Til beslutningsforslag nr.
B 102
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 4. juni 2014
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk hjælp til særlig trængte
grundejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og
kloaktilslutning
[af Charlotte Dyremose (KF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. april 2014 og
var til 1. behandling den 26. maj 2014. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljøudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Dansk Miljøteknologi og Heine
Refsing, Jelling.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Udtalelse fra miljøministeren
Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:
»Regeringen er meget optaget af situationen for de
grundejere, der har vanskeligt ved at betale for de spilde-
vandstiltag, såsom spildevandsrensning i det åbne land, som
kommunerne vurderer, er nødvendige.
Regeringen vil inden udgangen af august 2014 fremlæg-
ge et konkret forslag til løsning på problemstillingen for de
mest trængte borgere, der modtager påbud om forbedret
spildevandsrensning i det åbne land. I forlængelse heraf vil
partierne blive inviteret til en drøftelse.
Regeringen ønsker en løsning, som sikrer, at de miljø-
mæssige målsætninger for vandløb og søer bliver opfyldt
hurtigst muligt, men samtidig også at grundejere har mulig-
hed for at spare op og således undgå straffesager m.m. for
manglende opfyldelse af udstedte påbud.
Regeringen overvejer forskellige løsninger. Det kan
f.eks. være at forlænge fristerne for opfyldelse af påbuddet
samt henstand i forhold til betaling af tilslutningsbidraget og
etablering af de nødvendige spildevandsanlæg på matriklen.
Der vil også blive undersøgt muligheder for at understøtte,
at alle borgere får et rimeligt varsel.
Grundejeren vil i givet fald skulle tilbagebetale udgifter-
ne forbundet med etableringen til spildevandsselskabet over
en årrække. Initiativerne skal målrettes de mest trængte
grundejere, der ikke kan finansiere udgifterne i forbindelse
med den forbedrede spildevandsrensning.
De konkrete modeller er under udvikling.
Regeringen lægger vægt på, at der findes løsninger inden
for spildevandssektoren, og eventuelle tab vil derfor skulle
finansieres over taksterne i kloakfællesskabet.
Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag i næste
samling, der sikrer hjælpemuligheder til de berørte borge-
re.«
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF, EL, IA og Uffe Elbæk
(UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (V, DF og LA) vil stemme hver-
ken for eller imod beslutningsforslaget.
Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
har stor sympati for beslutningsforslaget. Men da finansie-
ringen endnu ikke er på plads, og da der endnu ikke er fun-
det en løsning, der sikrer, at regningen ikke havner hos de
hårdt trængte landdistriktskommuner og borgere i form af
øgede udgifter til takster, kan V og DF på det foreliggende
grundlag ikke stemme for beslutningsforslaget.
AX016349