PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del
Offentligt

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

Besvarelse af spørgsmål 166 alm. del stillet af Europaudvalget den

22. april 2014 efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere artiklen "13 håndgribelige argumenter

imod Patentdomstolen" af 17. april 2014 på www.patentdomstolen.eu.

http://patentdomstolen.eu/index.php/component/k2/item/18-folkebev-

mod-eu-13-handgribelige-argumenter-imod-patentdomstolen

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

[email protected]

www.evm.dk

Svar:

Overordnet set vil jeg gerne bemærke, at der synes at ligge nogle misfor-

ståelser til grund for flere af de ovennævnte 13 argumenter, som er frem-

ført af Folkebevægelsen mod EU.

Jeg vil kortfattet kommentere på artiklen ud fra de 13 overskrifter, som

Folkebevægelsen mod EU anvender.

1. Suverænitetsafgivelse

Det er korrekt, at der er tale om suverænitetsafgivelse, idet den nye fæl-

leseuropæiske patentdomstol får kompetence til at træffe afgørelser, der

har direkte virkning for borgere og virksomheder i Danmark. Men det er

en misforståelse, at Danmark ved tiltrædelse til den fælles patentdomstol

afgiver suverænitet til EU. Den fælles patentdomstol er en domstol, der er

fælles for de lande, der har tilsluttet sig den mellemstatslige aftale. Det er

ikke en EU-domstol, og det er derfor heller ikke EU, der afgives suveræ-

nitet til.

2. Interessekonflikt

For det første er det ikke korrekt, som der er anført i artiklen, at EU alle-

rede har et patentkontor. Den europæiske patentorganisation (EPO) er

baseret på den europæiske patentkonvention (EPK), som er en mellem-

statslig aftale mellem p.t. 38 medlemslande – heriblandt de 28 EU-lande.

Danmark tilsluttede sig EPK i 1990. Den europæiske patentmyndighed er

således ikke en EU-institution.

Det er heller ikke relevant at tale om en interessekonflikt for den fælles

patentdomstol i relation til den europæiske patentmyndighed. Den fælles

patentdomstol bliver en uafhængig domstol, der ikke organisatorisk er

knyttet til hverken EU eller EPO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/5

3. Antallet af patenter

Når det forholder sig sådan, at ikke alle europæiske patenter i dag er vali-

deret (sat i kraft) i Danmark, så er det ikke fordi, vi i Danmark har beslut-

tet, at de ikke skal gælde her. Det er fordi indehaverne af de pågældende

patenter har valgt ikke at validere deres patent i Danmark.

Patentreformen indføres ikke med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at

de europæiske patenter, der ikke er valideret i Danmark i dag, bliver ikke

med patentreformen gyldige i Danmark. De nugældende europæiske pa-

tenter vil heller ikke kunne konverteres til enhedspatenter.

Hvor mange enhedspatenter, der kommer i fremtiden, afhænger blandt

andet af udvikling og innovation samt de gebyrer, der skal betales for det

kommende enhedspatent. Enhedspatentet vil i fremtiden være en ekstra

mulighed, sammen med de eksisterende europæiske patenter og nationale

patenter.

De danske patentaktive virksomheders bidrag til den danske økonomi er

relativt stort. Eksempelvis står de knap 1.000 patentaktive virksomheder

for 200.000 danske arbejdspladser, dvs. ca. 10 pct. af beskæftigelsen, og

for mere end en tredjedel af den samlede danske eksport.

4. Sproglige vanskeligheder

Artiklen stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt der kan etableres en lokal

afdeling af den fælles patentdomstol i Danmark med dansk som proces-

sprog. Hertil kan jeg kort og klart sige, at det står i selve aftalen om den

fælles patentdomstol, at et deltagende land kan vælge at oprette en lokal

afdeling af førsteinstansen af den fælles patentdomstol.

Det er således helt på linje med bestemmelserne i aftalen, at regeringen

har indgået en politisk aftale med V, K, LA og SF om at oprette en lokal

afdeling i København, såfremt Danmark måtte vælge at tiltræde aftalen

om den fælles patentdomstol. For så vidt angår sprog er det også fuldt ud

i overensstemmelse med patentdomstolsaftalen, at de mulige processprog

ved denne lokale afdeling i Danmark vil være dansk og engelsk.

5. Korruption

Jeg vil undlade at kommentere på Folkebevægelsens beskyldninger om

korruption blandt dommere i andre EU-lande. For så vidt angår dommer-

panelerne ved den fælles patentdomstol vil de ved enhver afdeling af pa-

tentdomstolen altid bestå af dommere fra flere forskellige af de deltagen-

de lande. Der stilles i øvrigt høje krav til dommernes kvalifikationer.

Man skal således ikke møde op for et nationalt dommerpanel efter natio-

nale regler som man skal i dag. Ved den fælles patentdomstol vil man,

uanset ved hvilken afdeling en sag føres, møde et internationalt dommer-

panel, der træffer afgørelse i sagerne ud fra det samme retsgrundlag og ét

fælles procesreglement.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/5

6. Manglende retssikkerhed

Den fælles patentdomstol vil bestå af en førsteinstans og en appelinstans.

Alle førsteinstansens afgørelser kan ankes til appelinstansen. Den fælles

patentdomstol vil blive højt specialiseret og bestå af et team af dommere,

der har været igennem et særligt uddannelsesforløb. Det vil være langt

bedre og mere gennemskueligt end i dag, hvor nationale domstole kan

have hver deres retspraksis, og hvor dommerne ikke nødvendigvis er vant

til at afsige domme i patentsager.

