

Europa-Parlamentets afgørelse

om afslutning af EU’s regnskaber

for 2012

Juni

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU’s regnskaber for 2012

17. juni 2014

RN 1901/14

OPSAMLING

Notatet redegør for Europa-Parlamentets endelige godkendelse af EU’s regnskab for

2012. Europa-Parlamentet har valgt at godkende regnskabet, men kritiserer, at fejl-

procenten er steget for 3. år i træk, og tager forbehold på 2 områder af EU’s regnskab

– landbrug og regionalpolitik.

I forbindelse med godkendelsen af regnskabet afgiver Europa-Parlamentet en lang

række bemærkninger til regnskabet og til Europa-Kommissionens og medlemslande-

nes forvaltning af EU-midler. I notatet fremhæves de bemærkninger, som Rigsrevisio-

nen har vurderet er mest væsentlige og interessante for Statsrevisorerne:



mere målrettet kontrol

styrket intern og ekstern revision

erklæringer fra medlemslandene om EU-midler.

Notatet afrundes med en orientering til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens samar-

bejde med Den Europæiske Revisionsret og de øvrige rigsrevisioner i EU.

Indledning

1. Europa-Parlamentet (herefter Parlamentet) besluttede den 3. april 2014 at give decharge

til Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen), øvrige EU-institutioner, agenturer mv.,

hvilket betyder, at Parlamentet godkender, at regnskaberne for EU’s almindelige budget for

2012 kan afsluttes.

2. Parlamentet har dog i lighed med tidligere år valgt at udskyde dechargen til Ministerrådet

(herefter Rådet). Årsagen er, at Rådet endnu ikke har besvaret Parlamentets spørgsmål om

deres budgetforvaltning. Parlamentet har også udskudt at give decharge til Sammenslutnin-

gen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation på grund af rod

i økonomistyringen mv. Parlamentet tager begge institutioners decharge op igen i efteråret

2014.

3. Parlamentets dechargeafgørelse er truffet på baggrund af en positiv indstilling fra med-

lemslandenes regeringer i Rådet. Holland, Storbritannien og Sverige har dog som i tidlige-

re år stemt imod indstillingen og afgivet en særskilt erklæring, hvor de stærkt beklager og

kritiserer den høje fejlprocent i forvaltningen af EU-midlerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

4. Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af EU’s budget og aflæg-

ger regnskab for hovedparten af EU’s forvaltning. Størstedelen af EU’s udgifter (ca. 80 %)

forvaltes dog ved delt forvaltning i et samarbejde mellem Kommissionen og de enkelte med-

lemslande, hvor medlemslandene udvælger og kontrollerer støtteberettigede projekter og ud-

betaler EU’s og medlemslandenes penge til de endelige støttemodtagere.

5. EU’s regnskab er underlagt kontrol via 3 kanaler. Kommissionen udfører en intern kontrol

i forbindelse med forvaltningen af budgettet, Den Europæiske Revisionsret (herefter Revi-

sionsretten) udfører efterfølgende en ekstern revision af budgetforvaltningen, og endelig fore-

tager Parlamentet på baggrund af en indstilling fra Rådet en politisk kontrol og godkendelse

af Kommissionens forvaltning af budgettet – den såkaldte dechargeprocedure. I forbindelse

med dechargen gennemgår Parlamentet og Rådet bl.a. Revisionsrettens årsberetning, revi-

sionserklæring og særberetninger samt de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionen.

I tillæg hertil reviderer en række medlemslandes rigsrevisioner (herunder Rigsrevisionen)

deres nationale myndigheders forvaltning af EU-midler. Denne revision indgår dog ikke i

dechargeproceduren, men i nationale politiske processer.

6. Parlamentets afgivelse af decharge har 2 formål. For det første er det en politisk vurde-

ring og anerkendelse af Kommissionens forvaltning. For det andet fungerer dechargen som

den endelige afslutning af regnskabet, der derved formelt ”frigør” Kommissionen for forvalt-

ningsansvaret. Hvis Parlamentet afviser at afgive decharge, bliver det betragtet som et kraf-

tigt mistillidsvotum til Kommissionen. Parlamentet giver desuden decharge til de enkelte in-

stitutioner, fx Rådet, Revisionsretten og EU-Domstolen.

