PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del EU-note E 6
Offentligt

EU-note

Folketingets økonomiske konsulent

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

8. februar 2015

Indledningen af det europæiske semester og det ”nationale semester”:

EU-Kommissionens årlige vækstundersøgelse og rapport om vars-

lingsmekanismen.

Sammenfatning

Kommissionens rapporter om den årlige

vækstundersøgelse

varslingsmekanisme

indleder processen med det Europæiske Se-

mester. Samtidig hermed starter det også det såkaldte ”nationale se-

mester”, der betyder, at Europaudvalget og Finansudvalget følger pro-

cessen nøjere end hidtil, hvor det kun er sket ifm. forelæggelsen af de

enkelte rådsmøder i Europaudvalget..

Vækstundersøgelsen

fra EU-kommissionen siger, at EU gør betyde-

lige fremskridt indenfor den finanspolitiske konsolidering. På andre vig-

tige økonomiske områder er der også fremskridt, men der er stadig et

stort arbejde, der venter forude.

Varslingsmekanismen

er nok den vigtigste af de to rapporter. Her

omtales eventuelle makroøkonomiske ubalancer. For

Danmark

er der

tilsyneladende ingen væsentlige problemer. Den private gæld er for

høj, men dog på vej ned og lønkonkurrenceevnen er ved at forbedres.

Det store problem er – ifølge EU-kommissionen – det meget

store ty-

ske overskud

på betalingsbalancen.

1/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning og resumé

EU-kommissionen har den 13. november 2013fremlagt sin rapport dels om

den

årlige vækstundersøgelse

og dels om den

økonomiske varslingsme-

kanisme

. Det er første led i starten på det europæiske semester, hvor den

økonomiske udvikling i EU gennemgås nøje.

Det europæiske semester,

som blev indført i 2010, skal sikre, at medlems-

staterne drøfter deres budgetmæssige og økonomiske planer med deres EU-

partnere på bestemte tidspunkter i løbet af året. Det gør det muligt for dem at

kommentere på hinandens planer, og sætter Kommissionen i stand til at give

politisk vejledning til medlemsstaterne i god tid, før der lægges sidste hånd på

afgørelser på nationalt plan. Formålet er at øge den økonomiske samordning i

EU.

Forløbet starter i november hvert år med Kommissionens

årlige vækstun-

dersøgelse

(generel politisk vejledning for EU), der giver medlemsstaterne

overordnet politisk vejledning for det kommende år. Vækstundersøgelsen

følger også op på

de landespecifikke henstillinger

fra sidste europæiske

semester, som medlemsstaterne modtog i juli 2013. De nye landespecifikke

henstillinger for 2014, som offentliggøres i foråret, giver medlemsstaterne

skræddersyet

rådgivning om budgetmæssige tiltag samt dybere struktur-

reformer,

som det ofte tager over et år at føre ud i livet.

I forbindelse med vækstundersøgelsen fremsendes også rapporten om

vars-

lingsmekanismen 2014,

der gennemgår medlemslandenes økonomi på en

række udvalgte indikatorer (11 i alt).

For eurolandene findes en endnu tættere økonomisk koordinering

under

det europæiske semester. F.eks. skal eurolandene hvert år den 15. okto-

ber fremsende budgetplanerne for det kommende år til Kommissionen, inden

de vedtages af de enkelte nationale parlamenter. De strammere regler for

eurolandene stammer fra den såkaldte ”two-pack”

, som trådte i kraft den 30.

maj 2013.

Meddelelse fra Kommissionen: Årlig vækstundersøgelse 2014. KOM (2013) 800:

http://www.euo.dk/dokumenter/status/alle/status_20130800/

Rapport om varslingsmekanisme 2014. KOM (2013) 790:

http://www.euo.dk/dokumenter/status/alle/status_20130790/

Forordning 472/2013om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af

medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til

deres finansielle stabilitet og forordning 473/2013 om fælles bestemmelser om overvågning og

2/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Det nationale semester”

