PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 560
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2014-3640

30. juni 2014

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

146/13

Titel og kort sagsresumé

Kongeriget Spanien mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Det fastslås, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et

forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse er en

nullitet, subsidiært annulleres den i det hele. Subsidiært fastslås, at

følgende er en nullitet: a) Artikel 9, stk. 1, i sin helhed og artikel 9, stk.

2, i det omfang, det er anført i dette søgsmåls femte anbringende. b)

Artikel 18, stk. 2, i sin helhed og alle forordningens henvisninger til

Den Fælles Patentdomstol som domstolsordning og retskilde for det

europæiske patent med ensartet retsvirkning.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Kongeriget Spanien mod Rådet for Den Europæiske Union

Påstande: Rådets forordning (EU) nr. 1260/2012 af 17. december

2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af

enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende

oversættelsesordninger annulleres, og Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger. Subsidiært annulleres artikel 4 og 5, artikel 6, stk. 2, og

artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 1260/2012 af 17.

december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om

indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende

oversættelsesordninger, og Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Martens

Sagen vedrører: 1A. Skal EU-retten, især artikel 45 TEUF og artikel 7,

stk. 2, i forordning nr. 1612/68, fortolkes således, at den er til hinder

for, at EU-medlemsstaten Nederlandene indstiller studiestøtten til en

Processkridt

Mundtlig forhandling

Dato

01.07.14

C-

147/13

Mundtlig forhandling

01.07.14

C-

359/13

Mundtlig forhandling

02.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

138/13

C-48/13

C-

354/13

uddannelse uden for EU til et voksent barn, over for hvem en i

Belgien bosat grænsearbejder med nederlandsk tatsborgerskab, som

arbejder dels i Nederlandene, dels i Belgien, har forsørgerpligt, og

dette sker på det tidspunkt, da grænsearbejdet ophører, og

arbejdstageren nu kun arbejder i Belgien, og med den begrundelse, at

barnet ikke opfylder betingelsen om at have boet i Nederlandene i

mindst tre af de seneste seks år forud for optagelsen på den

pågældende undervisningsanstalt?

1B. Såfremt spørgsmål 1A skal besvares bekræftende, og det antages,

at de øvrige betingelser for studiestøtte er opfyldt, er EU-retten da til

hinder for, at studiestøtten tilkendes for en periode, der er kortere end

varigheden af den uddannelse, som studiestøtten er bevilget til?

Såfremt Domstolen ved besvarelsen af spørgsmål 1A og 1B når til den

afgørelse,

at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed ikke er til hinder for,

at der i perioden fra november 2008 til juni 2011 eller i en del af

denne periode ikke tilkendes Babette Martens nogen studiestøtte: 2.

Skal artikel 20 TEUF og artikel 21 TEUF da fortolkes således, at de er

til hinder for, at EU-medlemsstaten Nederlandene ikke forlænger

studiestøtten til en uddannelse på en undervisningsanstalt i et OLT-

område (Curaçao), som der var ret til, da den pågældendes fader var

beskæftiget i Nederlandene som grænsearbejder, idet den manglende

forlængelse begrundes med, at den pågældende ikke opfylder den

betingelse, der gælder for enhver unionsborger, herunder egne

statsborgere, nemlig at den pågældende i mindst tre af de seneste seks

år forud for optagelsen på den omhandlede uddannelse skal have boet

Nederlandene?

Dogan

Sagen vedrører: 1. Er artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23.

november 1970 til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 12. september

1963, vedrørende overgangsfasen for associeringen til hinder for en

ordning i national ret, der først blev indført, efter at førnævnte

bestemmelser var trådt i kraft, og hvorefter første indrejse for et

familiemedlem til en tyrkisk statsborger, der nyder retsstillingen i

henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, gøres afhængig af, at

familiemedlemmet inden [org. s. 2] indrejsen godtgør at være i stand

til at udtrykke sig på elementært niveau på tysk? 2. Er artikel 7, stk. 2,

første afsnit, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om

ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12) til hinder

for den nationale ordning, der er beskrevet i spørgsmål 1?

Nordea Bank

"Er artikel 49 TEUF, jf. artikel 54, (tidligere artikel 43 EF, jf. artikel

48), og E0S-aftalens artikel 31, jf. artikel 34, til hinder for, at en

medlemsstat, der tillader et i denne stat beliggende selskab løbende at

fratrække underskud fra et fast driftssted beliggende i en anden

medlemsstat, foretager fuld genbeskatning hos selskabet af de fra det

faste drifts sted hidrørende underskud (i det omfang de ikke

modsvares af senere års overskud) i tilfælde af, at det faste driftssted

ophører, i hvilken forbindelse en del af drifts stedets virksomhed

overdrages til et koncernforbundet selskab, der er hjemmehørende i

samme stat som det faste driftssted, og hvor det må lægges til grund,

at mulighederne for at anvende de pågældende underskud er udtømt?"

