Det næste punkt på dagsordenen er:

33) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 107:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ny finansieringsform (crowdfunding) for iværksættere og små og mellemstore virksomheder.

Af Jakob Engel-Schmidt (V), Hans Kristian Skibby (DF), Joachim B. Olsen (LA) og Mike Legarth (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.04.2014).

Nu tror jeg, at jeg er lige så spændt som mange andre på at høre, hvad crowdfunding egentlig går ud på, men forhandlingen er åbnet, og det kan være, at erhvervs- og vækstministeren kan forklare lidt om det.

Tak for ordet. Jeg skal forsøge at komme igennem det. Jeg vil formentlig komme nærmere ind på, hvad vi i fællesskab mener med crowdfunding. Så må resten blive besvaret ved en anden lejlighed. Men tak for ordet.

Beslutningsforslaget indebærer, at regeringen inden udgangen af 2014 skal identificere aktuelle lovmæssige hindringer for crowdfunding og fremsætte fornødne lovforslag til sikring af, at denne finansieringsform kan realiseres i Danmark. Formålet med forslaget er at styrke finansieringsmulighederne for iværksættere samt små og mellemstore virksomheder.

Baggrunden er, at crowdfunding er en finansieringsform, der forbinder en gruppe bidragsydere, som ønsker at donere, udlåne eller investere penge sammen med projektejere, der søger midler til et specifikt projekt. Øgede muligheder for crowdfunding kan derfor føre til, at nogle iværksættere og små og mellemstore virksomheder bliver mindre afhængige af traditionel bankfinansiering. Alle former for crowdfunding skal følge de overordnede regler for markedsføring, mens nogle typer crowdfunding endvidere vil være omfattet af finansiel regulering og indsamlingsloven. Skal crowdfunding have potentiale som finansieringskilde på lang sigt, er det nødvendigt reguleringsmæssigt at tilgodese hensynet til både virksomheder, typisk små og mellemstore virksomheder, og iværksættere og investorer, så det vil være interessant og begge sider vil have interesse for projektet.

Regeringen er enig i, at der er behov for at afdække, hvilke udfordringer der er for udviklingen af et marked for crowdfunding i Danmark. Det er derfor, at vi med vækstudspillet har lagt op til, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at fremme crowdfunding i Danmark. Analysen skal munde ud i eventuelle konkrete forslag til justeringer af den danske regulering på området, og det er en forudsætning, at der kan findes en hensigtsmæssig balance mellem hensynet til virksomhederne og hensynet til investorerne.

Vi vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at drøfte ønskerne til et arbejde med analyse af crowdfunding i de forhandlinger, vi skal have om vækstudspillet. Regeringen støtter ønsket om at få belyst emnet bedre og sikre små og mellemstore virksomheder og iværksættere de bedste muligheder for at opnå finansiering, også gennem crowdfunding. Givet at der ikke er uenighed om hensigten, synes vi heller ikke, det er nødvendigt at gennemføre en lov for at kunne gennemføre en analyse. Det mest fornuftige vil være at bruge kræfterne på at få afdækket problemstillingen, og så kan der tages stilling til eventuel nødvendig opfølgende lovgivning på et oplyst grundlag.

Så regeringen støtter altså intentionen bag forslaget, men lægger op til, at drøftelserne af en analyse vedrørende crowdfunding forhandles som en del af vækstudspillet. Vi mener derfor ikke, det er nødvendigt med en lov for at gennemføre en analyse. Det kan vi som sagt klare i forhandlingerne om vækstudspillet. Derfor skal regeringen indstille, at beslutningsforslaget forkastes.

Der er et spørgsmål fra hr. Jakob Engel-Schmidt.

Tak til ministeren for hans pæne ord i forhold til intentionen i vores beslutningsforslag. Jeg har et par enkelte spørgsmål til ministeren. For mig og for Venstre er det naturligvis ikke afgørende, om vi vedtager en lov, men at den her finansieringsform får sin udbredelse i Danmark og kommer mange mennesker til gode, særlig de virksomheder, som i dag søger til udlandet, søger til Sverige, Tyskland, England og USA i stor stil for at finde de her penge – den her risikokapital, vi ikke kan levere herhjemme.

Derfor vil jeg spørge ministeren: Hvilke udfordringer ser ministeren i dag i forhold til at gennemføre crowdfunding, og mener ministeren, at de crowdfundingplatforme, der eventuelt kan etableres herhjemme, skal etableres på et markedsdrevet regi og ikke, som man skriver i sin vækstplan, at det først skal igennem en længere diskussion sammen med forskellige vækstfora af offentlige myndigheder og den slags? Vi må være enige om, at crowdfunding er en finansieringsform, hvor private bidragsydere identificerer de projekter, de ønsker at støtte, og derfor er der jo ikke behov for en større offentlig indblanding – andet end at man ændrer de love og regulativer, der i dag betyder, at Danmark er et uland på crowdfundingområdet, mens det desværre blomstrer omkring os.

Ministeren.

