EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 736
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 28. august 2014

Kl. 10.30

Vær. 2-080

Morten Bødskov (S), næstformand, Trine Bramsen (S),

Jacob Lund (S), Ida Auken (RV), Nikolaj Villumsen (EL),

Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia Adelsteen (DF).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og minister for fø-

devarer, landbrug og fiskeri Dan Jørgensen.

Desuden deltog:

Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Forelæggelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 30.

august 2014

Statsministeren:

På lørdag er der indkaldt til et ekstraordinært møde i Det Europæiske

Råd (DER). Her skal vi genoptage drøftelsen af, hvem der skal besætte en række toppo-

ster i EU i de kommende år. Det drejer sig først og fremmest om, hvem der skal lede

DER de næste 2�½ år, og om, hvem der skal være EU’s udenrigsrepræsentant i de næste

5 år. Det er vigtige beslutninger, for der er masser af store opgaver at tage fat på for de

nye europæiske ledere.

Det er også et kompliceret puslespil. Man skal finde en, der kan samle, og som har de

rigtige personlige kvalifikationer. Samtidig er der mange hensyn, der skal afvejes i forhold

til geografi og den politiske balance i pakken. Vi havde, som I ved, en første diskussion af

topposter på mødet den 16. juli. Her konstaterede den nuværende DER-formand, at der

var behov for yderligere konsultationer med medlemslandene, inden der kunne træffes en

beslutning. Det var nødvendigt, fordi vi på topmødet i juni var enige om at tilstræbe, at vi

tager beslutningerne ved konsensus, selv om traktaten alene kræver et kvalificeret flertal.

Det er vigtigt at holde fast i. Van Rompuy har derfor op til mødet på lørdag gennemført

nye konsultationer med medlemslandene, herunder naturligvis Danmark.

I min samtale med Van Rompuy fremhævede jeg flere ting med hensyn til fastlæggelsen

af de udestående topposter. For det første lægger jeg stor vægt på, at den nye DER-

formand og den nye udenrigsrepræsentant er parat til at arbejde på grundlag af de priori-

teter for EU-samarbejdet, som vi blev enige om på vores sidste topmøde. For ligesom jeg

har gjort det klart i forhold til valget af kommissionsformand, bør det allervigtigste for os

være, hvad vi skal gøre, og ikke i første omgang hvem der skal gøre det. Det handler

især om, at EU skal fokusere på at skabe vækst og arbejdspladser, at vi skal holde sam-

men på de 28 medlemsstater, og at vi er enige om, at EU skal arbejde med det, der giver

mening på europæisk plan. Vi skal ikke afsøge alle kroge af traktaten for at komme med

initiativer og forslag.

1218

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

37. Europaudvalgsmøde 28/8-14

Jeg understregede også, at det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at træffe en kon-

sensusbeslutning om de resterende topposter. Ved valget af kommissionsformanden lyk-

kedes det ikke, og vi bør undgå at stå i samme situation igen. Det forudsætter, at Van

Rompuy rammer en passende balance i forhold til de faktorer, som jeg nævnte før: per-

sonlige kvalifikationer, geografi og politisk orientering. Det vil være mit udgangspunkt på

vores møde på lørdag.

Som tingene forholder sig nu, tegner der sig ikke noget klart billede. Van Rompuy er sta-

dig i gang med sine konsultationer. Da vi skulle finde en ny kommissionsformand var der

officielle kandidater. Denne gang er der ikke nogen, der har meldt sig som kandidat til

posten som formand for Det Europæiske Råd. Det er umuligt at spå om udfaldet på nu-

værende tidspunkt. Derfor tjener det ikke noget formål at gå ind på konkrete navne og

spekulere i forskellige konstellationer på nuværende tidspunkt.

Nikolaj Villumsen

fandt den franske og italienske kritik af EU’s sparepolitik interessant.

Det var påfaldende, at nabolande, som Danmark eksporterer meget til, enten stagnerer

eller er i recession. Bakkede statsministeren op om at lade spørgsmålet om EU’s økono-

miske politik indgå i diskussionen om EU’s topposter?