Kaltoft

1. Er det i strid med EU-retten, således som denne eksempelvis

udmønter sig i EUtraktatens artikel 6 om grundlæggende rettigheder,

generelt eller særligt for en

Dom

10.07.14

Dom

17.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

422/13

offentlig arbejdsgiver at forskelsbehandle på grundlag af fedme på

arbejdsmarkedet? 2. Er et eventuelt EU-retligt forbud mod

forskelsbehandling på grund af fedme

direkte anvendeligt mellem en dansk borger og dennes arbejdsgiver,

som er en offentlig myndighed? 3. Såfremt Domstolen finder, at der i

EU gælder et forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme på

arbejdsmarkedet generelt eller særligt for en offentlig arbejdsgiver, skal

vurderingen af, om der er handlet i strid med et eventuelt forbud mod

forskelsbehandling på grund af fedme, i givet fald ske i henhold til den

delte bevisbyrde, således at en effektiv gennemførelse af forbuddet i

de tilfælde, hvor denne forskelsbehandling godtgøres, kræver, at

bevisbyrden pålægges indklagede/sagsøgte arbejdsgiver, jf. præmis 18

til præamblen i Rådets Direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om

bevis-byrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af

køn? 4. Kan fedme betragtes som værende et handicap, omfattet af

beskyttelsen i Rådets direktiv 2000178/EF af 27. november 2000 om

generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og hvilke

kriterier vil i givet fald være afgørende for vurderingen af, om en

persons fedme konkret indebærer, at den pågæl-dende er beskyttet af

forbuddet mod forskelsbehandling på

grund afhandicap i dette direktiv?

Wree

Sagen vedrører: Er der ligeledes tale om et landbrugsareal som

omhandlet i artikel 34, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr.

73/2009 af 19. januar 2009, når arealet ganske vist tillige benyttes til

landbrugsmæssige formål (afgræsning ved hjælp af fårehold), men

imidlertid udgør afdækningslaget på et affaldsdeponeringsanlæg under

efterbehandling?

17.07.14

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagsnr.

C-

573/12

Titel og kort sagsresumé

Ålands Vindkraft

Sagen vedrører: 1. Den svenske el-certifikatordning er en national

støtteordning, som forpligter elleverandører og visse el-forbrugere i

medlemsstaten til at købe et el-certifikat modsvarende en procentdel

af deres salg eller forbrug, uden at der direkte stilles krav om, at

elektriciteten købes fra samme kilde. El-certifikatet uddeles af den

svenske

stat, og er et bevis på, at der er produceret en vis mængde vedvarende

energi. Producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder

oppebærer en indtægt fra salget af el-certifikaterne som en yderligere

indkomst ud over produktionen af elektricitet. Skal artikel [2], litra k),

og artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af

direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, fortolkes således, at de tillader

en medlemsstat at anvende en national støtteordning som beskrevet

ovenfor, hvor kun producenter, som er geografisk beliggende på det

nationale område, kan indgå, og som bevirker, at disse producenter

begunstiges økonomisk i forhold til de producenter, som ikke kan få

tildelt et el-certifikat? 2. Skal en ordning som den, der er beskrevet i

det første spørgsmål

–

i lyset af artikel 34 [TEUF]

–

anses for at

udgøre en kvantitativ restriktion eller en foranstaltning med

tilsvarende virkning? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvares

bekræftende, kan en sådan ordning da anses forenelig med artikel 34

[TEUF] for så vidt angår formålet om at fremme produktionen af

elektricitet fra vedvarende energikilder? 4. Hvordan påvirker det

vurderingen af de nævnte spørgsmål, at den begrænsning, der er

indført i støtteordningen, til kun at omfatte nationale producenter,

ikke er udtrykkeligt reguleret i den nationale lov?

Sophie in ’t Veld mod Rådet for Den Europæiske Union (appel)

Påstande: Den appellerede dom fra Retten ophæves. Der afsiges

endelig dom vedrørende genstanden for denne appelsag. Sagsøgeren i

sag T-529/09 tilpligtes at betale Rådets omkostninger i forbindelse

med sagen for Retten og nærværende appelsag.

Kamino International Logistics m.fl.

Sagen vedrører: 1. Er det EU-retlige princip om forvaltningens

respekt for retten til forsvar egnet til at have direkte virkning ved de

nationale domstole? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: a.

Skal det EU-retlige princip om forvaltningens respekt for retten til

forsvar fortolkes således, at dette princip er tilsidesat, såfremt

adressaten for en truffet afgørelse ganske vist ikke er blevet hørt, før

forvaltningen udstedte en bebyrdende forvaltningsakt til ham, men

har fået lejlighed til at blive hørt i en efterfølgende administrativ

(klage)fase, der går forud for en prøvelse ved domstolene? b.

