Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del
Offentligt
1401731_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
23. September 2014
Europaudvalget har i brev af 9. september 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 197
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af medlem af Europaudval-
get Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Sagsnr. 2014 - 5890
Spørgsmål nr. 197:
”Er det ministerens vurdering, at det danske RUT-register helt og aldeles overhol-
der principperne for det indre marked og den frie bevægelighed? Spørgsmålet
stilles på baggrund af sagen om Polens kritik af det danske RUT-register, som iføl-
ge Polen skulle være i strid med EU-retten, og som angiveligt har ført til, at Polens
vicepremierminister Janusz Piechociński har sendt et brev til EU-Kommissionen,
hvori han udtrykker bekymring for det danske registers rækkevidde
.
Endeligt svar:
Det danske RUT register er et helt centralt redskab i kampen mod social dumping.
RUT-registret er blevet udarbejdet i overensstemmelse med Kommissionens med-
delelse fra april 2006 om retningslinjerne for udstationering af lønmodtagere som
led i udveksling af tjenesteydelser. Det fremgår blandt andet af meddelelsen, at
værtsmedlemsstaten ”bør kunne kræve, at tjenesteyderen senest ved påbegyndelsen
af de pågældende aktiviteter indgiver en erklæring med oplysninger om de udstati-
onerede lønmodtagere samt tjenesteydelsernes varighed, sted og art”.
Det nyligt vedtagne håndhævelsesdirektiv om bedre håndhævelse af udstatione-
ringsdirektivet bekræfter også, at en medlemsstat bl.a. kan forpligte en tjeneste-
yder, der er etableret i en anden medlemsstat til ”at afgive en simpel erklæring til
de ansvarlige nationale kompetente myndigheder” med de relevante oplysninger,
der er nødvendige for at kunne kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen.
Ved indførelsen af anmeldelsespligten for selvstændige, som trådte i kraft den 1.
januar 2011, blev det vurderet, at en sådan pligt var i overensstemmelse med EU-
retten. EU-Domstolen har i en belgisk sag C-577/10 Limosa fra 19. december 2012
principielt anerkendt muligheden for at kræve forhåndserklæring fra selvstændige
uden ansatte. Dommen fastslår imidlertid, at Belgien ikke har argumenteret godt
nok for, at ordningen er proportional og konkret er for vidtgående i forhold til
udenlandske tjenesteydere. Europaudvalget er den 14. januar 2013 orienteret om
dommen fra EU-domstolen ved notat fra Beskæftigelsesministeriet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For så vidt angår den uformelle dialog med EU-Kommissionen om RUT-registerets
rækkevidde kan jeg henvise til svaret på EUU nr. 195.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2