Statsministeren

svarede, at der ikke var lagt op til en diskussion om EU’s økonomiske

politik på det ekstraordinære møde, idet formålet var at finde frem til topposternes forde-

ling. Hun tilføjede, at Rådet i en økonomisk diskussion på mødet den 26.-27. juli var ble-

vet enigt om, at fleksibiliteten i vækst- og stabilitetspagten skal udnyttes bedst muligt.

Nikolaj Villumsen

undrede sig over, at der ikke skulle være en politisk drøftelse i forbin-

delse med toppostkabalen. Man hører nemlig gang på gang fra regeringen og de EU-

positive partier, at EU skal være en kampplads mellem forskellige holdninger. Var det

ikke også et politisk spørgsmål, hvem der skal lede EU de næste 5 år?

Statsministeren

sagde, at der naturligvis skulle foretages nogle politiske afvejninger.

Hun havde selv – også i sine samtaler med Van Rompuy – lagt vægt på, at man vælger

personer, som vil gennemføre allerede besluttede tiltag for at skabe vækst i Europa. Hun

understregede igen, at der ikke var lagt op til en grundlæggende økonomisk diskussion

på mødet.

1219

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

37. Europaudvalgsmøde 28/8-14

Kommissær

Statsministeren:

Lad mig i forlængelse af spørgsmålet om topposter til sidst nævne sta-

tus over processen for udnævnelsen af den nye Kommission. Det er klart, at der er en vis

forsinkelse i forhold til den oprindelige tidsplan. Det skyldes, at Juncker er nødt til at af-

vente udpegelsen af udenrigsrepræsentanten, før han kan gøre puslespillet færdigt. Han

vil derfor formentlig have behov for at tale med de enkelte stats- og regeringschefer igen

efter topmødet på lørdag, inden han endeligt lægger sig fast på sammensætningen af

den nye Kommission.

For så vidt angår den næste danske kommissær, har jeg i længere tid haft en god dialog

med Juncker om navne og ansvarsområder, og jeg forventer som nævnt at tale med ham

igen i næste uge. Det er en fortrolig dialog, for det mener jeg vil sikre det bedste resultat

for Danmark. Navnet på den næste danske kommissær vil derfor først blive offentliggjort,

når vi har et resultat.

Jakob Ellemann-Jensen

havde forståelse for, at statsministeren holdt kortene tæt ind til

kroppen i forhold til udnævnelsen af en dansk kommissær. Det handlede primært om at

finde det stærkeste hold i Europa og dernæst om at få den mest relevante og indflydel-

sesrige person på den danske kommissærpost. Der var efter hans mening adskillige rele-

vante kandidater.

Statsministeren

var glad for Venstres forståelse.

Irak

Statsministeren:

Ud over spørgsmålet om topposter forventer jeg også en drøftelse af

en række udenrigspolitiske emner. For det første situationen i Irak. Terrorgruppen Isla-

misk Stat har skabt en omfattende humanitær nødsituation i det nordlige Irak og udgør en

alvorlig trussel – ikke kun i regionen. En række europæiske lande har – ligesom Danmark

– foreløbig valgt at bidrage til at afhjælpe den humanitære situation og støtte den irakiske

regerings indsats mod ISIL, bl.a. ved transport af våben. På sigt er der dog kun en politisk

vej til et mere stabilt Irak. Fra dansk side har vi derfor vedvarende opfordret til, at der hur-

tigst muligt dannes en ny og bredt sammensat regering i Bagdad.

Marginaliseringen af sunnierne har gjort, at støtten til ISIL er vokset. Det er derfor afgø-

rende, at en ny regering repræsenterer alle dele af det irakiske samfund, så denne ten-

dens modvirkes. Den irakiske præsidents nylige udpegelse af al-Abadi som premiermini-

sterkandidat giver anledning til forsigtig optimisme.

Jeg ser frem til en første drøftelse i kredsen af, hvad vi kan gøre for at imødegå den nu-

værende udvikling, herunder også i forhold til den stærkt foruroligende trussel fra de

udenlandske krigere. Alle EU-lande deler den meget alvorlige bekymring for situationen.

