EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 576: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 576
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 33. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Den 19. juni 2014

Kl. 8.45

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), næstformand,

Ida Auken (RV) og Pia Adelsteen (DF), Jesper Petersen (S), formand

for Finansudvalget, og Mike Legarth (KF).

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV) og skatte-

minister Morten Østergaard.

Desuden deltog:

Punkt 1. Planlægning af udvalgets arbejde

Punktet blev behandlet for lukkede døre

1115

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 576: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-14

33. Europaudvalgsmøde 19/6-2014

Punkt 2. Samråd med økonomi- og indenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål A

ad KOM (2014) 0405 om Danmarks nationale reformprogram for 2014 (fælles

samråd med Finansudvalget)

KOM (2014) 0405 – samrådsspørgsmål A

EUU alm. del (13) – bilag 403 (Danmarks nationale

reformprogram 2014)

EUU alm. del (13) – bilag 404 (Danmarks konvergensprogram for

2014)

Rådsmøde 3324 – bilag 1 (samlenotat side 8)

EU-note (13) – E 27 (internt) (oplæg til samrådet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 421 (fortroligt) (side 822, senest

behandlet i EUU 10/4-14 – fælles samråd med Finansudvalget)

(dtfo.ft.dk)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1116

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 576: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-14

33. Europaudvalgsmøde 19/6-2014

FORTROLIGT

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3324 (økonomi- og finans) den 20. juni 2014

Økonomi- og indenrigsministeren

forelagde alle sager til orientering. Hun havde ingen

kommentarer til sagerne om adfærdskodekset for erhvervsbeskatning og europæiske

langsigtede investeringsfonde (ELTIF) eller den opdaterede tekniske metode til vurdering

af landenes efterlevelse af henstillinger.

1. Udkast til EU’s budget for 2015



Præsentation fra Kommissionen

[SEK (2014) 0357]

Rådsmøde 3324 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen forventes at præsentere sit forslag til

EU's 2015-budget. Jeg vil ikke bruge flere ord på sagen nu, da finansministeren kommer

her i udvalget i morgen og præsenterer Kommissionens forslag i detaljer. Ved samme

lejlighed vil finansministeren bede om et forhandlingsmandat til Kommissionens forslag til

ændringsbudget nr. 3, som er på 4,7 mia. euro.

Pia Adelsteen

havde noteret sig, at regeringen ville kæmpe mod den stigning i budgettet,

som Kommissionen havde lagt op til. Men Kommissionen lægger ud med et meget højt

procenttal i sit budgetudkast. Nu havde hun selv prøvet at forhandle, bl.a. for at få højere

løn, og det er jo smart at lægge ud med et højt bud. Når hun spurgte til det, var det, fordi

man har talt om alle de forslag til programmer for lande med for højt offentligt underskud.

I EU har man en politik om, at man skal have styr på sine udgifter og indtægter, og derfor

irriterede det hende, at Kommissionen kommer med disse forslag; at EU åbenbart ikke

skal spare, mens alle lande skal.

Økonomi- og indenrigsministeren

var enig i alt, hvad Pia Adelsteen havde sagt. Det

burde man næsten markere, bemærkede hun. Det var udtryk for en mærkelig tilgang, når

Kommissionen f.eks. vil bruge midlerne til uforudsete udgifter på forudsete udgifter. Man

lægger op til en robust diskussion med Kommissionen. Mange lande deler Danmarks

irritation over forhandlingsprocessen og indholdet. Det er vigtigt at holde fast i, at det ikke

er en dansk dagsorden, men en principiel dagsorden.

1120

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 576: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-14

33. Europaudvalgsmøde 19/6-2014

2. Moder-/datterselskabsdirektivet



Politisk enighed

KOM (2013) 0814

Rådsmøde 3324 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 471 (side 87, senest behandlet i EUU

2/5-14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Sagen er allerede en gammel kending. Jeg forelag-

de den her i udvalget den 2. maj forud for sidste Økofin. Efter yderligere drøftelser på

teknisk niveau er det nu forventningen, at vi kan opnå politisk enighed på det kommende

rådsmøde. Som jeg nævnte sidst, skal det nuværende direktiv forhindre økonomisk dob-

beltbeskatning, når et datterselskab i ét EU-land udbetaler udbytte til et moderselskab i et

andet EU-land. Problemet er, at det kan føre til dobbelt ikkebeskatning. Det er ikke me-

ningen, og det er baggrunden for at lave de foreslåede ændringer.

