Det næste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 110:

Forslag til folketingsbeslutning om styrket grænsekontrol.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 11.04.2014).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er skatteministeren. Værsgo.

Dansk Folkeparti har fremsat dette beslutningsforslag om styrket grænsekontrol – og jeg citerer:

»Folketinget pålægger regeringen med virkning fra den 1. januar 2015 at etablere permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol), jf. aftale indgået mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne af 11. maj 2011.«

Det er velkendt, at regeringen, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance den 15. november 2011 som led i finansloven for 2012 indgik aftalen om bedre balance i rets- og udlændingepolitikken, som netop indebar, at den tidligere VK-regerings etablering af permanent toldkontrol blev ophævet. Aftalen om bedre balance i rets- og udlændingepolitikken indebærer, at Danmark i samarbejde med vores nabolande skal udføre en effektiv toldkontrol baseret på en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats, og det ser vi i regeringen ingen grund til at ændre på.

Det er regeringens opfattelse, at vi i Danmark har, som forslagsstillerne kalder det, en ordentlig toldkontrol, hvor SKAT tager sig af de opgaver, der ligger inden for deres ressort, og politiet tager sig af deres del. Begge myndigheders arbejde er netop baseret på en flydende, intelligent og efterretningsbaseret tilgang, der på en gang giver gode resultater, er uforudsigelige for dem, der forsøger at snyde, og – nok så vigtigt – holder sig inden for de fælles spilleregler for EU.

Hovedparten af SKATs indsats over for ulovlige grænseoverskridende aktiviteter sker i forhold til virksomheders regnskaber. Der er imidlertid også en række opgaver, som kun effektivt kan løses ved at have aktiviteter i grænseområderne, og de opgaver udføres af mobile teams i det grænsenære område på en fleksibel og efterretningsbaseret måde og i tæt samarbejde med politiet og andre myndigheder. Anvendelsen af mobile teams kan rettes mod køretøjer, personer og varer, uanset hvor disse er på vej ind eller ud af landet, og indsatsen gennemføres på baggrund af fælles risikoanalyser på tværs af de relevante myndigheder. Risikobilledet ændrer sig hele tiden, og de mobile teams giver SKAT bedre muligheder for at tilpasse indsatsen, i forhold til hvor i grænselandet behovet er størst. De mobile teams samarbejder med politiet og andre myndigheder i forhold til kontrol med indførelse af narkotika, våben og andre potentielt forbudte varer. Samtidig kan de mobile teams også anvendes i forhold til kontrol af en række andre forhold; det er f.eks. kontrol med udenlandsk arbejdskraft, likvide midler og udenlandsk indregistrerede biler, miljøfarligt affald og lignende.

Justitsministeren har oplyst mig om, at den politimæssige indsats mod indbrud i privat beboelse, hæleri, hjemmerøverier og udenlandske tilrejsende kriminelle, der begår den slags kriminalitet, er et fokusområde for politiet, og at opgaven omkring det er forankret i de enkelte politikredse.

Rigspolitiet er fortsat af den opfattelse, at en genindførelse af grænsekontrollen hverken er et nødvendigt eller et hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet. Baggrunden herfor er, at man ud fra en politifaglig vurdering får et større udbytte af at anvende de betydelige ressourcer, som en effektiv grænsekontrol ville kræve, på den efterretningsbaserede indsats over for den organiserede kriminalitet.

Den grænsenære indsats udført af såvel politiet som SKATs mobile teams kan i kort form sammenfattes som en effektiv helhedsindsats, der kan indsættes dér, hvor behovet opstår, når behovet opstår.

SKAT arbejder på at udbygge det eksisterende samarbejde med relevante ressortministerier og myndigheder, og det omfatter også udenlandske myndigheder. Det er et arbejde og samarbejde, som jeg finder yderst vigtigt. SKAT har samtidig en præventiv tilgang til den indsats, som gøres, og det indebærer, at SKAT åbent og aktivt løbende offentliggør resultater fra kontrolarbejdet, herunder fra toldkontrollen. Hensigten er selvfølgelig, at folk afholder sig fra at snyde, når det er tydeligt, at der er en væsentlig risiko for at blive taget.

Jeg vil gerne understrege, at regeringen prioriterer bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet højt, og at vi løbende vurderer, hvordan bekæmpelsen skal finde sted. Det er regeringens vurdering, at den måde, kontrollen i dag tilrettelægges på i de grænsenære områder, bl.a. ved at anvende fleksible baglandspatruljer, der dukker uventet op overalt i det grænsenære område, så ingen kriminel kan føle sig sikker, er en mere effektiv metode til at bekæmpe disse ulovlige grænseoverskridende aktiviteter.

Regeringen kan således ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål fra hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er selvfølgelig ked af, at regeringen ikke vil støtte det her forslag, i og med at facts jo er fuldstændig tydelige for enhver, der beskæftiger sig med det her område. Vi har i beslutningsforslaget skrevet lidt om det. Det viser sig, at antallet af sigtelser mod østeuropæere er markant stigende. Flere og flere bliver sigtet for specielt indbrudskriminalitet, og flere og flere betragter Danmark som et helle, hvor de kan begå forskellige former for kriminalitet. Man anser heller ikke et ophold i et fængsel som nogen straf. Det er i sig selv et problem.

Men det, jeg godt kunne tænke mig at spørge vores skatteminister om her, er den kritik, som er kommet fra en række nabolande, hvor man siger, at det er for nemt at få narko ind gennem Danmark. Danmark er blevet et transitland, og det er også noget, Dansk Told & Skatteforbund taler om. Danmark er blevet et transitland for indsmugling af narko til de øvrige nordiske lande. Kan skatteministeren fortælle os, hvad der bliver gjort i forhold til det? For der er jo væsentlig færre toldere i Danmark, end der er i de øvrige nordiske lande.

Ministeren.

For det første skal man være lidt varsom med de der sammenligninger af, hvor mange ansatte der er i toldvæsenet, for det afhænger også lidt af, hvordan man har indrettet sig, og hvordan opgaverne er fordelt mellem myndighederne.

Men jeg vil gerne sige, at selvfølgelig skal vi løbende overveje, hvordan vi laver den mest effektive indsats, også i forhold til narkotikaindsmugling. Vi offentliggør løbende – og oversender til Skatteudvalget – oplysninger om, hvor stort et beslag, der er af forskellige typer af ulovlige substanser. Vi har for nylig gjort det og synes ikke, at der dér er nogen alarmerende udvikling, men ikke desto mindre skal vi selvfølgelig hele tiden have de overvejelser.

Det, der bare står tilbage med det her forslag fra Dansk Folkeparti i dag, er spørgsmålet om, om man tror, det mest effektive er, at toldkontrollen kan foregå hvor som helst og når som helst, baseret på en efterretningsbaseret tilgang, eller om det er bedre at hejse flaget og stille sig op permanent et bestemt sted i håbet om, at man dér så fanger flere af dem, der smugler narkotika. Vi tror altså mere på det første end på det sidste.

Spørgeren for anden gang.

Det, der var hensigten med den permanente toldkontrol, var jo at kontrollere både på grænsen og selvfølgelig også inde i baglandet, men også at få væsentlig flere toldere ansat. I forslaget, der blev fremlagt af den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti, var meningen jo, at der skulle ansættes 98 ekstra toldere til at tage sig af den permanente toldkontrol.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvor mange har regeringen sørget for at der blev ansat, og hvad er det nuværende antal ansatte til at beskæftige sig med de her områder? Kunne skatteministeren fortælle det? Og endelig vil jeg spørge: Er det ikke påfaldende, at der er nærmest ti gange så mange toldere ovre på den svenske side, som der er i Danmark?

Så er det ministeren.

Jeg vil også gerne understrege, at der i forbindelse med aftalen om bedre balance i rets- og udlændingepolitikken fra november 2011 jo blev afsat 36 mio. kr. årligt til at gennemføre den her mobile, fleksible og efterretningsbaserede toldkontrol.

