PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del EU-note E 31
Offentligt

Europaudvalget og Udenrigspolitisk Nævn

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

27. august 2014

Tredje runde i den britiske kompetenceundersøgelse

Sammenfatning

Der er ikke meget hjælp at hente for premierminister David Cameron i

denne tredje runde af komptenceundersøgelsen, når han skal formulere

en liste af kompetencer, som bør hentes hjem til UK. Som de to foregå-

ende runder viser undersøgelsen, at kompetencebalancen i store træk er

passende og fokuserer i stedet på det politiske indhold.

Indledning

I tredje runde af den britiske undersøgelse af kompetencebalancen mellem EU

og UK offentliggjorde regeringen den 22. juli 2014 rapporter på 11 forskellige

politikområder.

Rapporterne bygger som de foregående 14 rapporter på

Undersøgelsens baggrund og opbygning er beskrevet i EU note 24 af 3. april 2013:

http://www.euo.dk/upload/application/pdf/c366de7d/12E24.pdf?download=1

Resultaterne af første runde er beskrevet i EU note 45 af 24. juli 2013:

http://www.euo.dk/upload/application/pdf/c366de7d/12e45.pdf?download=1.

Mens resultaterne af anden runde er beskrevet i EU note 14 af 10. marts 2012:

http://www.euo.dk/upload/application/pdf/a1be4855/13E14.pdf?download=1

1/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mundtlige og skriftlige bidrag fra erhvervsliv, ngo’er, eksperter, tænketanke,

politikere og borgere.

Denne note ser først på de generelle konklusioner i de 11 nye rapporter, der-

næst på den kontekst de rammer ned i form af sommerens EU-debat i UK. En

pixiudgave af rapporternes konklusioner findes i bilaget.

Det samlede billede fra tredje runde

Premierminister, David Cameron, valgte igen at publicere rapporterne op til en

mødefri periode i parlamentet. Rapporterne har derfor ikke affødt megen debat.

Det blev rapporten om fri bevægelighed, der løb med al medieomtalen, fordi

den er så kontroversiel, at dens offentliggørelse blev udskudt fra anden runde

pga. uenighed om konklusionerne mellem koalitionsparterne i regeringen.

Samlet tegner rapporterne et billede af, at fordelingen af kompetencer mellem

EU og UK er passende og i britisk interesse. Mange af konklusionerne forholder

sig kun i mindre grad til spørgsmålet om kompetencer og beskæftiger sig i ste-

det med vurderingen af, hvordan EU udøver sine kompetencer. Det er sympto-

matisk for den britiske diskussion, at det ikke handler om, hvorvidt EU-

regulering er relevant og nødvendig, men derimod om, hvorvidt man er enig i

den førte politik. Rapporterne indeholder diskussioner om lovgivningsproces-

sen, kvaliteten af lovgivningen, implementering og håndhævelse og slet og ret

en diskussion om det politiske indhold i EU’s forskellige regelsæt. Til disse

spørgsmål er der mange divergerende holdninger, der afspejler de forskellige

interesser, høringsparterne har.

Et af de gennemgående temaer er implementering. Mange finder, at EU-

regulering på et givent område er god som den er, men at problemet er mangel-

fuld implementering eller håndhævelse i andre lande samt overimplementering i

UK – med uensartede konkurrencevilkår til følge. Andre finder, at begrundelse,

formål og intentioner med EU-lovgivning ofte er på sin plads, men at reglerne

bliver for komplekse, bureaukratiske og uigennemskuelige.

Et beslægtet tema er balancen mellem på den ene side fleksibilitet til at imøde-

komme behovet for at tage lokale, regionale og nationale hensyn ved imple-

mentering, og på den anden side behovet for ensartede regelsæt for det indre

marked af hensyn til ensartede konkurrencevilkår. Her er synspunkterne delte.

Der er både tale om skriftlige høringssvar og om en række rundbordssamtaler afholdt med forskel-

lige grupper af interessenter. Rapporterne kan findes her:

https://www.gov.uk/review-of-the-balance-of-competences#semester-3

2/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle peger på, at beslutningsprocedurerne i Bruxelles er for langsommelige,

andre at kvaliteten af lovgivningen er for dårlig på grund af for mange kompro-

miser og for dårlige konsekvensanalyser fra Kommissionen.

