Miljøudvalget 2013-14
B 102
Offentligt
1379479_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 4401-00337
11. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 10. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 9 til B 102,
forslag til folketingsbeslutning om økonomisk hjælp til særlig trængte grundejere i forbindelse med
kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9 (B 102)
Med henvisning til henvendelsen af 25/5-14 fra Heine Refsing, Jellinge, jf. B 102 - bilag 1, bedes de
gældende regler for krav til dimensionering af anlæg beskrevet med fokus på dimensionering af
anlæg til små huse/parceller:
Er der i dag regler som pålægger kommuner minimumsdimensionering af anlæg?
Med hvilken lovhjemmel kan kommuner kræve et anlæg med en dimensionering, som er
væsentlig større end det faktiske behov?
Kan kommunerne inden for gældende lovgivning benytte forskellig individuelle
dimensioneringskrav under hensyn til boligens størrelser?
Kan ministeren inden for gældende lovgivning pålægge kommuner ikke at kræve større anlæg,
end hvad der rent faktisk er behov for - eller kan og vil ministeren sikre en lovgivning, så
husstande ikke pålægges at etablere et større anlæg end nødvendigt i forhold til fx boligens
størrelse?
Svar
Spildevandsanlæg til små huse kan generelt opdeles i præfabrikerede minirenseanlæg, der er
omfattet af en typegodkendelsesordning, og andre renseløsninger, der bygges og samles på stedet,
fx biologiske sandfiltre, rodzoneanlæg eller nedsivningsanlæg.
Spørgsmålet vedrører samme problemstilling, som er indeholdt i den tidligere
miljøministers svar
af 23. marts 2012 på spørgsmål nr. S 2601 stillet af Per Clausen (EL).
For så vidt angår de præfabrikerede minirenseanlæg fremgår det af svar på spørgsmål nr. S 2601,
at Naturstyrelsen har oplyst, at det er mest hensigtsmæssigt med standardstørrelser, således at
præfabrikerede renseanlæg passer til en vilkårlig almindelig husstandsstørrelse. Besparelser i
omkostninger ved at producere og godkende et mindre anlæg ville i øvrigt være marginale.
For så vidt angår de andre renseløsninger oplyses i svaret, at Miljøministeriet for disse løsninger
har udgivet vejledninger, der ligeledes tager udgangspunkt i standardstørrelser på 5 PE eller
derover. Det fremgår videre, at hvis vejledningen ikke følges for sådanne anlæg, er det ikke
udelukket at få en godkendelse heraf af spildevandsmyndigheden. Endelig fremgår det af svaret, at
dette imidlertid vil forudsætte, at ejeren af anlægget selv skal dokumentere over for myndigheden,
at anlægget opfylder lovgivningens krav om miljømæssig forsvarlig drift m.v., og det kan dermed
alt i alt blive en dyrere løsning end at anvende standardstørrelsen.
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til udledning af spildevand fra ejendomme i det
åbne land eller meddeler påbud om forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne
land, skal kommunalbestyrelsen ifølge spildevandsbekendtgørelsen stille krav til rensning efter de
renseklasser, som fremgår af bekendtgørelsen.
De præfabrikerede minirenseanlæg godkendes til at opfylde én eller flere af disse renseklasser,
ligesom der er dokumentation for, at anlæg, der opbygges efter Miljøministeriets vejledninger,
opfylder én eller flere af renseklasserne. I de kommende vandplaner er anvendt samme
renseklasseprincip til at angive det renseniveau, som ejendomme i det åbne land i udpegede
områder skal opfylde. Når der anvendes et typegodkendt minirenseanlæg eller etableres et anlæg
efter de nævnte vejledninger, er der således ikke behov for anden dokumentation.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2