Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet/MAKIR/GUH
Sagsnr.: 2013-29-221-01964/Dep sagsnr: 23278
Den 13. november 2013
FVM 207
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne ametoctra-
din, azoxystrobin, cyfluthrin, cycloxydim, dinotefuran, fenbuconazol, fenvalerat,
fludioxonil, fluopyram, flutriafol, fluxapyroxad, glufosinate-ammonium, imidac-
loprid, indoxacarb, MCPA, methoxyfenozid, penthiopyrad, spinetoram og
trifloxystrobin i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer af maksimalgrænseværdier i bilag II og III til pesticid-
rammeforordning nr. 396/2005 for 19 aktivstoffer i en række afgrøder og i produkter af
animalsk oprindelse. Maksimalgrænseværdierne foreslås ændret, så de stemmer overens
med de grænseværdier, der er fastsat i Codex Alimentarius for stofferne ametoctradin,
azoxystrobin, cyfluthrin, cycloxydim, dinotefuran, fenbuconazol, fenvalerat, fludioxonil,
fluopyram, flutriafol, fluxapyroxad, glufosinate-ammonium, imidacloprid, indoxacarb,
MCPA, methoxyfenozid, penthiopyrad, spinetoram og trifloxystrobin. For 18 aktivstoffer
sættes maksimalgrænseværdierne op fra den analytiske detektionsgrænse eller fra den
hidtidige maksimalgrænseværdi. For et aktivstof sker kun justeringer af
detektionsgrænsen. Der er gennemført risikovurderinger for de anførte stoffer, og de
ændrede maksimalgrænseværdier vurderes sundhedsmæssigt acceptable. DTU
Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter.
Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed (SCoFCAH) den 18.
–
19. november 2013. En vedtagelse af forslaget
vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan derfor
støtte forslaget.
Det skal bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslin-
jer, regeringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager
om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til forordning nr.
396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på
vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv
91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).