Jeg har stor respekt for, at Dansk Folkeparti interesserer sig for, hvordan vi indretter os med en effektiv indsats i forhold til at bekæmpe smugleri og sikre, at der svares afgifter af de varer, der kommer ind i Danmark. Men det ændrer jo ikke på, at man med det beslutningsforslag, der er fremsat her, vælger at binde ressourcerne til nogle bestemte steder i grænselandet frem for at støtte en efterretningsbaseret tilgang. Og det mener hverken toldvæsenet eller Rigspolitiet vil være den mest effektive måde at indrette sig på.

Tak til ministeren. Den næste spørger er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten. Værsgo.

Vi er selvfølgelig enige i, at det her med at lave sådan nogle grænsebomme, der er røde og hvide, nede ved grænsen til Tyskland, ikke skulle hjælpe noget som helst på noget som helst. Det er vi helt enige i, men det ændrer jo ikke ved, at indretningen af den danske kontrol med, om der er folk, der smugler ting ind og ud af Danmark, jo i høj grad er bestemt af EU-regler og Schengenregler. Det er mit første spørgsmål: Burde vi måske ikke lige kigge på, om vi skulle have frihed til at tilrettelægge den kontrol, som vi har lyst til?

Det andet er: Antallet af toldere, altså folk, der er eksperter i at spotte folk, der prøver at snyde, er jo faldet dramatisk, og skulle vi ikke også lave om på det? Jeg tror, at det giver overskud at ansætte nogle flere toldere.

Ministeren.

Man kan altid diskutere, hvor mange ressourcer man vil bruge på forskellige formål. I andre sammenhænge diskuterer vi jo andre indsatser inden for hele told- og skatteområdet, hvor vi også bruger betragtelige ressourcer. Jeg vil bare lige for også at knytte an til den samlede mængde spørgsmål her sige, at i 2011 fandt tolderne ca. 11 kg kokain, i 2012 steg tallet til 18 kg og faldt så lidt i 2013 til 15 kg. Det er bare for at sige, at der faktisk er en ganske effektiv indsats, men i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt vi er glade for, at der er et samarbejde i EU også på det her område, er svaret ja. Det her er grænseoverskridende kriminalitet, og det giver da rigtig god mening at samarbejde på tværs af landegrænserne og også have nogle fælles spilleregler. Så det er vi ikke kede af i regeringen.

Spørgeren for anden gang.

Jamen jeg talte jo ikke imod samarbejdet – vorherre bevares, man kan jo ikke bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet uden samarbejde. Jeg siger bare: Skal vi ikke bare have lov til selv at bestemme, hvordan vi så yderligere vil lave det hos os selv? Det synes jeg da er et meget relevant spørgsmål, også fordi vi nu har valg her om nogle få dage om, hvad vi skal gøre nede i EU. Det synes jeg da er helt relevant. Så er det jo korrekt – jeg ved ikke, om ministeren har det lige i ærmet – at antallet af toldere i Danmark, og det er ikke så meget nede ved grænsen til Tyskland, det er jo mere i Kastrup, er faldet dramatisk. Burde vi ikke lave om på det?

Ministeren.

Vi er altså i regeringen rigtig glade for den aftale, vi lavede, bl.a. med Enhedslisten, som tilførte ressourcer til den her indsats permanent med 36 mio. kr. om året, og det har jo bevirket, at man har kunnet øge indsatsen med de ressourcer. Så undrer det mig bare, at hr. Frank Aaen på den ene side er enig med regeringen i, at det ikke giver mening at binde ressourcerne – hvad var det – ved de rød-hvid-farvede grænsebomme eller noget i den stil, og på den anden side så alligevel synes, at de EU-regler, der sikrer, at man kan færdes frit og uhindret over grænserne, skulle være et problem for, at vi i øvrigt indretter toldindsatsen, som vi har lyst til. Tværtimod indretter vi i den jo faktisk præcis, som vi har lyst til, nemlig efterretningsbaseret og mobilt.

Tak. Der er en spørger mere. Hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, ministeren viger lidt udenom i forhold til at komme med et præcist tal på, hvor mange medarbejdere der er i SKAT til at løse den her opgave – særlig i forhold til, hvordan udviklingen er gået siden 2011. Jeg tror nok, jeg har en lidt anderledes opfattelse af tingene end ministeren, men det ville jo i hvert fald kvalificere debatten voldsomt meget, hvis ministeren kunne sige, hvordan det så er gået med de ressourcer, som der er blevet afsat til opgaven. Det ville da være et første skridt. Nu har ministeren haft flere chancer for at svare på spørgsmålet, så jeg vil håbe, at vi kan få et konkret svar fra ministeren den her gang.

Ministeren.

Jeg har ikke personalestatistikken lige ved hånden, men jeg kan bare sige, at der er blevet afsat 36 mio. kr. årligt i forbindelse med den finanslovsaftale, og de midler er selvfølgelig anvendt til det, de var afsat til.

Spørgeren for anden gang.

Jamen der var i hvert fald blandt de partier, der sidder i regeringen i dag, nogle, der var ude med nogle markante løfter forud for sidste valg i forhold til antallet af medarbejdere i SKAT. Det var 900 ekstra mand, der skulle ansættes, og det endte så med at blive 797 færre i stedet for. Og så er det jo bare relevant at vide, hvordan det så har påvirket den her indsats. Men fair nok, at ministeren ikke har alle tal på hånden; så må vi spørge ind til det skriftligt. Men der er da ingen tvivl om, at der i hvert fald er et stort misforhold mellem det, som nogle af regeringspartierne lovede danskerne før valget, og hvad vi oplever nu.

Ministeren.

Nu har vi jo til gode at høre hr. Torsten Schack Pedersens ordførertale, men min forhåbning er, at den også vil afsløre et misforhold mellem det, som Venstre gik til valg på, og det, man mener i dag. Og det vil jeg glæde mig til og se frem til.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgere. Vi er i ordførerrækken kommet til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Tak. I forlængelse af den række spørgsmål, der var til skatteministeren, er det jo bare lige at gribe bolden, for noget af det første, som regeringen gjorde, da den trådte til, var faktisk at forringe toldkontrollen i Danmark. Det kan godt være, at skatteministeren taler om, at der blev tilført et beløb, men han glemmer så desværre at sige, at man med den anden hånd fjernede et endnu større beløb, og det betyder faktisk, at indsatsen i SKAT til toldkontrol blev reduceret med 32 årsværk. Det var konsekvensen af regeringens første finanslov. Og som jeg sagde tidligere, står det i hvert fald i skærende kontrast til de mange løfter, som særlig Socialdemokratiet og SF gav før valget. Der var udsigt til 900 ekstra medarbejdere – det var løftet – men med dette løfte gik det som med så mange andre fra Socialdemokratiet og SF, så der blev ikke flere, men færre medarbejdere.

Venstre er optaget af, at vi effektivt bekæmper grænseoverskridende kriminalitet. Vi mener ikke, at danskerne skal frygte for østeuropæiske bander, der begår hård kriminalitet i Danmark. Danskerne skal vide, at myndighederne effektivt sætter ind imod dem, altså de kriminelle, danskerne skal vide, at smuglere og narkobaroner oplever en stor risiko for at blive fanget for deres kriminelle aktiviteter, og danskerne skal vide, at vi sætter effektivt ind mod grænseoverskridende kriminalitet generelt. Det er også derfor, at vi i Venstre for nylig har præsenteret vores politiske udspil om et effektivt værn mod grænseoverskridende kriminalitet.

Konkret foreslår vi i Venstre, at man skal sikre fortsat dansk medlemskab af Europol; vi vil styrke toldkontrollen med 55 mio. kr., men vi siger nej til grænsebomme; vi vil have øget hjemsendelsen af kriminelle udlændinge til egne fængsler; vi vil have højere straffe for at bryde et indrejseforbud til Danmark; man skal kunne trække på straffeattesterne på tværs af Europa; og vi vil styrke sikkerheden ved EU's ydre grænser. Det er de konkrete forslag, som vi i Venstre mener mest effektivt sikrer en beskyttelse mod grænseoverskridende kriminalitet. Det er den måde, hvorpå vi mener at man bedst bekæmper narkosmugling, illegale varer, våben, større pengebeløb og mennesker, der smugles, og også udsmugling af tyvegods fra Danmark.