Samtidig erkendes det bredt, at der ikke er nogen hurtig løsning.

1220

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

37. Europaudvalgsmøde 28/8-14

Vi skal fortsætte den tætte dialog med USA om de videre skridt og sammen forsøge at

aktivere også de centrale lande i regionen. Vi har alle en interesse i at sætte en effektiv

stopper for det barbari, der udspiller sig i disse uger.

Nikolaj Villumsen

var også forfærdet over ISIL’s massakrer og etniske udrensning. Han

fandt det interessant, at FN’s Sikkerhedsråd havde navngivet fem personer, der skulle

straffes og indføres sanktioner imod for deres støtte til ISIL. Man ved, at de bliver direkte

eller indirekte finansieret af bl.a. Golfstaterne og Tyrkiet. Ville statsministeren bringe pro-

blemet med ISIL’s bagmænd på banen, så de kan blive retsforfulgt? Det handler om, at

sanktionere mod dem, der udgør roden, for hvis ISIL mangler penge og våben, vil organi-

sationen falde fra hinanden.

I forbindelse med vedtagelsen af beslutningsforslaget om dansk bidrag i konflikten var det

kommet frem, at de styrker, der havde spillet den mest afgørende rolle i kampen mod

ISIL, er fra PKK, som er på EU’s terrorliste. Nikolaj Villumsen tog klart afstand fra deres

metoder igennem tiden, men man måtte samtidig erkende, at der nu er gang i en freds-

proces i Tyrkiet, hvor PKK forhandler med regeringen. Man skal ikke forhandle med terro-

rister, så hvis man ønskede, at forhandlingerne skal fortsætte, burde man også overveje

at fjerne PKK fra EU’s terrorliste, også set i lyset af at organisationen nu kæmper i forre-

ste linje mod ISIL i forsvar for civilbefolkningen i Nordirak. Danmark skulle nu til at sende

tonsvis af våben af sted, vel vidende at den kurdiske regering i Nordirak har et meget tæt

samarbejde med PKK, og at deres respektive styrker kæmper side om side mod ISIL.

Jakob Ellemann-Jensen

påpegede, at problemet med udenlandske krigere – altså per-

soner med europæisk statsborgerskab, eller som er bosiddende i EU, der tager på farlig

ferie – ikke bare er, at de tager af sted, men i højere grad at de kommer tilbage. Kunne

man opnå en fælles europæisk tilgang til at prøve at undgå det? Og afskærer retsforbe-

holdet Danmark fra at koordinere med de øvrige EU-lande?

Statsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at hun ville tage hans gode forslag om at se

på, hvordan man kan ramme dem, der støtter ISIL økonomisk, med sig videre. Hun men-

te dog ikke, at man bør fjerne PKK fra EU’s terrorliste. EU har i fællesskab vurderet, at

PKK opfylder kriterierne for at figurere på listen, og det står ved magt. Det var statsmini-

sterens opfattelse, at der var et langvarigt modsætningsforhold mellem PKK og den kur-

diske regionale regering i Nordirak, så hun troede ikke, at våben leveret til regeringen

automatisk vil tilfalde PKK.

Til Jakob Ellemann-Jensen sagde statsministeren, at jo mere de udenlandske krigere får

lov til at etablere sig, jo større en trussel udgør de – også for Danmark. Det bliver derfor

fulgt meget nøje af sikkerhedstjenester, når personer fra Europa tager ud for at kæmpe.

EU’s tiltag i den henseende var bl.a. øget informationsudveksling mellem medlemslande-

ne og en intensivering af dialogen med tredjelande, herunder naturligvis Tyrkiet. Som hun

så det, var der ikke noget i det danske forbehold, der kunne forhindre en informationsud-

veksling.

1221

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

37. Europaudvalgsmøde 28/8-14

Regeringen arbejdede på en ny handlingsplan for forebyggelse mod radikalisering og

ekstremisme, hvor der også vil være fokus på rekruttering af unge i Danmark til uden-

landske konfliktzoner.