7. Rigsrevisionen har valgt at orientere Statsrevisorerne om Revisionsrettens årsberetning

og Parlamentets dechargeafgørelse. Dette sker i 2 årlige notater, der afgives i december

(om årsberetningen) og i juni (om dechargeafgørelsen). Rigsrevisionen udarbejder notaterne,

fordi der er en stor interesse hos Statsrevisorerne for EU-området, og fordi notaterne per-

spektiverer Rigsrevisionens egne beretninger om revisionen af EU-midler i Danmark.

Formål

8. Dette notat er en opfølgning på Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne fra december

2013 om Revisionsrettens årsberetning for 2012. Rigsrevisionen vil med notatet orientere

Statsrevisorerne om Parlamentets afgørelse om decharge. I notatet vil Rigsrevisionen træk-

ke de elementer i Parlamentets dechargeafgørelse frem, som Rigsrevisionen finder særligt

relevante for Statsrevisorerne. Afslutningsvist orienterer vi om den seneste udvikling i sam-

arbejdet om revisionen af EU-midler.

II.

Hovedkonklusionerne i Parlamentets dechargeafgørelse

9. Parlamentet glæder sig over, at EU’s regnskab for 2012 i alt væsentligt er retvisende, og

udtrykker tilfredshed med, at indtægterne og forpligtelserne, der ligger til grund for regnska-

bet, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.

10. Parlamentet beklager dog, at betalingerne, der ligger til grund for regnskabet, stadig er

væsentligt fejlbehæftede, og at Revisionsretten har givet en afkræftende erklæring om beta-

lingernes lovlighed og formelle rigtighed. Parlamentet er bekymret over, at fejlprocenten i

regnskabsåret 2012 er steget for 3. gang i træk og nu opgøres til 4,8 %, og at overvågnings-

og kontrolsystemerne, der skal hindre fejl, kun er delvist effektive.

11. Parlamentet bemærker, at det nu er 19. gang, at Revisionsretten ikke har afgivet en po-

sitiv revisionserklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed. Dette medfører iføl-

ge Parlamentet en risiko for, at legitimiteten af EU’s udgifter og politikker bliver undergravet,

især i en situation, hvor resurserne er knappe på grund af den økonomiske og finansielle kri-

se, og der er øget behov for og krav om at anvende de finansielle midler forsvarligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Parlamentet bemærker dog, at fejl ikke er det samme som svig, og mener, at fejlene i

størsteparten af tilfældene er administrative fejl, der navnlig skyldes EU-reglernes og de na-

tionale reglers kompleksitet. Parlamentet opfordrer derfor alle aktører, der er involveret i EU’s

beslutningsproces, til at forenkle reglerne, begrænse bureaukrati og effektivisere kontrollerne.

13. Parlamentet har som noget nyt i dechargeafgørelsen for 2012 taget forbehold på 2 om-

råder af EU’s regnskab – landbrug og regionalpolitik. Forbeholdene er oprindeligt fremsat

af generaldirektørerne for henholdsvis Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Regional-

politik og Bypolitik i deres aktivitetsrapporter for regnskabsåret 2012. Parlamentet fremhæ-

ver og tilslutter sig disse forbehold.

For Landbrug og Udvikling af Landdistrikter tager Parlamentet forbehold for:



alvorlige mangler i de direkte betalinger af landbrugsstøtte i Bulgarien, Frankrig og Portu-

gal

alle udgifter til udvikling af landdistrikter

mangler i overvågnings- og kontrolsystemerne til økologisk produktion.

For Regionalpolitik og Bypolitik tages forbehold for:



forvaltnings- og kontrolsystemerne for en lang række programmer i medlemslandene.

14. Forbeholdene kan ses som en skærpelse af Parlamentets kritik af forvaltningen på dis-

se områder. Forbeholdene sætter dog ikke spørgsmålstegn ved den overordnede afgørel-

se om at give decharge til Kommissionen. Forbeholdene er ledsaget af en række kraftige

anbefalinger til Kommissionen, som Parlamentet betegner som ”bindende forpligtelser”.