Fastsættes retsvirkningerne af forvaltningens tilsidesættelse af det EU-

retlige princip om forvaltningens respekt for retten til forsvar i

national ret? 3. Såfremt spørgsmål 2b besvares benægtende: Hvilke

omstændigheder kan de nationale domstole tage hensyn til ved

fastsættelsen af retsvirkningerne, og kan de især tage hensyn til, at

sagen ville have fået et andet udfald uden forvaltningens tilsidesættelse

af det EU-retlige princip om respekten for retten til forsvar?

Gross

Sagen vedrører: Er artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv

Processkridt

Dom

Dato

01.07.14

C-

350/12 P

Dom

03.07.14

C-

129/13

og C-

130/13

Dom

03.07.14

C-

165/13

Dom

03.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer,

om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed [org. s. 2]

med forbehold af den systematiske sammenhæng med samme

direktivs artikel 7, stk. 3, til hinder for en medlemsstats lovgivning,

ifølge hvilken en person, der med handel for øje har oplagt

punktafgiftspligtige varer, som i en anden medlemsstat er overgået til

forbrug, ikke bliver afgiftspligtig, hvis han først har erhvervet varerne

fra en anden person, efter at indførselstransaktionen er tilendebragt?

C-

189/13

Da Silva

Sagen vedrører: Er EU-retten til hinder for en national lovgivning,

som med fængselsstraf straffer en tredjelandsstatsborgers ulovlige

indrejse, når denne tredjelandstatsborger ikke har været undergivet

tvangsforanstaltninger som omhandlet i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008.

flyLAL-Lithuanian Airlines

Sagen vedrører:

1) Skal en sag, hvori der nedlægges påstand om erstatning for skade

og tab og

om, at de sagsøgtes adfærd, bestående i indgåelse af en ulovlig aftale

misbrug af en dominerende stilling, erklæres ulovlig, og som er støttet

på

anvendelsen af almengyldige retsakter i en anden medlemsstat, anses

for en

civil- eller handelsretlig sag i den forstand, hvori udtrykket er anvendt

Rådets forordning (EF) nr. 44/2011, når der henses til, at ulovlige

aftaler er

ugyldige fra tidspunktet for deres indgåelse, og at vedtagelsen af en

retsregel

derimod er en statslig handling på det offentligretlige område (acta

iure

imperii), som er underlagt de folkeretlige regler om staters

jurisdiktionelle

immunitet over for retter i andre stater?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende (dvs. hvis der er

tale om

en civil- eller handelsretlig sag i den forstand, hvori udtrykket er

anvendt i

forordningen), skal erstatningssøgsmålet da anses for en sag

vedrørende

gyldigheden af beslutninger truffet af selskabsorganer i henhold til

forordningens artikel 22, stk. 2, hvorved der er mulighed for ikke at

anerkende retsafgørelsen i medfør af forordningens artikel 35, stk. 1?

3) Såfremt genstanden for erstatningssøgsmålet henhører under

anvendelsesområdet for forordningens artikel 22, stk. 2,

(enekompetence),

har retten i den stat, hvori der anmodes om anerkendelse, da pligt til

efterprøve, om der foreligger sådanne omstændigheder som er

opregnet i

forordningens artikel 35, stk. 1, i forbindelse med anerkendelsen af en

Dom

03.07.14

C-

302/13

03.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsafgørelse, hvorved der er iværksat foreløbige og sikrende

retsmidler?

4) Kan klausulen om grundlæggende retsprincipper i forordningens

artikel 34,

stk. 1, fortolkes således, at anerkendelsen af en retsafgørelse, hvorved

der er

iværksat foreløbige og sikrende retsmidler, er i strid med de

grundlæggende

retsprincipper (ordre public) i en medlemsstat, 1) hvis det primære

grundlag

for iværksættelsen af de foreløbige og sikrende retsmidler er det

påstævnte

beløbs anseelige størrelse, uden at der er foretaget en rimelig og

begrundet

beregning heraf, og 2) hvis anerkendelsen og fuldbyrdelsen af den

pågældende retsafgørelse kan påføre de sagsøgte parter et tab, som

sagsøgeren

–

et selskab, der er erklæret konkurs

–

ikke har mulighed

for at

erstatte i tilfælde af, at erstatningssøgsmålet forkastes, hvilket kan have

indvirkning på de økonomiske interesser hos den stat, hvori der

anmodes om

anerkendelse, hvorved statens sikkerhed således bringes i fare, henset

til at

Republikken Letland ejer 100% af aktierne i Lidosta Rīga og 52,6% af

aktierne i AS Air Baltic Corporation?

C-

417/13

Starjakob

Sagen vedrører: Fortolkningen af artikel 21 i chartret om

grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 7, stk. 1, artikel

16 og artikel 17 i direktiv 2000/78/EF. Grundet det præjudicielle

spørgsmåls længde henvises til selve den præjudicielle

forelæggelseskendelse for uddybning.