Nikolaj Villumsen

var glad for at høre, at statsministeren ville gå videre med at få straffet

og retsforfulgt bagmændene bag ISIL. Men det var ærgerligt, at hun ikke ville arbejde på

at få PKK fjernet fra terrorlisten. Det var paradoksalt, når Folketinget enstemmigt havde

besluttet at sende tonsvis af våben af sted, og udenrigsministeren herefter havde sagt, at

han ikke kunne garantere, at våbnene ikke havner i hænderne på PKK. Det sker blot, 1 år

efter at tv-stationen Roj-TV blev lukket blot for at have en formodet forbindelse til PKK

Selv hvis tv-stationen havde haft en forbindelse til PKK, havde den – i modsætning til

Folketinget – nok ikke sendt tonsvis af våben af sted. Og nu havde statsministeren forsik-

ret om, at våbnene ikke ender hos PKK.

Statsministeren

indvendte, at hun ikke havde givet en garanti for, at våbnene ikke kan

ende hos PKK.

Nikolaj Villumsen

mente, at statsministerens manglende garanti understregede hans

pointe. Den kurdiske leder i Nordirak, Barzani, og PKK havde ganske rigtigt rivaliseret

igennem mange år, men på det seneste havde Barzani takket PKK for at forsvare civilbe-

folkningen, mens han egne folk trak sig tilbage. Der var på den måde et militært samar-

bejde mellem de to parter. Han opfordrede dermed statsministeren til at genoverveje, om

det ikke vil være smart at fjerne PKK fra terrorlisten – navnlig når statsministeren ikke

kunne garantere, at våbnene ikke ender hos PKK.

Statsministeren

var glad for, at Nikolaj Villumsen indrømmede, at hun ikke havde garan-

teret, at der ikke kunne falde våben i de forkerte hænder. Enhedslisten måtte jo også vi-

de, at det er en udfordring ved våbenleverancer at sikre, at våbnene tilfalder de tiltænkte.

Regeringen forventede, at de lande, der koordinerer indsatsen, har tilstrækkelige res-

sourcer og efterretningsmæssigt overblik til at gøre, hvad de kan, for at det sker. Statsmi-

nisteren forstod udmærket, at udenrigsministeren ikke havde givet garantier, for det var

der ingen der kunne.

Statsministeren gentog, at hun på baggrund af det langvarige modsætningsforhold mel-

lem PKK og den kurdiske regering i Nordirak ikke havde belæg for at tro, at leverancerne

skulle resultere i en bevæbning af PKK, som Nikolaj Villumsen havde antydet. Hun så

ingen anledning til at ændre på organisationens placering på EU’s terrorliste.

1222

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

37. Europaudvalgsmøde 28/8-14

Nikolaj Villumsen

fandt det interessant, at det ikke var muligt at få nogle garantier fra

statsministeren og udenrigsministeren. Men det var der jo en god grund til: Lederen af det

kurdiske selvstyre havde takket PKK for indsatsen, og PKK udgjorde specialstyrker i

samtlige byer, hvor der kæmpes mod ISIL. Hvis ISIL angriber f.eks. Kirkuk, vil det være

naivt at tro, at man ikke vil give våben fra Danmark til de tropper, der ifølge Forsvaret Ef-

terretningstjeneste har vist sig at være de bedste til at bekæmpe ISIL. Det ville være uan-

svarligt over for civilbefolkningen. Nikolaj Villumsen opfordrede statsministeren til at

genoverveje situationen og rejse spørgsmålet på et af de kommende møder.

Man burde tage notits af, at situationen nu, hvor Folketinget havde besluttet at sende

tonsvis af våben af sted, var ny.

Statsministeren

understregede, at ingen partier – heller ikke Enhedslisten – kunne ud-

stede en garanti for, at ingen våben vil falde i de forkerte hænder. Det grundvilkår havde

alle i Folketingssalen dagen forinden taget stilling til – ikke kun regeringen.

Nikolaj Villumsen

svarede, at han havde taget stilling med åbne øjne, men mente, at

man bør støtte de kurdiske styrker, der kæmper mod ISIL og forsvarer civilbefolkningen.