Jamen jeg er helt med på intentionen om, hvor man skal hen, og vi ønsker, at det bliver en succes med crowdfunding. Altså, hvis vi kan få det her til at virke, er det en ny kilde til, hvordan vi kan få risikovillig kapital ind i små og mellemstore virksomheder – fremragende idé, vi er for det. Det, vi bare lige skal passe på med, når vi så åbner op for det, er, at vi ikke lige smider, man kan sige al vores gode lovgivning ud med badevandet. For der er jo en række steder i vores lovgivning, hvor vi beskytter eksempelvis investorer, når de begynder at skyde penge i virksomheder. Hvis vi lige pludselig afskaffer alle de love og de regler, der findes i forhold til det, risikerer vi faktisk at stille en lang række investorer i Danmark dårligere. Det er derfor, vi gerne vil have undersøgt det hele. Og vi er ikke interesserede i at lave mest mulig lovgivning eller mest mulig regulering af det. Vi har tænkt os at gøre det så enkelt som muligt. Så det er som at sparke en åben dør ind – vi er meget, meget klar og parate til at drøfte det og finde ud af, hvordan vi gør det mest hensigtsmæssigt.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg har ikke kræfter til at sparke til særlig meget øjeblikket og slet ikke åbne døre, men er egentlig primært interesseret i at høre, om ministeren så ikke kan redegøre over for Folketinget, hvorfor det uproblematisk kan lade sig gøre i Sverige, Storbritannien, Tyskland og Spanien og en del af Europa, hvor man, så vidt jeg ved, både beskytter investorer, men også beskytter de kapitalinteresser, som helt almindelige mennesker har. Hele ideen med forslaget er jo netop at sørge for, at der ender færre kroner på lukkede pensionskonti, og at de i stedet for er med til at skabe arbejdspladser og udvikling. Jeg synes bare, det er ærgerligt, det går så langsomt på området.

Ministeren.

Jeg skal ikke her kunne redegøre for, hvad der helt præcis er af lovgivning på området i alle de andre lande – der bliver jeg svar skyldig, det kommer jeg til at analysere. Men for mig har det været en problemstilling, som hr. Benny Engelbrecht tog op for et par måneder eller tre siden over for mig, og som gjorde, at vi i hvert fald internt igangsatte et arbejde for at se, om vi kunne fremme det her spørgsmål. Og da vi så kom med selve vækstudspillet, havde vi det med som initiativ her også. Så det har været baggrunden for, at vi har taget fat i det. Så det er sådan set ikke noget, som vi går og nøler med, eller som vi på nogen som helst måde har interesse i ikke skal ske; vi er sådan set meget interesserede i, at vi får fremmet det her område.

Tak til erhvervs- og vækstministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet, som ordfører.

Tak for det, formand. Det er jo nogle yderst sympatiske tanker om crowdfunding – ikke at forveksle med crowdsurfing, for det skal vi i hvert fald ikke gøre med den tilstedeværelse, der er i salen netop nu – forslagsstillerne er inde på.

Crowdfunding er kendetegnet ved at være en mulighed for at engagere en række mennesker i at investere i form af enten en donation, et lån eller ved medinvestering. I virkeligheden er der jo rigtig mange gode eksempler på i hvert fald den første del af muligheden for at kunne crowdfunde, altså det at foretage donationer. Det er typisk inden for den kulturelle sektor. Der er mange gode eksempler på det.

Meget ofte fremhæver man i den her sammenhæng de store projekter, og dem har vi måske også lidt en tendens til at fokusere på, når vi kigger på erhvervsdelen af det. Jeg tror meget, at vi også skal se på de muligheder, der er i de mindre projekter – de projekter, der måske ellers ikke ville have haft en chance for at blive afsøgt.

Jeg har søgt lidt inspiration i et konkret eksempel fra Esbjerg. Nina Andreasen er en ung musiker fra Esbjerg, som ad flere omgange har fået finansieret musikudgivelser. Der er nogle derovre på vestkysten, som synes, at de rigtig gerne vil have hendes musik udgivet, og det kan man egentlig godt forstå, når man hører tekstpassager som: »Der er fladt herude mod vest/det er nu engang sådan/vi bevarer overblikket bedst«. Det er der ikke noget at sige til at der er nogle der gerne vil lytte lidt nærmere til.

Det her med overblikket er sådan set det, der er min inspiration til også at kigge på netop crowdfunding, for meget ofte er det, som crowdfunding giver af muligheder til virksomheder, jo netop det, at der er nogle mennesker, som skal kunne investere i det her område, der vil have et andet overblik end lige præcis de mennesker, som måtte sidde i eksempelvis banken, eller de mennesker, som ellers traditionelt går ind og investerer i selskaber. Det overblik kan være godt og fornuftigt, fordi man måske kan have nogle andre perspektiver på, hvad der kan lade sig gøre.