Det har ikke været lige nemt for ministeriernes embedsmænd at udarbejde rap-

porterne; særlig ikke på emner, hvor EU’s udøvelse af kompetencer vurderes

som kontroversiel. Mens der er konsensus på f.eks. det indre marked for ser-

viceydelser og konkurrenceregler, spænder områder som energi samt social og

arbejdsmarked over mange modstridende synspunkter.

EU-debatten i Storbritannien sommeren 2014

Mens denne tredje runde har fået begrænset medieomtale, har debatten om

Storbritanniens fremtidige forhold til EU været alt andet end begrænset. Came-

rons nederlag i udpegning af Juncker som Det Europæiske Råds kandidat til

kommissionsformandsposten ved topmødet den 27.-28. juni har fyldt medierne,

hvor flere satte spørgsmålstegn ved hans evner til at samle allierede omkring

reformdagsordenen.

Umiddelbart efter topmødet i juni kom der en kraftig advarsel mod britisk EU-

exit (såkaldt ”Brexit”) fra John Cridland, der er leder af CBI (Conferederation

British Industry,

UK’s største erhvervsorganisation). Vores EU-medlemskab er

drivkraften for vækst, jobs og international konkurrenceevne, sagde han og

gjorde klart, at CBI vil lobbye for, at UK forbliver i et reformeret Europa.

Skyggen fra europa-parlamentsvalget, der bød på et nederlag til de to rege-

ringspartier og en sejr til EU-modstanderne i UKIP,

har præget regeringens

sommermeldinger. Først lavede premierministeren en større regeringsrokade

med en ny udenrigsminister, Philip Hammond, der bliver anset for at være mere

EU-skeptisk end sin forgænger William Hague. Dernæst meldte Cameron ud, at

EU-borgere uden job vil få beskåret den periode, de kan få udbetalt børnepen-

ge og arbejdsløshedsdagpenge, fra seks til tre måneder.

Mere opsigtsvækkende var nok regeringspartneren, den proeuropæiske, libera-

le leder, Nick Cleggs sommertale om migration. Talen afslører – trods forsikrin-

ger om helhjertet opbakning til fri bevægelighed i EU - en ny linje for partiet med

fokus på bekæmpelse af illegal migration og begrænsning af indvandring fra

The Observer, 28. juni 2014

UK Independence Party

EurActive, 29. juli 2014

3/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye medlemsstater ved kommende udvidelser af EU.

Dette forslag findes også

i rapporten om fri personbevægelighed.

Sommeren har også budt på en rapport fra den proeuropæiske tænketank,

Centre for European Reform, der vurderer de økonomiske omkostninger for

Storbritannien ved at træde ud af EU.

Rapporten finder få fordele og mange

omkostninger ved Brexit. Den fokuserer på, at UK vil skulle vælge mellem enten

at miste adgang til det indre marked eller bevare denne adgang ved en ordning

i stil med Norges tilknytning gennem EØS-samarbejdet, der betyder, at Norge

gennemfører meget EU-lovgivning, som landet ingen indflydelse har på.

Også Londons borgmester, den konservative Boris Johnson, har fremlagt et

studie fra sin økonomiske rådgiver, der opstiller fire scenarier:

1. UK forbliver i et reformeret EU.

2. UK forlader EU, men fastholder et godt forhold til EU, forfølger vækst-

politikker og åbner for økonomisk samarbejde med omverdenen.

3. UK forbliver i EU uden reformer (”business as usual”).

4. UK forlader EU på dårlige vilkår og uden åbne, vækstfokuserede økonomi-

ske politikker.

Boris Johnsons melding var, at han med både hjerte og hjerne mener, at det

første scenarie er det bedste for UK, men at det andet kommer ind som en ”clo-

se second”. Det står i modsætning til Cameron, der ikke har afsløret, hvorvidt

han vil anbefale Brexit, hvis forhandlinger i EU om reformer mislykkes. Johnson

understregede, at briterne ikke skulle være bange for dette andet scenarie, da

der kan ligge en ”great and gloriuos” fremtid for UK uden for EU, hvis man åb-

ner op for handel med resten af verden.

