EUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvorvidt der i Tyskland er forhold, som ikke overholder København-Bonn-erklæringerne vedrørende det danske mindretal, undervisningsministeren, kopi til handels- og europaministeren

Svar på spørgsmål 42 (Alm. del):I brev af 22. november 2013 har udvalget efter ønske fra Mette Bock(LA) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 42:”I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 22. november 2013 bedesministeren oplyse om, hvorvidt der i Tyskland er forhold, som ikkeoverholder København-Bonn-erklæringerne vedrørende det danskemindretal samt redegøre for disse forhold.”Svar:Både Bonn-København-erklæringernes ordlyd og ånd har haft afgørendebetydning for løsning af mindretalsspørgsmål. Erklæringerne er ikke lov-tekster, men overenskomster, der fastslår fælles principper: Det centraleomdrejningspunkt er håndhævelsen af et folkeretsligt ligestillingsprincip.Ånden bliver også ofte beskrevet som den gode vilje. Ved 50-års jubilæetfor erklæringerne i 2005 understregede både daværende statsministerAnders Fogh Rasmussen og forbundskansler Gerhard Schröder viljen tilat udmønte ånden i konkrete tiltag og særordninger for at sikre ligestil-ling mellem mindretal og flertal. Erklæringerne er således ikke udtryk formindretalsjura, men mindretalspolitik.Kun en enkelt gang siden vedtagelsen af København-Bonn-erklæringerne i 1955 har den mindretalspolitiske situation i det dansk-tyske grænseland været et aktuelt punkt på den udenrigspolitiske dagsor-den mellem Danmark og Tyskland.Det skete i 2010, da den daværende slesvig-holstenske regering beslutte-de at reducere tilskuddene til det danske mindretals skoler med 15 pro-cent, således at tilskuddet kun udgjorde 85 procent af den gennemsnitligeudgift per elev i de offentlige tyske skoler. Hermed blev ligestillingen pådette område sat ud af kraft.

2Dette tiltag vakte bekymring i Danmark, og både den tidligere og dennuværende regering tog sagen op med de tyske myndigheder, idet fuldligestilling var og er et centralt princip i mindretalspolitikken.Foranlediget af blandt andet den tidligere regerings intervention beslut-tede den tyske forbundsregering i 2011 og 2012 at bevilge 3,5 mio. Eurotil det danske mindretal for derved at udligne Kiel-regeringens nedskæ-ringer.I 2012 fandt der et regeringsskifte sted i Slesvig-Holsten. Den nye rege-ring – med deltagelse af det danske mindretals parti SSW – besluttede atgenindføre ligestillingen per 1. januar 2013, således at mindretallets sko-ler nu igen modtager et elevtilskud, der svarer til 100 procent af gennem-snitsudgiften i de offentlige tyske skoler. Denne ligestilling vil tillige bliveindskrevet i delstatens nye skolelov.Jeg er således ikke bekendt med, at der aktuelt er forhold i Tyskland, somikke overholder København-Bonn-erklæringerne vedrørende det danskemindretal i Sydslesvig.