I Danmark har Europaudvalget og Finansudvalget afgivet en

fælles beret-

ning

den 21. juni 2013 om Folketingets behandling af det Europæiske seme-

ster

. Hovedidéen er, at Folketinget i højere grad inddrages i det Europæiske

Semester ved tre fælles samråd om året med regeringen. Det kaldes i beret-

ningen for ”det nationale semester”. Hidtil har Europaudvalget været inddraget

i det europæiske semester i forbindelse med forelæggelsen af de ordinære

rådsmøder, mens Finansudvalget ikke tidligere har været inddraget.

tre samråd

finder sted i december efter Kommissionens offentliggørelse

af den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport. I marts hvor regeringen

orienterer udvalgene om, hvad den generelt forventer at melde ind til EU i

Danmarks nationale reformprogram og konvergensprogram. I slut-maj når

Kommissionen kommer med udkast til de landespecifikke anbefalinger til

medlemslandene, før anbefalingerne skal drøftes på diverse rådsmøder i EU

og formelt vedtages af Rådet (økofin) i juli.

a. Det siger vækstundersøgelsen (meget kort)

Det fremgår af vækstundersøgelsen, at der er gjort betydelige fremskridt in-

denfor den

finanspolitiske konsolidering.

På et andet område,

genetable-

ring af lånemuligheder,

er der gjort visse fremskridt i arbejdet med at rette

op på den finansielle sektor.

Indenfor

vækst- og konkurrenceevnen

pågår der stadig et stort arbejde med

at reetablere balancen i hele Europa. Adskillige medlemsstater arbejder end-

videre på at gøre den

offentlige sektor mere effektiv.

Endelig har medlems-

landene gjort fremskridt i arbejdet med at

modernisere

deres arbejdsmarke-

der indenfor området arbejdsløshed og social udvikling.

Selve hovedtendenserne i vækstundersøgelsen er nærmere beskrevet i

bilag

(side 8).

b. Det siger varslingsrapporten (meget kort)

Rapporten om varslingsmekanismen for 2014 fremlægger en objektiv analyse

af medlemsstaternes økonomier baseret på en

resultattavle over indikato-

rer,

der måler den interne og eksterne konkurrenceevne.

evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store un-

derskud i medlemsstaterne i euroområdet

Beretning om Folketingets behandling af det Europæiske semester:

http://www.eu-

oplysningen.dk/upload/application/pdf/ed59affc/Beretning%20nr.%205.2013.pdf?download=1

3/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I år viser rapporten, at adskillige medlemsstater gør fremskridt i arbejdet med

reducere underskuddet på de løbende poster (betalingsbalancen)

rette op på

tabet af konkurrenceevne.

Rapporten viser imidlertid også, at

der er brug for yderligere fremskridt for at kunne håndtere den store gæld og

nettostilling over for udlandet for så vidt angår de mest forgældede økonomi-

er,

mens der stadig er store overskud på de løbende poster i andre med-

lemsstater.

Dette indikerer, at opsparings- og investeringsniveauet er ineffek-

tivt, og at der er behov for at

styrke den indenlandske efterspørgsel.

Her tænkes specielt på det store

tyske overskud

på betalingsbalancen, der

sådan set er

hovedspørgsmålet

i hele rapporten.

Rapporten efterfølges til april 2014 af en dybdegående undersøgelse af de

medlemsstater,

der i varslingsrapporten udpeges til at stå over for forskellige

udfordringer og potentielle risici. Herunder er Danmark også nævnt (jf. neden-

for).

2. Den videre procedure

Den årlige vækstundersøgelse vil løbende blive drøftet af Rådets ministre

frem mod Det Europæiske Råds møde (EU topmøde) i marts 2014. Det Euro-

pæiske Råd opstiller her nogle

strategiske politiske retningslinjer,

som

medlemslandene tager højde for i deres

stabilitets- og konvergenspro-

grammer og deres nationale reformprogrammer,

som fremsendes til

Kommissionen i april. På baggrund af medlemslandenes rapporter udarbejder

Kommissionen i maj forslag til de landespecifikke anbefalinger.

I mellemtiden vil Kommissionen foretage dybdegående undersøgelser af de

16 medlemsstater, der er udpeget i rapporten om varslingsmekanismen. Re-

sultaterne heraf vil blive offentliggjort i april 2014.

Efter forudgående drøftelse på Det Europæiske Råds møde i juni

vedtager

Rådet i juli de landespecifikke henstillinger.

