PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del EU-note E 32
Offentligt

Til Europaudvalget

Folketingets Økonomiske Konsulent

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

27. august 2014

De økonomiske konsekvenser af at UK forlader EU

Sammenfatning

Notatet behandler to analyser. Centeret for europæiske reformer

(CER) har udarbejdet en analyse af konsekvenserne af, at UK forlader

EU ved en forestående folkeafstemning. Hertil kommer, at Londons

konservative borgmester, Boris Johnson, også har fået lavet en analy-

se, primært af konsekvenserne for London, ved en udmeldelse.

CER behandler spørgsmål som handel og investeringer, regulering,

The city of London, immigration og EU’s budget. Og i alle spørgsmål

finder CER, at det ikke kan betale sig for UK at melde sig ud af EU.

Der er ingen (netto-)gevinster ved en udmeldelse.

Boris Johnson-rapporten siger, at det klart bedste for London (og UK)

er at blive i EU under forudsætning af, at EU gennemfører substantielle

reformer, både økonomiske og politiske.

Men hvis ikke der gennemføres reformer i EU, er der store gevinster

at hente for London (og UK) ved en udmeldelse under forudsætning af,

at EU behandler en udmeldelse positivt med gode ”udmeldelsesbetin-

gelser”.

1/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

I juni 2014 udgav tænketanken

Centre for European Reform

(CER) en rap-

port

om konsekvenserne for UK ved at forlade EU (også kaldt Brexit). Anled-

ningen er, at Det Konservative Parti og David Cameron, engelsk premiermini-

ster, har lovet at afholde en folkeafstemning om UK’s medlemskab af EU se-

nest i 2017.

Nedenfor følger et kort referat af CER’s rapport.

Også Londons borgmester, den konservative

Boris Johnson,

har fremlagt et

studie fra sin økonomiske rådgiver, Gerald Lyons. Rapporten hedder ”The Eu-

rope report: a win-win situation”

Rapporten beskæftiger sig dog udelukkende med

Londons

økonomiske ud-

vikling afhængig af, hvordan UK’s økonomiske reformer og EU’s økonomisk-

politiske reformer udvikler sig.

Også denne rapport vil – meget – kort blive refereret sidst i notatet.

2. EU-medlemskab er godt for Storbritanniens handel og investeringer

Medlemskab af den Europæiske Union giver adgang til det indre marked og

dermed nogle vigtige fordele: toldfrihed, ret til at sælge varer og investere i

andre medlemslande, reduktion landespecifikke regler og dermed eksportom-

kostningerne. Hermed bliver handel på tværs af landegrænserne både nem-

mere og billigere.

Kritikere af Storbritanniens medlemskab af EU mener, at Storbritannien kunne

klare sig bedre mht. handel og investeringer udenfor EU. De mener, at EU

flytter britisk handel fra billig produktion udenfor EU til dyr produktion indenfor.

Det indre marked har enten positive eller ingen effekter på varehandel

CER har opstillet en statistisk model, en såkaldt ’gravity model’, som bruges til

at undersøge, hvad medlemskab af EU har betydet for handlen. I modellen

tages højde for en lang række faktorer, som påvirker handlen, og det bliver

http://www.cer.org.uk/publications/archive/report/2014/economic-consequences-leaving-eu

http://www.london.gov.uk/sites/default/files/europe_report_2014_08.pdf

For en gennemgang af EU-debatten i UK over someren samt de seneste 11 rapporter i den bri-

tiske kompetenceundersøgelse, se EU Note nr. 31 af 27. august 2014.

2/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således muligt at estimere Storbritanniens handel med de øvrige EU-lande og

de 30 største handelspartnere udenfor EU for perioden 1992 til 2010

Estimationen viser med stor sikkerhed

en positiv effekt af Storbritanniens

medlemskab på handlen med de øvrige EU-lande.

Handlen er således hele

55 pct. højere, end man kunne forvente uden medlemskab, se figur 1.