Nederlandene mod Kommissionen

Sagsøgerens påstande: Artikel 1 i Kommis-sionens afgørelse

2010/668/EU af 4. november 2010 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlems-staterne har afholdt for

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget

(EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, i det omfang den

vedrører Nederlandene og en finansiel korrektion på (i alt) 28 947

149,31 EUR, som er anvendt på udgifter, der er anmeldt for årene

2003-2008 inden for rammen af kvoteordningen for produktion af

kartoffelstivelse.

Zanjani mod Rådet

Påstande: Annullation af afsnit I.I.1 med overskriften »Person« i

bilaget til Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om

ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Iran (EUT L 356, s. 71). Annullation af afsnit I.I.1 med

overskriften »Person« i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning

(EU) nr. 1264/2012 af 21.december 2012 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for

Iran (EUT L 356, s. 55). Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.

03.07.14

T-16/11

Dom

03.07.14

T-

155/13

Dom

03.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Iran og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive

foranstaltninger over for Iran erklæres uanvendelige i det omfang

artikel 19, stk. 1, litra b) og c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af

26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om

ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39)

finder anvendelse på sagsøgeren, og det fastslås, at sagsøgeren ikke er

omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen.

T-

181/13

Sharif University of Technology mod Rådet

Påstande: Annullation af bilaget til Rådets afgørelse 2012/829/FUSP

af 21. december 2012, bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af

26. juli 2010, bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

1264/2012 af 21. december 2012 og bilag IX til Rådets forordning

(EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 for så vidt som de angår

sagsøgeren, og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsøgerens sagsomkostninger.

Dom

03.07.14

T-

157/13

Sorinet Commercial Trust Bankers mod Rådet

Påstande: Nr. 12) i afsnit I.I. (under overskriften »Enheder«) i bilaget

til Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om

ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Iran, annulleres. Nr. 12) i afsnit I.I. (under overskriften

»Enheder«) i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran,

annulleres. Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

National Iranian Tanker Company mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 og

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober

2012 annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Det fastslås, at annullationen får virkning øjeblikkeligt og at den ikke

kan udsættes.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Dom

03.07.14

T-

565/12

Dom

03.07.14

C-83/13

Fonnship et Svenska Transportarbetar-förbundet

Sagen vedrører: Finder reguleringen i EØS-aftalen om fri

bevægelighed for tjenesteydel-ser, søtransportydelser

–

hvilken

regulering har sit sidestykke i EF-traktaten

–

anvendelse på et selskab

med hjemsted i en EFTA-stat, for så vidt angår dettes virksomhed i

form af transportydelser til en EF-medlemsstat eller en EFTA-stat

med et fartøj, som er registreret i et tredjeland udenfor EF/EØS-

området, hvis flag fartøjet fører?

Al-Tabbaa mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/256/FUSP af 14. maj

Dom

08.07.14

T-

329/12

Dom

09.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og T-

74/13

2012 om gennem-førelse af Rådets afgørelse 2011/782/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 126, s. 9)

annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren. Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 410/2012 af 14. maj 2012 om

gennemførelse af artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 36/2012 om

restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande: Appellen tages til følge. Den appellerede dom afsagt af Den

Europæiske Unions Ret ophæves af de nedenfor anførte årsager.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

Demirci e.a.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, henset til

tillægsprotokol-lens artikel 59, fortolkes således, at den er til hinder for

en lovbestemt ordning i en medlemsstat, såsom artikel 4a i

Toeslagenwet, hvorefter en tillægsydelse, der er tilkendt i henhold til

den nationale lovgivning, inddrages når ydelsesmodtagerne ikke

længere bor på denne stats område selv om ydelsesmodtagerne har

erhvervet statsborgerskab i værtsmedlemsstaten samtidig med, at de

har bevaret deres tyrkiske statsborgerskab? 2. Såfremt Domstolen ved

besvarelsen af det første spørgsmål fastslår, at de pågældende kan

påberåbe sig artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, men inden for

de rammer, der følger af tillægsprotokollens artikel 59, skal

tillægsprotokollens artikel 59 da fortolkes således, at den er til hinder

for, at tillægsydelsen til tyrkiske statsborgere, såsom de berørte parter,

fortsat ydes fra det tidspunkt, hvor unionsborgere ikke længere har ret

hertil i medfør af EU-retten, selv om denne ydelse i medfør af

national ret gennem længere tid fortsat blev udbetalt til

unionsborgere?

Julian Hernández e.a.