Vi vil som sagt tilføre toldindsatsen 55 mio. kr. Vi skal have den mest effektive indsats for pengene, og i Venstre tror vi ikke på, at en rød-hvid grænsebom er det mest effektive værn mod kriminelle udlændinge. For Venstre handler det om at opnå den størst mulige effekt over for de kriminelle og deres aktiviteter, og derfor kan vi i Venstre ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at pålægge regeringen at etablere en permanent toldkontrol i Danmark. Vi er ikke enige med Dansk Folkeparti, som ønsker at genindføre grænsekontrollen og melde Danmark ud af Schengensamarbejdet.

Vi tror på, at de åbne grænser sikrer en gavnlig mobilitet for danskerne og europæerne. Vi ønsker at genere lovlydige borgere mindst muligt, men vi ønsker at genere de kriminelle bedst muligt og fange dem. Og vi mener som sagt, at de forslag, vi har fra Venstres side, er den mest effektive model til at løse problemerne. For der er brug for, at indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet styrkes, og det betyder, at der skal være ekstra ressourcer til toldindsatsen. Vi skal sikre et effektivt samarbejde mellem de europæiske lande, vi skal have nummerpladescannere og hårdere straffe for at overtræde indrejseforbud, for det tror vi er det, der virker.

Som sagt handler diskussionen jo også om ressourcer, og der ærgrer det mig selvfølgelig, at regeringen svækkede den danske toldkontrol ved at reducere antallet af årsværk med 32 som det første, den gjorde med finansloven for 2012. Det finder vi ikke gavnligt, og derfor er det, at vi i vores forslag lægger op til at tilføre toldkontrollen 55 mio. kr., så vi får en mere effektiv indsats mod grænseoverskridende kriminalitet, en mere tryg tilværelse for danskerne og en viden om, at vi gør langt mere for at dæmme op for kriminalitet.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgsmål. Det første er fra hr. Frank Aaen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er bare for at sikre mig, at vi er enige om forudsætningerne for debatten. Altså, nedskæringerne inden for politi- og toldindsatsen startede i den gamle regerings tid – er vi ikke helt fuldstændig enige om det?

Ordføreren.

Jo, det er vi fuldstændig enige om. Med den omlægning, der blev lavet som følge af kommunalreformen, fik vi basis for et meget mere effektivt skattesystem, og det har gjort, at der er færre medarbejdere i SKAT. Det, jeg synes, der er interessant, og grunden til, at jeg nævner det, er, at vi var nogle, der stod fast på og sagde, at det var den optimale måde at bruge ressourcerne på, og så synes jeg bare, at det er lidt påfaldende – det var måske mere udtalt med den tidligere skatteminister end den nuværende – at skatteministeren i et samråd oplyste, at det simpelt hen ville være foragt for borgernes penge, hvis ikke den nuværende regering fortsatte den linje, som den tidligere regering havde lagt i forhold til udnyttelsen af ressourcer i SKAT. Jeg står såmænd gerne ved, hvad vi har gjort, jeg synes bare, det er lidt påfaldende, hvad andre partier har sagt i den her sag.

Spørgeren for en gang.

Nu hører jeg til dem, der har kritiseret nedskæringerne hele vejen, og derfor synes jeg måske, det ville klæde en ordfører fra den tidligere regering at sige, at nedskæringerne i politiet og derunder Told og Skat startede i den gamle regerings tid. Så er der kommet et lille vip, og det kunne måske også have været større – det har vi sloges for – men helt ærligt: Hvis man skælder en ny regering ud for, at den kun har tilført 36 mio. kr., skulle man så ikke lige selv påtage sig ansvaret for, at man skar det tredobbelte, eller jeg kan ikke engang huske, hvor meget, men altså et megastort beløb, fra Told og Skat?

Ordføreren.

Nu tror jeg, at man blander politi og SKAT lidt sammen i sine spørgsmål. Men det, der er interessant, er, at Enhedslisten laver den samme fejl og siger, at man tilførte 36 mio. kr., men hr. Frank Aaen glemmer, at man også fjernede et langt større beløb. Så nettoresultatet af den finanslovsaftale, som Enhedslisten var med til at lave for finansloven 2012, var, at der blev færre ansatte i SKAT end det, der var lagt op til fra den tidligere regerings side.

Tak. Den næste spørger er John Dyrby Paulsen. Værsgo.

Tak for det, formand. Først ros til Venstre for at have ændret holdning med hensyn til at indføre grænsebomme. Vi har jo altid respekt for folk, som indimellem kan ændre politisk holdning, og specielt når de ændrer holdning til noget, der flugter med min holdning. Så respekt for det og ros for det.

Men jeg vil bare af nysgerrighed spørge: Kunne ordføreren ikke lige fortælle, hvad det er, der gør forskellen på nu og 2011, hvor Venstre indgik den her aftale med bl.a. Dansk Folkeparti om grænsekontrol, og som har fået Venstre til at ændre holdning? Det er det ene.

Så bare sådan rent praktisk vil jeg spørge: Kan vi nu forvente, at Venstre står fast på den her nye holdning om ikke at ville indføre grænsebomme – ja, kan ordføreren ligefrem give en garanti for, at Venstre ikke rykker sig på det her felt efter et eventuelt valg?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at nogen af dem, der følger bare en lille smule med i dansk politik, kunne være det mindste i tvivl om, at det var et udtalt ønske fra Dansk Folkepartis side med den aftale, der blev lavet. Det var ikke et forslag, som den daværende regering selv lagde på bordet. Og allerede kort efter sidste folketingsvalg, ja, der understreger Venstres formand, at det er vigtigere, at vi har en ordentlig toldkontrol, end at vi har nogle fysiske anlæg ved grænsen.

Jeg må sige, at vi fra Venstres side jo klart har sagt, hvad der er vores politik på området, og det er også sådan, at Venstres formand har sagt, at han ikke bliver statsminister i et land, hvor vi sætter grænsebomme op igen.

Spørgeren for anden gang.

Tak. Det opfatter jeg i hvert fald som noget, der ligner en garanti for, at Venstre ikke giver sig på det her punkt. Men det er jo lidt underligt at sige, at Venstre ikke mente det i 2011 og altså alligevel gav sig meget hurtigt, når Dansk Folkeparti har den holdning, at det er Dansk Folkepartis primære mærkesag på det her område. Så vil ordføreren fuldstændig afvise, at Venstre vil give sig på det her område, hvis Dansk Folkeparti kommer og presser Venstre?

Ordføreren.

Nu har jeg det altså sådan, at jeg stoler på, hvad min partiformand siger. Men jeg må altså sige, at jeg tror, at det politisk afgørende her er, om man ønsker at styrke indsatsen. Altså: Ønsker man en mere effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet?

Jeg tror, at Dansk Folkeparti og Venstre har et fælles syn på det her og mener, at det er meget, meget vigtigt, og jeg er optaget af, at vi gør det på den mest effektive måde. Det er det, der er årsagen til, at Venstre har lagt det forslag frem, som jeg nævnte i min ordførertale.

Tak. Den næste spørger er Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu er der nogle forskellige ordførere, der snakker om rød-hvide grænsebomme, tror jeg nok der er blevet sagt af et par stykker her, og så tænkte jeg bare, at jeg måske syntes, det var meget godt lige at få Venstres ordfører til at fortælle, hvor det i aftalen, der blev indgået mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti, omkring permanent toldkontrol, overhovedet står, at der skulle være installeret nogle rød-hvide grænsebomme – eller for så vidt bare grænsebomme. Jeg er nu fortrøstningsfuld nok, for skulle der komme en anden regering, skal vi såmænd nok finde ud af en god aftale om det i modsætning til den nuværende regering, som helt tydeligt ikke gider grænsekontrol.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstres ordfører om noget. Når vi nu kigger på facts, er det i virkeligheden ikke bekymrende, også for Venstre, at udviklingen faktisk er gået i en endnu værre retning end i 2011 med hensyn til antallet af kriminelle handlinger begået af først og fremmest østeuropæere, men også af tilrejsende kriminelle i det hele taget? For det er jo desværre det, som indbrudstaskforcen siger til os, nemlig at en meget stor del, måske en overvejende del, af de indbrud, vi ser, begås af østeuropæere, og derfor kunne grænsekontrol jo være endnu vigtigere, end det var, dengang den her aftale blev indgået.