III.

Udvalgte bemærkninger i Parlamentets afgørelse

15. Parlamentets dechargeafgørelse er ledsaget af en række bemærkninger og anbefalinger

til Kommissionens og medlemslandenes forvaltning af EU-midler. Dette notat giver ikke en

udtømmende gennemgang af alle bemærkninger, men fokuserer på de bemærkninger, som

Rigsrevisionen tror vil have særlig interesse for Statsrevisorerne, navnlig bemærkninger, der

vedrører forvaltningen af EU-midler i medlemslandene.

Mere målrettet kontrol

16. Parlamentet peger i dechargeafgørelsen gentagne gange på behovet for at målrette

Kommissionens kontroller mod de medlemslande, der har mange fejl og finansielle korrek-

tioner, eller som tidligere har været i søgelyset for mangelfuld forvaltning. Parlamentet roser

Kommissionen for at have taget de første skridt i denne retning, fx ved at give et overblik

over de finansielle korrektioner i de enkelte lande, men opfordrer Kommissionen til at styr-

ke den målrettede kontrol væsentligt.

17. Parlamentet bemærker, at 8 medlemslande ifølge Kommissionen står for 90 % af de fi-

nansielle korrektioner inden for områder med delt forvaltning, og opfordrer derfor Kommis-

sionen til særligt at fokusere på disse lande. En øget kontrol og revision i udvalgte medlems-

lande kan ifølge Parlamentet opnås ved tilsvarende at reducere indsatsen i medlemslande

med lave fejlprocenter.

18. Parlamentet opfordrer desuden Kommissionen til at udpege de 3 medlemslande, der har

de højeste fejlprocenter og finansielle korrektioner, hvilket vil give Parlamentet mulighed for

at høre de pågældende medlemslande som led i dechargeproceduren. Parlamentet opfor-

drer også Revisionsretten til at udarbejde særlige landerapporter om de medlemslande, hvor

der er mange fejl, og til i højere grad at udføre revisioner, der sammenligner forvaltningen

af EU-midlerne i forskellige lande. Denne offentlige udpegning af medlemslande med mang-

ler i forvaltningen kan ifølge Parlamentet også tænkes at have en præventiv effekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrket intern og ekstern revision

19. Parlamentet ønsker både at styrke den interne revision i Kommissionen og i medlems-

landenes myndigheder samt den eksterne revision af EU-midler, der udføres af Revisions-

retten og medlemslandenes rigsrevisioner.

20. Parlamentet har i sin dechargeafgørelse en række kritiske bemærkninger til den revision,

der foretages af interne revisorer i Kommissionens generaldirektorater og i de nationale myn-

digheder med ansvar for forvaltning af EU-midler. Parlamentet kritiserer fx den interne revi-

sion i Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for mangelfuld planlæg-

ning og for et betydeligt efterslæb i forhold til at gennemføre de planlagte revisioner. Parla-

mentet er desuden bekymret for kvaliteten af det arbejde, som bliver udført af de uafhæn-

gige revisorer, der er involveret i kontrollen med EU-midler i medlemslandene, og Parlamen-

tet opfordrer Revisionsretten til at vurdere deres uafhængighed.

21. Parlamentet mener, at der er plads til forbedring af Revisionsrettens eksterne revision af

EU’s regnskaber. Parlamentet ønsker derfor et tættere samarbejde mellem Parlamentets

Budgetkontroludvalg og Revisionsretten med henblik på at styrke effektiviteten af revisionen.

I den forbindelse ønsker Parlamentet som nævnt, at også Revisionsretten får større fokus

på de medlemslande, hvor der er flest fejl, og Parlamentet ”kræver” desuden, at samarbej-

det mellem rigsrevisionerne i medlemslandene og Revisionsretten styrkes i forbindelse med

revisionen af delt forvaltning.