Sagen vedrører: 1. Er bestemmelsen i artikel 57 i lov om statutten for

arbejdstagere, sammenholdt med artikel 116, stk. 2, i den

konsoliderede bekendtgørelse af lov om fremgangsmåden ved

indgåelse af arbejdsaftaler, som omhandler Kongeriget Spaniens

praksis med, i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, direkte til

arbejdstagerne at udbetale de såkaldte »salarios de tramitación«, der er

påløbet efter den 60. (nu 90.) arbejdsdag efter anlæggelsen af sagen

ved den kompetente ret, omfattet af anvendelsesområdet for Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om

beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens

–

nærmere bestemt bestemmelserne i direktivets artikel 1, stk. 1, artikel

2, stk. 3 og 4, samt artikel 3, 5 og 11? 2. Hvis svaret er bekræftende, vil

Kongeriget Spaniens praksis med, i tilfælde af arbejdsgiverens

insolvens, direkte til arbejdstagerne at udbetale de såkaldte »salarios de

tramitación«, der er påløbet efter den 60. (nu 90.) arbejdsdag efter

sagsanlægget, men kun i forbindelse med afskedigelser, der retsligt er

erklæret uberettigede, og ikke i forbindelse med dem, der retsligt er

erklæret ugyldige, da være i strid med artikel 20 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og under alle

omstændigheder med EU-rettens almindelige princip om lighed og

forbud mod forskelsbehandling? 3. I samme retning som i det

foregående spørgsmål ønskes oplyst, om en retsinstans som den, der

forelægger spørgsmålet, kan undlade at anvende en lovgivning, som

tillader, at [org. s. 28] Kongeriget Spanien, i tilfælde af arbejdsgiverens

Dom

10.07.14

C-

391/13 P

C-

171/13

10.07.14

C-

198/13

Dom

10.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

insolvens, direkte til arbejdstagerne udbetaler de såkaldte »salarios de

tramitación«, der er påløbet efter den 60. (nu 90.) arbejdsdag efter

sagsanlægget, men kun i forbindelse med afskedigelser, der retsligt er

erklæret uberettigede, og ikke i forbindelse med dem, der retsligt er

erklæret ugyldige, når der mellem de to typer hvad angår dette

spørgsmål (»salarios de tramitación«) ikke kan fastslås objektive

forskelle?

C-

244/13

Ogieriakhi

Sagen vedrører: 1. Kan det antages, at en EU-borgers ægtefælle, der i

den omhandlede periode ikke selv var statsborger i en medlemsstat, »i

fem år i træk [har boet] lovligt […] sammen med unionsborgeren [i

værtsmedlemsstaten]«, som omhandlet i artikel 16, stk. 2, i direktiv

2004/38/EF, i en situation, hvor parret i maj 1999 indgik ægteskab,

hvor der i oktober 1999 blev meddelt opholdstilladelse, hvor parterne

senest i begyndelsen af 2002 var blevet enige om at leve adskilt, og

hvor begge ægtefæller i slutningen af 2002 havde indledt samliv med

helt andre partnere? 2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, og

idet det skal erindres, at en tredjelandsstatsborger, der gør gældende at

have ret til tidsubegrænset ophold i henhold til artikel 16, stk. 2, på

grundlag af fem års uafbrudt ophold før april 2006, også skal

godtgøre, at hans eller hendes ophold var i overensstemmelse med

bl.a. kravene i artikel 10, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1612/68,

medfører den omstændighed, at EU-borgeren i løbet af den

femårsperiode, som der henvises til, forlod den fælles bopæl, og at

tredjelandsstatsborgeren derefter indledte et samliv med en anden

person på en ny fælles bopæl, som den (tidligere) ægtefælle, der er

EU-borger, ikke tilvejebragte eller stillede til rådighed, da, at kravene i

artikel 10, stk. 3, i forordning 1612/68 ikke er opfyldt? 3. Hvis

spørgsmål 1 besvares bekræftende, og spørgsmål 2 besvares

benægtende, er den omstændighed, at den nationale ret, der behandler

et erstatningssøgsmål, som er anlagt under henvisning til, at der er

sket en tilsidesættelse af EU-retten, har fundet det nødvendigt at

indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende det

materielle spørgsmål om sagsøgerens ret til tidsubegrænset ophold, da

i sig selv et forhold, som denne ret kan tage i betragtning ved

bedømmelsen af, om der klart var tale om en tilsidesættelse af EU-

retten, i forbindelse med, at den vurderer, om en medlemsstat har

gennemført kravene i artikel 16, stk. 2, i 2004-direktivet forkert eller

på anden måde ikke har anvendt disse korrekt?