Tak. Ordføreren.

Jeg kan sagtens bekræfte, at der ingen steder i den aftale fra 2011 stod noget om rød-hvide grænsebomme, men der var etablering af fysiske anlæg, og der tror vi bare, at det er mere effektivt at gå anderledes målrettet til værks.

Jeg må sige, at jeg er enig i, at udviklingen jo er stærkt bekymrende, altså at vi ser, at de her kriminalitetsområder udvikler sig, og derfor er der behov for en styrket indsats. Det er vi enige i, og det er derfor, vi fra Venstres side har repræsenteret et udspil med seks konkrete initiativer, som netop har til formål at komme med en mere effektiv indsats over for den grænseoverskridende kriminalitet end det, vi ser i dag.

Spørgeren for anden gang.

Hvis man kigger på tallene, vil man se, at der i 2007 var tale om, at der var 4.323 østeuropæere, der blev sigtet for kriminalitet, og i 2012 var det helt oppe på 10.032. Chefen for indbrudstaskforcen siger til os, at han forventer, at ca. 50 pct. af alle de indbrud, vi kender, dvs. over 40.000 om året i private hjem, begås af tilrejsende kriminelle. Derfor synes jeg bare, at det er positivt, at Venstre er med på at styrke den her indsats, og jeg håber, at man vil være med til at sætte de tilstrækkelige ressourcer af både hos politiet og hos tolderne, så vi får et effektivt fungerende værn mod den kriminalitet.

Tak. Så er det ordføreren.

Det er ud fra nogle af de overvejelser, som hr. Peter Skaarup kommer med, at vi siger, at der er brug for flere ressourcer. Men jeg tror også, det er vigtigt at understrege, at de ressourcer jo skal bruges på den mest hensigtsmæssige måde. Jeg tror jo, at en række af de her opgaver i høj grad løses efterretningsbaseret gennem samarbejde med andre lande. Der har vores situation omkring Europol nogle udfordringer, for at sige det mildt, men problemets omfang og stigende omfang taler statistikken sit tydelige sprog for, og det er også derfor, vi fra Venstres side siger: Det er vi nødt til at opruste på.

Den foreløbig sidste spørger er Sanne Bjørn fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det kan jo meget hurtigt blive sådan et definitionsspørgsmål om, hvordan en rød-hvid grænsebom ser ud. Men for mig at se var det her med de fysiske kontrolanlæg i Frøslev, Padborg, Kruså, ved havnene i Rødby og Gedser og Helsingør en klar tilkendegivelse af, at man ønskede fast kontrol på de nævnte steder. Hvad er det helt præcis, der har fået Venstre til at ændre holdning, så man nu siger, at det er afgørende, at den øgede toldkontrol ikke forringer mobiliteten over de danske grænser, hvorfor Venstre siger klart nej til grænsebomme? Venstre vil nemlig genere kriminelle udlændinge mest muligt og genere lovlydige danske borgere mindst muligt. Hvad er det helt præcis, der har fået ordføreren til at blive klogere på det her område?

Ordføreren.

Det handler for mig om, at vi gør det mest effektivt. Og der handler det også om at lade sig inspirere af, hvad der sker i andre lande, hvordan andre lande griber opgaven an. Der må vi bare konstatere, at den måde, hvorpå vi får mest effekt ud af at bruge flere ressourcer, som vi synes er afgørende fra Venstres side, ikke er ved at have en permanent fysisk bemanding på udvalgte steder, det er ved at gøre en målrettet indsats, og den ønsker vi at opjustere ved at tilføre 55 mio. kr. mere til området.

Spørgeren for anden gang.

Det er jeg jo bare rigtig glad for at høre. Det er jo lige vand på vores mølle. Så vil jeg gerne have svar på, hvad det så er, der adskiller Venstres holdning i den her sag fra en fleksibel og efterretningsbaseret toldkontrol, og hvad modsætningen til det, som er en fleksibel og efterretningsbaseret toldkontrol, som regeringen sætter i værk, er.

Ordføreren.

Jeg tror ikke nødvendigvis, at tilgangen til, hvordan opgaven løses mest effektivt, er den, der skiller os ad. Det, der skiller os ad, er spørgsmålet om, om man vil prioritere opgaven, om man vil tilføre ekstra ressourcer. Der må jeg bare sige, at der undrer det mig, at i den første finanslov, som regeringen lavede, reducerede man indsatsen med 36 årsværk.

Vi siger fra Venstres side, at vi ønsker at løfte indsatsen, og det ønsker vi at gøre ved at tilføre 55 mio. kr. til toldindsatsen, fordi vi mener, at der er behov for en styrket indsats, fordi der er nogle problemer. Der er grænseoverskridende kriminalitet, som vi er nødt til at slå hårdere ned på. Der er smugleri, der er narko, der er masser af udfordringer. Vi er nødt til at styrke indsatsen.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi videre til Socialdemokraternes ordfører, John Dyrby Paulsen. Værsgo.

Tak for det, formand. I dag behandler vi jo så et forslag fra Dansk Folkeparti om en permanent grænsekontrol. Det er det, nogle af os også kalder grænsebomme, men mere sådan i overført betydning, og så skal vi ikke diskutere, hvad farven på de her – i overført betydning – grænsebomme så kunne være, men rød og hvid er vel ikke så dårlige farver, når det kommer til stykket, trods alt heller ikke på grænsebomme, også selv om det er i overført betydning.

Jeg synes, at det, der egentlig er kernen i det her, hvis man sådan koger det hele ned, er, at vi anvender ressourcerne effektivt. Og er det en effektiv måde at anvende ressourcerne på at sætte en permanent kontrol op et bestemt sted, nemlig på grænsen i Danmark, eller er det bedre med en baglandsindsats, der gør, at man kan gøre en indsats, hvor som helst det måtte være i Danmark, på baggrund af de efterretninger, man har som tolder eller som politi? Der er for mig ikke nogen som helst tvivl om, at det sidste er langt bedre end det første.

Derfor er det i virkeligheden meget enkelt for os at sige, at det her ikke er en effektiv måde at foretage toldindsats og politiindsats på – det gør man bedre ved at sørge for at indhente og udveksle efterretninger og informationer med andre landes politi- og toldmyndigheder og ud fra de efterretninger og informationer så agere, hvor som helst det måtte være i Danmark.

Nu er det jo ikke, fordi vi ikke anerkender den bekymring, der kan være for, at udlændinge kommer til Danmark med det formål at begå kriminalitet, f.eks. indbrud eller lignende, og jeg synes i virkeligheden, at politiets indsats viser meget klart, at Folketinget har taget den bekymring alvorligt. Politiets indsats på de her områder er betydeligt styrket, og det kan man også se af de sager, der er blevet rejst i de seneste år. Også uden at vi nødvendigvis har haft en permanent grænsekontrol, er politiets indsats på det her område blevet betydeligt opgraderet, og dermed kan vi også se, at effekten er blevet betydelig større.

Jeg synes, at skatteministeren på mange måder gennemgik det her forslag, og hvorfor der er grund til at være bekymret over det her forslag, meget grundigt og fornuftigt, og jeg skal sådan set bare tilføje, at det for os også er vigtigt, at man tager effektiviteten i betragtning i det her tilfælde. De ressourcer, hvis man måtte anvende dem til en permanent grænsekontrol, var meget bedre brugt til en baglandskontrol og en baglandsindsats, og jeg tror i virkeligheden også, at resultatet af det vil være langt, langt bedre end af en permanent grænsekontrol.