Med den fælles patentdomstol får vi et samlet system, der anvender de

samme regler og følger de samme procedurer, og det medfører en ensartet

og forudsigelig retspraksis på patentområdet. Det er netop patentdomsto-

len og den øgede retssikkerhed, som især er efterspurgt af virksomheder-

ne.

7. Bureaukrati og høje priser

Ved at tilbyde danske virksomheder fuld adgang til patentreformen kan vi

spare danske virksomheder for penge og administrativt besvær. Det vil

frigive ressourcer til at drive deres virksomhed og skabe innovation,

vækst og arbejdspladser i Danmark.

Det er frivilligt, om de virksomheder, der ønsker et patent, vil benytte det

nye enhedspatent. Regeringen vil gerne give danske virksomheder mulig-

heden for selv at vurdere, hvilken vej til patentbeskyttelse, der passer

bedst ind i deres forretning.

Hvis Danmark vælger at sige nej til patentdomstolen, vil danske virk-

somheder alligevel kunne komme til at skulle føre sager ved den fælles

patentdomstol. Men der vil uden dansk deltagelse ikke være danske

dommere i nogen af dommerpanelerne, og der vil ikke være mulighed for

at føre sager i Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at det vil have negative konsekvenser for

både de danske virksomheder og det danske samfund, hvis Danmark væl-

ger at stå uden for patentreformen.

Danmark er blandt de mest patentaktive lande i Europa målt i patentan-

søgninger pr. indbygger. Blandt andet derfor finder jeg det ikke relevant

at sammenligne Danmark med Polen i relation til spørgsmålet om delta-

gelse i patentreformen.

8. Trolde

Man skal være meget påpasselig med at sammenligne såvel det europæi-

ske patentsystem som det europæiske retssystem med systemerne i USA.

Der er store forskelle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/5

I udarbejdelsen af såvel patentdomstolsaftalen som udkast til procesreg-

lementet for den fælles patentdomstol har der været et klart fokus på at

undgå risikoen for misbrug af systemet.

9. Softwarepatenter

Først og fremmest vil jeg gerne bemærke, at jeg ikke anerkender Folke-

bevægelsens præmis om, at den europæiske patentmyndighed er ind-

tægtskilde for den fælles patentdomstol. Det ville svare til at påstå, at den

danske patentmyndighed er indtægtskilde for de danske domstole.

Derefter vil jeg gerne endnu engang slå fast, at man ikke i Europa kan

tage patent på software som sådan. Dette ændres ikke med patentrefor-

men. Patentreformen ændrer ikke på reglerne for, hvad man kan få patent

på.

10. Demokratisk falliterklæring

Jeg forstår ikke helt Folkebevægelsens ræsonnement under dette punkt,

hvor de blander argumenter om softwarepatenter, Europa-Parlamentet og

den europæiske patentmyndighed – som ikke hører under EU - sammen.

Retsgrundlaget for udstedelse af europæiske patenter er den Europæiske

Patentkonvention (EPK). EPK er som tidligere nævnt en mellemstatslig

aftale mellem p.t. 38 lande. Danmark tiltrådte EPK i 1990. Af artikel 52 i

EPK fremgår, at computerprogrammer ikke kan patenteres, idet de ikke

anses for at være opfindelser.

11. Udemokratisk folkeafstemning

Folkebevægelsen mod EU kalder folkeafstemningen om patentdomstolen

udemokratisk med begrundelse i forventet valgdeltagelse og de gældende

afstemningsregler. Til dette vil jeg blot sige, at folkeafstemningen følger

reglerne herfor i grundloven, og jeg finder ikke grundloven udemokratisk.

12. Skræmmekampagnen

Regeringens argumenter for dansk deltagelse i den fælles patentdomstol

er ikke en skræmmekampagne. Det handler ganske enkelt om, at regerin-

gen ønsker at give danske virksomheder en valgmulighed, som de har

udtrykt ønske om i mange år. I mere end 30 år har man forhandlet ind-

holdet af en reform af det europæiske patentsystem.

Formålet med patentreformen er at give erhvervslivet mulighed for at

beskytte deres opfindelser i Europa på en enklere og billigere måde. Dette

vil især være til gavn for de små og mellemstore virksomheder. I Dan-

mark er næsten 90 procent af de patentaktive virksomheder enten små- og

mellemstore virksomheder eller mikrovirksomheder.

Patentsystemet er vigtigt for danske virksomheder, og de patentaktive

danske virksomheder er vigtige for dansk økonomi, fordi de er produktive

og gode til at skabe arbejdspladser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/5

Patentreformen forbedrer rammevilkårene for innovative og patentaktive

danske virksomheder. Regeringen har en helt klar forventning om, at pa-

tentreformen vil øge vækst og beskæftigelse i Danmark. Dertil kommer,

at dansk tilslutning til patentreformen vil medvirke til at fastholde og ud-

vikle et stærkt innovativt og fagligt miljø på patentområdet, så danske

virksomheder fortsat kan få effektiv og kvalificeret rådgivning fra danske

patentagenter og advokater.

13. Euro-erfaringer

Jeg finder ikke sammenligningen med folkeafstemningen om Euroen

relevant. Patentdomstolen er ikke en EU-domstol. Dertil kommer, at pa-

tentreformen er et frivilligt tilbud til de mange virksomheder og opfinde-

re, der ønsker den. De nationale patentsystemer – herunder det danske -

vil fortsat bestå ved siden af, uanset om Danmark stemmer ja eller nej til

patentdomstolen.