Erklæringer fra medlemslandene om EU-midler

22. Parlamentet fremhæver, at for størsteparten af de fejlbehæftede transaktioner, som Re-

visionsretten har identificeret, havde medlemslandene tilstrækkelige oplysninger til at kunne

have konstateret og udbedret fejlene. Parlamentet opfordrer derfor Kommissionen og med-

lemslandene til snarest muligt at gøre noget ved det, som Parlamentet betegner som et uac-

ceptabelt højt niveau af dårlig forvaltning. Parlamentet ønsker, at medlemslandene tager et

større ansvar for forvaltningen af EU-midlerne. En måde til at opnå dette er ifølge Parlamen-

tet at styrke brugen af erklæringer i medlemslandene, som er afgivet af forvaltningen, rege-

ringen og/eller en uafhængig revisionsinstans.

23. Parlamentet glæder sig således over, at forvaltningsmyndighederne i medlemslandene

– med den nye finansforordning, der trådte i kraft i 2013 – fremover bliver forpligtet til at frem-

sende deres regnskaber til Kommissionen med en

forvaltningserklæring

om, at oplysninger-

ne er korrekte, at midlerne er anvendt til de tilsigtede formål, og at kontrolsystemerne giver

den nødvendige garanti for de underliggende betalingers lovlighed og formelle rigtighed. Dis-

se forvaltningserklæringer skal underskrives af de personer, der er ansvarlige for forvaltnin-

gen (fx en direktør for en styrelse), og skal ledsages af en oversigt over de revisioner og kon-

troller, der er udført, og af en påtegning fra en uafhængig revisor.

24. Parlamentet ser dog gerne, at medlemslandene går videre og udarbejder egentlige

natio-

nale erklæringer

underskrevet på passende politisk niveau, så de nationale regeringer me-

re tydeligt tager politisk ansvar for forvaltningen af EU-midler i deres lande. I forhandlinger-

ne om finansforordningen var det et krav fra Parlamentet, at det skulle være obligatorisk for

medlemslandene at afgive sådanne politiske erklæringer. I den endelige version af finans-

forordningen endte det dog efter modstand fra en række medlemslandes regeringer med et

kompromis, hvor det blev frivilligt, om medlemslandene vil afgive sådanne nationale erklæ-

ringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for Kommissionen, Parlamentet og

medlemslandenes regeringer for at udarbejde praktiske anbefalinger til, hvordan nationale

erklæringer kan udformes, og et eksempel på en skabelon for at understøtte de medlems-

lande, der ønsker at udarbejde erklæringerne. Parlamentet opfordrer Kommissionen til at

tilskynde medlemslandene til at bruge den model, der bliver foreslået af arbejdsgruppen.

Nationale erklæringer om EU-midler blev også drøftet på et møde i Folketinget mellem Fi-

nansudvalget, Europaudvalget, Statsrevisorerne, Revisionsretten og Rigsrevisionen den

13. marts 2014.

25. Parlamentet foreslår også, at Kommissionen undersøger muligheden for, at nationale,

uafhængige revisionsinstanser (fx rigsrevisioner) udsteder nationale revisionspåtegninger

for forvaltningen af EU-midler, der så kan forelægges for medlemslandenes regeringer med

henblik på at kunne indgå i dechargeproceduren. Det kan bemærkes, at en sådan model

kunne have lighedstræk med situationen i Danmark. Rigsrevisionen påtegner dog ikke det

danske EU-regnskab, men afgiver en årlig revisionserklæring og beretning til Statsrevisorer-

ne om revisionen af EU-midler i Danmark.

IV.

Udviklingen i samarbejdet om revisionen af EU-midler

26. Det udvalg i Parlamentet, der har ansvaret for at behandle dechargeproceduren og for-

berede Parlamentets afgørelse om decharge, er Budgetkontroludvalget. Udvalget udsendte

den 8. januar 2014 en rapport om sit syn på Revisionsrettens fremtidige rolle. I rapporten

kritiserer udvalget bl.a. den måde, medlemmerne af Revisionsretten bliver udpeget på, og

Revisionsrettens revisionsmetode. I rapporten opfordrer Parlamentet til et tættere samarbej-

de mellem Revisionsretten og rigsrevisionerne i EU’s medlemslande om revisionen af EU-

midler under delt forvaltning. Parlamentet ønsker fx, at Revisionsretten i højere grad anven-

der rigsrevisionernes arbejde i sin egen revision, og at Revisionsretten tager initiativ til at ko-

ordinere revisionsplanlægning og revisionsmetoder og til at dele information. Parlamentets

forslag om et styrket samarbejde vil være på dagsordenen ved det årlige møde i EU-Kontakt-

komitéen i oktober 2014, hvor rigsrevisorerne og formanden for Revisionsretten mødes for

at drøfte emner af fælles interesse.

