Indtil nu har den debat, der har været, mest gået på en diskussion mellem Socialdemokraterne og Venstre om, hvem der kom først med ideen, frem for at vi måske lidt mere kigger på, hvad det egentlig konkret er, vi forholder os til.
Jeg synes jo også, at det er værd at påpege, at beslutningsforslaget faktisk allerede blev fremsat den 9.
april, og det er da i hvert fald før, regeringen kom med deres oplæg til, hvad vi skulle forhandle om vækstinitiativer.
Så på den måde kan man altid diskutere, om det var hønen eller ægget, der kom først.
Men det konkrete forslag, der er her på dagsordenen i dag, er jo netop et beslutningsforslag, som gør noget ved et område, hvor vi faktisk har mulighed for relativt ukompliceret, sådan som Venstres ordfører jo også siger, at kunne gøre noget for at gøre det muligt for endnu flere at investere i danske virksomheder, vel at mærke ofte små virksomheder, som har problemer med at finde risikovillig kapital.
Mange har jo tidligere hørt om crowdfunding.
Hvis der eksempelvis er nogle, der ønsker at udgive en cd eller lave en lavbudgetfilm eller udgive en bog, så er der nogle steder, hvor man har haft mulighed for at investere, og det er der jo også nogle der har gjort med stor succes og faktisk fået deres penge så rigeligt, flerfold, tilbage.
Det er selvfølgelig godt.
Jeg tvivler så heller ikke på, at der er nogle, der har tabt deres investerede kapital, og så er det jo selvfølgelig mindre godt.
Men sådan er det også med almindelige pensionsopsparinger.
Der er jo også nogle år, hvor vi kan se, at de beløb, som vi har investeret, faktisk ikke så så fornuftige ud, når året var gået.
Jeg husker da selv fra mine egne børns opsparing, at da vi fik finanskrisen i 2008, og da året var gået, var der færre penge end dem, vi havde betalt ind i løbet af året.
Men sådan var det.
Det må man jo acceptere.
Sådan er det selvfølgelig også med de her typer af investeringer, som det vil være, hvis man vælger at gå ind med sin overskudskapital, med sin frikapital, og indskyder pengene i et eller andet projekt, som man faktisk tror er bæredygtigt, og som også vil kunne generere en form for overskud siden hen.
Så jeg må ærligt tilstå, at jeg heller ikke forstår, at regeringen er så langsommelig i den her henseende, set i forhold til at der her ikke er så mange tekniske lovudfordringer, som der skal ses på.
Her er det sådan set bare med at smøge ærmerne op og komme i gang i forhold til det her forslag.
Det er jo sådan, at det i mange af de lande, der ligger omkring Danmark, altså Tyskland, England og Sverige eksempelvis, allerede er noget, man har mulighed for at gøre i dag.
Kunne vi så være med til at sikre, at der kommer en form for digital platform, hvor man kan gå ind og gøre det i sådan mere trygge rammer, ville det da være alle tiders måde at understøtte intentionen om at gøre det mere interessant for danske skatteborgere at investere deres penge.
Det er jo faktisk sådan i dag, at vi kan se rigtig mange steder, at investortilliden er på vej op igen, og det er jo det, der har været en af de helt store udfordringer igennem de år, hvor vi har haft finanskrise, nemlig at det har været svært at få investortilliden op i gear igen.
Så har vi gjort meget i Danmark for at sikre en stor grad af banktroværdighed, troværdighed til vores finanssektor i det hele taget og selvfølgelig også til vores selskaber, som er på fondsbørsen og andre steder.
Det her er måske mere eller mindre et nicheforslag, men det ville altså være med til at gøre, at vi kunne få kapital tilført nogle meget små innovative virksomheder med helt konkrete projekter.
Så jeg forstår altså ikke den her forskrækkethed, som vi oplever fra regeringens og især fra den socialdemokratiske ordførers side, som sådan set bare bruger sin taletid på at sige, at det her er noget, man selv har haft møder om.
De er sådan set ret selvfede, kan man sige.
Jo, men altså lad os da nu komme i gang i stedet for at diskutere, hvem der kom først.
Det her forslag har faktisk været fremsat for ganske længe siden fra forslagsstillernes side.
Tak for ordet.