Derfor synes jeg, at forslaget om at støtte og fremme crowdfunding er yderst sympatisk. Og som ministeren var inde på i sin tale, er det heller ikke nogen ny tanke hos Socialdemokraterne, at det her er noget, vi skal se nærmere på. Så kan man altid diskutere formen, hvorunder vi skal indføre det. Men jeg er rigtig glad for, at regeringen i sit forslag til en vækstplan har inddraget dette forslag. Helt konkret er det noget, som vi forhandler om netop i disse dage. Jeg fornemmer heller ikke, at det er noget, hvor vi bredt her i Folketingssalen nødvendigvis har de store ideologiske barrierer. Derfor synes jeg også, det er rigtigst, at vi ved forhandlingsbordet så hurtigt som muligt finder frem til de tiltag, som er nødvendige.

Dermed kan forslagsstillerne nok også godt regne ud, at jeg ikke på Socialdemokraternes vegne har i sinde at støtte det fremsatte beslutningsforslag. Det er ikke, fordi der er noget galt med de udmærkede og sympatiske ideer, som ligger bagved, men fordi vi allerede er godt i gang med at arbejde med det her konkrete forslag.

Når man læser selve beslutningsforslaget – det har jeg tilladt mig at gøre – er det jo heller ikke, fordi det bidrager med noget nyt og yderligere til det, der allerede ligger i regeringens vækstudspil. Hvis der gjorde det, kunne det jo godt være, at situationen var en anden. Men jeg vil under alle omstændigheder meget klart opfordre forslagsstillerne til også at bidrage aktivt til, at det forslag, der kommer til at være en del af vækstplanen, også kommer til at blive så godt gennemarbejdet som muligt, sådan at det rent faktisk kan blive omsat til handling. Om det kræver konkrete lovændringer, ved vi jo sådan set ikke endnu. Det kan være, at der er ting, der kan klares ved en mere simpel tilgang. Det kan være, at det kan være tilstrækkeligt at ændre i nogle af de retningslinjer, som ligger på investeringsområdet.

Men jeg er enig i grundsubstansen, nemlig at vi skal prøve at fremme crowdfunding, men vi skal selvfølgelig ikke på den anden side gå på kompromis med sådan en god investorbeskyttelse, for den skal vi selvfølgelig holde fast i uanset hvad.

Tak til ordføreren. Hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak til ordføreren for hans rosende ord om intentionen i forslaget. Jeg er glad for, at regeringen i sin vækstplan har ladet sig inspirere af de ting, jeg flere gange i salen har fremført, og det arbejde, Dansk Iværksætter Forening og andre organisationer, herunder Dansk Erhverv har gjort i flere år for at sætte det her på dagsordenen.

Når det er, at jeg har valgt at fastholde beslutningsforslaget sammen med medforslagsstillerne, skyldes det jo netop, at man i vækstplanen skriver, at man vil undersøge muligheden for at fremme crowdfunding. Men ordføreren er sikkert opmærksom på, at Finanstilsynet den 19. november 2013 offentliggjorde en længere redegørelse om mulighederne for alternativ finansiering. Så jeg mener egentlig, at regeringen sådan set bare bør handle, identificere de lovområder, hvor man kan lave forandringer, og så lade markedet og investorerne klare resten.

Så er det ikke en smule vag tale fra ordførerens side, at man i vækstudspillet overvejer at kigge på det, og at man ikke er klar til at handle?

Tak. Ordføreren.

Nej, jeg synes, at intentionerne i vækstudspillet er meget klare, men jeg må lige minde hr. Jakob Engel-Schmidt, som jo er meget entusiastisk omkring det her – det forstår jeg til fulde, det er jeg også selv – om, at det jo netop handler om at konkretisere det forslag, som regeringen er kommet med i sit udspil. Derfor skal jeg da heller ikke lægge skjul på, at jeg godt kan være en lille smule ærgerlig over – på vegne af dem, som nu sidder og forhandler vækstudspillet – at hr. Jakob Engel-Schmidt ikke selv er en del af de konkrete forhandlinger, der foregår på det her område. For jeg kunne da godt tænke mig, at der kom nogle konkrete indspark fra oppositionens side, i forhold til hvordan man kan indrette det her konkrete område.

Der må vi bare sige, at der har ikke været noget konkret – intet, intet konkret. Altså, det, der ligger på bordet, er det, regeringen er kommet med, og de indspark, som er kommet fra regeringspartiernes side. Men der er ikke kommet nogen konkrete indspark fra oppositionens side og slet ikke fra Venstres side. Det må jeg sige jeg er lidt ærgerlig over. Om det så skyldes, at hr. Jakob Engel-Schmidt ikke deltager i de forhandlinger, ved jeg ikke, men det må jo være et spørgsmål, man tager op i Venstre.

Tak. Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Altså, jeg kan jo ikke løbe fra, at solen skinner lysere på hr. Benny Engelbrecht i de aktuelle vækstforhandlinger, end den gør på undertegnede, men vi skal nok nå dertil på et tidspunkt.