Få dage efter meldte han sit kandida-

tur til parlamentet.

For en gennemgang af rapporterne fra Centre for European Reform og Boris

Johnson, se EU Note nr. E 32 af 27. august 2014.

Foreløbige tanker om reform af EU

Det helt centrale spørgsmål er, hvilke reformer af EU de britiske konservative

har i tankerne. Med denne tredje ud af fire runder, hvor 25 ud af 32 rapporter er

Nick Clegg, 5. august 2014:

http://www.libdems.org.uk/nick_clegg_s_immigration_speech#

Centre for European Reform: ”The economic consequences of leaving the EU. Juni 2014:

http://www.cer.org.uk/sites/default/files/publications/attachments/pdf/2014/report_smc_final_report_j

une2014-9013.pdf

Rapport og resume kan findes her:

http://www.london.gov.uk/priorities/business-economy/vision-

and-strategy/the-europe-report

4/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udarbejdet, står det klart, at Cameron ikke får en brugbar liste over kompeten-

cer, der bør hives hjem til UK. Spørgsmålet er derfor, hvad der skal forhandles

om, hvis han genvinder regeringsmagten og som lovet vil genforhandle betin-

gelserne for britisk EU-medlemskab med det øvrige EU forud for en folkeaf-

stemning om dette.

Det indså Cameron givetvis allerede i marts 2014 efter anden runde. Han for-

mulerede nemlig en række mere eller mindre konkrete krav i en artikel i Daily

Telegraph. Disse kan ses her:

http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/eureferendum/10700644/David-

Cameron-the-EU-is-not-working-and-we-will-change-it.html

Michael Emerson fra Centre for European Policy Studies har lavet en kommen-

teret gennemgang af disse reformtanker, se:

http://www.ceps.be/book/cameron%E2%80%99s-reality-check-europe

Også Londonborgmester Boris Johnson formulerer en liste med reformer i sin

rapport. Disse kan ses i resumeform her:

https://www.london.gov.uk/media/mayor-press-releases/2014/08/mayor-of-

london-focuses-on-a-win-win-future-for-london-the-uk

I bilaget nedenfor gennemgås konklusionerne i de 11 kompetencerapporter,

Med venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen

(3330)

5/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG: Hovedpointer i tredje rundes rapporter

Fri bevægelighed for personer

Som nævnt har denne rapport, der skulle være kommet i sidste runde, været

genstand for intern splid i regeringen. Ifølge britisk presse blokerede den kon-

servative indenrigsminister, Theresa May, for første udkast, hvis konklusioner

hun fandt var for positive over den frie bevægelighed. Næste udkast kaldte libe-

raldemokraternes erhvervsminister, Vince Cable, til gengæld for ren propagan-

da, fordi den var for kritisk overfor samme. Det endelige udkast er således for-

søgt afstemt, således at hver af konklusionernes sætninger indeholder både en

fordel og en ulempe. Rapportens omkvæd er ”på den ene side og på den anden

side”. Således har der været rigeligt stof til både artikler om, at rapporten doku-

menterer, hvor omfattende og problematisk EU migranter er for Storbritannien,

og artikler, der beskriver, hvorledes selvsamme rapport dokumenterer, at fri

bevægelighed i det store hele er positivt for UK.

Rapporten forsøger at være loyal overfor indkomne høringssvar, men disse

stritter i mange retninger og afslører store kløfter i britiske opfattelser af dette

emne. Positionerne er velkendte. På den ene side står dem, der mener, at EU-

borgere udgør en nettogevinst for britisk økonomi, og at britiske borgere drager

fordel af mulighederne for at rejse ud og arbejde i Europa. På den anden side

står dem, der mener, at det er urimeligt, at EU-migranter kan få velfærdsydelser

uden at have bidraget, at de er skyld i øget kriminalitet, hjemløshed og tager

arbejdet for næsen af briterne. Enighed er der dog om, at faglærte og velud-

dannede EU-borgere er en fordel for det britiske samfund. Data viser, at der er

skabt øget pres på skoler og boliger, men at der ikke er problemer med sam-

menhængskraften i lokale samfund som et resultat af fri bevægelighed.