Så vi fra Socialdemokraterne støtter ikke dette forslag fra Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, at Socialdemokraterne ikke vil genindføre den permanente toldkontrol, som der var lavet en aftale om mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, men det vil man åbenbart ikke.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge den socialdemokratiske ordfører til det, der skete i forbindelse med det sidste valg til Europa-Parlamentet. Der skete jo faktisk det, at Socialdemokraternes spidskandidat på det tidspunkt, hr. Dan Jørgensen, som nu er minister, sagde, at han gerne ville have den gode gammeldags grænsekontrol. Han sagde i øvrigt også, at det var vigtigt, man fik permanent kontrol med vores grænser. Efterfølgende var der en formand for Socialdemokraterne, der i øvrigt er nuværende statsminister og hedder fru Helle Thorning-Schmidt, der på det tidspunkt sagde som reaktion på det: Jeg vil have den gamle grænsekontrol tilbage, som vi havde den for nogle år siden. Da Dansk Folkeparti og den tidligere regering indgik den aftale, vi taler om her, sagde hr. Henrik Dam Kristensen: Jeg bor ikke langt fra grænsen, og jeg kan se, at østeuropæiske bander har for let ved at komme ind og ud af landet, så det er godt, at der er kommet en aftale om mere kontrol.

Så hvad er det egentlig, der er sket, siden man fraviger alt det, man har ment tidligere?

Så er det ordføreren.

Tak, formand. To ting: For det første tror jeg ikke, at det kommer bag på hr. Peter Skaarup, at vi i Socialdemokratiet har den holdning, vi nu har, og det er fremgået meget klart af debatten, dels forud for 2011-aftalen, dels forud for europaparlamentsvalget, som vi jo har på næste søndag. Jeg synes, at de citater, som hr. Peter Skaarup nævner, er taget ud af en sammenhæng.

Det, der har været pointen for os, er, at den indsats, vi gør, og de ressourcer, vi har, skal anvendes bedst muligt. Dem tror vi ikke anvendes bedst muligt ved at lave en permanent grænsekontrol, nemlig ved at man laver en kontrol ét bestemt sted, og at den altid er der, og alle kan regne med, at den er der. Det tror vi ikke er den smarteste måde at anvende de her ressourcer på. Det er ikke den måde, vi får mest ud af de her ressourcer på.

Vi lavede aftalen om en bedre balance på det her område med Liberal Alliance og Enhedslisten, og det var i virkeligheden udtryk for, at vi nu fjernede aftalen om en permanent grænsekontrol og brugte pengene på noget andet. Hvis man ser på de penge, vi bruger på det her område, vil man se, at det jo med den aftale stiger meget væsentligt, og til næste år i 2015 er vi oppe i nærheden af 120 mio. kr., og det kan vi kun hilse velkommen.

Spørgeren for anden gang.

Det er jo fint, at man bruger ekstra penge, men så sparer man med den anden hånd samme sted, og så bliver det ikke til så meget.

Jeg efterlyser simpelt hen, at hr. John Dyrby Paulsen på Socialdemokraternes vegne ser kendsgerningerne i øjnene: at vi lever i en tid, hvor det er alt for nemt at komme ind over vores grænser og begå kriminalitet her i landet. Det er alt for nemt at indsmugle narko, og det, man ofte ser banderne er aktive inden for, netop er indsmugling af nogle af de ting, som de får rigtig store penge ud af.

Vi kan på alle fronter ud fra facts se, at kriminalitetsniveauet er stigende, og hvad er svaret fra regeringen på det? Ja, det er: Grænsekontrol skal vi søreme ikke have.

Ordføreren.

Lad mig sætte to ting helt på plads. For det første er det rigtigt, at vi aflyste den permanente grænsekontrol, som DF er fortalere for, men vi bruger pengene på noget andet, og vi bruger faktisk flere penge på det andet, end vi sparer på grænsekontrollen. Det kan man se, hvis man går ind og kigger i finanslovsaftalen for 2012. Så er det sat på plads!

Den anden ting er: Er det sådan, at det er så dårligt, at vi har brugt de penge på noget andet end det, Dansk Folkeparti ville, nemlig den permanente grænsekontrol? Når der kommer flere sager af den her art og vi kan se det i statistikken, er det netop er udtryk for, at politiet gør deres arbejde ordentligt, og at det faktisk har en effekt. Jeg synes, det er ærgerligt, at Dansk Folkeparti nedgør den effekt af politiets arbejde.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Så er vi nået til ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Sanne Bjørn. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag om styrket grænsekontrol, som skal pålægge regeringen at etablere permanent toldkontrol i Danmark med virkning fra nytår. Det skal ske med udgangspunkt i aftalen mellem den tidligere VK-regering, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne af 11. maj 2011. Lad mig allerede nu slå fast, at Radikale Venstre ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag.

Som mange vil kunne huske, indgik SRSF-regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance tilbage i november 2011 aftalen om bedre balance i rets- og udlændingepolitikken. Den aftale indebar netop, at den tidligere VK-regerings etablering af permanent toldkontrol blev rullet tilbage. Aftalen fra 2011 betyder, at Danmark i samarbejde med vores nabolande skal udføre en effektiv toldkontrol baseret på en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats. Det står regeringen naturligvis ved.

Når den nuværende regering har besluttet at ophæve aftalen af 11. maj 2011 om permanent toldkontrol i Danmark, er det vel udtryk for, at regeringen ikke prioriterer kampen mod grænseoverskridende kriminalitet? Tværtimod, den nye indsats er et udtryk for, at vi kanaliserer ressourcerne derhen, hvor de gør mest nytte, derhen, hvor vi får mest kriminalitetsbekæmpelse for pengene. Endvidere vil toldkontrollen blive gennemført af mobile teams i de grænsenære områder på en fleksibel og efterretningsbaseret måde og i tæt samarbejde med de relevante myndigheder inden for rammerne af EU-lovgivningen.

Risikobilledet ændrer sig hele tiden, og de mobile teams giver SKAT bedre mulighed for at tilpasse indsatsen, i forhold til hvor i grænselandet behovet er mest udbredt. Regeringen sætter ligeledes ind mod den illegale grænsehandel. Det sker gennem en styrket og målrettet og systematisk indsats og aktioner, herunder konsekvent sanktionering af virksomheder, som sælger ubeskattede varer.

Samlet set er det vores klare opfattelse, at den måde, man tilrettelægger grænsekontrollen på i dag, er den mest effektive. Derfor kan Radikale Venstre ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Nu er det nogle gange meget svært at finde ud af, hvordan regeringen, herunder Finansministeriet, regner. Der er nogle indtægter og udgifter, de tager med, og andre må ikke tages med. Hvis nu man kan dokumentere, at meransættelse inden for SKAT måske ikke bare betaler sig selv, men giver et merprovenu, var det så ikke noget, der var værd at overveje?

Ordføreren.

Som det blev nævnt tidligere, kan man jo ikke se den indsats isoleret. Det her er jo en samlet indsats på området, hvor man prioriterer ressourcerne dér, hvor der er mest brug for det, og hvor man målretter det, så det har den bedst mulige effekt. Og der vil jeg henvise til ministerens redegørelse for antallet af ansatte, da jeg ikke har det nøjagtige tal for det.

Hr. Frank Aaen.

Jeg er helt enig i, at man skal gøre det målrettet. Altså, at have 37 ansatte stående dagen lang nede ved Padborg tror jeg ikke meget på, men det samlede antal ansatte inden for SKAT kunne måske godt tænkes at påvirke provenuet positivt. Det er bare derfor, jeg spørger, om vi så ikke skal overveje at ansætte nogle flere inden for SKAT, for jeg er helt sikker på, at hver eneste medarbejder, man ansætter, vil give et merprovenu.

Ordføreren.