Netto Marken Discount

Sagen vedrører: Den Europæiske Unions Domstol forelægges

følgende spørgsmål til præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkning af

artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om varemærker af 22. oktober 2008 (EUT L 299 af 8.11.2008, s. 25):

1) Skal direktivets artikel 2 fortolkes således, at der med begrebet en

tjenesteydelse i bestemmelsens forstand også skal forstås detailhandel

med tjenesteydelser? 2) Såfremt spørgsmål 1) besvares bekræftende:

Skal direktivets artikel 2 fortolkes således, at tjenesteydelser, der

udbydes af detailhandleren, indholdsmæssigt skal konkretiseres i lige

så høj grad som

de varer, detailhandleren sælger? a) Er tjenesteydelserne tilstrækkeligt

konkretiseret,

såfremt følgende er anført aa) alene tjenesteydelsesområdet generelt

eller generelle

angivelser bb) alene klasse(r) eller cc) hver enkelt konkret

Dom

10.07.14

C-

420/13

Dom

10.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjenesteydelse? b) Skal disse oplysninger da lægge fast på tidspunktet

for indgivelsen af ansøgningen, eller er der ved angivelse af generelle

angivelser eller klasser mulighed for at udskifte eller supplere? 3)

Såfremt spørgsmål 1) besvares bekræftende: Skal direktivets artikel 2

fortolkes således, at beskyttelsesområdet for varemærker for

detailhandelsvirksomheders tjenesteydelser er udvidet

C-

421/12

Europa- Kommissionen mod Kongeriget Belgien

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat artikel 3

sammenholdt med artikel 2, litra b) og d), i direktiv 2005/29/EF om

urimelig handelspraksis ( 1 ), idet det har udelukketudøvere af liberale

erhverv såsom tandlæger og fysioterapeuter fra anvendelsesområdet

for lov af 5. juni 2007, der gennemfører det nævnte direktiv; at

Kongeriget Belgien har tilsidesat artikel 4 i direktiv 2005/29/EF om

urimelig handelspraksis ved at have opretholdt artikel 20, 21 og 29 i

lov af 6. april 2010 om markedspraksis og forbrugerbeskyttelse; at

Kongeriget Belgien har tilsidesat artikel 4 i direktiv 2005/29/EF om

urimelig handelspraksis ved at have opretholdt artikel 4, stk. 1, afsnit

3, i lov af 25. juni 1993 om udøvelse og tilrettelæggelse af

erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted og markedshandel, som

blev indført ved artikel 7 i lov af 4. juli 2005 om ændring af lov af 25.

juni 1993 om udøvelse af erhvervsvirksomhed uden fast

forretningssted og om torvehandel, samt artikel 5, stk. 1, nr. 4, i

kongelig anordning af 24. september 2006 om udøvelse og

tilrettelæggelse af erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted.

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Apple

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 2 i Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-nes

lovgivning om varemærker af 22. oktober 2008 (EUT L 299 af

8.11.2008, s. 25) fortolkes således, at muligheden for beskyttelse af »en

vares emballage« også omfatter en emballage, hvori der er

inkorporeret en tjenesteydelse? 2. Skal direktivets artikel 2 og artikel 3,

stk.1, fortolkes således, at et tegn, der gengiver en emballage, hvori der

er inkorporeret en

tjenesteydelse, kan registreres som varemærke? 3. Skal direktivets

artikel 2 fortolkes således, at kravet om at der skal kunne foretages en

grafisk gengivelse, er opfyldt alene ved en tegning, eller med

supplementer såsom en beskrivelse af emballagen eller absolutte

størrelsesangivelser i metermål eller relative størrelsesangivelser med

proportionsangivel-ser? 4. Skal direktivets artikel 2 fortolkes således,

at beskyttelsesområdet for varemær-ker for

detailhandelsvirksomheders tjenesteydelser er udvidet til også at

omfatte varer, som detailhandleren selv har

produceret?

Moallem Insurance mod Rådet

Påstande: Punkt 18 i bilaget til Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af

21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71)

annulleres. Punkt 18 i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning

(EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for

Iran (EUT L 356, s. 55) annulleres. Det fastslås, at artikel 12 i Rådets

afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 og artikel 35 i Rådets

forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 ikke finder

anvendelse på sagsøgeren. Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Dom

10.07.14

C-

421/13

Dom

10.07.14

T-

182/13

Dom

10.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-

463/07

Italien mod Kommissionen

Annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 4477 af 3. oktober

2006, meddelt den 4. oktober 2007, for så vidt som den udeluk-ker

fællesskabsfinansiering og pålægger Den

Italienske Republiks budget at bære den finansielle behandling i

forbindelse med regnskabsafslutningen for udgifter, som finansieres af

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget,

Garantisektion-en. Ved dette søgsmål har sagsøger bestridt

lovligheden af den anfægtede beslutning for så vidt som den

udelukker fællesskabsfinansie-ring og pålægger Den Italienske

Republiks budget at bære den finansielle behandling i forbindelse med

regnskabsafslutningen

for udgifter, som finansieres af Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget, Garantisektionen. De udgifter, der i

denne sag er blevet udelukket fra finansiering, og som er genstand for

dette søgsmål, knytter sig til oksekødspræmier,

kontrol med olivenpressere, fortegnelser over olivendyrkningsarealer

samt GIS (det geografiske informationssystem) for oliven, kontrol

med udbytter samt kontrol med olivenolie og tørret foders

bestemmelsessted.