Indre marked for serviceydelser og fri etableringsret

Denne rapport

handler om offentlige udbud, gensidig anerkendelse af kvalifi-

kationer, servicedirektivet og retten til at etablere virksomheder i andre EU-

lande. Rapporten konkluderer, at kompetencefordelingen er rigtig, og at britiske

borgere og særligt virksomheder drager fordel af det indre marked på disse

felter. Store dele af erhvervslivet så endda gerne, at EU-reglerne gik videre, så

servicemarkedet blev lige så integreret som det indre marked for varer. Der var

kritik af mangelfuld implementering af servicedirektivet i andre lande.

Se bl.a. The Guardian 22. juli 2014 og The Daily Telegraph, 22. juli 2014.

Også danske interessenter har bidraget: Dansk Industri, Dansk Erhverv og Erhvervsstyrelsen har

leveret information til rapporten om det indre marked for services.

6/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indre marked for finansielle ydelser og fri bevægelighed for kapital

Rapportens konklusion er entydig i sin vurdering af den store betydning adgang

til EU’s indre marked for finansielle tjenesteydelser har for UK. Samtidig er den

meget kritisk overfor den måde, EU i øjeblikket formulerer politik på området.

Kritikken omfatter kvaliteten, hastigheden og omfanget af regulering, ligeså vel

som processen, herunder kvalitet i høringer, konsekvensanalyser, mm. Endelig

konkluderer rapporten at de fleste mener, at svaghederne i det nuværende sy-

stem kan udbedres gennem reform – om end der er stor bekymring for bank-

unionen og udviklingen i eurozonen.

Konkurrence og forbrugerpolitik

Rapporten understreger disse politikområders nære sammenhæng med det

indre marked, der ses som en stor fordel for UK. Der er stærk konsensus om, at

konkurrenceregler er et kerneelement i det indre marked, og at lige konkurren-

cevilkår bedst sikres gennem overnational regulering. Statsstøttereglerne ses

som vigtige forhindringer for et støttekapløb mellem landene, mens lige konkur-

rencevilkår forudsætter, at medlemsstaterne ikke dømmer sig selv i statsstøtte-

sager. Dog mente nogle, at barren for, hvornår Kommissionen opfatter stats-

støtte som problematisk, er for lav.

Overordnet ses det indre markeds forbrugerbeskyttelse som en fordel for for-

brugerne og en forudsætning for et effektivt indre marked. Men der er også

kritiske kommentarer i forhold til graden af harmonisering, beslutningsproces,

implementering og håndhævelse, hvor nogle fandt, at effektiv gennemførelse af

eksisterende regler er bedre end vedtagelse af nye.

EU-budgettet

Høringssvarerne til denne rapport satte ikke spørgsmålstegn ved, at der

EU-budget finansieret af medlemsstaterne og administreret af Kommissionen,

men så derimod på, hvorledes budgettets poster prioriteres, og hvordan øko-

nomistyringen fungerer.

Nogle fandt, at det samlede budget var lavt for så stor en enhed som EU; flere,

at det var alt for højt. Der var et bredt ønske om at fokusere indsatsen på områ-

der med merværdi. Særligt forskning og uddannelse burde opprioriteres, men

også strukturfonde blev set som et gode, mens der var skepsis i forhold til udgif-

terne til landbrugsstøtten.

Flere fandt, at administrationen af budgettet både i EU-institutionerne og i med-

lemsstaterne kunne forbedres, gøres mere enkel og effektiv. Der var støtte til

Revisionsrettens arbejde og anerkendelse af at det er en svær opgave, når

store dele af midlerne administreres nationalt. Mange fandt det positivt med de

7/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flerårige finansielle perioder, men det blev påpeget, at perioder på 7 år ikke

harmonerer med Europa-Parlamentets 5-årige valgcyklus.