Når jeg rejser de her spørgsmål, skyldes det jo blot, at jeg synes, at regeringen udtrykker sig så svagt i sine intentioner om at gå til det her med crowdfunding. Det er ikke særlig svært, det koster ikke staten nogle penge. Det betyder sådan set ikke andet, end at flere private investorer får mulighed for at bruge deres sparepenge i markedet frem for på pensionskontoen. Derfor synes jeg bare, at det er så ærgerligt, at regeringen – jeg ved ikke, om det handler om, at man vil have æren for forslaget selv, eller om man ikke er klar til at gå så hurtigt frem, som vi lægger op til i vores forslag – i dag vælger ikke at støtte forslaget på trods af alle de rosende ord.

Jeg synes, det er ærgerligt, og jeg kunne da egentlig godt have ønsket, at det var hr. Benny Engelbrecht, der havde fremsat beslutningsforslaget, så jeg på Venstres vegne kunne få lov til at sige ja og dermed gøre noget for landets iværksættere.

Tak. Ordføreren.

Jamen nu er det faktisk så heldigt, at jeg har fremsat et forslag, som jeg kan forstå ministeren også gav udtryk for at man har lyttet til i regeringen og derfor omsat til et konkret forslag i det vækstudspil, som ligger, og som vi forhandler om nu. Det har vi faktisk allerede forhandlet om ved et antal møder i Erhvervs- og Vækstministeriet. Vi mødes i morgen kl. 7.30. Så der er alle muligheder for, hvis hr. Jakob Engel-Schmidt ikke selv må deltage i det møde af interne årsager, at man i det mindste kan sørge for, at der bliver sendt konkrete bud med over på, hvad der skal til, fordi vi lytter faktisk meget gerne til det. For ja, det her er noget, regeringen, Socialdemokraterne vil.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Indtil nu har den debat, der har været, mest gået på en diskussion mellem Socialdemokraterne og Venstre om, hvem der kom først med ideen, frem for at vi måske lidt mere kigger på, hvad det egentlig konkret er, vi forholder os til. Jeg synes jo også, at det er værd at påpege, at beslutningsforslaget faktisk allerede blev fremsat den 9. april, og det er da i hvert fald før, regeringen kom med deres oplæg til, hvad vi skulle forhandle om vækstinitiativer. Så på den måde kan man altid diskutere, om det var hønen eller ægget, der kom først.

Men det konkrete forslag, der er her på dagsordenen i dag, er jo netop et beslutningsforslag, som gør noget ved et område, hvor vi faktisk har mulighed for relativt ukompliceret, sådan som Venstres ordfører jo også siger, at kunne gøre noget for at gøre det muligt for endnu flere at investere i danske virksomheder, vel at mærke ofte små virksomheder, som har problemer med at finde risikovillig kapital.

Mange har jo tidligere hørt om crowdfunding. Hvis der eksempelvis er nogle, der ønsker at udgive en cd eller lave en lavbudgetfilm eller udgive en bog, så er der nogle steder, hvor man har haft mulighed for at investere, og det er der jo også nogle der har gjort med stor succes og faktisk fået deres penge så rigeligt, flerfold, tilbage. Det er selvfølgelig godt. Jeg tvivler så heller ikke på, at der er nogle, der har tabt deres investerede kapital, og så er det jo selvfølgelig mindre godt.

Men sådan er det også med almindelige pensionsopsparinger. Der er jo også nogle år, hvor vi kan se, at de beløb, som vi har investeret, faktisk ikke så så fornuftige ud, når året var gået. Jeg husker da selv fra mine egne børns opsparing, at da vi fik finanskrisen i 2008, og da året var gået, var der færre penge end dem, vi havde betalt ind i løbet af året. Men sådan var det. Det må man jo acceptere. Sådan er det selvfølgelig også med de her typer af investeringer, som det vil være, hvis man vælger at gå ind med sin overskudskapital, med sin frikapital, og indskyder pengene i et eller andet projekt, som man faktisk tror er bæredygtigt, og som også vil kunne generere en form for overskud siden hen.

Så jeg må ærligt tilstå, at jeg heller ikke forstår, at regeringen er så langsommelig i den her henseende, set i forhold til at der her ikke er så mange tekniske lovudfordringer, som der skal ses på. Her er det sådan set bare med at smøge ærmerne op og komme i gang i forhold til det her forslag. Det er jo sådan, at det i mange af de lande, der ligger omkring Danmark, altså Tyskland, England og Sverige eksempelvis, allerede er noget, man har mulighed for at gøre i dag.

Kunne vi så være med til at sikre, at der kommer en form for digital platform, hvor man kan gå ind og gøre det i sådan mere trygge rammer, ville det da være alle tiders måde at understøtte intentionen om at gøre det mere interessant for danske skatteborgere at investere deres penge. Det er jo faktisk sådan i dag, at vi kan se rigtig mange steder, at investortilliden er på vej op igen, og det er jo det, der har været en af de helt store udfordringer igennem de år, hvor vi har haft finanskrise, nemlig at det har været svært at få investortilliden op i gear igen.

