Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 625
Offentligt
1390581_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2013-7518
Den 1. juli 2014
Kære Miljøudvalg
I marts 2013 afsagde EU-Domstolen dommen C-358/11 (Lapin-dommen), som
omhandler harmoniseringsgraden i REACH. Reguleringen i REACH er kompleks,
og Miljøministeriet har derfor været i dialog med Kommissionen med henblik på at
få redegjort for Kommissionens fortolkning af dommen og om, hvordan REACH
harmoniserer reguleringen af kemikalier. Det drejer sig mere konkret om, i hvilket
omfang at REACH giver mulighed for, at medlemsstaterne i EU kan indføre
nationale forbud mod kemikalier, som allerede i et eller andet omfang er begrænset
i EU.
Sagen hænger bl.a. sammen med, at Miljøstyrelsen sidste år notificerede udkast til
bekendtgørelse om tatoveringsfarver og udkast til revision af bekendtgørelse om
kviksølv, og da Kommissionen afgav bemærkninger hertil, henviste Kommissionen
bl.a. til Lapin-dommen, som er den første dom, der omhandler harmoniseringen i
REACH.
Efter en tæt drøftelse med Kommissionen er det nu Miljøministeriets vurdering, at
proceduren for at indføre begrænsninger af kemiske stoffer er harmoniseret i EU,
uanset om der er tale om en risiko, som det er nødvendigt at imødegå i EU eller
kun i en enkelt medlemsstat – fx Danmark. Det betyder, at vi først skal vurdere,
om der er dokumenteret en risiko i EU. Det skete ikke, før vi notificerede udkast til
danske bekendtgørelser om kviksølv og tatoveringsfarver, og bekendtgørelserne
kan derfor ikke udstedes. Hvis vi følger EU processen og vurderer, om der kan
dokumenteres en risiko i hele EU, og kommer frem til, at der kun er dokumenteret
en risiko i Danmark, er Kommissionen enig med os i, at vi kan lave nationale
regler.
Der har længe været ønske om fælles regler for tatoveringsfarver, og Danmark har
presset på i EU. Da vi sidste år notificerede et udkast til danske regler, så det ikke
lyst ud med hensyn til udsigterne for at få fælles regler. Nu er der imidlertid sket
den meget positive udvikling, at Kommissionen har taget initiativ til fælles regler på
området. Første møde blev afholdt den 23. juni, og det er min forventning, at der
kommer EU-regler indenfor ca. 1 år, da Kommissionen agter at indføre en særlig
hasteregulering under Produktsikkerhedsdirektivet.
Derfor er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at sætte et arbejde i gang
med at vurdere, om der er grundlag for EU regler og hvis ikke, om der så er
Miljøministeriet•Børsgade 4•1215•København K
Tlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•[email protected]•www.mim.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1390581_0002.png
grundlag for danske regler, for processen kan ikke gå hurtigere end den EU-proces,
der nu er i gang.
Med hensyn til kviksølv, så sættes reglerne i bero. Sundhedsstyrelsen har længe haft
en vejledning, som tandlægerne følger, og det forbrug af amalgam med kviksølv,
som bekendtgørelsen ville regulere, er derfor lavt i Danmark i forhold til tidligere.
Bekendtgørelsen ville derfor ikke få stor indvirkning på beskyttelsen af miljøet i
Danmark. Derudover er Kommissionen i fuld gang med at forberede
implementeringen af Minamata konventionen. De forventer at fremsætte et samlet
forslag til revision af den samlede kviksølvregulering i starten af 2015, og efter
vedtagelse af dette forslag skulle EU og medlemslande kunne ratificere
konventionen.
Den juridiske afklaring af harmoniseringsgraden i REACH har også gjort det klart,
at det ikke var muligt at indføre ftalatbekendtgørelsen samtidig med, at der var en
proces i gang om at vurdere risikoen i hele EU. Den skal derfor ophæves.
Det forslag til fælles ftalatregler i EU, som Danmark foreslog i 2011, bliver ikke
indført i hele EU, fordi EU-vurderingen er, at der ikke er påvist en risiko i det
danske forslag, som kan begrunde et forbud. Men der er heldigvis fortsat stor
opmærksomhed på stofferne, og det europæiske Kemikalieagentur er i gang med
en ny vurdering af, om stofferne skal begrænses i EU. Desuden har Kommissionen
i juni tilkendegivet, at den vil udfase problematiske ftalater i elektronik, jf. RoHS-
direktivet, og den første drøftelse fandt sted på møde den 25. juni, hvor mange
lande udtrykte sig positive over for en begrænsning i RoHS-direktivet.
Hvis der er en risiko for forbrugerne, bør skadelige stoffer udfases til fordel for
andre og bedre alternativer. Derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen om at vurdere, om
der er et nyt grundlag for nye danske ftalatregler, hvis Kemikalieagenturets
igangværende vurdering ikke fører til fælles EU regler, hvilket bliver afklaret primo
2015. Derudover har jeg bedt Miljøstyrelsen om at fortsætte dialogen med
erhvervslivet og NGO’erne om arbejdet med ftalater, herunder hvordan vi
mindsker risikoen ved stofferne.
Miljøministeriet vil sætte alle kræfter ind i arbejdet på at få skadelige ftalater
udfaset fx ved, at ftalater bliver optaget på kandidatlisten under REACH som
hormonforstyrrende, hvilket vil stramme kravene, hvis nogen ønsker at søge om
godkendelse til at bruge dem.
På den baggrund udsender jeg i dag en pressemeddelelse om dommen og de
konsekvenser den giver, herunder, at ftalatbekendtgørelsen skal ophæves. Der vil
senere blive sendt et udkast til ophævelsesbekendtgørelse i høring.
Sluttelig vil jeg for god ordens skyld minde om, at Miljøministeriet i 2011 gjorde
Folketingets Miljøudvalg opmærksom på, at den nationale regulering vurderes at
kunne gennemføres i forenelighed med REACH-forordningen, men at vurderingen
har forbundet med betydelig tvivl, da det er nye veje, der betrædes i forhold til EU-
retten.
Kirsten Brosbøl /
Michel Schilling
2