Udenrigsministeriet
Endelig besvarelse af spørgsmål fra
Folketingets Europaudvalg til
udenrigsministeren af 20. marts 2014.
EUU alm. del – spørgsmål 150 stillet af
Nikolaj Villumsen (EL).
EUU alm. del spørgsmål 150
Mener ministeren, at det er i tråd med det danske forbehold, at Danmark bidrager til EU’s
droneprogram, RPAS, som derefter bruges til militære formål under EU’s forsvarsagentur, jf. EUU alm.
del – svar på spørgsmål 133?
Svar
Det danske forsvarsforbehold fastlægger, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen
af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Det er derimod ikke til
hinder for at understøtte programmer, der er rettet mod civile anvendelsesformål, som det eksempelvis
er tilfældet med Europa-Kommissionens arbejde for integration af civile RPAS (Remotely Piloted
Aircraft Systems) i det europæiske luftfartssystem eller anvendelsen af RPAS til bl.a.
grænseovervågningsindsatser. Det er således i overensstemmelse med det danske EU-forbehold på
forsvarsområdet, at Danmark også bidrager til disse indsatser.
RPAS er samtidig et eksempel på en kapacitet, der har både civil og militær anvendelse. Det vil i sagens
natur være tilfældet for en betydelig del af civil forskning og udvikling. Arbejdet med de militære
aspekter af RPAS foregår i regi af det Europæiske Forsvarsagentur med deltagelse af en række
medlemsstater på frivillig basis. Som bekendt deltager Danmark ikke i det Europæiske Forsvarsagentur,
og Danmark har ikke indflydelse på Forsvarsagenturets arbejde og prioriteringer. Det ville være i strid
med forsvarsforbeholdet, såfremt Danmark skulle søge indflydelse på beslutninger og prioriteter på
forbeholdsbelagte områder, da forbeholdet også angiver, at Danmark ikke vil forhindre de andre
medlemsstater i at udvikle deres samarbejde yderligere på forsvarsområdet.