27. I regi af EU-Kontaktkomitéen udveksler rigsrevisionerne også viden og erfaringer i net-

værk og arbejdsgrupper og gennem fælles revisioner. Samarbejdet i EU-Kontaktkomitéen

koordineres i det daglige af EU-kontaktpersonerne. Rigsrevisionen var den 10. og 11. april

2014 vært for et møde for kontaktpersonerne fra alle EU’s rigsrevisioner og Revisionsretten.

Ud over Budgetkontroludvalgets rapport blev følgende aktuelle emner drøftet:



Etableringen af en ”early

warning mechanism”,

som skal forbedre rigsrevisionernes ind-

sigt i udviklingen på regnskabs- og revisionsområdet i EU. Områderne har undergået en

række forandringer som følge af EU’s kriseinitiativer. Overvågningsmekanismen skal si-

kre, at rigsrevisionerne kan bidrage, hvor det er relevant – både før og efter, at nye EU-

initiativer bliver vedtaget. Overvågningsmekanismen forventes at træde i kraft efter EU-

Kontaktkomitémødet i oktober 2014 og vil blive forankret i Revisionsretten.

Kommissionens arbejde for at skabe et

fælles sæt af regnskabsstandarder i EU

– EPSAS

(European Public Accounting Standards). Rigsrevisionen har tidligere informeret Stats-

revisorerne om dette initiativ. Der er stadig ikke truffet nogen beslutninger på området,

men Kommissionen forventes at udsende en meddelelse om EPSAS inden udgangen

af juni 2014 og et forslag til en forordning om EPSAS i slutningen af 2015. Rigsrevisionen

følger udviklingen gennem EU-Kontaktkomitéen, der har nedsat en taskforce om EPSAS,

og gennem Det Statslige Regnskabsråd, der rådgiver Finansministeriet om udviklingen

og vedligeholdelsen af det statslige regelsæt på regnskabsområdet.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Konsekvenserne af

EU’s bankunion

for revisionen af tilsynet med bankerne. Parlamen-

tet godkendte den 15. april 2014 den såkaldte fælles afviklingsmekanisme for nødliden-

de banker, der sammen med den tidligere vedtagne fælles tilsynsmekanisme for banker

udgør grundelementerne i bankunionen. Inden da havde Rådet den 27. marts 2014 god-

kendt aftalen, og det sidste led i bankunionen er dermed vedtaget. Alle eurolande er auto-

matisk omfattet af bankunionen, mens ikke-eurolande kan vælge at tilslutte sig. Danmark

har endnu ikke taget endelig stilling i dette spørgsmål.

EU-Kontaktkomitéen har fulgt etableringen af bankunionen nøje. Fokus for rigsrevisioner-

ne har været, om det nye EU-banktilsyn er gennemsigtigt og er underlagt tilstrækkelig of-

fentlig revision. Dette finder rigsrevisionerne afgørende, idet EU-banktilsynet får overdra-

get kompetencer fra de nationale banktilsyn, som rigsrevisionerne som hovedregel har

ansvaret for at revidere. Dermed unddrages en del af tilsynet fra rigsrevisionernes revi-

sionsmandat, og her ønsker rigsrevisionerne at sikre, at der ikke opstår ”revisionshuller”.

28. Rigsrevisionen vil fortsat holde Statsrevisorerne orienteret om udviklingen i EU’s revision

og forvaltning og om Rigsrevisionens samarbejde med Revisionsretten og rigsrevisionerne

i de øvrige medlemslande.

Lone Strøm