Man kan derimod ikke konkludere, at medlemskabet har haft den betydning,

at handlen med de 30 største handelspartnere udenfor EU er vokset mindre

som følge af medlemskabet. Det er usikkerheden for stor til (den lodrette streg

angiver usikkerheden i de statistiske beregninger).

Figur 1.

Vækst i britisk varehandel med lande indenfor og udenfor EU

Kilde: Centre for European Reform, juni 2014

Note: den lodrette streg angiver metodens usikkerhed

Alt i alt viser analysen, at Storbritanniens medlemskab af EU har haft positiv

betydning for handlen.

Ikke desto mindre ved man, at landbrugsstøtte indenfor EU har flyttet handel

med landbrugsprodukter fra udenfor EU til indenfor EU, og det samme er til-

For at gennemføre analysen indgår desuden data for Storbritanniens handel med 181 andre

lande.

Estimationen er signifikant på et 0,0001 niveau.

3/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fældet med flere andre varegrupper. CER mener dog, at den dyrere produkti-

on indenfor EU’s grænser opvejes af den øgede handel med Storbritanniens

nabolande.

Ca. 40 pct. af Storbritanniens handel er indenfor service, og det tager analy-

sen ovenfor

ikke

højde for. EU har ifølge CER ikke haft succes med at libera-

lisere serviceerhverv. Dette betyder, at selvom Storbritanniens servicehandel

med EU er vokset hurtigere end med USA og BRIK-landene

, er det ikke sær-

ligt imponerende, og mere kan endnu gøres.

Storbritanniens handelsforde-

le gælder altså i mindre grad serviceerhverv.

Investeringer

Udenlandske investeringer

øger den økonomiske aktivitet, og Storbritannien

har en særlig evne til at tiltrække sig disse. Der er to primære grunde til Stor-

britanniens tiltrækningskraft: 1) Medlemskab af EU giver fri adgang til det in-

dre marked, og 2) Storbritannien udgør en engelsktalende base for ikke-

europæiske investorer i EU. Det er således en fordel for Storbritannien at bli-

ve i EU, hvor landet har nem adgang til europæiske investeringer og samtidigt

formår at tiltrække sig størstedelen af investeringerne fra udenfor EU.

Storbritannien har haft stor fordel af EU’s frie bevægelighed af service og ka-

pital fra USA og de øvrige EU-medlemslande.

Spørgsmålet er, om denne position ville gå tabt ved et eventuelt exit af EU.

CER-rapporten mener, at UK vil være mindre attraktivt at investere i for uden-

landske firmaer, der vil sælge til EU markedet.

3. Regulering

Regulering af markeder bebyrder virksomheder og hæmmer markedsfunktio-

nerne. Men markederne er sjældent perfekte og kan have skadelige effekter i

samfundet. Disse skader kan reduceres gennem regulering.

For at det europæiske, indre marked kan fungere på tværs af lande med hver

deres regulering, må der centralt formuleres nogle fælles minimumsstandar-

der. Denne centrale regulering har altså som funktion at åbne markeder og

altså ikke at begrænse dem.

Brasilien, Rusland, Indien og Kina

Her målt ved foreign direct investment

4/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at vurdere om Storbritannien vil være bedre tjent med at stå udenfor EU,

må konsekvenserne regnes sammen. Men det er meget svært at sætte tal på

de økonomiske konsekvenser af EU-lovgivning og -direktiver, og det er be-

hæftet med stor usikkerhed at lave cost-benefit-analyser.

Regulering af vare- og arbejdsmarked

Nogle kritikere mener, at EU-lovgivningen begrænser Storbritanniens økono-

miske udfoldelse, primært gennem begrænsning af handel. Ifølge CER over-

ser disse kritikere, at der vil være omkostninger ved

ikke

at have regulerede

markeder.

Desuden er britiske markeder blandt de absolut mindst regulerede i OECD-

sammenhæng, jf.

figur 2,

og EU står således kun i begrænset omfang i vejen

for mindre britisk regulering.

Figur 2.

