Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 674
Offentligt
1397044_0001.png
Notat
5. september 2014
J.nr. 12-0173803
Miljø, Energi og Motor
IHJ/MKG
Notits om statsstøttesagen vedrørende reklameafgifts-
loven SA.35683 (2012/N)
Kommissionen har den 9. juli 2014 truffet en afgørelse i statsstøttesagen vedrørende re-
klameafgiftsloven – SA.35683 (2012/N) (vedlagt). Reklameafgiftsloven blev i november
2012 notificeret efter statsstøttereglerne, fordi loven indeholder en række undtagelser til
afgiftspligten samt en differentieret afgiftssats.
Kommissionen konkluderer:
Den lavere afgift for reklamer omfattet af miljømærket Blomsten udgør ikke statsstøt-
te.
Afgiftsundtagelsen for aktiviteter om og fra foreninger omfattet af folkeoplysningslo-
ven udgør ikke statsstøtte.
Afgiftsundtagelsen for ugeaviser betragtes som værende forenelig med det indre mar-
ked.
Afgiftsundtagelsen for telefonbøger betragtes som værende forenelig med det indre
marked.
På baggrund af Kommissionens afgørelse er det nødvendigt at ændre reklameafgiftsloven
tre steder. Dette omhandler:
Afgiftsfritagelsen for information om offentlig forsyningspligt skal ophæves med den
begrundelse, at disse dokumenter ikke anses for værende en reklame i lovens forstand,
og de falder således uden for lovens anvendelsesområde.
Afgiftsfritagelsen for Direct mails skal ophævet, og disse forsendelser vil fremadrettet
blive omfattet af afgiftspligten. Baggrunden for afgiftsfritagelsen var brevhemmelighe-
den, da det på tidspunktet for lovens affattelse ikke ansås for muligt at sondre mellem
disse forsendelser og almindelige breve. Det har efterfølgende vist sig, at det er muligt
at sondre mellem de to typer forsendelser uden at krænke brevhemmeligheden. Hen-
synet bag undtagelsen er således ikke længere relevant.
Afgiftsfritagelsen for ugeaviserne skal præciseres i forhold til mediestøtteordningen,
således at en ugeavis, der er omfattet af mediestøtteordningen, ikke samtidig kan være
omfattet af afgiftsfritagelsen efter reklameafgiftsloven. Dermed opretholdes den son-
dring, som var gældende efter den tidligere mediestøtteordning, og som er lagt til
grund ved affattelsen af afgiftsfritagelsen i reklameafgiftsloven.
Et lovforslag med de tre ændringer vil kunne fremsættes i den kommende folketingssam-
ling med forventet ikrafttrædelse i løbet af sommeren 2015.