PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 757
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2014-20423

6. oktober 2014

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-222/13

Titel og kort sagsresumé

TDC

Sagen vedrører: 1. Er direktiv 2002/221EF af 7. marts 2002 om

forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester (herefter

"Forsyningspligtdirektivet"), herunder artikel 32,

til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at en

virksomhed ikke har krav på særskilt dækning fra medlemsstaten af

nettoomkostningerne ved varetagelse af en supplerende obligatorisk

tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, i det omfang

virksomhedens overskud på andre tjenester, der er omfattet af

virksomhedens forsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstiger

underskuddet forbundet med varetagelsen af den supplerende

obligatoriske tjeneste? 2. Er Forsyningspligtdirektivet til hinder for,

at en medlemsstat fastsætter regler om, at virksomheder kun har

krav på dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningerne ved

varetagelse af supplerende obligatoriske tjenester, der ikke er

omfattet af direktivets kapitel II, hvis nettoomkostningerne udgør

en urimelig byrde for virksomhederne? 3. Såfremt spørgsmål 2

besvares benægtende, kan medlemsstaten bestemme, at der ikke

foreligger en urimelig byrde ved varetagelse af en supplerende

obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II,

hvis virksomheden samlet set har opnået overskud ved varetagelsen

af alle de tjenester, hvor virksomheden er pålagt forsyningspligt,

herunder ved levering af de tjenester som virksomheden også ville

have leveret uden pålægget om forsyningspligt? 4. Er

Forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter

regler om, at en udpeget virksomheds nettoomkostninger ved

varetagelsen af forsyningspligt i henhold til direktivets kapitel II

beregnes på grundlag af samtlige indtægter og samtlige

Processkridt

Dom

Dato

09.10.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omkostninger, der er forbundet med levering af den pågældende

ydelse, herunder de indtægter og omkostninger virksomheden også

ville have haft uden at være pålagt forsyningspligt? 5. Påvirker det

besvarelsen af spørgsmål 1-4, hvis en supplerende obligatorisk

tjeneste pålægges udført i Grønland, der i henhold til TEUF's bilag

II er et oversøisk land eller territorium, når pålæggetmeddeles af

danske myndigheder til en virksomhed, der er etableret i Danmark,

og virksomheden ikke i øvrigt har aktiviteter i Grønland? 6. Hvilken

betydning har artikel 107, stk. 1, og 108, stk. 3, TEUF samt

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af

bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, TEUF på statsstøtte i form af

kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der

har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse" for besvarelsen af spørgsmål 1-5? 7. Hvilken

betydning har princippet om mindst mulig konkurrenceforvridning i

bl.a. Forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, og

præamblens betragtning 4, 18, 23 og 26 samt i bilag IV,

del B, for besvarelsen af spørgsmål l-S? 8. Såfremt bestemmelser i

Forsyningspligtdirektivet er til hinder for nationale ordninger som

nævnt i spørgsmål l, 2 og 4, har disse bestemmelser eller hindringer

da direkte virkning?

Avis 1/13

UDTALELSE 1/13

Spørgsmålet vedrører: Henhører en accept af et tredjelands

tiltrædelse i Haagerkonventionen af 25. oktober 1989 om de

civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser under

Unionens enekompetence?

Danmark mod Kommissionen (Appel)

”Hektarstøttesagen”

Udtalelse

14.10.14

C-417/12 P

Dom

15.10.14

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-399/12

T-531/12

Titel og kortsagsresumé

Tyskland mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse af 18. juni 2012 annulleres.Rådet for

Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Tifosi Optics mod KHIM

Påstande: Afgørelse truffet den 17. september 2012 af Andet

Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

(Varemærker og Design) (sag R 729/2011-2) annulleres i sin helhed.