I andet halvår færdigbehand-

ler EU-landene de nationale budgetter., og ringen sluttes ved at Kommissio-

nen i sin årlige vækstundersøgelse for det efterfølgende år vurde-

rer, hvordan medlemslandene har taget hensyn til EU's retningslinjer.

3. Hvad siger varslingsrapporten om Danmark (makroøkonomiske

ubalancer)

I varslingsrapporten inddrages to hovedfaktorer. De

eksterne

ubalancer (her-

under konkurrenceevne) samt

interne

ubalancer, fordelt på i alt

11 indikato-

rer.

bilag 2

(side 9) er en tabel over de eksterne indikatorer og i

bilag 3

(side 10)

en tabel over de tilsvarende interne.

Generelt må det siges, at Danmark har

meget få makroøkonomiske uba-

lancer.

Det drejer sig alene om

gælden i den private sektor

(239 pct. af

BNP) og

tabet af eksportmarkedsandele.

Det har Kommissionen også

4/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

påpeget tidligere. Kommissionen mener dog, at den danske

løntilbagehol-

denhed

er ved at rette op på konkurrenceevnen, og at den private gæld –

trods alt – er nedadgående.

Samlet set er kommissionens opfattelse dog, at det er hensigtsmæssigt at

foretage en yderligere undersøgelse af, om der består eller afvikles ubalan-

cer i Danmark.

4. Hvad siger varslingsrapporten om de andre EU-lande (kort)

Der blev for

Spaniens

vedkommende konstateret uforholdsmæssigt store

makroøkonomiske ubalancer i forbindelse med den sidste runde af dybdegå-

ende undersøgelser fra april.

Det skyldes især en enorm gæld i både den

private og den offentlige sektor. I Slovenien

er der ligeledes ubalancer,

som primært vedrører

virksomheders begrænsede overskud,

som følge af

svage både indenlandske indtægter og eksportindtægter kombineret med

stigende arbejdskraft- og kapitalomkostninger. En høj grad af statsejerskab

begrænser desuden økonomiens tilpasningsevne, og samlet udgør det en

risiko for den finansielle stabilitet. De kommende undersøgelser vil vise, om

de to landes ubalancer er under afvikling, og om de politikker, som landene

har gennemført, bidrager til afviklingen.

For

Frankrig, Italiens og Ungarn

blev der i forbindelse med sidste runde af

dybdegående undersøgelser konstateret ubalancer, der krævede væsentlige

politiske foranstaltninger. Frankrig og Italien havde primært problemer med

en forværring af de

løbende poster

konkurrenceevnen

samt en

høj

offentlig gæld.

For Ungarn er det især den negative internationale

nettoin-

vesteringsposition,

der vækker bekymring. I Ungarn er gælden i den offent-

lige sektor dog også langt over grænseværdien, selvom den er faldet en

smule.

Øvrige medlemsstater har tidligere fået konstateret ubalancer herunder

Bel-

gien, Bulgarien, Malta, Nederlandene, Finland, Sverige og Det Forenede

Kongerige.

For Sverige drejer det sig om husholdningernes høje gældsæt-

ning i kombination med fortsatte justeringer af boligmarkedet.

Der vil også blive foretaget dybdegående undersøgelser af

Tyskland og

Luxembourg

for at se nærmere på deres stilling over for udlandet.

Der bør slutteligt foretages en undersøgelse af

Kroatien,

som er en ny med-

lemsstat. Kroatiens ubalancer drejer sig navnlig om en forværring af den

internationale nettoinvesteringsposition, tab af eksportmarkedsandele og

arbejdsløshed.

5/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Det store tyske overskud på de løbende poster er hoved-

spørgsmålet

Hovedtemaet i dette årsvarslingsrapport er primært udviklingen i det meget

store

tyske overskud på betalingsbalancen.

På den eksterne side ligger indikatoren i forbindelse med de løbende poster

langt over den vejledende grænseværdi, og i

betragtning af størrelsen af

den tyske økonomi tegner Tysklands overskud på de løbende poster sig

for størstedelen af overskuddet i euroområdet.

Indikatoren har ligget over

grænseværdien hvert år siden 2007. De seneste tal og Kommissionens efter-

årsprognose peger på, at overskuddet i 2013 vil ligge på samme niveau som i

2012, nemlig på

7 % af BNP.