Han var velvidende om det usandsynlige i, at ingen af våbnene vil ende i hænderne på

PKK, og på den baggrund foreslog Enhedslisten, at PKK fjernes fra terrorlisten. PKK ud-

gør et stærkt kort mod ISIL og har fredsforhandlinger mod Tyrkiet, som man bør bakke op

om.

Statsministeren

forstod ikke logikken i, at når man ikke kan give garantier, skal man gå

hele vejen og fjerne PKK fra terrorlisten. Det lød næsten, som om Enhedslisten mente,

det ville være godt at få leveret våben til PKK ad bagveje. Det synspunkt delte regeringen

ikke.

Gaza/MEPP

Statsministeren:

Vi vil også vende situationen i Gaza. De egyptiske mæglingsbestræ-

belser resulterede den 26. august i en tidsubegrænset våbenhvile mellem Israel og den

palæstinensiske forhandlingspart. Regeringen hilser våbenhvilen velkommen. Situationen

har været uholdbar for de to civilbefolkninger, der har betalt en meget høj pris for den

fortsatte militære konfrontation. EU har derfor også tidligere fordømt de omfattende civile

tab - herunder tabet af mange kvinder og børn - og vi har understreget, at parterne skal

overholde internationale regler for krigsførelse.

Det helt afgørende er nu at sikre, at våbenhvilen faktisk holder. I de kommende dage vil

fokus være på at sikre adgang for humanitære leverancer til Gaza. Derefter må parterne

bringes tilbage og forhandle om de mere langsigtede krav. Det gælder bl.a. afvikling af

blokaden mod Gaza og sikring af den israelske befolkning mod angreb fra Gaza. Hertil

kommer Israels krav om afvæbning af Hamas og de palæstinensiske krav om anlæg af

en lufthavn og en havn i Gaza.

1223

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

37. Europaudvalgsmøde 28/8-14

Det står klart, at parterne får brug for omfattende international hjælp til at understøtte den

videre proces. På EU-udenrigsministermødet den 15. august var der enighed om, at EU

bør støtte en international verifikations- og overvågningsmekanisme. Formålet vil være at

forhindre indsmugling af våben og ammunition i Gaza og samtidig sikre en genåbning af

Gazas grænsepassager.

I lyset af våbenhvileaftalen vil der nu blive arbejdet videre med EU’s tilbud. Alle parter

skal acceptere EU’s bidrag, før man kan sætte noget i værk. EU ønsker at gå hurtigt ind

og understøtte den skrøbelige fred, der nu synes etableret. Det forventer jeg også bliver

et hovedelement i den korte og balancerede tekst om Gazakonflikten, som kommer til at

udgå fra mødet.

Regeringen ser gerne på muligheden for et dansk bidrag til en sådan EU-

overvågningsmekanisme. Regeringen følger også den humanitære situation i Gaza tæt

og overvejer løbende behovet for at give yderligere humanitær bistand.

Nikolaj Villumsen

fandt det positivt, at Danmark ville sende observatører og hjælpe til

med genopbygningen. Det var femte gang inden for kort tid, at Israel havde smadret løs i

Gaza. Det går også ud over hospitaler og skoler, som EU og FN har finansieret. Nikolaj

Villumsen opfordrede derfor til, at EU støtter genopbygningen massivt, men sender reg-

ningen til Israel. Det kan ikke være rigtigt, at Israel gang på gang ødelægger noget, som

EU har bygget op, uden at betale regningen.

Statsministeren

bakkede op om, at EU nu bidrager til overvågning, og at Danmark også

bidrager til genopbygningen. Den humanitære situation i Gaza er forfærdelig, men hun

bakkede op om de EU-konklusioner, der anerkender, at Israel har ret til at forsvare sig

selv i en vanskelig konflikt.

Nikolaj Villumsen

var glad for, at bomberne ikke hagler ned i Gaza og Israel, men anså

det som et grundlæggende problem, at den israelske regering opretholder besættelsen af

de palæstinensiske områder i strid med FN’s beslutninger, international lov og med men-

neskerettighederne, som bl.a. danner grundlag for Israels fordelagtige handelsaftale med

EU. Statsministeren burde overveje, om ikke der bør lægges pres på israelerne, for at de

kan leve op til FN’s beslutninger og international lov.