OECD-landenes regulering af produktmarkeder

Kilde: Centre for European Reform, juni 2014

Det

britiske arbejdsmarked

er også blandt de mindst regulerede. Der er en

tendens til, at kontinentaleuropæiske lande regulerer deres arbejdsmarkeder

mere end Storbritannien gør.

Der er altså ikke nogen særlige fordele at hente ift. regulering af hverken

arbejds- eller varemarkeder ved at træde ud af EU,

skriver CER.

5/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis Storbritannien trådte ud af EU-samarbejdet, ville man desuden miste den

nemme adgang til det nogenlunde ens regulerede indre marked. Det ville be-

tyde, at Storbritanniens eksportvarer skulle leve op til visse EU-standarder.

Desuden skriver CER, at det i overvejende grad er britiske faktorer og ikke

europæiske, der begrænser den langsigtede, økonomiske vækst.

The city of London

London var allerede før Storbritanniens optagelse i EU et finansielt centrum,

og denne position er siden blevet styrket. Mange af Europas finansielle virk-

somheder søgte mod London, og samtidigt brugte ikke-europæiske virksom-

heder London som et ”brohoved” til Europa.

Inden den finansielle krise i 2008 var der bred enighed om, at hvad der var

godt for det finansielle London, var godt for Storbritannien og ligeledes også

for EU. Men dette tror man ikke længere på, særligt efter reguleringen på fi-

nansielle aktiviteter er blevet strammet af Storbritannien.

En række betingelser har i London skabt grobund for den nu omfattende fi-

nansielle aktivitet: lovgivning, åbenhed, specialister, en stærk markedsinfra-

struktur m.m. London har formået at drage fordel af finansiel deregulering i

andre lande og har blandt andet tiltrukket europæiske aktiviteter under ska-

belsen af et samlet europæisk marked. Det tyder altså på, at Londons finans-

verden har nydt godt af EU-medlemskab.

Meget af Londons vækst er dog baseret på handel mellem finansielle instituti-

oner og ikke mellem banker og deres kunder, og det er således ikke økono-

misk aktivitet, der påvirker økonomien som helhed, ligesom traditionel service

eller produktion gør.

Eurozonens

bankunion

udgør ikke en trussel mod Londons europæiske for-

rang. Britisk og kontinentaleuropæisk regulering har flyttet sig i samme retning

siden krisen – faktisk er britisk regulering strammet mere end de øvrige EU-

medlemslandes. Og hvis UK forbliver medlem af EU, kan den EU-Domstolen

anvendes til at forsvare markedsrettigheder.

Hvis UK forlader EU, vil banker flytte nogle af deres aktiviteter

ind

i EU. De

øvrige medlemslande vil insistere på, at UK følger mange regler i bytte for den

mere begrænsede adgang til europæiske markeder.

Et britisk exit vil skade

London mere, end det vil sætte byen fri.

6/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Immigration er alt i alt en god forretning

Et af de emner, der vil komme til at fylde meget i en eventuel valgkamp om at

træde ud af EU, er immigration, skriver CER. Siden optagelsen af otte central

og østeuropæiske lande i EU (A8) i 2004 er mange fra de nye medlemslande

søgt til Storbritannien, så der nu i alt er 1,1 mio. mennesker fra A8 i Storbri-

tannien. Dette skyldes blandt andet, at man, som ét af kun tre EU-landene,

ikke satte restriktioner på antallet af immigranter, da man forventede så store

migrationsstrømme.

Blandt britiske vælgere er der en frygt for, at de åbne grænser og det høje an-

tal immigranter fra hele EU vil tage job fra briterne og desuden vil presse løn-

ningerne nedad. Desuden kræver EU-regler, at immigranter fra medlemslan-

de skal have samme adgang til offentlige som briterne. Dette giver anledning

til modstand mod medlemskab af EU.

Immigranter tager ikke briternes job

Kritikere mener, at immigranters konkurrence om britiske job presser briter ud

i arbejdsløshed og presser lønningerne ned.