Der kan f.eks. opstå dobbelt ikkebeskatning af låneinstrumenter, der både har elementer

af gæld og egenkapital. Det er tilfældet, hvis instrumentet i datterselskabslandet behand-

les som fradragsberettiget gæld, mens instrumentet i moderselskabslandet behandles

som en skattefri udbetaling af udbytte. Derfor indebærer forslaget, at moderselskabets

land skal beskatte moderselskabets modtagne udbytter, når udbyttebetalingen er fra-

dragsberettiget for datterselskabet. Det er en rimelig enkel løsning, og der forventes også

enighed om den i Økofin. Direktivet kan medføre behov for mindre tilpasninger af dansk

selskabsskattelovgivning.

Udg.

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning



Rådskonklusioner

Samlenotat følger

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 208 (side 400, senest behandlet i EUU

6/12-13 – ingen omtale)

Punktet var udgået.

1121

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 576: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-14

33. Europaudvalgsmøde 19/6-2014

4. Forberedelse af DER den 26.-27. juni 2014: Det europæiske semester: Udtalelser

om EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer samt anbefalinger til landenes økonomiske politik og anbefalinger til

euroområdet



Vedtagelse

KOM (2014) 0400, [KOM (2014) 0401], [KOM (2014) 0402],

[KOM (2014) 0403], [KOM (2014) 0404], KOM (2014) 0405,

[KOM (2014) 0406], [KOM (2014) 0407], [KOM (2014) 0408],

[KOM (2014) 0410], [KOM (2014) 0411], [KOM (2014) 0412],

[KOM (2014) 0413], [KOM (2014) 0415], [KOM (2014) 0416],

[KOM (2014) 0417], [KOM (2014) 0418], [KOM (2014) 0419],

[KOM (2014) 0420], [KOM (2014) 0421], [KOM (2014) 0422],

[KOM (2014) 0423], [KOM (2014) 0424], [KOM (2014) 0425],

[KOM (2014) 0426], [KOM (2014) 0428], [KOM (2014) 0429]

Rådsmøde 3324 – bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (13) – bilag 403 (Danmarks nationale

reformprogram 2014)

EUU alm. del (13) – bilag 404 (Danmarks konvergensprogram for

2014)

KOM (2014) 0405 – samrådsspørgsmål A

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 421 (fortroligt) (side 822, senest

behandlet i EUU 10/4-14 – fælles samråd med Finansudvalget)

(dtfo.ft.dk)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi skal opnå politisk enighed om rådsudtalelser om

EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer samt

om de specifikke anbefalinger, Kommissionen giver til det enkelte land, om hvordan man

kan få en bedre økonomi, hvordan arbejdsmarkedet virker etc. Når Økofin har set på

dem, skal DER se på anbefalingerne på topmødet den 26.-27. juni, hvorefter de formelt

vedtages på Økofin den 8. juli.

Generelt er der tale om gode analyser og udkast til anbefalinger. Det er knap så banalt,

som det kan lyde. Første gang, det europæiske semester blev gennemført, var der kritik

af, at det ikke var tilstrækkelig gennemarbejdet. Det har en højere kvalitet nu, hvor vi har

arbejdet med det i flere omgange. Det gode er, at det har fokus på de vigtigste og mest

presserende udfordringer og reformer i de enkelte lande, og de afspejler, hvor langt lan-

dene er nået med at følge op på anbefalingerne fra sidste år. Man holder fokus på de

mest presserende ting, og det afspejler, at det er meget få ting, man kan gøre med et

fingerknips fra det ene år til det andet.

Danmark har igen i år fået tre anbefalinger, der ligger i forlængelse af sidste års anbefa-

linger, og som generelt ligger på linje med regeringens økonomiske politik. Vi er igen det

land, der har færrest anbefalinger.

