Miljøudvalget 2013-14
B 102
Offentligt
1377024_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4401-00337
Den 3. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 28. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 8
til B 102, forslag til folketingsbeslutning om økonomisk hjælp til særlig trængte
grundejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og
kloaktilslutning, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 (B 102)
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. maj 2014 fra
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi vedr. B 102.
Svar
Jeg har noteret mig Dansk Miljøteknologis forslag om at benytte den statslige
spildevandsafgift til finansiering af en pulje, som kan hjælpe trængte grundejere.
Det glæder mig, at andre interesserer sig for, hvordan vi kan løse problemet, og
endda kommer med konkrete forslag. Forslaget indeholder interessante elementer,
men forslaget rejser også nogle nye spørgsmål af såvel miljømæssige som
fordelingsøkonomisk karakter, som kræver en grundig vurdering. Jeg kan bl.a.
nævne:
Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser af at også ejendomme
uden for de områder, som er udpeget i vandplanerne, skal forbedre
spildevandsrensningen?
Skal renseniveauet differentieres efter det vandområde, der udledes til,
eller kan det i visse tilfælde være tilstrækkeligt med en lavteknologisk
løsning som fx en velfungerende bundfældningstank?
Hvordan skal der tages hensyn til et anlægs alder?
Endvidere bør man også tage højde for, at ejendommene, som efter forslaget vil
blive pålagt en højere afgift, også har omkostninger til etablering, drift og
vedligeholdelse af egne anlæg. Disse omkostninger bør således lægges oven i
afgiften på 3,80 kr. pr. m
3
for at kunne sammenlignes med det, man betaler, hvis
man er tilsluttet en spildevandsforsyning.
Endelig vil der være tale om en grundlæggende omlægning af den statslige
spildevandsafgift, der er Skatteministeriets ressort.
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som nævnt, synes jeg, at forslaget rummer interessante elementer, som evt. kan
have et potentiale på længere sigt. Jeg har derfor bedt Naturstyrelsen studere
forslaget nærmere og drøfte det med Dansk Miljøteknologi.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2