Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP
Dep. sagsnr. 26725
Den 30. juni 2014
FVM 299
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EF) nr.
889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF)
834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter for så
vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Muligheden for at fodre økologiske svin og fjerkræ med 5 % ikke-økologisk proteinfoder
forlænges til 31. december 2017. Desuden forlænges muligheden for at indsætte op til 18
uger gamle ikke-økologiske kyllinger (hønniker) til æglægning indtil 31. december 2017.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget forventes sat
til afstemning på mødet den 8.-9. juli 2014 i Den Stående Komité for Økologisk Land-
brug. Fra dansk side kan forslaget støttes.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr.
889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) 834/2007 om øko-
logisk produktion og mærkning af økologiske produkter for så vidt angår økologisk pro-
duktion, mærkning og kontrol.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 22, stk. 2, litra b, i Rådets forordning (EF) nr.
834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophæ-
velse af forordning (EØF) nr. 2092/91.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Økologisk
Landbrug. Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kom-
missionen forslaget. Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedta-
ger Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen dog indenfor to måneder kan fore-
lægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forslaget for
appelkomitéen. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissio-
nen vedtage forslaget med mindre: a) forslaget vedrører beskatning, finansielle tjeneste-
ydelser, beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed eller sikkerhed eller en-
delige multilaterale beskyttelsesforanstaltninger, eller b) det er fastsat i basisretsakten,
at forslaget ikke kan vedtages, hvis der ikke er afgivet en udtalelse, eller c) et simpelt
flertal er imod forslaget. I de nævnte tilfælde kan Kommissionen indenfor to måneder fo-
relægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for ap-
pelkomitéen.