1122

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 576: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-14

33. Europaudvalgsmøde 19/6-2014

Jeg har netop gennemgået anbefalingerne på det fælles samråd for Europaudvalget og

Finansudvalget. Hovedindholdet i anbefalingerne er:

Den første anbefaling handler om fortsat at sikre sunde offentlige finanser, også

efter ophævelsen af vores henstilling, hvor vi skal fastholde en strukturel saldo

tæt på balance. Det kan selvfølgelig lyde fristende at slå gækken løs, når vi ikke

længere har nogen henstillinger. Men meningen er, at vi skal fastholde det sunde

spor med en strukturel saldo tæt på balance. Det er helt i tråd med regeringens

politik og vores budgetlov.

Den anden anbefaling handler om at forbedre beskæftigelsesmulighederne for

personer, der måske føler sig marginaliserede eller er på kanten af arbejdsmar-

kedet, og den handler at få bedre afkast af uddannelsessystemet, især erhvervs-

uddannelserne. Her har et meget bredt flertal i Folketinget arbejdet med at lave

en reform af erhvervsuddannelserne, så de unge møder mere kvalificerede er-

hvervsuddanelser, der i højere grad giver fagligt fundament, og som også letter

overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. Det første job er lige så vigtigt,

som den sidste eksamen. Det er væsentlige fokusområder for regeringen.

Den tredje anbefaling handler om at øge konkurrencen i servicesektoren. Det pri-

oriterer regeringen også højt.

Vi kan støtte de ventede udtalelser og anbefalingerne til alle lande.

1123

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 576: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-14

33. Europaudvalgsmøde 19/6-2014

5. Rådsbeslutninger vedrørende implementering af stabilitets- og vækstpagten



Vedtagelse

[KOM (2014) 0430], [KOM (2014) 0433], KOM (2014) 0434,

[KOM (2014) 0435], [KOM (2014) 0436], [KOM (2014) 0437]

Rådsmøde 3324 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Rådsmøde 3324 – bilag 3 (supplerende samlenotat)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 208 (side 404, senest behandlet i EUU

6/12-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Der er lagt op til ophævelse af henstillingerne til

Danmark, Østrig, Belgien, Tjekkiet, Slovakiet og Holland. Danmarks henstilling indebar

krav om at bringe underskuddet holdbart under 3 pct. af BNP senest i 2013 og at sikre

strukturelle forbedringer på i gennemsnit �½ pct. af BNP årligt i perioden 2011-13.

EU’s tal for Danmark og de andre nævnte lande viser, at henstillingerne er blevet efterle-

vet. Underskuddene er bragt under 3 pct. af BNP til fristen i 2013, og Kommissionens

prognoser peger på, at underskuddene vil forblive under 3 pct. af BNP i 2014 og 2015.

Det er godt, for jo mindre underskud, vi har, jo mindre gæld stifter vi. Den slipper næste

generation af skatteydere så for at betale tilbage. Uanset hvad man mener om henstillin-

ger og EU, er der grund til at glæde sig over, at der er styr på underskuddet. Økofin ven-

tes dermed at konkludere, at Danmark og de andre lande har levet op til deres henstillin-

ger og at træffe formel beslutning om at ophæve henstillingerne. Det kommer nok ikke

som nogen overraskelse, at regeringen støtter ophævelsen af henstillingerne.

Fra 2014 vil Danmark og de andre lande være omfattet af reglerne i den forebyggende

del af stabilitets- og vækstpagten, dvs. efterlevelse af landenes mellemfristede mål for

den strukturelle saldo (MTO) eller reglerne for tilpasning til målet. Belgien, Østrig og Hol-

land, som har gældsrater på over 60 pct. af BNP, skal på linje med en række andre lande

også sikre at gælden nedbringes i et passende tempo.

Regeringen vil fortsat føre en ansvarlig økonomisk politik inden for rammerne af stabili-

tets- og vækstpagten, finanspagten og den danske budgetlov. Regeringen lægger såle-

des vægt på, at Danmark lever op til sit eget mellemfristede mål om et strukturelt under-

skud på højst 0,5 pct. af BNP og sikrer strukturel balance mellem de offentlige indtægter

og udgifter i 2020 og finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. Som sagt indledningsvis:

Uanset hvad man mener om vækst- og stabilitetspagten og teknikken i den forbindelse,

er der grund til at glæde sig over at være et land med relativt lav gæld og styr på under-

skuddet. Det er sådan set helt konkret gældsstiftelse, man ellers risikerer at løbe ind i i

den forbindelse, og det har konkret national effekt.