Jeg har ret stor tillid til den måde, man fordeler ressourcerne på inden for både SKAT og politienheden, som arbejder sammen om den her indsats. Og jeg er også ret sikker på, at det samarbejde, man har om grænseoverskridende kriminalitet, er med til at forebygge de kriminalitetstiltag, som vi ser. Det er vi jo meget interesseret i at sætte alt ind over for, men det er ikke altid, at flere toldere løser problemet, slet ikke på det her område.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Jeg synes, jeg lidt hører den radikale ordfører sige noget i retning af, at vi skal kontrollere der, hvor vi får mest for pengene. Og det kan man selvfølgelig sige, når man ikke går specielt ind for grænsekontrol, som De Radikale har for vane ikke at gøre. Så kan det være et logisk synspunkt som radikal.

Måske kunne man så tillade sig at spørge lidt til, hvordan kriminalitetsbilledet er – altså, hvad det er, der smugles ind. Der siger toldernes formand, at 90-95 pct. af al narko, der kommer ind i Danmark, ikke bliver kontrolleret, ikke bliver stoppet. Når vi ser, at der, siden regeringen trådte til, er sket en markant stigning i antallet af østeuropæere, der bliver sigtet, fordi de har lavet kriminalitet, kunne man godt få den tanke, at det er nødvendigt at gøre et eller andet nyt, et eller andet anderledes, et eller andet mere. Når man tænker på, at der efter det, vi får at vide, formentlig kun er 10 toldere til at tage sig af det, man kan kalde grænsekontrollen til Tyskland, ved de grænseovergange, der er dernede, er det jo forsvindende lidt; det er en dråbe i havet.

Det gode spørgsmål, og det er lidt i forlængelse af det, som hr. Frank Aaen også spurgte om, er: Kan vi ikke gøre det lidt bedre med hensyn til de ressourcer, som tolderne har til rådighed?

Ordføreren.

Det er jo der, hvor vi har en forskellig opfattelse af præmissen, for jeg tror sådan set, at det er spild af tid med den tolder, som Dansk Folkeparti ønsker skal sidde stationært ved grænsen og bruge 99 pct. af sin tid på at verfe lovlydige danske borgere over grænsen og bede dem om at fremvise pas. Jeg vil hellere se, at man målretter den indsats, så de medarbejdere, der er ansat til at varetage deres job dygtigt og godt, bruger deres faglige ekspertise til at sætte ind, hvor der er brug for det. Og det er efter min mening ikke det, som Dansk Folkeparti ridser op.

Hr. Peter Skaarup.

Nu spurgte jeg sådan set ikke om, hvad Dansk Folkeparti ønsker. Lad os nu sige, at det, Dansk Folkeparti ønsker, er helt tudetosset. Lad os sige, at det har De Radikale så ret i og parkere den et øjeblik. Lad os så sige: Hvad er det, der er situationen i dag?

Det, jeg gerne vil spørge ordføreren om, er: Er det nok, at der er ti toldere ved grænsen, der i dag kontrollerer tingene efterretningsbaseret rundtomkring i grænseområdet, eller er det for lidt? Når vi ser på den kriminalitetsudvikling, vi har, når vi ser på, hvor meget narko der kommer ind, når vi ser på, hvad toldernes formand siger om, hvad der ikke sker i dag, og hvor meget mere de kunne gøre, hvis de var lidt flere folk, kunne det så ikke betyde, at De Radikale ville presse på i regeringen for, at der kom flere folk, så den kontrol blev bedre, så unge mennesker ikke så nemt kunne få fat på narko rundtomkring i vores samfund?

Ordføreren.

Hr. Peter Skaarup forudsætter stadig væk, at jeg mener, at der skal være flere toldere. Og det er ikke korrekt. Derfor kan jeg ikke komme med et svar på spørgsmålet, som jeg tror hr. Peter Skaarup efterspørger.

Men jeg vil gerne sige, at vi bliver ved med at følge op på, hvordan vi sikrer, at vi får de bedst mulige værktøjer til at stoppe den grænseoverskridende kriminalitet. Det synes jeg faktisk at vi samlet set har en rigtig god pakke til at sætte ind over for. Det er Schengensamarbejdet, det er samarbejdet i Europol, og det er samarbejdet mellem myndigheder på tværs af grænser.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak, formand. I SF anerkender vi fuldt ud, at vi skal løse problemet med udlændinge, herunder østeuropæere, som kommer til Danmark og begår kriminalitet, men vi tror ikke på, at en øget fysisk toldkontrol ved grænsen er en særlig god løsning på problemet. Faktisk ville vi blive til grin endnu en gang, som da DF i 2011 legede bytte, bytte, købmand og ville støtte forringelsen af efterlønnen for nogle grænsebomme.

Den gang, for 3 år siden, fastslog Rigspolitiet, at grænsekontrollen ikke kan bruges til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. På samme tid i 2011 fastslog Verdensbanken, at Danmark udfører toldarbejde i verdensklasse og advarede samtidig mod, at den nye permanente toldkontrol, som DF ville have for at sælge efterlønnen, kunne forringe indsatsen eller i bedste fald være spild af penge. Faktisk sagde den finske professor, der var en af medforfatterne bag Verdensbankens rapport, at den danske toldindsats var i verdensklasse og advarede om, at planen med permanent kontrol ved grænsen direkte kunne svække den danske toldindsats. Det ville ske, hvis regeringen flyttede mandskab væk fra den it-drevne indsats hen til de fysiske grænseposter.

Han sagde: »Det er usandsynligt, at mere fysisk kontrol giver en effekt. Og de lande, der bruger mest energi på fysisk kontrol, får da også de dårligste karakterer.«

Fra SF's side er vi åbne over for at se på, om toldindsatsen er god nok, men at finansiere den via bistandsmidlerne er hamrende usolidarisk, men det er der ikke noget nyt i. DF har jo efterhånden en vane med at bruge ulandsbistanden ti gange til at finansiere alverdens ting. DF virker bare ofte mere optaget af symbolske tiltag end af tiltag, der virker. Et eksempel er social dumping i form af ulovlig cabotagekørsel. Her har SF foreslået kameraer ved grænsen, og vores formand, fru Pia Olsen Dyhr, rettede, da hun var transportminister, en henvendelse til Kommissionen og fik gennemført en lov, der tredoblede bødeniveauet. Da vi skulle vedtage loven lige før jul, ville DF ikke engang stemme for. Det er et typisk eksempel på, at DF kommer med symbolske tiltag frem for tiltag, der virker.

For SF er den vigtigste opgave, at vi kommer den organiserede kriminalitet til livs. Det er bander, der kommer til landet for systematisk at begå f.eks. indbrud, lommetyveri eller endnu grovere kriminalitet, til stor gene for almindelige mennesker. Der er brug for et effektivt internationalt samarbejde, som kan optrævle de kriminelle netværk, der findes på tværs af grænserne. I SF tror vi på, at problemerne kan løses bedst i samarbejde med andre EU-lande og gennem en styrket efterretningsbaseret politi- og toldindsats. De løses ikke ved at sætte grænsebomme op.

Virkeligheden er jo, at globaliseringen og de tekniske fremskridt også giver kriminelle nye muligheder for at begå kriminalitet. Danmark er ikke en øde ø, og vi kan med andre ord ikke isolere os fra omverdenen, og det er naivt, hvis vi tror, at en lukket grænse vil holde kriminelle ude. Grænseoverskridende problemer kræver grænseoverskridende løsninger. Det er derfor også en udfordring, at Danmarks deltagelse i EU's politisamarbejde begrænses som følge af vores retslige forbehold. Danmarks deltagelse i Europolsamarbejdet har betydning for dansk politis mulighed for at varetage sine opgaver inden for bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet. Det er efter SF's overbevisning den bedste vej at gå, hvis vi for alvor skal komme kriminaliteten til livs. Løsningen er derfor ikke at lukke grænserne, men at gøre bedre brug af de politimæssige værktøjer, der er til rådighed.

SF kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er et spørgsmål fra hr. Peter Skaarup.