Mascolo m.fl.

Sagen vedrører: »1) Udgør de beskrevne retsforskrifter på

skoleområdet en tilsvarende retsregel som omhandlet i tilsvarende § 5

i [rammeaftalen i bilaget til] direktiv 1999/70/EF? 2) Hvornår skal et

arbejdsforhold anses for at henhøre under »staten« som omhandlet § 5

i direktiv 1999/70/EF og navnlig også med henblik på udtrykket

»bestemte sektorer og/eller […] bestemte kategorier af arbejdstagere«

og dermed for at kunne begrunde andre retsfølger end private

arbejdsforhold? 3) Omfatter begrebet »ansættelsesvilkår« i § 4 i

direktiv 1999/70 også følgerne af den ulovlige afbrydelse af

arbejdsforholdet, når henses til artikel 3, stk. 1, litra. c), i direktiv

2000/78/EF og artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54/EF.

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, kan forskellen mellem

de oprindeligt fastsatte følger i den nationale lovgivning af ulovlig

afbrydelse af et tidsubegrænset arbejdsforhold og et tidsbegrænset

arbejdsforhold da begrundes i henhold til § 4? 4) Forbyder princippet

om loyalt samarbejde, at en medlemsstat bevidst urigtigt fremstiller

nationale retsforskrifter for EU-Domstolen, og er retten forpligtet til

–

hvor det er muligt

–

at fortolke national ret i overensstemmelse med

statens fortolkning, når der ikke foreligger en anden fortolkning af

national ret, som også lever op til de forpligtelser, der følger af

medlemskabet af EU? 5) Omfatter de gældende vilkår for en

arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som foreskrevet i direktiv

91/533/EØF, og navnlig i artikel 2, stk. 1 og 2, litra e), tilfælde, hvor

en tidsbegrænset kontrakt kan omdannes til en tidsubegrænset

kontrakt? 6) Såfremt det forudgående spørgsmål besvares

bekræftende, er en ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige

rammer, som ikke sikrer den ansatte muligheden for at gøre sine

rettigheder i henhold til direktivet gældende, dvs. opfyldelsen af de

arbejdsvilkår, der er anført i ansættelsesdokumentet, da i strid med

artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/533/EØF og formålene med direktiv

91/533/EØF, navnlig som angivet i anden betragtning hertil? 7) Skal

de generelle principper i den gældende fællesskabsret om

retssikkerhed, beskyttelse af den berettigede forventning, ligestilling af

sagens parter, effektiv retsbeskyttelse, retten til en uafhængig domstol

og mere generelt til en retfærdig rettergang, som garanteres ved artikel

6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (som ændret ved

Dom

15.07.14

C-22/13,

C-61/13

- C-

63/13 +

C-

418/13

17.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lissabontraktatens artikel 1, stk. 8, og hvortil artikel 46 i traktaten om

Den Europæiske Union henviser)

–

sammenholdt med artikel 6 i den

europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og

grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4.

november 1950, og med artikel 46, 47 og 52, stk. 3, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, proklameret i Nice den

7. december 2000, som gennemført ved Lissabontraktaten

–

fortolkes

således, at de i relation til anvendelsen af direktiv 1999/70/EF er til

hinder for, at den italienske stat efter et betragteligt tidsrum (3 år og

seks måneder) til en lovbestemmelse, nemlig artikel 9 i lovdekret nr.

70 af 13. maj 2011, som ændret ved lov nr. 106 af 12. juli 2011, tilføjer

stk. 4a i artikel 10 i lovdekret nr. 368/01 med henblik på at ændre

udfaldet af verserende retssager, hvilket direkte er til skade for

arbejdstageren og omvendt til fordel for den statslige arbejdsgiver, og

hvorved muligheden for at sanktionere misbrug af flere på hinanden

følgende ansættelseskontrakter efter national ret ophæves«?

C-81/13

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod

Rådet for Den Europæiske Union

Påstande: Rådets afgørelse 2012/776/EU om den holdning, der skal

indtages på vegne af Den Europæiske Union i det associeringsråd, der

er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, for så vidt angår

vedtagelsen af bestemmelser om koordinering af sociale

sikringsordninger, annulleres. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Y.S. mod Minister voor Immigratie, Integratie en Asiel

Sagen vedrører bl.a.: 1. Er de oplysninger, der optages i rapporten om

den pågældende person, og som vedrører denne, personop-lysninger

som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 95/46/EF? 2. Er den

juridiske analyse, der optages i rapporten, en personop-lysning som

omhandlet i den førnævnte bestemmelse? 3. Såfremt Domstolen

bekræfter, at de ovennævnte oplysninger er personoplysninger, skal

sagsbehandle-ren/myndigheden da også give indsigt i disse

personoplysninger i henhold til artikel 12 i direktiv 95/46/EF og

artikel 8, stk. 2, i grundrettighedscharteret? 4. Kan den pågæl-dende

person i denne sammenhæng også direkte påberåbe sig

grundrettighedscharterets artikel 41, stk. 2, litra b), og i bekræftende

fald, skal den heri indeholdte vending »under iagttagelse af legitime

fortrolighedshensyn« da fortolkes således, at indsigt i rapporten kan

afslås på dette grundlag? 5. Såfremt den pågældende person søger om

indsigt i rapporten, skal sagsbehandleren /myndigheden da stille en

kopi af dette dokument til rådighed for at opfylde kravet til aktindsigt?

