EUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om de tyske støtteordninger, til beskæftigelsesministeren, kopi til handels- og europaministeren

Jeg har gennem Udenrigsminisiteriet fået indhentet følgende redegørelse fra am-bassaden i Tyskland om de tyske regler:”MinijobMinijob er defineret i den tyske sociallovgivning (SBG IV § 8) som værende en løn,der ikke overstiger 450 euro (ca. 3.375 kr.) pr. måned, eller som er en korttids-beskæftigelse inden for et kalenderår på højest to måneder eller 50 arbejdsdage,hvor indtægten ikke overstiger 450 euro pr. måned.Minijobbere er grundlæggende fri for at betale til de sociale sikringsordninger,dog skal de betale 3,9 pct. af bruttoindkomsten til pensionsforsikring, men har dogmulighed for at blive fritaget for at betale til denne ordning. Normalt betaler løn-modtagere og arbejdsgivere hver ca. 20 pct. af lønnen til sociale sikringsordninger- sygekasse, pension, pleje og arbejdsløshedsunderstøttelse.Hvis den eneste indkomst er 450 euro, betales der heller ikke skat, da beløbet lig-ger under bundfradraget på 8.131 euro – ca. 61.000 kr. årligt.Mens minijobberen er fri for at betale sociale bidrag, skal arbejdsgiveren betale etgenerelt bidrag til de sociale ordninger på 30 pct. af lønnen. Hvis minijobbet er ien privat husholdning kan arbejdsgiveren nøjes med at betale 12- 17 pct. afhængigaf minijobberens tilknytning til en sygekasse.Alle kan påtage sig et minijob. Det gælder både ledige, studerende, pensionister oglønmodtagere med et normalt job, der som et ekstrajob påtager sig et minijob. Ogalle arbejdsgivere og private husholdninger har adgang til at ansætte minijobbere.

Der skal ingen særlig tilladelse til, arbejdsgiveren skal blot anmelde et minijob tilDie Minijob Zentrale. Det sker elektronisk via hjemmesiden minijob-zentrale.de.I alt er der oprettet ca. 7,5 mio. minijob, heraf er ca. 2,6 mio. ekstrajob, som enlønmodtager har ved siden af sit almindelige job. Adgangen til minijob blev libera-liseret i forbindelse med gennemførelsen af Hartzreformerne fra 2003-2005. Dentidligere begrænsning på max 15 timer om ugen blev fjernet. Siden er antallet afminijob steget med 1,3 mio. Denne stigning skyldes næsten udelukkende, at antalletaf ekstrajob er steget med ca. 1,2 mio. fra 2003 til udgangen af 2011.Minijob benyttes især af kvinder, der udgør ca. 65 pct. af samtlige minijobbere,mens studerende udgør 20 pct. og pensionister 22 pct. Minijobs er især udbredtinden for handel, hotel- og restaurantbranchen, erhvervsmæssige tjenesteydelsersamt sundheds- og socialvæsen.Både minijobbere og midijobbere er arbejdsretlig og ansættelsesretlig ligestilletmed fuldtidsbeskæftigede både hvad angår opsigelsesregler, ferie, sygedagpengemv. Arbejder de på en arbejdsplads med overenskomst, har de samme rettighedersom øvrige ansatte under overenskomsten.MidijobMidijob kan bedst beskrives som en overgangsordning fra minijob til et almindeligtansættelsesforhold, hvor man betaler fuld social sikring – kaldet socialpligtigejobs. I et midijob tjener man mellem 450,01 euro og op til 850 euro pr. måned, ogman betaler sociale bidrag startende med 11 pct. ved 450,01 euro stigende lineærtop til fuld betaling (knap 20 pct.), når man når de 850 euro.Supplerende social støtte til personer i arbejdeArbejdstagere, der ikke har indtjening til at opretholde en rimelig husholdning, kanmodtage supplerende social støtte, som både kan være i form af kontant udbetalingog/eller betaling af husleje og varmeudgifter.Erhvervsaktive socialhjælpsmodtagere er arbejdstagere, hvis løn er lavere end ni-veauet for den såkaldte ”Grundsikring for arbejdssøgende” (ALGII/Hartz IV), somhar til formål at sikre en nødvendig levestandard.Grundsikringsbeløbet beregnes ud fra den enkelte ansøgers behov. Pr. 1. januar2013 ligger beløbet for en voksen enlig på 382 euro (pr. 1. januar 2014 på 391 eu-ro). Hertil kommer muligheden for tillæg til husleje, varme og eventuelle merbe-hov.Derudover modtager man også ekstra ydelser, hvis man har børn. De aktuelle sat-ser for ydelser pr barn er:0-5 år: 224 euro6-13 år: 255 euro14-17 år: 289 euroI juni 2013 var der i alt 1,3 mio. erhvervsaktive socialhjælpsmodtagere, der mod-tager supplerende social støtte i større eller mindre omfang. De fleste har et del-tidsjob, men ca. 215.000 personer er fuldtidsbeskæftigede.2

Mini- og midijob og supplerende social støtte har principielt intet med hinanden atgøre. Det følger altså ikke, at når man har et minijob, så får man også supplerendesocial støtte. Af de 1,3 mio. personer, der modtager supplerende støtte, er ca. 0,6mio. minijobbere – så langt de fleste minijobbere, får altså ikke supplerende støt-te.”Regeringen har ingen mulighed for at vurdere ordningernes forenelighed med EU-retten. Jeg kan dog oplyse, at regeringen ikke er bekendt med, at ordningernes for-enelighed med EU-retten skulle være anfægtet.EU har ikke kompetence til at fastætte minimumskrav vedr. løn, social sikring ogskattepolitik.