Jeg vil spørge SF's ordfører, om SF's ordfører kan huske tilbage til det tidspunkt, da den her aftale omkring permanent toldkontrol ved grænserne blev lavet. Der skete jo det, lige umiddelbart efter aftalen blev indgået, at SF's daværende gruppeformand, hr. Ole Sohn, skulle kommentere det, og hr. Ole Sohn sagde så: SF og Socialdemokraterne har foreslået at fastholde grænsekontrollen, fordi det kan forhindre forbrydelser. Så han støttede den her aftale om permanent toldkontrol. Han sagde i øvrigt videre: Hvis aftalen er et forsøg på at begrænse regeringens massive nedskæringer på toldområdet, er det positivt. Det var, i dagene lige efter det her blev indgået.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge SF om, hvad det er, der er sket siden, fra man var så positiv over for den her aftale, til nu, hvor man altså sådan set har ladet stå til, også mens man sad i regering, i forhold til at der ikke er kommet flere toldere, som man jo ellers havde lovet, da man gik til valg og i forbindelse med den her aftale.

Ordføreren.

En af de ting, der er sket, er, at personen, som ordføreren citerede, har skiftet parti. Men bortset fra det er det jo rigtigt nok, at vi på daværende tidspunkt sagde, at vi godt kunne se noget ræson i at kigge på toldindsatsen, altså om vi skulle have flere ressourcer på det område. Det er også derfor, jeg i min tale lidt siger, at SF faktisk er villige til at kigge på, om ressourcerne er til stede, vi synes bare ikke, at den fysiske tilstedeværelse er en god idé. For vi skal kigge på, hvad der virker, altså om det er fotoceller, om det er mere mandskab til det internationale samarbejde, som skal optrevle de her netværk og de her bander, der kommer over grænsen.

SF's holdning er, at det ikke er spild af penge, men vi kan bruge pengene bedre på den toldindsats, som virker, i stedet for at have en fysisk person, som De Radikales ordfører også sagde, til at sidde og kigge den ene bil efter den anden igennem. Og så ville jeg retorisk – for nu må jeg jo ikke stille spørgsmål til DF's ordfører – bare spørge: Hvad vil man gøre, hvis der kommer en varevogn over grænsen med polske nummerplader, eller hvad det nu vil være? Vil man så stoppe enhver østeuropæisk varevogn, som er i sin gode ret til at køre over grænsen?

Hr. Peter Skaarup.

Svaret på det tror jeg er, at tolderne jo har en ret god næse for, hvem de eventuelt skal stoppe. Det er jo derfor, man har ansat dem som toldere, så det tror jeg er godt at overlade til dem.

Men siden den her aftale blev indgået, er der jo sket ret meget. Jeg forstår, at SF er lidt i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, og stadig væk er på undersøgelsesplanet, men jeg skulle hilse og sige, at hvis man ser på facts – og det er jo meget godt nogle gange at se på, hvad der er sket – så er situationen jo graverende. Chefen for det, der hedder Task Force Indbrud, fortæller os jo, at formentlig 50 pct. eller flere af de indbrud, der begås hver eneste år i Danmark, altså over 40.000 i private hjem, begås af tilrejsende kriminelle. Det tal har været stigende, siger han, markant stigende.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge SF om noget. Et er, at man er ked af nogle grænsebomme og sådan noget, men noget andet er, hvad vil SF gøre ved den situation? For det er jo en værre situation, end dengang SF trådte ind i regeringen og ingenting i øvrigt gjorde for at øge antallet af toldere.

Ordføreren.

Min lidt polemiske tale til trods er jeg jo enig med DF og hr. Peter Skaarup i, at det er et problem. Det viser tallene, det er et problem. Fra SF's side vil vi bare gerne bruge pengene og ressourcerne der, hvor det virker, og når Rigspolitiet siger, at det her ikke er en vej at gå, det er det ikke i dag, det var det ikke i 2011, så vil vi gerne bruge ressourcerne der, hvor det virker.

Hr. Peter Skaarup spørger mig helt konkret om, hvad SF gerne vil gøre, og noget, vi gerne vil gøre, som DF ikke vil gøre, er at fjerne retsforbeholdet, fordi vi bliver begrænset i vores internationale samarbejde, og mange af de her bander opererer jo på tværs af grænserne. Det er ikke sådan, at de bare kører fra et land og så til Danmark og hjem igen, de passerer igennem en række europæiske lande. Det her er et internationalt problem, det skal løses internationalt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Troværdighed og erkendelse af eget ansvar er en meget vigtig del i dansk politik. Det er ikke lige det, vi ser allerstærkest i dag, vil jeg godt sige, og derfor et spørgsmål: Er det ikke korrekt, at planen for nedskæring af antallet af ansatte i SKAT, herunder toldvæsenet, blev vedtaget i VK-regeringens tid med støtte fra Dansk Folkeparti? Hvis hr. Peter Skaarup er uenig i det, synes jeg, det skal siges meget stærkt i det afsluttende indlæg. Der er ingen tvivl om, at det blev vedtaget af Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative. Og det, vi ser i dag, er, at de ikke har så mange ansatte i f.eks. toldkontrollen, og dem mangler vi.

Er det ikke også korrekt, at efterlønnen i al væsentlighed blev fjernet med Dansk Folkepartis hjælp, fordi de fik tre grænsebomme ved grænsen til Tyskland? Hvis det, jeg her siger, er forkert, vil jeg gerne have det at vide. Det er jo helt okay. Det kan være, at jeg husker forkert, men jeg tror desværre, at det er rigtigt. Det kunne jo så rejse det spørgsmål, hvis der skulle komme en ny regering – det håber jeg ikke – hvad der skal betales til den nye regering for at få nogle grænsebomme genopstillet, for jeg går ud fra, at det, der er meningen med det her forslag, er, at de grænsebomme, der blev fjernet, skal genopstilles. Hvad er så prisen, der kan afkræves af den mulige nye regering?

Det synes jeg også ville være godt at få at vide, for jeg synes, at efterlønnen – undskyld, jeg var ved at sige noget forkert – trods alt var en voldsom pris for ingenting, vil jeg sige. Det er jo den næste. Altså, at tro, at grænsebomme kan hjælpe noget som helst på problemet med grænseoverskridende kriminalitet, er jo latterligt. Det kan godt være, at man kan få hejst Dannebrog, men der er jo ikke en eneste tyv i verden, der kunne drømme om at køre hen til en grænsebom og sige: Nåh ja, jeg har forresten lige nogle cykler her, og hvad jeg ellers har stjålet. Det er jo latterligt, fuldstændig latterligt.

Det, der mangler, er jo flere toldere. Det er jo flere ansatte i SKAT. Det er ude i Kastrup Lufthavn. Det kan også godt være, at det er nede ved grænsen og baglandet. Det er også noget underligt noget, at det er EU, der bestemmer, om vi må indrette vores grænsekontrol på den ene måde eller på den anden måde. Jeg synes jo, at vi skulle have lov til at gøre det, som vi gerne vil, og på den måde, der er mest effektiv. Så har vi så desværre fået nogle EU-regler, der gør det sværere, og nogle Schengenregler, der gør det svært. Men det, der mangler, er jo mennesker, der kan kontrollere det og sørge for, at den grænseoverskridende kriminalitet bliver stoppet, så vidt som overhovedet muligt. Og det kan man jo ikke gøre ved at lave lidt fysisk kontrol lige nede ved Padborg.

Jeg synes bare, at Dansk Folkeparti bør kunne svare på det. Det handler dels om deres eget ansvar for, at der er skåret ned i mandskabet, dels om deres eget ansvar for, at de hellere vil have en ideologisk markering med Dannebrog end en effektiv indsats. Det synes jeg virkelig, og derfor er jeg da sådan set glad for debatten i dag. Jeg synes, det er rigtig godt.

Hvis nogen er i tvivl efter det, jeg har sagt her, så går Enhedslisten ind for, at der bliver ansat flere i SKAT og toldvæsenet til at kontrollere, for vi er fuldstændig enige i, at der ved grænseoverskridende kriminalitet – det er så måske lidt mere end det at stjæle cykler, og hvad ved jeg – er brug for en større indsats. Vi har diskuteret det med regeringen i flere omgange, når vi har været i nærheden af finanslovsaftalerne, om man måske ikke skulle ansætte flere i SKAT, for vi er sikre på, at det ville være en overskudsforretning. Det er da en meget bedre debat end en debat om grænsebomme.