Regional- og strukturfonde

Denne rapport fandt opbakning til, at EU’s samhørigshedsfonde finansierer

projekter i de fattige regioner i Europa. Samtidig sættes der spørgsmålstegn

ved merværdien af midler til mere velstående regioner. Nogle finder, at UK be-

taler til EU blot for at få egne penge tilbage med betingelser tilknyttet. Rappor-

ten anerkender den svære balance mellem behov for kontrol, så svindel und-

gås, og behov for simple ansøgnings- og afrapporteringsprocedurer.

Social og arbejdsmarked

Rapporten konstaterer, at dette emne er blandt de mest kontroversielle. EU’s

kompetence er begrænset til emner som sundhed og sikkerhed på arbejdsplad-

sen, koordinering af sociale sikringsydelser ved fri bevægelighed, ligebehand-

ling, mv., idet medlemsstaterne selv har hovedansvaret for social og arbejds-

markedspolitik. Positioner i de indkomne høringssvar er meget fragmenterede

og fronterne trukket skarpt op. På den ene side mener bl.a. fagforeningerne, at

EU-regulering på feltet har gavnet britiske lønmodtagere, mens andre finder, at

EU burde være et rent økonomisk projekt. Bl.a. industrien mente, at EU-

initiativer på social og arbejdsmarked burde begrænse sig til at sikre et velfun-

gerende indre marked med fair konkurrence. Linket til det indre marked er gen-

stand for diskussion, ligesom EU’s betydning for det britiske arbejdsmarked.

Energi

Denne rapport bærer for det første præg af et væld af underemner: eksterne

relationer, forsyningssikkerhed, bæredygtighed, nye teknologier og EU’s klima-

politik. For det andet af et væld af aktører med meget forskellige interesser og

dagsordner. Rapporten diskuterer i høj grad indholdet i EU’s politikker på områ-

det, hvor mange finder, at klimapolitikken er for dyr, har utilsigtede konsekven-

ser, og at der mangler sammenhæng mellem målsætningerne. Lovgivning om

EU’s indre energimarked derimod har ført til bedre interoperabilitet og friere

konkurrence til fordel for britiske virksomheder og borgere, dog er det endnu

ikke fuldt realiseret. Behovet for, at EU taler med en stemme overfor eksterne

energileverandører, blev understreget, og fælles standarder for elprodukter

fremhævet som et gode. På emner som skifergas og CO2-lagring var der util-

fredshed med den tøvende holdning blandt andre medlemsstater.

Landbrug

Rapporten konkluderer, at der er støtte til EU’s kompetence på det indre mar-

ked for landbrugsprodukter og i forhold til globale handelsaftaler om landbrugs-

8/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

produkter. Der var en anerkendelse af, at man med de sidste 30 års reformer

med UK som en drivkraft er kommet langt i retningen af at rette op på de skade-

lige virkninger af EU’s oprindelige landbrugspolitik, men også at der endnu er et

stykke at gå ad reformvejen. Mange fandt, at EU’s landbrugspolitik fortsat er

bureaukratisk, dyr og med skadelige virkninger for miljø og biodiversitet. De

mange aktørers forskellige interesser kom til udtryk ved divergerende holdnin-

ger til flere elementer. Generelt var der en opfattelse af, at hvis UK stod uden

for EU’s landbrugspolitik, ville UK indføre sin egen - om end mere begrænsede

– landbrugsstøtte, og at EU’s indre markedsregler alligevel ville påvirke UK, blot

uden britisk mulighed for at påvirke reglerne.

Fiskeri

Kort fortalt konkluderer rapporten, at EU’s fiskeripolitik har været en fiasko både

i forhold til økonomi og fiskebestande. Dog ikke i forhold til EU’s fiskeriaftaler

med tredjelande, der ses som en fordel for UK. Samtidig er der rosende ord og

store forhåbninger til den nye reform af fiskeripolitikken fra 2013 med fokus på

regional forvaltning. Kun få stiller sig kritisk overfor EU’s kompetence på feltet.

Fundamentale rettigheder

Der er ingen konsensus om, hvor EU’s kompetence bør ligge, eller hvad der er

britisk, national interesse i forhold til grundlæggende rettigheder – udover 1)

behovet for at EU og UK overholder og fremmer menneskerettighederne, og 2)

at der bør være mekanismer på plads, der sikrer dette.

9/9