Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del
Offentligt
1349409_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 140 alm. del stillet af Europaudvalget den
27. februar 2014 efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om de processuelle regler under en evt.
kommende europæisk patentdomstol vil betyde, at der kan ske afgørelse
vedrørende et spørgsmål om krænkelse af et patent, selvom det endnu
ikke er afgjort om det pågældende patent er ugyldigt, og dermed om en
virksomhed eksempelvis kan blive pålagt at stoppe en produktion, selvom
de senere får medhold i, at et patent ikke var gyldigt.
Svar:
Der kan under en sag om krænkelse af et patent fremsættes modkrav om
patentets ugyldighed. Patentdomstolen kan i disse tilfælde, efter at have
hørt sagens parter, beslutte at opdele sagen, således at krænkelsesspørgs-
målet behandles ved den lokale eller regionale afdeling, mens gyldig-
hedsspørgsmålet behandles ved den centrale afdeling af patentdomstolen.
Hvis spørgsmålet om ugyldighed henvises til den centrale afdeling, skal
den lokale eller regionale afdeling beslutte, om krænkelsessagen skal
suspenderes eller fortsætte.
Patentdomstolsaftalen indeholder herudover bestemmelser, der giver pa-
tentdomstolen mulighed for at udstede foreløbige og varige påbud og
forbud, der f.eks. kan indebære, at den sagsøgte virksomhed bliver tvun-
get til at stoppe sin produktion.
Patentdomstolsaftalen opstiller rammerne for domstolens anvendelse af
påbud og forbud, og en virksomheds produktion kan således ikke uden
videre stoppes. Ved nedlæggelse af et foreløbigt påbud eller forbud kan
patentdomstolen stille krav om, at den sagsøgende virksomhed stiller
tilstrækkelig sikkerhed eller tilsvarende forsikring med henblik på even-
tuel kompensation af det tab, der påføres sagsøgte. Hvis det efterfølgende
viser sig, at der ikke forelå nogen krænkelse af patentet eller trussel om
krænkelse af patentet, kan domstolen pålægge den sagsøgende virksom-
hed at yde en passende erstatning for det tab, som den sagsøgte virksom-
hed har lidt som følge af det foreløbige påbud eller forbud.
Kendelser om påbud eller forbud kan appelleres til Appeldomstolen, og
en part kan begære, at en appel skal have opsættende virkning, dvs. at en
virksomhed i givet fald ikke pålægges at stoppe sin produktion, før Ap-
peldomstolen har taget stilling. Endvidere må selve hovedsagen om
krænkelsen af patentet ikke endeligt afgøres, før Appeldomstolen har
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
truffet afgørelse om en appelleret kendelse om f.eks. påbud eller forbud.
Endelig bemærkes, at den danske retsplejelov også indeholder regler, der
indebærer, at retten kan nedlægge forbud over for en virksomhed, der
krænker et patent.