Statsministeren

var enig i, at der var tale om en meget voldsom situation for befolknin-

gen i Gaza. Danmark har hele tiden bakket op om den balancerede enighed i EU. Man

skulle huske på, at Israel har ret til at forsvare sig selv, og at det var Hamas, der startede

konflikten. Danmark ville i denne omgang ikke bringe en eventuel suspension af EU-

Israel-aftalen på dagsordenen. Det ville i øvrigt kræve et enigt EU.

1224

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

37. Europaudvalgsmøde 28/8-14

Nikolaj Villumsen

syntes, der burde være en konsekvens af Israels ulovlige besættelse,

som der ville være for alle andre lande. Derfor undrede regeringens stillingtagen ham.

Statsministeren

sagde, at Nikolaj Villumsen måtte være klar over, at associeringsaftalen

med Israel indebærer, at den ikke skal komme ikkeisraelske områder til gode. Det bakker

et enigt EU op om. I november 2013 blev der lavet en aftale mellem EU og Israel om Is-

raels muligheder for at trække på EU’s Udviklingsfond, hvori der var en tydelig klausul

om, at EU-midler ikke skal tilfalde bosættelserne. Statsministeren mente, at der var taget

højde for Nikolaj Villumsens bekymring, og at det ville være et meget dramatisk skridt at

opsige aftalen.

Ukraine

Statsministeren:

Jeg regner med, at vi på mødet også kort vil gøre status over situa-

tionen i Ukraine. Situationen på jorden er fortsat meget skrøbelig. Der er desværre ikke

tegn på konkrete fremskridt, tværtimod er kampene de seneste uger taget til i styrke. Vi

mangler endnu at se Moskva levere reelle bidrag til en konstruktiv løsning. Rusland fort-

sætter med at sende våben over grænsen og destabilisere situationen. Den såkaldte hu-

manitære konvoj i sidste uge var heller ikke et konstruktivt bidrag. Heldigvis har regerin-

gen i Kijev udvist tilbageholdenhed trods den åbenlyse russiske provokation.

I det politiske spor har vi til gengæld set lidt bevægelse i denne uge. I forgårs – tirsdag

den 26. august – mødtes præsident Putin og præsident Porosjenko i Minsk. Efter mødet

har Ukraines præsident Porosjenko givet udtryk for, at han vil arbejde for at få en våben-

hvile på plads med oprørerne. De foreløbige meldinger fra Putin har også været forholds-

vis positive. Selv om vi endnu ikke har set et endeligt og konkret resultat af samtalen, er

det positivt, at der er bevægelse i det politiske spor. Konflikten kan ikke løses med våben.

Der skal findes en politisk løsning. Derfor er det vigtigt, at vi anerkender og understøtter

de små fremskridt, der trods alt finder sted i det diplomatiske spor lige nu. Vi må dog hele

tiden lægge vægt på konkret handling – ord er ikke nok. Indtil vi har set reelle bidrag fra

Moskva, vil vi fortsat arbejde for, at EU fastholder presset på Rusland. EU har konsekvent

fulgt op på de advarsler om sanktioner, som vi løbende har givet Rusland. Det er vigtigt,

at vi fastholder den linje fremover.

Vi lægger samtidig stor vægt på, at EU bevarer sammenholdet, så vi fortsat kan levere et

solidt og troværdigt svar til Rusland, hver gang det kræves af os. Det gælder især nu,

hvor det kan komme til at gøre ondt på virksomheder i hele EU. Blandt EU-landene er der

fortsat bred enighed om, at de økonomiske sanktioner er nødvendige for at presse Rus-

land til en politisk løsning. Jeg forventer en kort konklusionstekst, som følger EU’s hidtid-

ige linje, og hvor de elementer, jeg her har nævnt, er afspejlet. Bl.a. på grund af de sene-

ste positive bevægelser i det diplomatiske spor er der ikke tegn på, at EU vil stramme

sanktionerne yderligere på mødet på lørdag. Men jeg forventer, at det vil fremgå klart af

konklusionerne, at EU fastholder truslen om yderligere sanktioner på bordet.