1124

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 576: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-14

33. Europaudvalgsmøde 19/6-2014

6. Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter samt udvidelse af euroområdet



Vedtagelse

[KOM (2014) 0324]

Rådsmøde 3324 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen og ECB har den 4. juni offentliggjort

rapporter om opfyldelse af konvergenskriterierne for optagelse i euroen. Rapporterne

gælder de otte lande, der står uden for euroen, og ikke har undtagelser som Danmark og

Storbritannien. Litauen vurderes som det eneste af de otte lande at opfylde alle kriterier.

Kommissionen har derfor fremsat forslag om, at Litauen optages i eurosamarbejdet pr. 1.

januar 2015.

Alle EU-lande ventes at være enige i vurderingen og at støtte Kommissionens forslag om

optagelse af Litauen i euroen. Den formelle beslutning bliver først taget på Økofin den 8.

juli efter høring i Europa-Parlamentet og tilslutning fra EU's stats- og regeringschefer i

forbindelse med Det Europæiske Råd den 26.-27. juni. Eurolandene skal vedtage en

henstilling om Litauens optagelse forud for den formelle vedtagelse blandt alle 28 EU-

lande i Økofin.

Regeringen vil støtte forslaget om optagelse af Litauen i euroen. Det giver sig selv, at det

er, fordi Litauen gerne selv vil.

Pia Adelsteen

spurgte om, hvorfor Sverige ikke regnes for at være klar til euroen. De

skal jo have den, så hvad var problemet – bortset fra en nationalbanksteknikalitet?

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at den svenske lovgivning om

Centralbanken endnu ikke var på plads, men at den svenske økonomi lever op til

konvergenskriterierne.

1125

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 576: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-14

33. Europaudvalgsmøde 19/6-2014

7. Forordning om langsigtede investeringsfonde (ELTIF)



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 20. juni

2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på politisk enighed

KOM (2013) 0462

Rådsmøde 3324 – bilag 2 (samlenotat side 17)

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1126

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 576: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-14

33. Europaudvalgsmøde 19/6-2014

Punkt 4. Samråd med skatteministeren vedr. samrådsspørgsmål A ad KOM (2013)

0884 om grund- og nærhedsnotatet om toldovertrædelser og -sanktioner

KOM (2013) 0884 – samrådsspørgsmål A

KOM (2013) 0884 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 27/5-14)

Samrådsspørgsmål A

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Europaudvalget først har modtaget grund- og

nærhedsnotatet om toldovertrædelser og -sanktioner 5 måneder efter den i beretningen

aftalte frist, og Folketinget dermed bliver udelukket fra at anvende sine beføjelser til at

påtale brud på nærhedsprincippet over for Europa-Kommissionen inden for den i EU-

traktaterne fastsatte frist på 8 uger.”

Formanden

uddybede, at den alt for sene oversendelse af grund- og nærhedsnotatet om

toldovertrædelser og sanktioner havde gjort det umuligt for udvalget at afgive en nær-

hedsudtalelse.

Skatteministeren

beklagede den meget sene oversendelse, der skyldtes utilstrækkelig

opmærksomhed i Skatteministeriet på de frister, der gælder for udvalgets arbejde. Det

kunne han kun beklage og så søge at love bod og bedring.

For så vidt angår bedring, kunne han sige, at Skatteministeriet på baggrund af sagen ville

øge fokus på området, så det ikke kun er Skatteministeriets 4-ugersfrist, men også Euro-

paudvalgets 8-ugersfrist, der fremgår i ministeriets interne procedurer. Såfremt et forslag

– som i dette tilfælde – er kompliceret, vil der blive oversendt et foreløbigt grund- og nær-

hedsnotat, så udvalget kan nå at reagere. De andre ministerier ville også blive orienteret

om denne procedure, så den kunne tjene til inspiration.