A m.fl.

Sagen vedrører: Hvilke grænser fastsætter artikel 4 i Rådets direktiv

2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder

for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som

flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver

international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, og Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder

navnlig chartrets artikel 3 og 7, for den måde, hvorpå en påstået

seksuel orientering skal vurderes, og adskiller disse grænser sig fra

dem, der gælder ved vurderingen af troværdigheden for så vidt angår

de andre årsager til forfølgelse, og i givet fald i hvilket omfang?

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 10 EF, tiltrædelsesaktens-artikel 254,

17.07.14

C-

141/12

+ C-

372/12

Dom

17.07.14

C-

148/13 -

C-

150/13

17.07.14

C-

335/12

Dom

17.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 7 i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, artikel 4, 7 og 8 i

forordning (EØF) nr. 579/86, artikel 2 i forordning (EØF) nr.

1697/79 og artikel 2, 11 og 17 i forordning (EØF, Euratom) nr.

1552/89, idet de portugisiske myndigheder efter Portugals tiltrædelse

af De Europæiske Fællesskaber har afslået at stille et beløb på 785

078,50 EUR vedrørende afgifter for overskydende sukkerlagre, der

ikke var blevet eksporteret, til rådighed. Den Portugisiske Republik

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-

364/13

International Stem Cell Corporation

Sagen vedrører: Er ubefrugtede menneskelige ægceller, der er

stimuleret til deling og videreudvikling gennem partenogenese, og som

i modsætning til befrugtede ægceller kun indeholder pluripotente

celler og ikke kan udvikle sig til et menneske, omfattet af udtrykket

»menneskelige embryoner« i artikel 6, stk. 2, litra c), i direktiv

98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser?

Stanley International Betting et Stanleybet Malta

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 49 TEUF ff. og artikel 56 TEUF ff.

samt principperne i

EU-Domstolens dom af 16. februar 2012 [i de forenede sager C-

72/10 og C- 77/10] fortolkes således, at de er til hinder for, at der

udbydes koncessioner med en kortere varighed end de tidligere

udstedte koncessioner, såfremt det omhandlede udbud er blevet

afholdt for at afhjælpe konsekvenserne af, at en række erhvervsdri-

vende ulovligt er blevet udelukket fra udbudsrunderne? 2) Skal artikel

49 TEUF ff. og artikel 56 TEUF ff. samt principperne i

EU-Domstolens nævnte dom af 16. februar 2012 [i de forenede sager

C-72/10

Og C-77/10] fortolkes således, at de er til hinder for, at behovet for

omorganisering af systemet, således at udløbstidspunktet for alle

koncessioner synkroniseres, kan begrunde, at koncessionerne i udbud

har en kortere varighed end de tidligere tildelte koncessioner?

Europa- Kommissionen mod Den Hellenske Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 13 og artikel 36, stk. 1, i direktiv

2008/98/EF om affald ( 1 ), og artikel 8 og 9, artikel 11, stk. 1, litra a),

artikel 12 og 14 i direktiv 1999/31/EF om deponering af affald ( 2 ),

idet den har opretholdt drift af en plads for kontrolleret anbringelse af

affald (beliggende i Zakinthos i regionen Kalamaki på lokaliteten

Gryparaiika), der ikke opfylder alle de betingelser og krav, der følger

af EU's miljølovgivning. Endvidere har Den Hellenske Republik ved

at forny godkendelsen af driften af deponeringsanlægget uden at

iagttage proceduren i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter ( 3 ) ligeledes tilsidesat sine forpligtelser i henhold til denne

artikel.

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Westfälisch-Lippischer Sparkassen- und Giroverband mod

Kommissionen

Påstand: Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning K(2009)

3900 endelig af 12. maj 2009 om statsstøtte, som Tyskland vil tildele

til omstrukturering af WestLB AG (C-43/2008 (N 390/2008)). Ved

denne beslut-ning har Kommissionen erklæret, at den anmeldte

støtteordning, som skal gives i form af en garanti på 5 mia. EUR, med

forbehold af visse betingelser er forenelig med fællesmarkedet.

17.07.14

C-

463/13

+ C-

465/13

17.07.14

C-

600/12

Dom

17.07.14

T-

457/09

Dom

17.07.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files