Harmoniseringskonto-ret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Schenker mod Kommissionen

Påstande: Sagsøgtes afgørelse af 3. august 2011 (SG.B/MKu/psi-

Ares [2011]) annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger

Larcher

Sagen vedrører: 1) Er lighedsprincippet i henhold til artikel 39, stk.

2, EF (nu artikel 45, stk. 2, TEUF), og artikel 3, stk. 1, i forordning

(EØF) nr. 1408/71 til hinder for en national bestemmelse, hvorefter

alderspensionen efter aldersbetinget deltidsbeskæftigelse er betinget

af, at den aldersbetingede deltidsbeskæftigelse blev udøvet efter den

pågældende medlems-stats nationale lovgivning, men ikke efter en

anden medlemsstats? 2) I bekræftende fald: Hvilke krav stiller

ligebehandlings-princippet i artikel 39, stk. 2, EF (nu artikel 45, stk.

Processkridt

Dom

Dato

07.10.14

T-534/11

Dom

07.10.14

C-523/13

08.10.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-522/13

C-531/13

C-565/13

2, TEUF), og artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71 til

ligestillingen af den aldersbetingede deltidsbeskæftigelse, der blev

udøvet efter den anden medlemsstats lovgivning, som betingelse for

retten til den nationale alderspension: a) Kræves der en

sammenlignende undersøgelse af betingelserne for den

aldersbetingede deltidsbeskæftigelse? b) I bekræftende fald: Er det

tilstrækkeligt, såfremt den aldersbetingede deltidsbeskæftigelse med

hensyn til funktion og struktur i det væsentlige er udformet ens i

begge medlemsstater? c) Eller skal betingelserne for den

aldersbetingede deltidsbeskæftigelse være identisk udformet i begge

medlemsstater?

Navantia

Sagen vedrører: Er den fritagelse for skat på fast ejendom, som

Navantia nyder godt af, forenelig med artikel 107 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og er det

foreneligt med artikel 107 TEUF, at en medlemsstat (Spanien)

indrømmer en skattefritagelse for et areal (en fast ejendom med

matrikelnummer 2825201QA5422N0001YG), som tilhører

medlemsstaten, og som er stillet til rådighed for en fuldt ud

offentligt ejet privat virksomhed (Navantia), som leverer goder og

tjenesteydelser, der kan være genstand for handel mellem

medlemsstaterne.

Kornhuber e.a.

1) Er der ved en tidsmæssigt og kvantitativt begrænset

prøveproduktion af naturgas, der gennemføres som led i en

efterforsknings-boring med henblik på vurdering af rentabiliteten af

en varig udvinding af naturgas, tale om »udvinding af [...] naturgas i

kommercielt øjemed« i henhold til punkt 14 i

bilag I til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om

vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på

miljøet, EFT L 175, af 5. juli 1985, s. 40, som affattet ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

2009/31/EF af 23. april 2009, EUT L 140 af 5. juni 2009, s. 114

(herefter »direktiv 85/337«)? Såfremt det første præjudicielle

spørgsmål besvares bekræftende forelægges følgende yderligere

spørgsmål: 2) Er punkt 14 i bilag I til direktiv 85/337 til hinder for

en ordning i national ret, hvorefter de grænseværdier for udvinding

af naturgas, der fremgår af punkt 14 i bilag I til direktiv 85/337, ikke

vedrører udvindingen som sådan, men »produktionen pr. sonde«? 3)

Skal direktiv 85/337 fortolkes således, at myndighederne under

omstændigheder som dem, der foreligger i tvisten i hovedsagen,

hvor der ansøges om tilladelse til en prøveproduktion af naturgas

inden for rammerne af en efterforskningsboring, ved afgørelsen af

om der er pligt til at foretage en miljøindvirkningsvurdering, alene

skal vurdere den kumulative virkning af alle tilsvarende projekter,

konkret alle udnyttede boringer i kommunen?

Ahlström e.a.