Så har vi gjort meget i Danmark for at sikre en stor grad af banktroværdighed, troværdighed til vores finanssektor i det hele taget og selvfølgelig også til vores selskaber, som er på fondsbørsen og andre steder. Det her er måske mere eller mindre et nicheforslag, men det ville altså være med til at gøre, at vi kunne få kapital tilført nogle meget små innovative virksomheder med helt konkrete projekter.

Så jeg forstår altså ikke den her forskrækkethed, som vi oplever fra regeringens og især fra den socialdemokratiske ordførers side, som sådan set bare bruger sin taletid på at sige, at det her er noget, man selv har haft møder om. De er sådan set ret selvfede, kan man sige. Jo, men altså lad os da nu komme i gang i stedet for at diskutere, hvem der kom først. Det her forslag har faktisk været fremsat for ganske længe siden fra forslagsstillernes side. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en spørger, og det er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg skal bare for en god ordens skyld bede ordføreren bekræfte, at det faktisk er sådan, at vi konkret sidder og forhandler om det her område netop nu under vækstforhandlingerne.

Tak. Ordføreren.

Det kan jeg da sagtens bekræfte. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Det står også i det oplæg, vi har fået fra regeringen. Det er noget af det, der er på forhandlingsbordet. Men der ligger jo en lang række initiativer, som har mange løse ender indtil videre, og vi ved ikke, hvilken fast form det ender med. Det vil tiden selvfølgelig vise. Men vi forhandler om crowdfunding, det er fuldstændig korrekt.

Tak. Hr. Benny Engelbrecht.

Så er det naturlige næste spørgsmål: Vil Dansk Folkeparti støtte det forslag, som regeringen har fremlagt i sit vækstudspil, så vi er sikre på, at vi kan gennemføre det – ja eller nej?

Tak. Ordføreren.

Så er det logiske svar den anden vej på det såkaldt logiske spørgsmål: Der foregår altså en forhandling, og det betyder, at det vækstudspil, der kommer, jo er et stort kortspil. Der er mange forskellige delelementer, og så nytter det ikke noget, at hr. Benny Engelbrecht ryster på hovedet. Det bliver ingen af os klogere af. Der er en lang forhandling i gang, og den skal vi selvfølgelig holde øje med. Sådan er det. Sådan er vilkårene nu engang, når man forhandler forskellige vækstinitiativer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er fru Sanne Bjørn, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Da Radikale Venstres ordfører ikke kunne være til stede i dag, skal jeg fremføre følgende på partiets vegne:

Crowdfunding er en spændende ny måde at sikre finansieringen til iværksættere og små og mellemstore virksomheder på. Initiativrige mennesker med gode ideer vil via crowdfunding kunne søge midler til deres projekter andre steder og dermed opnå andet end den traditionelle bankfinansiering. Ved at byde sit projekt ud ved hjælp af crowdfunding kan en projektejer komme i kontakt med bidragsydere, der ønsker at donere, udlåne eller investere penge i projektet.

I onsdags blev Dansk Crowdfunding Forening stiftet, så det ser ud til, at vi i Danmark er ved at udvikle et miljø for crowdfunding, så det også kan blive udbredt her hos os. I vores skandinaviske søsterlande, Sverige og Norge, er crowdfunding også ved at blive udbredt, og vi skal selvfølgelig se nærmere på deres erfaringer også.

Radikale Venstre er meget positivt indstillet over for crowdfunding, og netop derfor spillede regeringen i vores vækstplan ud med, at vi ønsker at lave en analyse af crowdfunding og efterfølgende udforme konkrete forslag til justering af de danske regler. Vi er derfor helt enige i intentionerne i dagens forslag fra V, DF, K og LA om at ville styrke finansieringsmulighederne for bl.a. iværksættere og små og mellemstore virksomheder via crowdfunding, ligesom vi er helt med på forslagsstillernes ønske om, at det skal ske ved at identificere de aktuelle lovmæssige hindringer herfor og fremsætte fornødne forslag til sikring af, at den nye finansieringsform kan realiseres i Danmark.

Men eftersom det netop er det arbejde, regeringen selv har spillet ud med, ser vi ingen grund til at stemme for et beslutningsforslag, der pålægger regeringen netop det her i dag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Steen Gade, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. I SF er vi også positive over for crowdfunding og synes, at det er både spændende og vigtigt at få sådan en finansieringsform til især, tror jeg, iværksættere og måske også det, der står i forslaget, nemlig små og mellemstore virksomheder. Men især i forbindelse med iværksættere tror jeg faktisk det kan være interessant. Det er også rigtigt, som forslagsstillerne skriver, at vi jo kender noget, der minder om crowdfunding, altså inden for en række sociale områder og initiativer. Men det med at få en platform op at stå og dermed et solidt sted, sådan at man også er rimelig sikker på at gå ind på det her og ofre sine sparepenge på en god idé og en god iværksætter, er jo den opgave, der skal løses. Så vi er tilfreds med, at det indgår i forhandlingerne om vækstplanen, og vi er altså positive.