For så vidt angår bod, er det i denne sag på grund af forslagets kompleksitet sådan, at

Kommissionen har fremsat et ændret forslag, der betyder, at der løber en ny frist på 8

uger, så Europaudvalget kan nå at reagere og passe sit arbejde. Han skitserede de ud-

fordringer, som understregede forslagets kompleksitet. Selv om det på ingen måde var en

undskyldning for, at grund- og nærhedsnotatet var oversendt så sent, kunne det være en

forklaring. Kommissionens forslag giver anledning til en lang række spørgsmål af princi-

piel karakter. For det første kan der sættes spørgsmålstegn ved den hjemmel, Kommissi-

onen har anvendt. For det andet kan der stilles spørgsmål til, hvorvidt forslaget lever op til

proportionalitetsprincippet, da forslaget på visse punkter synes meget vidtgående. Det vil

eksempelvis medføre, at enhver virksomhed, som betaler told for sent, skal betale en

bøde, medmindre den for sent betalte told skyldes fejl hos myndighederne. For det tredje

kan der stilles spørgsmål til, om det opfylder nærhedsprincippet, da det umiddelbart fore-

kommer mere vidtgående, end der er behov for. Herudover rejser forslaget spørgsmål om

nationale strafferetslige principper og bestemmelser i straffeloven.

1127

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 576: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-14

33. Europaudvalgsmøde 19/6-2014

Samlet set bevirker alle disse forhold, at der er tale om et teknisk meget vanskeligt for-

slag, som rejser en række principielle spørgsmål. Toldspørgsmål hører under Skattemini-

steriets ressort, mens generel strafferet hører under Justitsministeriets ressort. Da forsla-

get berører begge ministerier, har der været behov for tæt samarbejde. På grund af de

principielle spørgsmål om forslagets hjemmel, har der endvidere været behov for konsul-

tation af Rådets Juridiske Tjeneste. Endelig kunne ministeren nævne, at en lang række

andre medlemslande på samme måde som Danmark har haft store udfordringer med

forslaget. Det tjekkiske senat har som det eneste den 23. april 2014 afgivet udtalelse om

sanktionsforslaget, og af udtalelsen fremgå det bl.a., at det tjekkiske senat mener, at

nærhedsprincippet er opfyldt.

Årsagen til, at grund- og nærhedsnotatet er blevet stærkt forsinket, er således, at det er et

meget vanskeligt forslag, der rejser principielle spørgsmål. Det forklarer måske – men

undskylder ikke – at notatet er oversendt så sendt. Det beklagede ministeren. Som nævnt

er der fremsat ændringer til forslaget. Kommissionen har i den anledning sendt et brev til

Folketinget dateret den 5. juni 2014. Dermed løber der en ny frist på 8 uger fra den 5.

juni, inden for hvilken Folketinget har mulighed for at udtale sig om, hvorvidt forslaget

overholder nærhedsprincippet. Jeg vender derfor tilbage med et revideret grund- og nær-

hedsnotat hurtigst muligt i næste uge for at sikre udvalget de bedst mulige arbejdsbetin-

gelser.

Pia Adelsteen

fandt sagen principiel, fordi den handlede om udvalgets mulighed for at

passe sit arbejde, og glædede sig over, at den var så kompliceret, at den skulle behand-

les igen, så udvalget fik en chance til. Hun undrede sig over, at man i ministeriet ikke

havde været opmærksom på Europaudvalgets frister; de har eksisteret forholdsvis længe.

Skatteministeren

svarede, at man ikke havde været opmærksom på 8-ugersfristen, fordi

man ikke har problemer med at overholde den, hvis man overholder 4-ugersfristen. I det-

te tilfælde var forslaget meget kompliceret, og derfor var 4-ugersfristen blevet overskre-

det. Det var beklageligt, og det ville ikke gentage sig, for nu fremgår det af Skatteministe-

riets procedurer, at der skal oversendes et foreløbigt grund- og nærhedsnotat, når kom-

plicerede sager trækker ud.

Formanden

takkede for tilsagnet om at stramme op og for at tage de andre ministre i ed

om at aflevere notaterne i tide. Det var der rigtig meget brug for. Hvis skatteministeren

havde brug for noget skyts, havde udvalget en statistik over, hvornår de forskellige mini-

sterier oversender grund- og nærhedsnotater. Den er ikke lige behagelig for alle ministe-

riers vedkommende. Hun takkede igen og så frem til et forbedret samarbejde.

Mødet sluttede kl. 10.45.

1128