Sagen vedrører: 1. Det første spørgsmål: Er artikel 6, stk. 1, i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Kongeriget Marokko eksklusiv i den forstand, at den udelukker EF-

fartøjer fra at måtte foretage fiskeri i marokkanske fiskezoner på

grundlag af licenser, som udelukkende er udstedt af de kompetente

marokkanske

myndigheder til de marokkanske ejere af fiskekvoterne? 2. Det andet

spørgsmål: Er artikel 6, stk. 1, i fiskeripartnerskabsaftalen mellem

Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko eksklusiv i den

forstand, at den udelukker, at EF-fartøjer udlejes til marokkanske

virksomheder ved Bareboat Charter (i henhold til

standardformularen »Barecon 2001« BIMCO Standard Bareboat

Dom

09.10.14

Dom

09.10.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-611/12 P

C-221/13

C-323/13

Charter) til fiskeri i marokkanske fiskezoner foretaget på grundlag af

licenser, som udelukkende er udstedt af de kompetente

marokkanske myndigheder til marokkanske kvoteejere? 3. Det tredje

spørgsmål: Bliver svaret på det andet spørgsmål anderledes i det

tilfælde, at udlejeren også leverer sagkundskab i form af forvaltning

og bemanding af fiskerfartøjet samt teknisk støtte til den

marokkanske virksomhed? 4. Det fjerde spørgsmål: Tillader

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Kongeriget Marokko, at Kongeriget Marokko ved siden af aftalen

udvikler og udøver et eget nationalt, [org. 13] industrielt, pelagisk

fiskeri syd for den 29. nordlige breddegrad? Såfremt dette er

tilfældet, giver aftalen da Kongeriget Marokko ret til at antage eller

direkte bevilge licenser til fiskerfartøjer, der fører fælleskabsflag, til

sit nationale fiskeri uden et krav om tilladelse fra Det Europæiske

Fællesskab?

Giordano mod Kommissionen (appel)

Påstande: Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 7.

november 2012 i sag T-114/11 ophæves. Og følgelig: Det fastslås, at

vedtagelsen af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers

forordning (EF) nr. 530/2008 af 12. juni 2008 har påført Jean-

François Giordano skade. Kommissionen tilpligtes at betale Jean-

François Giordano 542 594 EUR i erstatning, med tillæg af renter

efter den lovbestemte sats og kapitalisering af disse.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Mascellani

Sagen vedrører: Skal § 5, stk. 2, i aftalen,der iværksættes ved

ovennævnte direktiv (hvori følgende bestemmes: »En arbejdstagers

afvisning af at blive overført fra fuldtids- til deltidsarbejde eller

omvendt bør ikke i sig selv repræsentere en gyldig begrundelse for

afskedigelse, uden at dette berører muligheden for afskedigelse i

overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller

praksis af andre årsager, såsom dem der måtte opstå som følge af

den berørte virksomheds driftskrav«), fortolkes således, at det ikke

er tilladt medlemsstaterne i deres nationale lovgivninger at give

arbejdsgiveren mulighed for at ændre en deltidskontrakt til en

fuldtidskontrakt, når denne ændring sker imod arbejdstagerens vilje?

Den forelæggende ret under Tribunale Ordinario di Trento (Italien)

har desuden anmodet Domstolen om at afgøre følgende spørgsmål:

Er direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 til hinder for, at en

national bestemmelse (dvs. artikel 16 i den italienske lov nr. 183 af 4.

november 2010) giver arbejdsgiveren mulighed for at ændre en

deltidskontrakt til en fuldtidskontrakt, når denne ændring sker imod

arbejdstagerens vilje?

Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 6, litra a), i Rådets direktiv

1999/31/EF ( 1 ) sammenholdt med artikel 1, stk. 1, i direktiv

1999/31/EF samt artikel 4 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/98/EF ( 2 ) og artikel 16, stk. 1, i direktiv

2008/98/EF, idet en del af det husholdningsaffald, der bliver

afleveret på deponeringsanlægget SubATO Rom, herunder

deponeringsanlæggene Malgrotta og SubATO Latina, ikke

gennemgår en proces, der omfatter en egnet sortering af de

forskellige affaldsbestanddele og en stabilisering af de organiske

bestanddele, og at der i Lazio ikke er skabt noget integreret og

fyldestgørende net af anlæg for affaldshåndtering under iagttagelse

af de bedste egnede og tilgængelige teknikker. Den Italienske

Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger

Dom

14.10.14

Dom

15.10.14

Dom

15.10.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-331/13

C-100/13

C-266/13

C-334/13

Nicula

Sagen vedrører: Kan bestemmelserne i artikel 6 i traktaten om Den

Europæiske Union,

artikel 17, 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, artikel 110 TEUF samt princippet om

retssikkerhed og princippet om forbud mod reformatio in pejus,

som begge er fastlagt i [EU-]retten og bekræftet i Domstolens

praksis 2, fortolkes således, at de er til hinder for bestemmelser som

de i lovdekret nr. 9/2013 omhandlede?

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

Påstande: Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 89/106/EØF

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser om byggevarer ( 1 ), navnlig dets artikel

4, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, idet de tyske myndigheder benytter

supplerende nationale standarder for byggevarer (Bauregellisten) til

at opstille yderligere betingelser for byggevarers effektive

markedsadgang og anvendelse i stedet for at benytte de inden for

rammerne af de harmoniserede europæiske standarder påkrævede

bedømmelsesmetoder og -kriterier.

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Kik

Sagen vedrører: 1.a. Skal reglerne om den af forordning (EØF) nr.

1408/71 omfattede personkreds og de regler, der fastsætter den

territoriale rækkevidde af henvisningsreglerne i forordningens afsnit

II, fortolkes således, at disse henvisningsregler finder anvendelse i et

tilfælde som det foreliggende, i hvilket der er tale om a) en i

Nederlandene bosat arbejdstager, b) der er nederlandsk statsborger,

c) der i al fald tidligere var pligtforsikret i Nederlandene, d)

arbejderb som sømand for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i

Schweiz, e) udfører sit arbejde om bord på en rørudlægger under

panamansk flag, og f) først udfører dette arbejde uden for EU’s

område (ca. 3 uger over USA’s kontinentalsokkel og ca. 2 uger i

internationalt farvand), og dernæst over Nederlandenes (perioder på

en måned og ca. en uge) og Det Forenede Kongeriges (en periode

på godt en uge) kontinentalsokkel, hvorved g) den i denne

forbindelse erhvervede indtægt er pålagt nederlandsk

indkomstbeskatning? [Org. s. 21] 1.b. Hvis ja, finder forordning

(EØF) nr. 1408/71 da kun anvendelse på de dage, hvor den

pågældende er beskæftiget over en EU-medlemsstats

kontinentalsokkel, eller også i den forudgående periode, hvor han

arbejdede andetsteds uden for EU’s område? 2. Såfremt forordning

(EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse på en arbejdstager som

omhandlet i spørgsmål 1.a., hvilken lovgivning eller hvilke

lovgivninger udpeges da af forordningen som den eller de

lovgivninger, der skal finde anvendelse?

Nordex Food

Sagen vedrører: 1) Skal det ved afgørelsen om ydelse af

eksportrestitution lægges til grund, at der på behørig vis er fremlagt

en eksportlicens i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr.