Ifølge de seneste fremskrivninger fra Kommis-

sionens tjenestegrene forventes overskuddet fortsat at ligge over den vejle-

dende grænseværdi i løbet af prognosens horisont, hvilket tyder på, at det

ikke er et kortvarigt konjunkturbestemt fænomen.

Dette kan sætte et

pres på euroen

for at blive opskrevet i forhold til andre

valutaer. Hvis dette pres skulle blive en realitet, bliver det sværere for de peri-

fere medlemsstater at genvinde konkurrenceevnen. Det store overskud er et

tegn på, at opsparingen overstiger investeringerne i den tyske økonomi. Hus-

holdningernes opsparing ligger blandt de højeste i euroområdet.

På trods af at gælden i den tyske private sektor som andel af BNP er den

næstlaveste i euroområdet samtidig med, at der er gunstige renteforhold, er

den private sektor fortsat i gang med at geare ned (dog i et lavere tempo).

Det

understøtter derfor ikke den mere optimistiske efterspørgsel.

De private kreditstrømme er fortsat moderate, mens de

faste bruttoinveste-

ringer faldt sidste år.

De foregående henstillinger fokuserede på behovet for

at styrke de indenlandske kilder til potentiel vækst i betragtning af de ringe

demografiske udsigter.

Der er behov for at se nærmere på udviklingen i Tysklands stilling over for

udlandet, bl.a. for bedre at forstå hvordan visse indenlandske kendetegn,

f.eks. de finansielle strømme, indvirker på de sektormæssige forhold mellem

opsparing og investering samt udviklingen på de løbende poster.

Den reale effektive valutakurs

faldt dog i 2010-2012

over for handelspartne-

re, der ikke deltager i eurosamarbejdet, hvilket afspejler euroens nominelle

nedskrivning. Det har bidraget til de tyske virksomheders konkurrenceevne i

forhold til deres konkurrenter uden for euroområdet.

Enhedslønomkostningerne i Tyskland stiger fortsat over gennemsnittet i euro-

området med udgangspunkt i et robust arbejdsmarked med stigende lønnin-

6/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger og en forholdsvis lav produktivitetsvækst. Gælden i den offentlige sektor

ligger over den vejledende grænseværdi, men forventes at falde fra 2013.

Boligpriserne er steget en anelse med større prisstigninger i visse byområder.

Samlet set finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at foretage en

dybdegående undersøgelse med henblik på at vurdere, om der består en

ubalance.

Løser ”det tyske problem” sig selv?

Der har været megen debat i offentligheden om Kommissionens fokus på det

meget store tyske betalingsbalanceoverskud.

En af kritikerne af det store tyske overskud, har også været det amerikanske

finansministerium, der har kritiseret det store handelsoverskud, som Tyskland

har haft under hele krisen.

I den forbindelse kan det også påpeges, at

OECD

i sin seneste økonomiske

rapport (november 2013) nævner det store tyske overskud som problematisk.

Men OECD mener også, at problemet – måske – er på vej til at løse sig selv,

idet tyske relative lønstigninger ser ud til at være på vej op. Derudover påpe-

ger OECD, at Tyskland bør lave nye strukturreformer, der øger konkurrencen

på det indenlandske marked.

figur 1

ses (formodentlig) en af årsagerne til det meget store tyske ek-

sportoverskud.

Figur 1.

Udviklingen i de relative enhedslønomkostninger

Note: Figuren viser udviklingen i de samlede relative lønomkostninger i de enkelte land i forhold

til resten af euroområdet.

Kilde: OECD

Det ses af figuren, at stigningen i de relative tyske enhedslønomkostninger

siden 1999 har været betydeligt lavere end i resten af EU. Først efter 2008,

7/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med finanskrisens start, har den været en nogenlunde parallel udvikling, dog

med en svag

stigning

for tyske omkostninger.

Det er egentlig

ikke

EU-kommissionens opfattelse, at Tyskland skal lade væ-

re med at være effektiv i sit produktionsapparat og eksportere mindre. Men

problemet kan jo også løses ved, at man begynder at importere noget mere,

og dermed sætter gang i andre landes eksport. Midlet hertil er en lempelse af

finanspolitikken, der sætter gang i efterspørgslen.