CER argumenterer i stedet for,

at immigranter og briter komplementerer hinanden, og at den samlede

produktivitet således øges ved immigration.

Både immigranter fra vesteuropæiske lande og A8-lande er højere uddannet

end den gennemsnitlige brite. De, der kommer fra A8, taler dog generelt dår-

ligt engelsk og har ikke forudgående erhvervserfaring. Derfor tager de typisk

lavt betalt arbejde, mens vesteuropæiske immigranter havner i højere betalte

job end den gennemsnitlige brite.

Det ses således af

figur 3,

at immigranter fra A8 er overrepræsenterede i job

med lave eller ingen uddannelseskrav (til højre i figuren). Imens er vesteuro-

pæiske immigranter overrepræsenterede i lederstillinger og job med krav til

høje uddannelser, som findes til venstre i figuren.

7/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.

Beskæftigelse blandt EU-immigranter i Storbritannien

Kilde: Centre for European Reform, June 2014

CER refererer til en række statistiske analyser, som undersøger effekten af

immigration fra A8-lande på britiske lønninger og arbejdsløshed.

Analyserne

viser generelt, at immigrationen hverken presser lønningerne ned eller

øger arbejdsløsheden blandt briter.

Tilsvarende findes der en række studier, som undersøger effekter af indvan-

dring fra de øvrige EU-lande samt fra ikke-EU-lande. Langt de fleste af disse

studier finder, at immigrationen kun har lille effekt for briternes arbejdsmulig-

heder (arbejdsløshed og lønninger). Desuden antyder CER, at vesteuropæi-

ske immigranter øger produktiviteten af britiske arbejdere ved at tilføje viden.

8/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er altså ingen negative effekter af immigration fra A8-lande og kun små

effekter af immigration fra andre lande. Samtidigt bidrager vesteuropæiske

immigranter til at øge produktiviteten. Der er således ingen grund til frygt for

EU’s åbne grænser.

EU-immigranter betaler mere end de modtager

CER refererer et studie, som undersøger EU-immigranters skattebetalinger ift.

deres modtagne ydelser for perioden 2001 til 2011. Det viser sig, at EU-

immigranternes bidrag (skatter minus overførsler) er 34 pct.

Denne undersøgelse tager dog ikke højde for, at immigranterne fra A8-lande

er unge. Man kan derfor forvente et baby-boom i nærmeste fremtid, og det vil

øge omkostningerne til uddannelse osv.

Immigrationen kan øge presset på boligmarkedet

Effekten af immigration på boligmarkedet er ikke undersøgt til bunds. Dog for-

venter man, at der frem mod 2033 vil være en årlig nettoimmigration på

157.000 personer (til England, hvor de fleste bosætter sig). Det øger efter-

spørgslen efter boliger voldsomt. Af disse kommer ca. 87.000 fra EU-lande,

og de udgør ca. 20 % af den samlede efterspørgsel efter ekstra boliger.

Man kan ikke entydigt konkludere, at immigrationen øger priserne på bolig-

markedet, men det synes rimeligt at forvente det.

Et Brexit vil reducere immigrationen. Men ifølge CER’s analyse af effekterne

på arbejdsmarkedet og boligmarkedet overskygges ulemperne ved at blive i

EU af fordelene.

EU’s budget

Det siges i rapporten, at UK vil spare ca. 0,5 pct. af BNP, hvis man slipper for

de store betalinger til EU’s budget på

brutto

£ 16 mia. årligt (netto er tallet på

ca. £ 8 mia. årligt).

Men skal man have en aftale om adgang til EU’s indre marked, som f.eks.

Norge,

giver det kun en nedsættelse på

9 pct.

Hvis man derimod satser på

en aftale som

Schweiz,

med mindre adgang til det indre marked, så er bespa-

relsen på 55 pct. af bidraget.

Rapporten går fra, at UK ønsker en aftale om adgang til EU’s indre marked

under en eller anden form.