800/1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for

eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, når udførselstoldstedet

har antaget udførselsangivelsen, uden at licensen er blevet fremlagt,

og i den forbindelse har givet

eksportøren tilladelse til at fremlægge licensen efterfølgende inden

for en vis frist, og eksportøren har opfyldt denne betingelse? 2)

Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende: Er det i henhold til

artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/1999 om fælles

Dom

15.10.14

Dom

16.10.14

Dom

16.10.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-340/13

C-453/13

gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for

landbrugsprodukter

et ufravigeligt krav, at eksportlicensen fremlægges allerede ved

indgivelsen af udførselsangivelsen, eller er det tilstrækkeligt, hvis

eksportøren først fremlægger en eksportlicens (som blev udstedt til

eksportøren før udførslen) under udbetalingsproceduren? 3) Kan en

eksportør, der i første omgang har fremlagt falske tolddokumenter

vedrørende de eksporterede produkters ankomst til

destinationslandet, efter udløbet af de frister for fremlæggelsen, der

er fastsat i forordning (EF) nr. 800/1999 om fælles

gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for

landbrugsprodukter, fremlægge gyldige tolddokumenter og derved

bevare sine rettigheder, når den senere fremlæggelse ikke har

forsinket eller hindret udbetalingsproceduren, fordi

restitutionsansøgningen i første omgang blev afvist af andre årsager

end [org. s. 3] den manglende fremlæggelse af sådanne

ankomstbeviser, og når disse fremlægges, efter at forfalskningen af

de pågældende dokumenter er blevet opdaget? 4) Er betingelserne

for at pålægge en sanktion i henhold til artikel 51 i forordning (EF)

nr. 800/1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for

eksportrestitutioner for landbrugsprodukter også opfyldt, såfremt

den eksportrestitution, der er ansøgt om, ganske vist svarer til den

restitution, der rent faktisk skal ydes, men eksportøren under

udbetalingsproceduren i første omgang har fremlagt dokumenter, på

grundlag af hvilke eksportøren ikke havde kunnet ydes

eksportrestitution?

Bpost

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 12, femte led, i direktiv 1997/67/EF,

som ændret ved direktiv

2002/39/EF og 2008/06/EF, fortolkes således, at den indebærer en

forpligtelse til ikke-diskriminering bl.a. i forholdet mellem en

befordringspligtig virksomhed og konsolidatorer, når der er tale om

operationelle rabatter, som tildeles af denne virksomhed, idet de

rabatter, der

udelukkende angår mængde, alene er omfattet af artikel 12, fjerde

led? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er den

rabat, der udelukkende angår mængde, da i overensstemmelse med

forpligtelsen til

ikke-diskriminering i artikel 12, fjerde led, når den prisforskel, der

derved indføres, er baseret på en objektiv omstændighed vedrørende

det geografiske marked og de relevante tjenesteydelser, og denne

rabat ikke indebærer en udelukkelsesvirkning eller en

loyalitetsforpligtelse? 3) Såfremt første spørgsmål besvares

benægtende, tilsidesætter den mængderabat, der tildeles en

konsolidator, da princippet om ikkediskriminering i artikel 12, femte

led, når dens størrelse ikke svarer til den rabat, der tildeles en

afsender, som indleverer det samme antal forsendelser, men svarer

til samtlige de rabatter, der tildeles samtlige afsendere på grundlag af

antallet af forsendelser fra hver af disse afsendere, som

konsolidatoren har indsamlet forsendelser hos?

Newby Foods

Sagen vedrører: 1. Skal ordene »muskelfibrene mister eller ændrer

deres struktur« i punkt 1.14 i bilag I til forordning (EF) nr.

853/2004 fortolkes således, at de omfatter alle tilfælde, hvor

»muskelfibrene mister eller ændrer deres struktur«, og som er synlige

ved anvendelse af standard mikroskopiteknikker? (den samme

formulering anvendes også i artikel 3(n) i forordning (EF) nr.

999/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 1923/2006). 2. Kan

et kødprodukt klassificeres som tilberedt kød som omhandlet i

16.10.14

Dom

16.10.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forenede

sager C-

482/13, C-

483/13, C-

484/13, C-

485/13, C-

487/13

T-291/11

punkt 1.15 i bilag I, når dets muskelfibre i nogen grad har mistet

eller ændret deres struktur, hvilket er synligt ved anvendelse af

standard mikroskopiteknikker? 3. Såfremt spørgsmål 1 skal besvares

benægtende, og spørgsmål 2 skal besvares bekræftende, spørges: er

den grad af tabet eller ændringen af muskelfibrenes struktur, der er

tilstrækkelig til at kræve, at kødproduktet klassificeres som

maskinsepareret kød i henhold til punkt 1.14 i bilag I, den samme

som den, der kræves for at fjerne karakteren af fersk kød i henhold

til punkt 1.15? 4. I hvilket omfang skal karakteren af fersk kød være

mindsket, før den kan siges at være fjernet som omhandlet i punkt

1.15? 5. Såfremt spørgsmål 1 skal besvares benægtende, men

spørgsmål 3 også skal besvares benægtende, spørges: (a) Hvilken

grad af ændring af muskelfibrenes struktur kræves for, at det

omhandlede produkt skal klassificeres som maskinsepareret kød? (b)

Hvilke kriterier bør anvendes af de nationale retter ved fastlæggelsen

af, om kødets muskelfibres struktur er blevet ændret i en sådan

grad?

Unicaja Banco m.fl.

Sagen vedrører: A) Når en national retsinstans tager stilling til, om

der foreligger et urimeligt kontraktvilkår om morarenter på boliglån,

skal den da, i overensstemmelse med Rådets direktiv 93/13/EØF af

5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler,

herunder især direktivets artikel 6, stk. 1, og med henblik på at sikre

beskyttelsen af forbrugere og brugere i overensstemmelse med

ækvivalens- og effektivitetsprincippet, fastslå, at det pågældende

kontraktvilkår er ugyldigt og ikke bindende, eller skal den tilpasse

vilkåret om renter og pålægge rekvirenten eller långiveren at foretage

en fornyet beregning af renterne? B) Udgør den anden

overgangsbestemmelse i lov nr. 1 af 14. maj 2013 ikke blot en klar

begrænsning af forbrugerbeskyttelsen, når retten herved

underforstået pålægges en forpligtelse til at tilpasse et urimeligt

vilkår om morarenter ved at foretage en genberegning af de fastsatte

renter og opretholde gyldigheden af en urimelig bestemmelse i

stedet for at erklære dette kontraktvilkår for ugyldigt og ikke

bindende for forbrugeren? C) Er den anden overgangsbestemmelse i

lov nr. 1 af 14. maj 2013 i strid med Rådets direktiv 93/13/EØF af

5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler,

herunder især direktivets artikel 6, stk. 1, idet den er til hinder for

anvendelsen af ækvivalens- og effektivitetsprincippet på

forbrugerbeskyt-telsesområdet og ikke giver mulighed for at

anvende den sanktion, hvorved urimelige kontraktvilkår om

morarenter, som er fastsat i aftaler om boliglån, der er indgået inden

ikrafttrædelsen af lov nr. 1 af 14. maj 2013, erklæres for ugyldige og

uden bindende virkning?

Portovesme mod Kommissionen

Påstand: Det fastslås i henhold til artikel 267 TEUF, at Europa-

Kommissionens afgørelse af 23. februar 2001 om statsstøtte nr. C

38/B/2004 (ex NN 58/2004) og nr. C 13/2006 (ex N 587/2005)

om Italiens statsstøtte til bl.a. sagsøgeren er ulovlig, og at den derfor

annulleres fuldstændigt eller i det omfang, det anses for rimeligt.

Subsidiært og udelukkende i tilfælde af, at den principale påstand

ikke tages til følge 1) fastslås det, at afgørelsen er ulovlig, i det

omfang, den pålægger tilbagesøgning af støtten på grund af

tilsidesættelse af det almindelige princip om beskyttelse af den

berettigede forventning.

Sagsøgte tilpligtes at betale alle sagens omkostninger, idet

sagsøgeren forbeholder sig muligheden for at indbringe et særskilt

erstatningssøgsmål.