Man kan vel sige til forslagsstillerne og lidt den diskussion, der har været før, at den der med hønen og ægget er jeg sådan set ligeglad med, altså hvem der kom først og sådan noget. Sagen er jo, at forslagsstillerne jo også kan stille sig op her nu om lidt og sige: Juhu, det her forslag har vi haft en første behandling af, men det indgår i vækstforhandlingerne, og så er vi alle glade. Jeg håber i virkeligheden, det kunne ende sådan her i Folketinget, for det fortjener det jo sådan set. Jeg ved også, at hovedforslagsstilleren har været meget aktiv på det her område.

Så grundlæggende er vi positive, men der er jo ikke nogen grund til at stemme om et forslag, som vi i forvejen forhandler om, så vi afviser at stemme for forslaget.

Tak. Hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Jeg vil sige tak for de pæne ord og den også meget høflige afvisning af at støtte vores forslag. Jeg hæftede mig særlig ved en af de udtalelser, hr. Steen Gade kom med. Hr. Steen Gade betonede meget vigtigheden af, at investorer, der kunne finde på at bruge deres sparepenge på forskellige projekter, selvfølgelig skulle beskyttes. Det er vi enige om. Men man må også forstå, at i det danske venture- og opstartsmiljø er det jo forbundet med en vis risiko at gå ind i nye virksomheder og projekter, og derfor tror jeg altså aldrig, at vi kommer i en situation, hvor vi kan sikre investorerne deres sparepenge. Det handler om at oplyse og dermed sørge for mest mulig gennemsigtighed. Kan vi være enige om det?

Tak. Hr. Steen Gade.

Ja, det kan vi være fuldstændig enige om. Jeg tror, at vores samfund måske mangler den der kultur, at man også godt vil vove noget. Folk vil måske ikke vove så mange penge, men de vil vove nogle penge. Der er måske i virkeligheden – det tror jeg selv – et vist behov for at få en rimelig åbenhed og en rimelig sikkerhed, kan man sige, måske skulle jeg ikke bruge ordet sikkerhed, men hvor man kan se sin risiko rimelig simpelt og være med til at hjælpe gode ideer og gode iværksættere i gang. Så jeg er enig med spørgeren.

Tak, og tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører fra Enhedslisten, fru Stine Brix. Værsgo.

Vi synes fra Enhedslistens side også, at det er et meget sympatisk forslag, som Venstre og Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og Konservative har stillet her. Vi er helt enige i, at der er behov for at kigge mere på, hvordan vi sikrer, at crowdfunding bliver en realitet i det danske samfund. Det er jo også helt rigtigt, som forslagsstillerne skriver, at en af de store forhindringer, mange iværksættere oplever, er muligheden for at få finansiering hos de store pengeinstitutter, banker og etablerede kreditbureauer. Der tror vi, det er rigtig fornuftigt at understøtte, at der kan komme nogle alternativer til det.

Det er ikke givet, at vi vil være fuldstændig enige om, hvad det er for nogle initiativer, der så skal til, eller hvad der skal følges op med. Derfor er jeg en lille smule loren ved, at der står, at man automatisk skal fremsætte de fornødne lovforslag. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får diskuteret, hvad det er, og hvordan man konkret gør det. Derfor er jeg sådan set meget godt tilfreds med, at det her er en del af de vækstforhandlinger, vi har for øjeblikket, i regi af Erhvervsministeriet, hvor vi også har udtrykt, at vi er positive over for det her område.

Så ros til forslagsstillerne for at sætte spørgsmålet på dagsordenen, og så håber jeg, at det, at der er så bred enighed i Folketinget om, at det her er et spørgsmål, der er værd at forfølge, gør, at vi også kan skabe nogle resultater.

Tak til ordføreren. Og der er en kommentar fra hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Endnu en gang vil jeg takke ordføreren for de pæne ord, men den pæne afvisning overrasker mig faktisk en smule, særligt når den kommer fra Enhedslisten.

Hvis jeg var medlem af Enhedslisten, og det er jeg naturligvis ikke, så ville jeg betragte det her som vejen til demokratisk vækst, jeg ville betragte det som en ny andelsbevægelse, og jeg ville betragte det som en direkte udfordring af den jernring, storkapitalen, hvis man kan lide at bruge det udtryk, har lagt omkring vækstmulighederne i Danmark, og derfor som en alternativ måde at skabe de fornødne arbejdspladser på, som vores samfund har så meget brug for.

Så derfor kunne jeg måske godt tænke mig, at Enhedslisten var lidt mere ivrige for at slå til, når nu muligheden byder sig, ovenikøbet i samarbejde med nogle lidt utraditionelle samarbejdspartnere her i Folketinget.

Tak. Ordføreren.

Jeg synes også, det var det, jeg prøvede på at give klart udtryk for. Jeg synes, det er et rigtig fornuftigt forslag og gode tanker, der ligger bag. Som jeg også sagde, er det godt og udfordrer, at det er banksektoren, som stiller sig i vejen for, at nogle kan komme i gang med deres gode ideer. Så derfor vil vi meget gerne forfølge det.

Men vi synes, at det er klogt at diskutere det fælles, og hvad det er for nogle initiativer, der konkret skal til også at igangsætte det her område. Det er jo ikke givet, at det er helt de samme initiativer, vi synes er de fornuftige at bruge.

