NOTAT
Kemikalier
J.nr. 001-11734
Ref. Nihla/kirst
Den 12. september 2014
NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG
Kommissionens forslag til forordning om ændring af bilag XVII til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for
kemikalier REACH for så vidt angår polycykliske aromatiske
kulbrinter og phtalater.
Komitésag
1. Resume
Forslaget har til formål at ændre begrænsningsbilaget til REACH-forordningen
(bilag XVII) for så vidt angår den prøvningsmetode, der skal anvendes ved
fastsættelse af koncentrationsgrænsen for polycykliske aromatiske kulbrinter
(PAH’er). Forslaget har endvidere til formål at ophæve to administrative
bestemmelser, hvorefter EU-Kommissionen var blevet pålagt at foretage en
fornyet vurdering af de foranstaltninger, der er fastsat i henholdsvis bilag XVII,
punkt 51 (ftalaterne DEHP, DBP og BBP), og bilag XVII, punkt 52 (ftalaterne
DINP, DIDP og DNOP) inden 16. januar 2010. EU-kommissionen har nu
foretaget denne vurdering.
Der skal stemmes om forslaget på et møde i REACH-komitéen den 23. september
2014. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Der er tale om en
forordning, som ved ikrafttrædelsen vil være umiddelbart gældende i Danmark.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige
økonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser. Forslaget vurderes at
have en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet.
Regeringen er positivt indstillet over for forslaget og agter derfor at stemme for
forslaget.
2. Baggrund
EU-Kommissionen sendte den 1. september 2014 ovennævnte forslag til
medlemsstaterne med henblik på afstemning på et møde i REACH-komitéen den
23. september 2014. Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 131, og
afstemning skal derfor ske i henhold til forskriftsprocedure med kontrol, jf. artikel
133, stk. 4, i REACH-forordningen.
Komitéen træffer afgørelse efter forskriftsprocedure med kontrol som beskrevet i
artikel 5a i henhold til forordning nr. 182/2011 artikel 12. Hvis der i komitéen er
kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen direktivet/forordningen