Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet/MAKIR/RENS/GUH
Sagsnr.: 2013-29-221-01931/Dep sagsnr: 23224
Den 8. november 2013
FVM 203
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne foramsulfu-
ron, azimsulfuron, iodosulfuron, oxasulfuron, mesosulfuron, flazasulfuron, ima-
zosulfuron og propamocarb i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer af maksimalgrænseværdier i bilag II og III til pesticid-
rammeforordning nr. 396/2005 for otte aktivstoffer i en række afgrøder og i produkter af
animalsk oprindelse. Forslaget indebærer ændringer af maksimalgrænseværdier på
baggrund af revurdering af stofferne foramsulfuron, azimsulfuron, iodosulfuron,
oxasulfuron, mesosulfuron, flazasulfuron, imazosulfuron og propamocarb.
Revurderingerne betyder, at der både er maksimalgrænseværdier, der sættes op, og
maksimalgrænseværdier, der sættes ned. Der er gennemført risikovurderinger for de
anførte stoffer, og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af
eventuelle kombinationseffekter. Forslaget forventes at komme til afstemning i den
Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 18.
–
19. november
2013. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i
Danmark. Regeringen kan derfor støtte forslaget.
Det skal bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslin-
jer, regeringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager
om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til forordning nr.
396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på
vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv
91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordnin-
gen.
Forslaget behandles i en forskriftkomitéprocedure med kontrol i den Stående Komité for
Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget,
forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig