EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 96: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/10-13

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 96
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

31. oktober 2013

Kl. 11.00

Vær. 1-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Mette Reissmann (S),

Lisbeth Bech Poulsen (SF), Per Clausen (EL), Jakob

Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Per Stig Møller

(KF) og Lars Barfoed (KF).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Desuden deltog:

Pia Adelsteen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober 2013

Forelæggelse ved statsministeren

Det Europæiske Råd 24-25/10-13 – bilag 12 (konklusioner fra

DER-mødet)

EUU alm. del (13) – bilag 27 (fortroligt) (brev fra den estiske

premierminister vedr. Det Digitale Indre Marked) (papiromdelt på

Det Europæiske Råd 24-25/10-13 – bilag 5) (dtfo.ft.dk)

EUU alm. del (13) – bilag 38 (fortroligt) (Dansk non-paper "A

digital Europe - 10 targets to unleash the protential of digital

growth") (papiromdelt på Det Europæiske Råd 24-25/10-13 –

bilag 7) (dtfo.ft.dk)

Statsministeren:

Sidste torsdag og fredag var der møde i Det Europæiske Råd (DER),

og som jeg redegjorde for i min forelæggelse, var der tale om et møde med en bred

dagsorden. Det var overordnet et topmøde, som stod i vækstens tegn. Vi drøftede blandt

andet, hvordan vi styrker den digitale økonomi, får flere unge i job, letter administrative

byrder for virksomheder og giver SMV’er bedre adgang til finansiering, så de kan finan-

siere deres gode ideer. I min afrapportering i dag vil jeg fokusere på diskussionerne om

digitalisering, det økonomiske samarbejde, det østlige partnerskab og flygtningesituatio-

nen i Middelhavsområdet. Til sidst vil jeg berøre spørgsmålet om overvågning, som sær-

lig i mediedækningen af topmødet kom til at fylde meget.

Digitalisering og innovation

Statsministeren:

Det var tydeligt, at alle stats- og regeringschefer er oprigtigt optaget af

at udnytte de muligheder, der ligger i et mere digitalt Europa. Europa er sakket bagud på

det digitale område i den globale konkurrence, på trods af at digitalisering rummer et

kæmpe potentiale for at skabe mere vækst og sikre nye arbejdspladser. Derfor skal vi

turde mere. Jeg opfordrede på mødet til, at vi er mere ambitiøse, når det gælder digitali-

sering, og jeg er meget tilfreds med, at det i konklusionerne fra topmødet er lykkes os at

få opbakning til to danske forslag til, hvordan vi arbejder videre. For det første har vi på

162

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 96: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/10-13

5. Europaudvalgsmøde den 31/10-2013

dansk opfordring sat os et mål om, at vi skal tænke digitalt, når vi laver EU-lovgivning, så

borgere og virksomheder kan kommunikere digitalt med offentlige myndigheder i stedet

for at bruge tid og penge på at indsende bunker af papir. Der er enighed i DER og Kom-

missionen om, at Rådet skal arbejde videre med den idé. For det andet blev det på dansk

foranledning understreget, at Rådet skal arbejde videre med de mange ideer, som Dan-

mark og de øvrige medlemslande spillede ind med før topmødet. Det blev også fastlagt,

at DER vil følge op på arbejdet i 2014, og jeg håber, at vi i den forbindelse også kan gå

videre med nogle af de forslag til ambitiøse mål, vi fra dansk side har foreslået i det idé-

papir – det såkaldte nonpaper – som vi kom med forud for mødet.

Per Stig Møller

fandt det vigtigt at fremrykke etableringen af højhastighedsnet, da det

vigtigste element i digitaliseringen af økonomien er den digitale infrastruktur, og han

spurgte om, hvad regeringen har gjort for at udbygge den. Det kan kun lade sig gøre at

digitalisere økonomien, hvis nationalstaterne investerer i det, og Per Stig Møller mente, at

etablering af højhastighedsnet var en bedre grund til at grave hele Danmark op end at

give plads til flere biler, som man gør det nu. Han nævnte også, at man er langt bagefter

hvad cloud computing angår. De enkelte lande skal støtte europæisk cloud-partnerskab,

og Per Stig Møller spurgte om, hvad regeringen havde gjort for det.

Statsministeren

mente, at regeringen allerede var ambitiøs. Den ønsker en digital infra-

struktur i verdensklasse og er opmærksom på de regionale og lokale forskelle, der er på

området. I marts 2013 lancerede regeringen sit udspil ”Bedre bredbånd og mobildækning

i hele Danmark”, der indeholder 22 forslag til, hvordan mobil tale- og bredbåndsdækning i

hele landet kan fremmes. Udspillet omfatter også cloud computing. Regeringen vil gerne

drøfte, om der er behov for flere initiativer til digital infrastruktur. Som et af otte vækst-

team findes IKT vækstteam, der skal se på området. Regeringen er konstant i gang og

lytter gerne til forligsparterne på området.

Det økonomiske samarbejde

Statsministeren:

Jeg vil fremhæve to ting fra vores diskussion om økonomiske emner.

For det første bekræftede alle stats- og regeringscheferne, at bekæmpelsen af ungdoms-

arbejdsløsheden har topprioritet. Vi skal hurtigt gennemføre vores garanti om at give alle

unge et tilbud om uddannelse eller beskæftigelse. Der er alt for mange ledige unge i Eu-

ropa, og det er Europas dårlige samvittighed. Derfor skal vi udnytte vores fælles værktø-

jer bedst muligt, så vi kan give de unge en ordentlig chance her i livet, og vi skal også

gøre en aktiv indsats hver for sig ude i medlemslandene. Jeg tror også, vi kan lære meget

af hinandens erfaringer, når det kommer til de unge, og derfor ser jeg også frem til at del-

tage i det ungetopmøde, som finder sted i Paris den 12. november, hvor vi skal følge op

på den erfaringsudveksling, vi havde i juli i Berlin.

For det andet vil jeg nævne, at vi havde en god diskussion om at styrke ØMU’en og

banksamarbejdet. Det er en kompleks, men også vigtig diskussion, og vi har et stort ar-

bejde foran os. Vi gik ikke i detaljer med sagen på topmødet, det gør vi til gengæld i de-

163

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 96: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/10-13

5. Europaudvalgsmøde den 31/10-2013

cember. Vi fik bekræftet, at arbejdet skal ske med fuld respekt for det indre marked, og at

der skal være åbenhed og gennemsigtighed over for ikkeeurolande. Vi var også enige

om, at arbejdet med en resultattavle for beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer

bør videreføres. Vi bekræftede desuden vores tidsplan om beslutninger på både ØMU-

og bankområdet i december. For banksamarbejdet betyder det, at direktiverne om genop-

retning og afvikling af banker og om indskydergarantien skal vedtages inden årets ud-

gang. Rådet opfordres til at nå til enighed om Kommissionens forslag til en fælles afvik-

lingsmekanisme inden årets udgang, så forslaget kan vedtages inden udløbet af den nu-

værende valgperiode.

Per Clausen

nævnte eurolandenes kontraktordninger som eksempel på den stadig

snævrere økonomiske samordning af medlemslandenes økonomiske politik. Han spurgte,

om regeringen med udgangspunkt i disse kontrakter ønsker at indgå i nye forpligtende

aftaler. Per Clausen henviste til en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der

påpeger, at EU’s stramme finanspolitik skaber arbejdsløshed – op til 20.000 arbejdsplad-

ser har den kostet Danmark. Han spurgte, om regeringen stadig mener, at det ville være

uansvarligt at lade lande som Tyskland, Danmark, Sverige, Finland og Østrig løsne fi-

nanspolitikken en smule og dermed sætte gang i den økonomiske udvikling og beskæfti-

gelsen.

Per Stig Møller

nævnte, at det var på høje tid for regeringen at få den europapolitiske

aftale på plads, når beslutningen om afviklingsmekanismen allerede skulle tages i de-

cember.

Pia Adelsteen

spurgte om, hvornår regeringen ville tage stilling til bankunionen. Indtil

videre er meldingen bare, at de tre elementer i den skal være på plads, før man vil tage

stilling.

Statsministeren

mente, at reformkontrakter og solidaritetsmekanismer kan være positive

og kan styrke gennemførelsen af centrale reformer, men at det endnu var uklart, hvordan

de skal udformes. Regeringen lægger vægt på at finde en balance mellem fælles forplig-

telser og nationalt ejerskab. Der skal differentieres, alt efter hvor alvorlig udfordringen er i

de enkelte lande. Eventuelle støttemekanismer skal være målrettede og begrænsede og

sikre, at der er sunde incitamenter. Lande, der udskyder reformer, skal altså ikke beløn-

nes. Regeringen har endnu ikke taget stilling, da de forskellige forslag til kontraktlige for-

pligtelser til at gennemføre reformer endnu er på tegnebrættet. Ikkeeurolande kan ganske

rigtigt vælge at tilslutte sig dem. Hun havde ikke set analysen fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, men regeringen ville som altid gerne styrke EU’s fokus på vækst og beskæf-

tigelse, hun troede bare ikke på, at det lader sig gøre uden sunde offentlige finanser. Hun

mente, at en vigtig forudsætning for genopretning af tillid og vækst i vores lande er at ha-

ve styr på økonomien og lave renter, der kan stimulere forbrug og investeringer. Derfor

troede hun på, at man må gennemføre strukturreformer og andre reformer, såsom folke-

skolereformen og erhvervsuddannelsesreformen, og i øvrigt tage så mange vækstska-

bende initiativer som muligt. Hun syntes, at den danske vækstplan viser, at man kan for-

bedre vækstmulighederne og samtidig efterleve EU-henstillingerne.

164

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 96: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/10-13

5. Europaudvalgsmøde den 31/10-2013

Statsministeren svarede Pia Adelsteen, at det ikke bliver nemt at forhandle bankpakken

færdig til topmødet i december. Der er fastlagt to møder i Økofin, og der vil også være

uformelle møder. Fra dansk side deltager man i diskussionen, men det er for tidligt at ta-

ge stilling, da der stadig er mange ubesvarede spørgsmål.

Det østlige partnerskab

Statsministeren:

På mødet gjorde vi også status for forberedelsen af topmødet om det

østlige partnerskab, der finder sted i Vilnius den 28. og 29. november, og her vil associe-

ringsaftalen med Ukraine være et vigtigt emne. Der var enighed på mødet om, at det er

vigtigt at få underskrevet aftalen med Ukraine, og om, at det vil afhænge af Ukraines

egen indsats, om det lykkes. Hvor langt Ukraine er kommet, vil vi vide mere om, når vi

modtager Kommissionens og Den Fælles Udenrigstjenestes rapport. Den vil indeholde en

vurdering af Ukraines fremskridt, hvad angår de tre kriterier, som vi tidligere har fastlagt,

nemlig fremskridt på retsområdet, valgområdet og reformdagsordenen.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om løsladelsen af Julia Timosjenko var en betingelse

for Danmarks tilslutning til en associeringsaftale med Ukraine. Det handlede for ham om

det principielle i at fængsle en tidligere regeringsleder, som han så som et billede på den

orange revolution.

Per Stig Møller

understregede vigtigheden af at få Ukraine til at knytte sig tættere til Eu-

ropa. Landet er en vigtig brik i fremtidens geostrategiske spil. Samtidig skal den ukrainske

premierminister, Viktor Janukovitj, forstå, at han ikke bare kan fængsle politiske mod-

standere.

Statsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen stadig mener, at asso-

cieringsaftalen afhænger af en samlet vurdering af landets forbedringer, herunder både

parlamentsreformer og løsning af problemet med politisk motiverede fængslinger var

elementer. Timosjenkosagen arbejder man hårdt på at løse, og statsministeren mente

ikke, det gav mening at spekulere i konkrete løsningsmodeller. Regeringen ville vurdere

sagen ud fra Kommissionens og Den Fælles Udenrigstjenestes rapport, som kommer i

midten af november, og som danner udgangspunkt for topmødet i Vilnius den 28. og 29.

november.

Jakob Ellemann-Jensen

gentog, at fængslingen af Julia Timosjenko var indbegrebet af

den tredje forudsætning, der handler om vilkårlig retfærdighed. Han mente, at regeringen

tidligere havde fremlagt løsladelsen af hende som et krav. Hvorvidt det sker, var nu en-

gang ret sort-hvidt. Jakob Ellemann-Jensen henviste til, at udenrigsministeren tidligere

har sagt, at Ukraine skal ændre på Timosjenkosagen, mens handels- og europaministe-

ren har sagt, at der jo skal sættes ind på tre områder. Han spurgte derfor, om regeringen

trækker i land? Medierne giver indtryk af, at Timosjenko står foran en løsladelse, og der

lader til at være en omvendt proportionalitet mellem regeringens holdning og det, man

165

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 96: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/10-13

5. Europaudvalgsmøde den 31/10-2013

kan læse i aviserne. Jakob Ellemann-Jensen mente, at man bør lade lande få styr på de-

res egen politiske situation, inden man knytter dem tæt til sig, og det gjaldt også Ukraine.

Hvis man undertegner associeringsaftalen i Vilnius uden at få den tredje forudsætning

opfyldt, vil det blive sværere at lykkes med det, mente han. Jakob Ellemann-Jensen gen-

tog sit spørgsmål: Vil Danmark støtte aftalen, hvis Julia Timosjenko ikke bliver løsladt?

Statsministeren

citerede fra det mandat, regeringen havde fået i oktober 2011, som hun

fandt meget fornuftigt: ”Regeringen støtter, at en associeringsaftale og en dyb og omfat-

tende frihandelsaftale mellem EU og Ukraine kan færdigforhandles og undertegnes, da

det kan være en aftale af vigtig strategisk betydning for Ukraine og EU. En aftale kan fun-

gere som en central drivkraft for at fastholde Ukraine på vejen mod et tættere samarbejde

med EU, herunder en tilnærmelse af EU’s principper og værdier. Regeringen støtter sam-

tidig, at EU fastholder de stærke politiske signaler til Ukraine om behovet for at landet

gennemfører politiske og økonomiske reformer og efterlever internationalt anerkendte

principper på retsstats- og menneskerettighedsområdet.” Det var jævnfør dette mandat

fortsat regeringens opfattelse, at en dansk undertegnelse kommer an på en samlet vurde-

ring på de tre nævnte områder. Vedrørende de politisk motiverede retssager presser re-

geringen fortsat på for at finde en løsning, ikke mindst i Timosjenkosagen. Præsident Ja-

nukovitj havde den 17. oktober meddelt, at han vil lade Timosjenko rejse til udlandet for at

få lægehjælp, hvis det ukrainske parlament vedtager den lov, der gør det muligt. Det er

positivt, men stadig kun en hensigtserklæring, som skal følges op med handling. Statsmi-

nisteren håbede, det ville ske inden topmødet i Vilnius. Da mange spørgsmål stadig var

uafklarede, kunne hun ikke svare klart ja eller nej på Jakob Ellemann-Jensens spørgs-

mål, og hun undrede sig over, om Venstre selv kunne det.

Jakob Ellemann-Jensen

ærgrede sig over statsministerens polemiske retorik - hver

gang, man løber tør for ideer, sender man spørgsmålet tilbage til spørgeren. Desværre

var det for tiden ikke op til Venstre at afgøre Danmarks politik på området, men han var

enig med Per Stig Møller i, at det er geopolitisk vigtigt at lave tilknytningen mellem EU og

Ukraine. Han kendte også godt mandatet, men det ændrer ikke ved, at Timosjenkos

fængsling er et billede på hele problemet. Han tolkede statsministerens uklare svar som

et nej til, at løsladelsen er en betingelse.

Per Stig Møller

bemærkede, at mandatet var fra før, regeringen blev tør bag ørerne, og

måske burde det fornyes. Per Stig Møller gik også ind for diplomatisk tvetydighed og

krævede derfor ikke et endeligt svar på, hvad betingelserne for associeringsaftalen skulle

være – det ville være forkert at kræve på et åbent møde. Han anbefalede bare, at man

fastholder presset og støtter Alexander Kwasniewskis, Pat Coxs og Joachim Gaucks for-

søg på at løse problemet.

Statsministeren

havde ikke været ude på at fornærme Jakob Ellemann-Jensen, men

syntes heller ikke, det var helt irrelevant at spørge om, hvad Venstre ville. Hun kvitterede

for Per Stig Møllers tydelige svar. Danmark arbejder på de tre områder, EU har fastlagt,

og som Per Stig Møller opfordrede til, vil regeringen presse på for at finde en løsning på

166

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 96: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/10-13

5. Europaudvalgsmøde den 31/10-2013

de politisk motiverede retssager, ikke mindst Timosjenkosagen. Hun var ikke sikker på, at

de var så uenige, når det kom til stykket.

Migrationspres

Statsministeren:

Så er der spørgsmålet om migrationspresset på Europa, som vi havde

en god diskussion af på mødet. Det skete på baggrund af den helt forfærdelige ulykke

ved Lampedusa. Jeg og mine kolleger i DER er enige om, at vi bør gøre, hvad vi kan for

at undgå, at sådanne menneskelige tragedier gentager sig. Vi er enige om, at der er be-

hov for en omfattende indsats, som spænder lige fra grænseovervågning over bedre

modtagelse og registrering af immigranter til en effektiv indsats i nærområderne. Det er

alle områder, hvor både EU og Danmark i forvejen gør en stor indsats, men vi er også

parate til at gøre mere, hvis der er behov for det. For at se på, hvordan vi kan gøre den

europæiske indsats endnu mere effektiv, nedsatte justitsministrene på deres møde den 7.

og 8. oktober som bekendt en hurtigtarbejdende task force. Den har allerede haft sit før-

ste møde, og DER bad taskforcen om at aflægge rapport forud for vores næste topmøde i

december. I øvrigt vil hele samarbejdet på justits- og indenrigsområdet inklusive migration

blive et hovedtema på vores topmøde i juni næste år.

Per Clausen

spurgte, om det var rigtigt forstået, at man først til næste sommer vil komme

med bud på løsninger på den katastrofale situation i Sydeuropa. Det forekom ham lang-

sommeligt, selv på den baggrund at problemet har eksisteret længe, uden at nogen har

gjort noget ved det.

Statsministeren

svarede, at den hurtigtarbejdende taskforce om Middelhavs-

problematikken skal rapportere i december, og at tragedien kommer på dagsordenen til

topmøderne både i december og i juni. På alle områder, f.eks. Frontex-samarbejdet, vil

regeringen gøre mere, hvis det er nødvendigt. EU har også tidligere gjort noget ved det,

understregede hun.

Per Clausen

spurgte, om der ikke kan indføres mere solidariske principper for flygtninge-

strømmene. Man har gjort meget for at undgå, at de kommer – f.eks. havde EU i sin tid

en aftale med Gaddafi om at holde flygtningene tilbage – og der er også mere fornuftige,

forebyggende foranstaltninger, der skal skabe udvikling i de nordafrikanske lande, men

ingen af metoderne kan stoppe flygtningestrømmen. Derfor spurgte han, om regeringen

stadig mener, at det er de sydeuropæiske landes opgave at sikre disse mennesker et

sted at opholde sig. Kunne man ikke forestille sig lidt mere solidaritet i EU?

Overvågning

Statsministeren:

Til sidst vil jeg kommentere på sagerne om overvågning, som også

blev diskuteret på vores møde. Kansler Merkel og præsident Hollande orienterede om de

sager, som kører i de to lande, og om deres dialog med USA. Som opfølgning blev vi

167

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 96: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/10-13

5. Europaudvalgsmøde den 31/10-2013

enige om en stærk og solidarisk fælles erklæring. Det er en erklæring, som vi udtrykkeligt

støttede fra dansk side, og som bl.a. understreger den dybe bekymring, som sagens ud-

vikling har vakt i Europa. Erklæringen henviser også til det tætte forhold mellem Europa

og USA, og til at partnerskabet skal baseres på respekt og tillid, også når det angår sam-

arbejdet på efterretningsområdet. Efterretningsindsamling beskrives i erklæringen som et

vitalt element i kampen mod terror, og mangel på tillid kan påvirke samarbejdet negativt.

Endelig understreges også vigtigheden af den nuværende arbejdsgruppe mellem EU-

medlemsstater og USA om databeskyttelse, som opfordres til hurtige fremskridt. Desuden

noterede vi os, at Tyskland og Frankrig vil have en bilateral dialog med USA om en fælles

forståelse på området inden årsskiftet. Vi vil naturligvis følge kontakterne nøje i måneder-

ne fremover, men det er endnu uvist, hvad dialogen vil munde ud i.

Der er samlet set tale om en stærk politisk erklæring. Jeg vil også gerne slå fast, at jeg

udmærket godt forstår, at sagen bekymrer mange mennesker. Som jeg også tidligere har

sagt, har jeg fuld forståelse for, at kansler Merkel udtrykker skuffelse over den mulige

aflytning af hendes telefon. Hvis det er rigtigt, er den form for systematisk aflytning af en

tæt allieret selvfølgelig uacceptabel. Regeringen har på et tidligt tidspunkt, da vi hørte om

beskyldninger om mulig overvågning af EU’s institutioner, taget sagen op med USA, når

vi har haft mulighed for det, og vi har støttet EU-kravet om svar fra USA. Det har været

vores klare holdning fra starten, og det er det fortsat. Jeg tog også selv sagen op på mø-

det med præsident Obama i Stockholm den 4. september, og derfor er der heller ikke

nogen i hverken Bruxelles eller Washington, som kan være i tvivl om, hvad vi fra dansk

side mener i denne sag.

Per Clausen

glædede sig over, at man i det mindste i Washington og Bruxelles var klar

over, hvad statsministeren mener om USA’s overvågning i Europa.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte om, hvad statsministeren mente om den tysk-franske

henvendelse til USA.

Per Stig Møller

mindedes, hvor ivrige Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti som

oppositionspartier havde været efter undersøgelser, dengang der var mistanke om hem-

melige forhør i det danske luftrum. Efter undersøgelserne var foretaget, havde man end-

da uden held undersøgt undersøgelserne for at se, om Per Stig Møller kunne bures inde.

Per Stig Møller understregede, at terrorisme skal bekæmpes med respekt for menneske-

rettighederne og retsstatsprincipperne, og at amerikanerne skal have forklaret, at det og-

så gælder i Danmark. Han roste statsministeren for ikke at være løbet med de mest hy-

steriske i Europa. Europaparlamentsformand Martin Schultz, der måske bliver Kommissi-

onsformand, vil eksempelvis stoppe frihandelsforhandlingerne. Det advarede Per Stig

Møller imod, de to ting har intet med hinanden at gøre. Han bad statsministeren bekræfte

dette synspunkt og bakkede derudover op om en eventuel protest.

Statsministerens

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at hvis oplysningerne om aflytning af

kansler Merkels telefon er korrekte, er regeringen som sagt stærkt optaget af det. Dan-

mark støtter EU-landenes fælles erklæring til USA, som understreger, at det ikke kun er

168

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 96: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/10-13

5. Europaudvalgsmøde den 31/10-2013

et bilateralt problem. Danmark deltager ikke på nuværende tidspunkt i den dialog, Tysk-

land og Frankrig har med USA, fordi der, som PET og justitsministeren havde sagt, ikke

er grund til at tro, at amerikansk efterretningsaktivitet har været rettet mod Danmark og

danske interesser. Derudover er det uvist, hvad initiativet skal udmunde i. Af erklæringen

fremgår det kun, at Tyskland og Frankrig vil have en bilateral dialog med USA, som skal

munde ud i en forståelse af de gensidige forbindelser på området. Danmarks holdning

har fra starten været, at det skal tages op mellem EU og USA. Det havde statsministeren

som sagt gjort på sit møde med den amerikanske præsident Obama. Ingen er altså i tvivl

om den danske holdning til sagen. Hun bekræftede Per Stig Møller i, at overvågningssa-

gen ikke skulle blandes sammen med frihandelsforhandlingerne. Der er brug for vækst og

beskæftigelse i Europa, og der er ingen forbindelse mellem de to ting. Frihandel er en

EU-kompetence, mens efterretning er en national kompetence.

Per Clausen

spurgte, om det var et generelt princip eller en særregel for USA, at over-

holdelse af retsstatsprincipper og frihandelsforhandlinger overhovedet ikke skal blandes

sammen. Kan man være sikker på, at der ingen sammenhæng er, når man forhandler

med en part, som muligvis overvåger en?

Statsministeren

svarede Per Clausen, at regeringen bakker op om EU-USA-

arbejdsgruppen. Hun kunne ikke se, at det i den konkrete sag kan bidrage til den udvik-

ling, man ønsker i Europa, at blande frihandelsaftalen og overvågningssagen sammen.