I den forbindelse kan der måske komme en løsning i forbindelse med dannel-

sen af den nye tyske

koalitionsregering

(CDU/CSU/SPD), der i deres rege-

ringsgrundlag har besluttet at sætte minimumslønnen op og øge de offentlige

investeringer.

Med venlig hilsen

Niels Hoffmeyer (3602) / Anne Nylev

8/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Hovedkonklusionen på vækstundersøgelsen

Medlemsstaterne har gjort fremskridt på samtlige af de fem områder, som Kommissio-

nen vedtog at prioritere i 2013. De samme prioriteter foreslås for 2014, selvom forskel-

lige områder fremhæves for at afspejle det ændrede europæiske og internationale

økonomiske miljø.

Finanspolitisk konsolidering:

Der er gjort betydelige fremskridt, og det gennemsnit-

lige

budgetunderskud

i EU er

næsten halveret,

siden det nåede toppunktet på

næsten 7 % af BNP i 2009.

Gældsniveauet

er imidlertid stadig højt og forventes at

toppe med næsten 90 % af BNP i 2014, før det begynder at falde. Den tidlige indsats

har skabt plads til, at medlemsstaterne kan sætte farten ned i forbindelse med den

finanspolitiske konsolidering og fokusere mere på at

forbedre kvaliteten af de of-

fentlige udgifter og modernisere den offentlige forvaltning på alle niveauer.

medlemsstater, der har lidt mere plads at gøre godt med, bør stimulere private inve-

steringer og forbruget, samtidig med at langsigtede investeringer i uddannelse, forsk-

ning og innovation, energi og klimabeskyttelse bør skånes for budgetnedskæringer.

Skattetrykket bør desuden flyttes fra beskatning på arbejde til beskatning af

forbrug, fast ejendom eller forurening.

Genetablering af lånemulighederne:

Der er gjort visse fremskridt i arbejdet med at

rette op på den finansielle sektor, og spændingerne på markedet er aftaget betydeligt

siden midten af 2012. EU's bestræbelser på at oprette en bankunion vil styrke ban-

kernes evne til at håndtere risici i fremtiden. Der skal imidlertid gøres mere på kort sigt

for at reducere den store

private gæld

(f.eks. ved at indføre eller forbedre ordninger

for virksomheders og privatpersoners insolvens), forberede bankerne på nye kapital-

krav og stresstest samt lette virksomhedernes adgang til finansiering.

Vækst og konkurrenceevne:

Der pågår et betydeligt stykke arbejde med at retablere

balancen i hele Europa som følge af krisen, og der ses en forskydning over mod ek-

sportdrevet vækst. Denne fremgang er imidlertid ikke tilstrækkelig, når det gælder om

at åbne markederne for produkter og tjenesteydelser for konkurrence, navnlig hvad

angår energimarkedet og de lovregulerede erhverv. Derudover er der også brug for at

modernisere forskningssystemerne.

Arbejdsløshed og social udvikling:

Medlemsstaterne har gjort fremskridt i arbejdet

med at

modernisere deres arbejdsmarkeder,

og over tid bør dette bidrage til, at

flere borgere indlemmes i arbejdsstyrken. Der bør nu fokuseres på at intensivere den

aktive støtte til og uddannelse af arbejdsløse

– herunder ved at forbedre offentlige

arbejdsformidlinger og indføre ungdomsgarantier – og modernisere uddannelsessy-

stemerne. Medlemsstaterne bør også

overvåge lønningerne,

således at de under-

støtter både konkurrenceevnen og den indenlandske efterspørgsel, og sikre, at de

sociale sikringssystemer når ud til de mest udsatte borgere.

Offentlig administration:

Adskillige medlemsstater arbejder på at gøre deres

offent-

lige sektor mere effektiv,

herunder ved at forbedre samarbejdet mellem de forskelli-

ge lag i forvaltningen. Fokus bør være på at gøre den offentlige forvaltning digital og

begrænse bureaukratiet.