1225

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

37. Europaudvalgsmøde 28/8-14

Jakob Ellemann-Jensen

kaldte Ruslands forbud mod import for en af de beklagelige

fordele ved at være et totalitært regime. Man kunne blive skræmt af, at Putin har trykket

på en knap og sagt: ”Rusland importerer ikke noget fra nu af”, men man kunne måske

også blive inspireret. Statsministeren havde sagt, at der ikke var tegn på, at sanktionerne

ville blive strammet på topmødet, men fik den russiske kontanthed ikke EU-landene til at

rykke tættere sammen og være mere optagede af at ramme igen den anden vej?

Statsministeren

bekræftede, at der var givet et modsvar fra russisk side. Hun mente

dog, at sanktionerne vil påvirke Rusland mere end EU og Danmark, fordi tilliden til det

russiske marked og den russiske økonomi er faldet. Statsministeren var ikke i tvivl om, at

EU skal gøre det, man hele tiden har gjort i konflikten: komme med troværdig respons til

Rusland, der også bliver fulgt af politiske handlinger. Der var flere sanktioner på lager,

hvis der skulle være behov for det, men statsministeren regnede ikke med, at sagen ville

blive drøftet på lørdagens møde.

1226

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

37. Europaudvalgsmøde 28/8-14

Punkt 2. Ekstraordinært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 5. september 2014

1. Russisk importforbud på udvalgte landbrugsprodukter fra EU



Udveksling af synspunkter

Fødevareministeren:

På grund af det russiske importforbud mod visse europæiske

landbrugsvarer er der indkaldt til et ekstraordinært rådsmøde i Bruxelles den 5. septem-

ber. Det eneste punkt på dagsordenen er det russiske importforbud og konsekvenserne

for europæisk landbrug. Punktet bliver forelagt til orientering.

Kommissionen har allerede iværksat en række støttetiltag til frugt og grøntsager. For-

mandskabet vil give mulighed for en politisk drøftelse af situationen blandt landbrugsmini-

strene. I Danmark vedrører det russiske importforbud af landbrugsvarer svarende til en

eksport på i alt ca. 3 mia. kroner i 2013. Der er desuden også de veterinære restriktioner

som følge af afrikansk svinepest, som skal ses i sammenhæng med det her.

Det er klart, at det er en meget alvorlig situation, der har betydelige konsekvenser for en

række landbrugssektorer i Europa. Dels er der den direkte konsekvens af stop for eksport

til Rusland, dels den indirekte, som betyder, at varerne søges afsat alternativt – herunder

på det indre marked i EU. Det medfører selvfølgelig, at priserne kommer under pres. Der-

for følger vi nøje situationen i Danmark, hvor der i Fødevareministeriet løbende er møder

med erhvervet. Kommissionen indkalder også ugentligt til ekspertmøder, hvor der er mu-

lighed for at gennemgå udviklingen i markedssituationen. Kommissionen har som sagt

allerede iværksat en række markedstiltag for frugt og grøntsager, og i det oversendte

samlenotat er der også en beskrivelse af støttemulighederne under den fælles land-

brugspolitik.

Grundlæggende er vi fra dansk side tilbageholdende med at bruge markedstiltag, men

der er tale om en helt særlig situation. Derfor vil vi fra dansk side ikke direkte modsætte

os brugen af markedstiltag i den konkrete situation. Men vi lægger stor vægt på, at der

skal være reelle markedspåvirkninger som følge af det russiske importforbud. Brug af

eksportrestitutioner er ikke et acceptabelt instrument.