16.10.14

Dom

16.10.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-308/11

C-252/13

C-302/13

Eurallumina mod Kommissionen

Påstand: Principalt, den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed

for så vidt angår Eurallumina. Subsidiært annulleres artikel 2 i den

anfægtede afgørelse, i forbindelse med foranstaltningen på grundlag

af 2004- dekretet, og følgelig artikel 3 i den anfægtede afgørelse

vedrørende tilbagesøgningskravet over for Eurallumina. Mere

subsidiært annulleres artikel 3 i den anfægtede afgørelse for så vidt

angår den del, der vedrører tilbagesøgningskravet over for

Eurallumina. Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-

Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet

om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), idet det

har opretholdt bestemmelser i de nederlandske retsforskrifter, der er

i strid med dette direktivs artikel 1, stk. 2, litra a) og b), artikel 15 og

artikel 28, stk. 2.

Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

flyLAL-Lithuanian Airlines

Sagen vedrører: 1) Skal en sag, hvori der nedlægges påstand om

erstatning for skade og tab og om, at de sagsøgtes adfærd, bestående

i indgåelse af en ulovlig aftale og misbrug af en dominerende stilling,

erklæres ulovlig, og som er støttet på anvendelsen af almengyldige

retsakter i en anden medlemsstat, anses for en

civil- eller handelsretlig sag i den forstand, hvori udtrykket er

anvendt i Rådets forordning (EF) nr. 44/2011, når der henses til, at

ulovlige aftaler er ugyldige fra tidspunktet for deres indgåelse, og at

vedtagelsen af en retsregel derimod er en statslig handling på det

offentligretlige område (acta iure imperii), som er underlagt de

folkeretlige regler om staters jurisdiktionelle immunitet over for

retter i andre stater? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende (dvs. hvis der er tale om en civil- eller handelsretlig sag

i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordningen), skal

erstatningssøgsmålet da anses for en sag vedrørende gyldigheden af

beslutninger truffet af selskabsorganer i henhold til forordningens

artikel 22, stk. 2, hvorved der er mulighed for ikke at anerkende

retsafgørelsen i medfør af forordningens artikel 35, stk. 1? 3)

Såfremt genstanden for erstatningssøgsmålet henhører under

anvendelsesområdet for forordningens artikel 22, stk. 2,

(enekompetence), har retten i den stat, hvori der anmodes om

anerkendelse, da pligt til at efterprøve, om der foreligger sådanne

omstændigheder som er opregnet i forordningens artikel 35, stk. 1, i

forbindelse med anerkendelsen af en retsafgørelse, hvorved der er

iværksat foreløbige og sikrende retsmidler? 4) Kan klausulen om

grundlæggende retsprincipper i forordningens artikel 34, stk. 1,

fortolkes således, at anerkendelsen af en retsafgørelse, hvorved der

er iværksat foreløbige og sikrende retsmidler, er i strid med de

grundlæggende retsprincipper (ordre public) i en medlemsstat, 1)

hvis det primære grundlag for iværksættelsen af de foreløbige og

sikrende retsmidler er det påstævnte beløbs anseelige størrelse, uden

at der er foretaget en rimelig og begrundet beregning heraf, og 2)

hvis anerkendelsen og fuldbyrdelsen af den pågældende retsafgørelse

kan påføre de sagsøgte parter et tab, som sagsøgeren – et selskab,

der er erklæret konkurs – ikke har mulighed for at erstatte i tilfælde

af, at erstatningssøgsmålet forkastes, hvilket kan have indvirkning på

de økonomiske interesser hos den stat, hvori der anmodes om

anerkendelse, hvorved statens sikkerhed således bringes i fare,

Dom

16.10.14

Dom

22.10.14

Dom

23.10.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-461/13

C-510/13

henset til at Republikken Letland ejer 100% af aktierne i Lidosta

Rīga og 52,6% af aktierne i AS Air Baltic Corporation?

Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000

om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske

foranstaltninger, senest ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 fortolkes således, at

medlemsstaterne – med forbehold for undtagelser – er forpligtede

til at nægte at godkende et projekt, såfremt det kan medrøre en

forringelse af tilstanden for et overflade-vandområde, eller er denne

bestemmelse alene udtryk for en målsætning for

vandområdeplanen? 2) Skal begrebet »forringelse af tilstanden« i

vandrammedirek-tivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), fortolkes

således, at det alene omfatter skadelige ændringer, der fører til en

lavere klassifikation i henhold til direktivets bilag V? 3) For det

tilfælde, at spørgsmål 2 skal besvares benægtende, spørges: Under

hvilke forudsætninger foreligger der en »forringelse af tilstanden«

som omhandlet i vandramme-direktivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr.

i)? 4) Skal vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii),

fortolkes således, at medlemsstaterne – med forbehold for

undtagelser – er forpligtede til at nægte at godkende et projekt,

såfremt det indebærer risiko for, at der ikke opnås henholdsvis en

god tilstand for overfladevand eller et godt økologisk potentiale og

god kemisk tilstand for overfladevand på det relevante tidspunkt i

henhold til direktivet, eller er denne bestemmelse alene udtryk for

en målsætning for vandområdeplanen?

E.ON Földgáz Trade

Sagen vedrører: 1) Finder de bestemmelser, der fastlægger, hvem der

kan anlægge sag i

henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked

for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF (herefter »2003-

direktivet«) i forbindelse med en administrativ afgørelse, der blev

vedtaget, mens dette direktiv var i kraft, anvendelse, eller skal der i

det verserende søgsmål tages hensyn til bestemmelserne i artikel 41 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli

2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om

ophævelse af direktiv 2003/55/EF (herefter »2009-

direktivet«), som trådte i kraft under sagens behandling, under

hensyntagen til bestemmelsen i dets artikel 54, stk. 1, andet afsnit,

hvorefter de nævnte bestemmelser finder anvendelse fra den 3.

marts 2011? 2) Såfremt 2009-direktivet skal anvendes, kan en

godkendt operatør, som har en økonomisk interesse, som den i

denne sag foreliggende, i forbindelse med en appel iværksat til

prøvelse af en afgørelse, som godkender en netkodeks eller

fastlægger dens indhold, da anses for »part, der er berørt« som

omhandlet i artikel 41, stk. 17, i 2009-direktivet, eller er kun den

netoperatør, der er beføjet til at opfordre til godkendelse af

kodeksen, en berørt part? 3) Såfremt 2003-direktivet skal anvendes,

er godkendelsen eller ændringen af netkodeksen, som den, der har

fundet sted i den foreliggende sag, da omfattet af de tilfælde, der er

omhandlet i artikel 25, stk. 5 eller 6, for så vidt det henviser til

vurderingen af ansøgninger om reservekapacitet? 4) Såfremt der er

tale om et tilfælde, der er omfattet af artikel 25, stk. 6, i 2003-

direktivet, kan en godkendt operatør, som har en økonomisk

interesse som den i denne sag foreliggende, i forbindelse med en

appel iværksat til prøvelse af en afgørelse, som godkender en

netkodeks eller fastlægge dens indhold, da anses for en »berørt part«,

23.10.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller er kun den netoperatør, der er beføjet til at opfordre til

godkendelse af kodeksen, en berørt part? 5) Hvordan skal artikel 25,

stk. 11, i 2003-direktivet, i henhold til hvilken de klager, som der

henvises til i stk. 5 og 6, ikke udelukker anvendelse af retsmidler i

henhold til fællesskabsretten og national ret, fortolkes, hvis det af

svarene på ovenstående spørgsmål fremgår, at national ret

underlægger anlæggelsen af søgsmål strengere krav end dem, der

følger af direktivets eller fællesskabsrettens bestemmelser?