Per Clausen

kunne ikke udelukke, at det ville være skadeligt for frihandelsaftalen, hvis

man blander overvågningssagen sammen med den. Han mente dog, at det kunne disku-

teres, om aftalen ville være til fordel for Danmark, EU og USA. Per Clausen spurgte, om

de økonomiske gevinster ved en frihandelsaftale underminerer kravet om overholdelse af

retsstatsprincipperne. Hvis ikke det var tilfældet, hvorfor stiller man så ikke de krav til

USA? Hvis overvågningen af private borgere, institutioner og virksomheder har fundet

sted, forstod han ikke, at statsministeren svarede, som hun gjorde.

Per Stig Møller

nævnte, at der er blevet arbejdet på frihandelsaftalen siden 2002-2003,

og understregede, at den ikke skal blive prisgivet. Som en god allieret kan man sige til,

når den anden part træder over stregen, men det har intet at gøre med de andre ting,

man arbejder sammen om. Han var glad for, at statsministeren var enig i det.

Statsministeren

svarede Per Clausen, at regeringen ikke bare har sagt pyt til de be-

skyldninger, der har været om overvågning af EU’s institutioner. Det er derfor, regeringen

støtter EU-USA-arbejdsgruppen, derfor den danske udenrigsminister har nævnt overvåg-

ningen for den amerikanske udenrigsminister, og derfor hun selv har nævnt det for den

amerikanske præsident. Det man kan diskutere, er, om det skal blandes sammen med

øvrige samarbejder med USA, og her syntes hun, at frihandelsaftalen er en enorm fordel

for Europa. Det kan ikke komme som en overraskelse, at der samarbejdes med tjenester

i andre lande i konkrete sager og til fordel for danske interesser. Det foregår naturligvis

inden for lovens rammer, og aflytning af telefoner i Danmark kræver selvfølgelig en dom-

merkendelse. Udenlandske efterretningstjenester kan heller ikke sættes til at lave noget,

169

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 96: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/10-13

5. Europaudvalgsmøde den 31/10-2013

som de danske efterretningstjenester ikke selv må foretage sig. Kontroludvalget i Folke-

tinget og nu også tilsynsmyndigheden, der er uafhængig, sikrer, at efterretningstjenester-

ne behandler personoplysninger korrekt. Tilsynet kan til enhver tid få oplysninger og alt

det materiale, det skal bruge til sit virke.

REFIT-meddelelsen

Statsministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse, men besvarede spørgsmål.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte til REFIT – kommissionsformand Manuel Barrosos op-

fordring til, at visse områder ikke reguleres i fællesskab. Han spurgte, om der var blevet

afholdt et møde om en meddelelse fra den britiske premierminister James Cameron, og

om Danmark i så fald havde deltaget i det. Initiativet er en udløber af Camerons eget initi-

tativ til at få det britiske erhvervslivs bud på, hvad der skal reguleres på hvilke niveauer.

Statsministeren

svarede, at regeringen bakker op om Kommissionens REFIT-

meddelelse, der handler om at forenkle EU-regulering generelt. Briterne har lavet en så-

kaldt taskforce-rapport om at begrænse EU-bureaukratiet, som David Cameron præsen-

terede for pressen under topmødet. Der er gode takter i den, regeringen er f.eks. enig i,

at slutbrugerne skal inddrages. Men rapporten indeholder også forslag, regeringen ikke

støtter, bl.a. de forslag, der vil påvirke miljølovgivningen. For regeringen er smart regule-

ring ikke lig med deregulering og skal ikke gå ud over forbrugerbeskyttelse, miljø og ar-

bejdsmiljø.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte om, hvilke af Storbritanniens forslag statsministeren

gik ind for. Kønskvoter eller andet?

Statsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen bakker op om de kon-

krete initiativer til smart regulering, og at regeringen støtter REFIT-meddelelsen. Hun

henviste til erhvervs- og vækstministeren for en diskussion af detaljerne. Erhvervs- og

vækstministrene skulle, så vidt hun var orienteret, diskutere det på deres rådsmøde i no-

vember.

Mødet sluttede kl. 12.50.

170