Så hvad angår den her automatik, som jeg læser der er i forslaget, med, at man først skal analysere forhindringer og dernæst pr. automatik skal lægge lovgivning frem, der fjerner dem, synes jeg, det er vigtigt, at vi faktisk har en politisk drøftelse imellem de lag. Og det synes jeg vi har mulighed for, når vi igangsætter et arbejde fælles i regi af vækstforhandlingerne.

Men som jeg også prøvede at byde op til, vil vi meget gerne være med til at diskutere det, og jeg tror godt på, at vi kan lave en alliance, også selv om den er utraditionel på det her spørgsmål, for jeg er fuldstændig enig i, at der er et potentiale på det her felt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, som den næste ordfører.

Andelsbevægelsen byggede på en smuk ambition om, at samfundet på frivillig basis løfter i flok. Den kultur skal vi føre videre ind i det 21. århundrede, og her kan aktiecrowdfunding blive fremtidens andelsbevægelse. Med aktiecrowdfunding bliver ideer til virksomheder, og virksomheder bliver til arbejdspladser, og arbejdspladser skaber velstand, vækst og velfærd. Potentialet er enormt, men kan kun udløses, hvis vi her på Christiansborg reviderer den lovgivning, som i praksis forhindrer aktiecrowdfunding i Danmark i dag. Crowdfunding fungerer ved, at almindelige danskere donerer penge til iværksættere med gode forretningsideer, pengene trækkes først, når projektet sættes i søen, de private investorer får derefter indflydelse på og aktieandele af virksomheden.

En del iværksættere får i dag den kolde skulder fra bankerne, når de ønsker risikovillig kapital til at gennemføre deres drømme. Det hæmmer ikke blot iværksætterne, men også samfundsøkonomien og alle de borgere, som er afhængige af alle de arbejdspladser, vi kan skabe. Der er heldigvis godt nyt for iværksættere og dansk økonomi. Erfaringer fra udlandet viser, at aktiecrowdfunding kan give et løft i markedet for risikovillig kapital. I stedet for at statslige organisationer som Vækstfonden skal beslutte, hvilke projekter der skal have penge, er det med aktiecrowdfunding almindelige danskere, der træffer valget. I stedet for bankmænd, erhvervsfolk og rigmænd kan enhver nu give iværksættere en ekstra chance.

I 2012 blev der verden over rejst 16 mia. kr. til iværksættere gennem aktiecrowdfunding, det var en stigning på 81 pct. fra året før, og tallet er også steget siden. I Danmark blev der rejst 0 kr.!

Så kommer vi til de konkrete forslag. Først og fremmest skal det forbud mod offentligt udbud af anparter fjernes eller i hvert fald mindskes. Det er den tungeste klods om benet på de iværksættere, som ønsker at skaffe midler gennem aktiecrowdfunding. Dernæst handler det om at lempe kravene til at opnå tilladelse som værdipapirhandler. En aktiecrowdfunding kræver tilladelse til handel med værdipapirer, de krav, som bunder i gode intentioner om at beskytte investorerne, er utrolig dyre, og omkostningerne opvejer bestemt ikke fordelene ved dem, så de bør revideres. I Sverige og Holland stilles der ikke samme skrappe krav. Er man interesseret i, at iværksættere skal blive i Danmark frem for at søge til Holland og Sverige og England, og at det danske civilsamfund tager del i at løfte iværksættere til nye højder, er en liberalisering på området nødvendig.

Disse to tiltag vil gøre en altafgørende forskel og være de første skridt på vejen mod at skabe mere håb for iværksættere, gang i samfundsøkonomien og liv i civilsamfundet, som andelsbevægelsen gjorde det i starten af det forrige århundrede. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Brian Mikkelsen, Konservative Folkeparti. Værsgo.

I en tid, hvor man mangler kapital og likviditet til investeringer i innovation og udvikling hos specielt SMV-konceptet og hos iværksættere, så er crowdfunding en genial måde til at skaffe yderligere finansiering. Derfor var jeg også glad for at høre ministerens fremlæggelse i forhold til beslutningsforslaget fra oppositionen. Det var positive tanker, det var konstruktive tanker, som vi vil holde ministeren op på.

Jeg har selv haft mulighed for at besøge et af de rigtig glimrende eksempler på, hvordan crowdfunding kan være med til at etablere nye virksomheder, skubbe nye ting i gang i USA, hvor jeg besøgte Kickstarter. Kickstarter er et firma med base i New York, som er blevet en kæmpe organisation nu, med en meget karismatisk direktør for øvrigt, som var med til at støtte et væld af forskellige projekter i USA gennem crowdfunding, projekter, som aldrig nogen sinde ville være kommet i gang uden Kickstarter.

Herhjemme har man en Boomerang og alle mulige andre eksempler på, at man forsøger at etablere noget. Det er bare svært med den struktur, vi har i Danmark, med hensyn til skatteincitamenter osv. i forhold til USA.