9/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hertil kommer at uden EU’s strukturfonde, vil Nordirland og Wales blive sær-

ligt hårdt ramt. Så et eller andet beløb som kompensation, må regeringen i UK

komme op med, skriver CER.

Disse områder plus Skotland vil også blive hårdt ramt, hvis landbrugsstøtten

fra EU ophører.

Rapporten nævner, at der generelt er fordele ved at droppe de store EU-

subsidier til landbruget. Det kan føre til lavere fødevarepriser i UK. Men her

nøjes rapporten blot med at sige, at UK bliver nødt til at støtte det engelsk

landbrug med visse subsidier, for det gør de fleste andre lande, også uden for

EU.

Så alt i alt er der kun meget få – om nogen overhovedet – budgetmæssige

fordele ved at forlade EU.

7. Konklusion vedrørende CER-rapporten

I det store hele er der økonomisk set ingen åbenlyse fordele for UK ved at for-

lade EU.

Det gælder indenfor alle de områder, der undersøges i CER-rapporten, dvs.

handel og investeringer, regulering, the city of London, immigration og EU’s

budget. På disse områder vil de økonomiske fordele ved at blive i EU i varie-

rende grad være større end de eventuelle gevinster, der måtte være ved en

udmeldelse af EU, når det skal beskrives kort.

8. Hvad siger Boris Johnsons rapport?

Som nævnt i indledningen, beskæftiger Boris Johnson-rapporten sig kun med

Londons

økonomiske udvikling og

ikke,

ligesom CER-rapporten, med hele

UK’s økonomi.

Rapporten opstiller fire scenarier.

1. UK bliver i EU, men med betydelige

reformer

(’Brave new World’)

2. UK forlader EU, beholder sin goodwill og satser på

vækst og reform

(’One regime, two systems’)

3. UK bliver i et

ikke-reformeret

EU (’Business as usual’)

10/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. UK forlader EU og lider under manglende goodwill efter exit og mang-

lende evne til at positionere sig globalt (’Inward looking’)

Konklusionerne er følgende:

ad 1. ’Brave new World’.

Londons

økonomi fordobles i størrelse til £ 640 mia. og en mio. nye

job bliver skabt. I dette scenarie vil Europa få fuldt udbytte af den glo-

bale økonomis udvikling, og reformer kan potentielt blive anført af UK.

Londons økonomi vil vokse ligeså meget som UK’s i hele det 20. år-

hundrede, og dermed er dette det

bedste

scenarie.

ad 2. ’One regime, two systems’.

Londons

økonomi vil vokse til £ 615 mia. og 900.000 nye job bliver

skabt. I dette scenarie er der på kort sigt en negativ effekt af at forla-

de EU, mens den nye frihed uden restriktioner tillader UK at tilpasse

sig den voksende, globale økonomi og nye markeder.

ad 3. ’Business as usual’.

Londons

økonomi vil langsomt vokse til £ 495 mia., men kun

200.000 nye job bliver skabt. Det resulterer i en træg udvikling i pro-

duktionen, der svækker Londons vækst og anseelse for resten af ver-

den sammen med resten af EU.

ad 4. ’Inward looking’

Londons

økonomi vil krybe op til £ 430 mia., mens 1,2 mio. job vil

forsvinde. Ved at trække sig indad vil man miste evnen til at reforme-

re, og væksten vil sænkes til 1920’ernes niveau. London vil ryge ind i

en dramatisk periode med tilbagegang.

Enhver evaluering af disse fire scenarier må konkludere, at UK får det bedste

udfald ved at blive i et reformeret EU. Men rapporten argumenterer for, at

man kun kan opnå disse reformer, hvis man er seriøs om at forlade EU. Og

UK kan kun være seriøs om at forlade EU, hvis man er fuldstændig overbevist

om, at det økonomisk set giver et bedre udbytte end ved at blive i et ikke-

reformeret og dårligt leverende EU.

11/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med venlig hilsen

Niels Hoffmeyer (3602) og Ask Lund Jakobsen

12/12