9/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Varslingsrapporten: Eksterne indikatorer

Eksterne balancer og konkurrenceevne

Real

Overskud

effektiv

Eksport

på beta-

valuta- markeds-

lingsbalan-

Internationale

kurs,

andele,

cens løben-

nettoinveste-

pro-

procent-

de poster, ringsposition, %

centvis

vis æn-

% af BNP, 3

af BNP

æn-

dring (5

årigt gen-

dring (3

år)

nemsnit

år)

±5% &

-4/6%

-35%

-6%

±11%

-14,9

-0,4

-4,3

-80

-0,9

-4

4,8

-50

-3

0,4

-4,2

-18,6

5,9

-7,7

6,5

-8,9

-13,1

-54

0,9

-3,4

6,5

-112

-12,2

-16,3

2,3

-7,5

-3,1

-1,8

-0,5

-2,3

-6,7

-0,6

-1,3

0,6

-1,6

8,8

2,2

-4,6

-6,5

-4,4

1,2

-1,7

-0,5

6,2

-2,8

-109

-93

-21

-89

-25

-82

-67

-53

169

-103

-67

-115

-68

-45

-64

-10

-9

-4,5

-5,2

-7,8

-8,3

-6,2

-5,8

-8,5

-6,7

-2,3

-1,2

-7,7

-6

-4,7

1,3

-4

-1,9

-4,5

-3,2

-8,3

10,1

5,8

-26,7

-14,6

-14

-24,7

-23,8

-26,6

12,3

29,3

-18,3

-17,8

4,5

-12

-21,2

1,3

-16

5,9

-19,9

4,2

-30,8

-18,8

-19

Nominelle en-

hedslønom-

kostninger,

procentvis

ændring (3 år)

Grænse-

værdier

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Græken-

land

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxem-

bourg

Ungarn

Malta

Holland

Østrig

Polen

Portugal

Romæni-

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Storbri-

tannien

+9% & +12%

6,6

7,4

3,9

-2,8

-10,4

-8,1

-5,6

4,1

0,8

3,1

0,8

-5,8

-4,6

9,8

4,4

4,9

3,3

4,1

4,4

-5,3

4,8

0,4

0,9

4,8

0,7

6,1

Note: tal angivet med rød farve ligger over indikatorerne (ovenfor) og skal

derfor undersøges nærmere.

10/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3

Varslingsrapporten: Interne indikatorer

Interne balancer

Pro-

Kredit- Privat

centvis

Offent-

strøm i

sek-

år-til-år

lig

den pri-

tor

ændring

gæld i

vate

gæld

i reale

% af

sektor i i % af

huspri-

BNP

% af BNP BNP

ser

Grænse-

værdier

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Holland

Østrig

Polen

Portugal

Romænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Storbritanni-

-0,2

-5,3 (p)

-3,9

-5,1

1,8

3,5

-11,7

-12,4 (1)

-16,9

-2,3

-2,4

-5,4 (p)

-2,2

-0,6

-3,2

2,5

-9,2

0,3

-8,7

na (2)

-5,9 ( e)

-8,6 (p)

-9,2

-8,4

-5,9

-0,5 (p)

-0,2

-0,9

14%

-1,5

2,5

0,6

6,1

1,5

4,7

-1,6

-6,8

-10,5

3,5

-2,1

-1

-1 (p)

-0,3

-5

-6,1

-1,6

0,2

2,7

3,4

-5,4

0,9

-2,9

3,2

1,8

2,6

133%

146

132

239

107

129

306

129

194

141

132

126

299

91,7

(p)

317

131

155

219

147

224

114

158

212

179

60%

100

117

157

127

74 (3)

124

% år-til-år

ændring i den

finansielle

sektors

gældsforplig-

telser

16.5%

-3,9

10,1

5,4

4,4

12,9

-0,7

-3,4

3,3

-0,1

0,9

7,1

-1,9

4,1 (p)

-0,3

11,3

-8,3

4,1

4,9

-0,9

9,6

-3,6

5,3

-0,8

2,6

-0,2

4,4

-4,3

Arbejds-

løshed 3

årigt gns.

10%

7,7

11,3

7,5

6,2

13,2

14,4

18,2

22,3

9,9

13,8

9,2

8,7

16,9

15,6

4,8

6,6

4,7

4,3

9,8

13,6

7,2

8,1

7,9

Note: tal angivet med rød farve ligger over indikatorerne (ovenfor) og skal

derfor undersøges nærmere.

11/11