Jeg må indrømme, at jeg var meget enig med udmeldingen fra de danske gartnere i sid-

ste uge. De håber ikke, at der bliver brug for at udnytte Kommissionens støtteordninger til

frugt og grøntsager i Danmark, men at tiltagene derimod vil blive brugt i store eksportør-

lande som f.eks. Polen. Det vil afhjælpe situationen på det indre marked og være til gavn

for de danske gartnere. Kommissionen har desuden her til morgen meddelt, at der vil bli-

ve fremsat komitéforslag om markedstiltag for mælk i næste uge. Det regner vi med at

bakke op om fra dansk side, da det sandsynligvis vil være privat oplagring. Det kan f.eks.

være støtte til, at mejerierne midlertidigt lægger smør på lager, så de får tid til at finde

andre afsætningskanaler. Kommissionens markedstiltag er en kortsigtet løsning, hvor

man holder hånden under markedet i en tidsbegrænset periode.

1227

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

37. Europaudvalgsmøde 28/8-14

For at afbøde påvirkningerne af det russiske importforbud er det på langt sigt helt centralt

at finde nye markeder.

Fra dansk side opfordrer vi derfor Kommissionen til at fokusere på at sikre adgang til nye

markeder for europæiske landbrugsprodukter. Et oplagt område er at følge op på mulig-

hederne under EU’s handelsaftaler med tredjelande. Fra dansk side har regeringen også

valgt at give mulighed for eksportomlægningsstøtte til små og mellemstore virksomheder.

Det er selvfølgelig en langsigtet tilgang at omlægge eksporten, men det vil samtidig kun-

ne blive en fordel på sigt at have adgang til flere markeder. Fra dansk side vil vi også op-

fordre Kommissionen til fortsat at overvåge markedssituationen nøje.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om man ville drøfte en fordelingsnøgle mellem med-

lemslandene, og om drøftelsen i så fald ville finde sted nu på rådsmødet eller senere.

Pia Adelsteen

morede sig over, at mejerierne nu må lægge smør på lager – en produk-

tionsvirksomhed må vel selv bestemme, om den vil lægge sine varer på lager.

Hun bad ministeren uddybe, hvordan man ville omlægge eksporten. Ville man f.eks. se

på, om der kan åbnes muligheder for landbruget i de eksisterende frihandelsaftaler? Selv

om det først virker på langt sigt, ville det være godt at få fordelt risikoen ud over flere om-

råder.

Fødevareministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der ikke var tale om at lave en

fordelingsnøgle, men at man gerne ville opretholde, at støtteordningerne er åbne for alle.

Han var glad for, at de danske gartnere heller ikke mener, at Danmark skal benytte sig af

dem, men det kunne være til indirekte gavn for de danske gartnerier, at man f.eks. gør

det i Polen.

Ministeren fornemmede, hvad Pia Adelsteen mente, og var nok også enig. Han ville alli-

gevel understrege, at man selvfølgelig godt må lægge smør på lager, her var det et

spørgsmål om at få støtte til det.

Ministeren svarede desuden Pia Adelsteen, at regeringens holdning skulle ses i forlæn-

gelse af den generelle strategi for eksportfremme. Situationen understregede, hvor vigtigt

det er at have diverse muligheder for at afsætte sine produkter. Det mærker man tydeligt i

Danmark, specielt i svinebranchen, som er præget af svinepestsituationen i visse lande.

Den har ført til, at man også har lukket for dansk svinekød. Det gik forholdsvis godt med

at afbøde det, dels ved at nedsætte produktionen, så det ikke rammer så hårdt, dels ved

at afsætte andre steder. Men slagterierne var stadig blevet presset, og det havde været

mere eller mindre direkte årsag til afskedigelser. Det understreger, at der skal gøres mere

fremadrettet.

1228

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 736: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-14

37. Europaudvalgsmøde 28/8-14

Ministeren mente ikke, at alle mulighederne i de eksisterende frihandelsaftaler med tred-

jelande som f.eks. Sydkorea var udnyttet godt nok endnu. De kommende aftaler med

USA og Japan kunne også få stor betydning. Den sidstnævnte ville nok betyde mere på

fødevareområdet, end den offentlige debat viser. De muligheder vil Danmark fortsat ar-

bejde for at realisere, og ministeren håbede, at han fremover ville få mulighed for at dis-

kutere dette arbejde med udvalget oftere.

2. Eventuelt

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.25

1229