Lad os bare tage sidste år som eksempel. Sidste år regnede man med, at der blev skubbet projekter i gang for 5,1 mia. dollar gennem crowdfunding – 5,1 mia. dollar – og det var sandsynligvis projekter, som ville have haft næsten umuligt ved at skaffe finansiering og likviditet til innovation og udvikling fra andre kanaler end gennem crowdfunding. Så jo mere vi kan gøre på det område, jo bedre. Det er et direkte flow ind til vores iværksættere til at skabe mulighed for udvikling af arbejdspladser i Danmark.

Så derfor håber vi på, at de igangværende forhandlinger og de analyser, der også er af det i regeringen, vil resultere i, at vi får etableret en model, som betyder, at vi får en reel mulighed for crowdfundingfinansiering også i Danmark.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. På en dag, hvor jeg måske er en smule udfordret over at være medlem af partiet Venstre, vil jeg trods alt tillade mig at glæde mig over den temmelig brede opbakning, der er blevet givet i de forskellige taler til vores forslag om at indføre crowdfunding. Jeg skal selvfølgelig beklage de sproglige vanskeligheder, nogle ordførere har haft med udtrykket. Flere embedsmænd foreslog at kalde det flokfinansiering efter islandsk inspiration, men jeg synes trods alt, at ordet crowdfunding giver bedre mening, da det er det, der trods alt er kendt i den store verden.

Jeg gider ikke bruge tid på at skændes med hr. Benny Engelbrecht om, hvem der kom først med tankerne, men vil blot glæde mig over, at det her, når det trods alt gennemføres, vil skabe ny vækst, nye innovationscyklusser og gøre en forskel på arbejdsfronten for danske virksomheder og det danske vækstlag. At regeringen så skynder sig lidt mere langsomt, end jeg personligt kunne ønske mig, må jeg lære at leve med. Det er trods alt det første beslutningsforslag, jeg har valgt at fremsætte, og derfor glæder det mig, at der trods alt er opbakning.

Tillad mig bare at bruge et øjeblik på fremhæve nogle af de positive sider: Det koster ingen penge. Vi sikrer, at bankernes rolle i vores vækstlag bliver formindsket. Vi sikrer, at der bliver hensat færre penge på pensionskonti og bliver brugt flere penge på vækst. Det er både en moderne andelsbevægelse og samtidig en demokratisk form for vækst, vi skaber. Alt i alt er der ingen, der kan være kede af den metodik, crowdfunding lægger op til.

Samtidig sikrer vi også, at nogle af de projekter, der hver eneste dag rejser til udlandet, kan blive i Danmark. Vi ved, at der hver eneste måned er 4-5 nye danske virksomheder, der på Indiegogo, FundedByMe og Kickstarter finder penge, og mange af de virksomheder forlader landet. Derfor håber jeg, på trods af at jeg ikke ligesom hr. Benny Engelbrecht er dybt involveret i regeringens tankevirksomhed om vækstpakken, at man kan blive enige om at lade det her spille en central rolle. Forslaget i sig selv er ikke nok til at genskabe store vækstrater, men er et lille skridt på vejen.

Jeg vil derfor glæde mig til, at det bliver en realitet, og at Folketinget med bred opbakning kan vise det danske vækst- og iværksættermiljø, at man kerer sig om deres forhold. Vi glæder os, til det bliver en realitet. Tak for ordet.

Tak til hr. Jakob Engel-Schmidt. Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren indledte med at sige noget meget vigtigt, og det er præcis det, vi benævner crowdfunding eller flokfinansiering, eller hvad vi nu vil vælge at kalde det. Det er jo egentlig et meget godt eksempel på det, som jeg i hvert fald oplever, når jeg støder på mennesker, som jeg ønsker at forklare om crowdfunding, nemlig at de allerede står af, når man siger ordet. Og det understreger måske i virkeligheden meget godt det, at ét er, at vi kan blive enige om, hvordan vi kommer til at gøre det i praksis, men noget andet er, at der består en ret stor opgave i så at forklare, hvad det går ud på.

Så det her er ikke så meget et spørgsmål, som det er en fremstrakt hånd fra min side, og det handler om, at vi, hvis hr. Jakob Engel-Schmidt vil være med til det, også bruger noget tid på, om jeg så må sige, at få masseret det her bredt ind, sådan at der også vil være en oplevelse i befolkningen af, at det at være med til at understøtte nystartede virksomheder faktisk er en samfundsgavnlig indsats.

Så det er en fremstrakt hånd herfra.

Tak. Ordføreren.

Jeg har jo et blødende hjerte for mennesker, der risikerer deres trygge tilværelse for at skabe nyt, og vil derfor tage imod hr. Benny Engelbrechts fremstrakte hånd om at være med til sætte yderligere fokus på det her.

Jeg synes sådan set, det kan være en fin ting at gøre i en periode, hvor de politiske uenigheder og politiske drillerier ofte fylder mere end den politiske enighed. Så det vil jeg blot kvittere for.

Tak for det. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er så vedtaget.