Der er et spørgsmål. Hr. Peter Skaarup.

Tak. Jeg tror, det bedste, det mest konstruktive nok er at se fremad. Hvis vi kigger fremad, må man jo sige, uanset diskussionen om, hvem der startede nedskæringerne med færre ansatte inden for SKAT og toldvæsenet, at det handler om at få nogle flere toldere. Det tror jeg Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Frank Aaen, om Enhedslisten som parlamentarisk grundlag for den regering, der sidder nu, vil lægge et pres på regeringen for at få flere toldere.

Man kan sige, at Dansk Folkeparti jo gjorde det, at vi faktisk fik ansat 98 flere toldere plus nogle politifolk som led i den aftale, vi taler om her. Det kan godt være, at Enhedslisten ikke er enig i, hvad lige præcis nogle af de toldere skulle bruges til, det kan godt være, Enhedslisten vil bruge dem lidt anderledes, men det kan vi så tage en diskussion om. Men hvis vi nu kigger fremad, fik vi altså ansat 98 toldere. Det, der er sket, er, at regeringen har skåret en del af dem væk.

Hr. Frank Aaens parti har jo stor indflydelse som støtteparti og lægger navn til finansloven, i hvert fald normalt, for regeringen. Vil hr. Frank Aaen være med til at lægge et pres på regeringen, for at en del af de toldere bliver ansat igen, så vi i hvert fald kan øge bemandingen rundtomkring på de steder, hvor det står rigtig, rigtig sløjt til? For det er vi jo enige om at det gør.

Ordføreren.

Det har vi rejst ved hver eneste finanslovsforhandling, og vi fik så også på et tidspunkt ansat nogle flere. Nu skal man lige holde fast i proportionerne, for det, som Dansk Folkeparti var med til at lave sammen med Venstre og Konservative, gjorde, at kurven over antallet af ansatte inden for SKAT faldt sådan her. Det kan godt være, I fik sat nogle ned til at passe nogle grænsebomme ved Padborg, det vil jeg ikke udelukke, men det ændrer ikke ved, at sådan gik kurven i hele jeres tid. Vi fik den så til at stige lidt – vi skulle bare have fået lov til at lade den stige mere – noget, vi har krævet ved hver eneste finanslovsforhandling, men det er ikke altid så nemt at komme igennem med det over for regeringen, men vi gør det igen, bare rolig. Jeg synes bare, Dansk Folkeparti bør stå ved sit ansvar for, at antallet af ansatte inden for SKAT er faldet dramatisk i den tid, I havde indflydelse. Det kan ikke være noget, som vi lige pludselig skal tage ansvar for, for det var altså jeres ansvar.

Hr. Peter Skaarup.

Som sagt kan vi en anden gang tage den diskussion om, hvad der i sin tid skete under VK-regeringen, men jeg synes, at det, der er det interessante, er at kigge fremad. Det, som Enhedslisten også må måles på, er, hvilken indflydelse Enhedslisten som parlamentarisk grundlag har på den regering, der sidder. Enhedslisten vil ikke være med til grænsebomme, fysiske installationer eller bemanding på selve grænsen. Det er jeg uenig i, men det vil Enhedslisten så ikke.

Men man kunne da i det mindste lægge et markant pres på regeringen for så i hvert fald at få de 98 toldere, som Dansk Folkeparti skaffede hos den tidligere regering, geninstalleret, og så kunne Enhedslisten jo være med til at bestemme, hvordan den kontrol, de skal deltage i, skal foregå. Der må jeg bare sige, at det ikke lykkedes særlig godt for Enhedslisten, i og med at man jo ingen har skaffet, for den lille smule, man skaffede ekstra via en lille bevilling, har man sådan set stort set skåret væk igen på grund af rationaliseringer.

Ordføreren.

Det er korrekt. Vi har ikke kunnet vende den udvikling med rationaliseringer og nedskæringer, som V og K plus Dansk Folkeparti vedtog. Jeg beklager. Jeg er meget ked af det, men det kunne vi altså ikke nå at vende. Vi fik ansat nogle flere. Det svarer nok nogenlunde til dem, I havde fået nede ved Padborg – det vil jeg tro – og så har vi bare fået dem ansat et bedre sted, nemlig til at kontrollere cabotagekørsel og alle de andre ting, vi har med social dumping. Jeg kan bare sige, at vi rejser det krav igen og igen.

Normalt er det ufint at stille spørgsmål til en spørger, som ikke får ordet igen, men nu er det jo sådan, at forslagsstilleren får ordet igen, og så vil jeg bare gerne vide, om man kan stemme for en nulvækst i den offentlige sektor, som jo nok ikke vil give mulighed for at få mange flere toldere ansat.

Tak. Det svar må hr. Frank Aaen vente med at få, til han kan stille spørgsmål til hr. Peter Skaarup. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Jeg skal på vegne af hr. Ole Birk Olesen holde følgende ordførertale:

Det forslag, vi behandler i dag, er en gammel kending, som Dansk Folkeparti nok mest af alt støver af, fordi vi lige om lidt skal stemme til et europavalg, og man derfor gerne vil have lidt ekstra opmærksomhed. Fred være med det. Vi tager gerne debatten en gang til.

Forslaget indeholder som bekendt et pålæg om, at regeringen skal genetablere den permanente told- og grænsekontrol i Danmark i forlængelse af den tidligere regerings aftale med netop Dansk Folkeparti og en enlig kristendemokrat tilbage i 2011. Allerede dengang udtalte min gode kollega hr. Simon Emil Ammitzbøll, at vi i Liberal Alliance ikke har nogen som helst ambitioner om at forringe den fri bevægelighed, og vi mener, at den aftalte toldkontrol vil være til stor gene for både erhvervslivet og borgerne. I stedet støttede vi et alternativt forslag om at styrke toldkontrollen, men at droppe de nye beton- og bomanlæg ved grænseovergangene. I stedet fremhævede vi, at pengene ville være bedre brugt på flere toldere og bedre efterforskning.

Det er for så vidt ikke så meget, der har ændret sig. Vi vil fortsat gerne være med til at sætte hårdere ind mod grænseoverskridende kriminalitet. Problemet med det forslag, der ligger foran os nu, er blot, at udlændingene først begår kriminaliteten, når de har passeret grænsen og er ankommet til Danmark. Derfor er bomme og betonanlæg mere et politisk symbol end en reel præventiv foranstaltning. Vi kan jo ikke standse folk på vej ind, før kriminaliteten er begået.

I Liberal Alliance ønsker vi en øget grænsekontrol, gerne i form af mere politi og flere toldere, der kan standse mistænkelige biler på vej ud af landet. Så kan man gå målrettet efter skadevoldere og tyveknægte, og vi behøver ikke at genere alle de lovlydige borgere, der bare kører over grænsen af private eller forretningsmæssige grunde.

Det bør på denne baggrund ikke være en overraskelse for nogen, at Liberal Alliance agter at stemme imod det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Brian Mikkelsen, ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Kriminalitetsbekæmpelse er et af det danske samfunds helt store udfordringer. Vi kan se den usikkerhed, den tvivl, det skaber hos almindelige mennesker, at man risikerer indbrud, at hjemmerøverier kan terrorisere almindelige mennesker med en voldsomhed, som vi ikke troede var mulig i Danmark.

Alt det betyder jo så, at man må se, hvad man kan gøre for at bekæmpe kriminalitet. Vi kan også se, at antallet af sigtelser i forhold til udlændinge, østeuropæere, er steget år for år. Det har ikke noget at gøre med, at østeuropæere eller udlændinge er blevet mere kriminelle, men det har noget at gøre med, at vi har et åbent samfund, at vi lever i en moderne verden, hvor folk jo flytter frem og tilbage over grænser, og hvor vi heldigvis også har nogle åbne grænser i Danmark.

Hvad kan vi så gøre for at bekæmpe det? Hovedsagelig er det jo en politiindsats. Det handler om, at man opretter enheder mod indbrud. Det har vi gjort, da vi sad i regering, i VK-regeringen, det har den nuværende regering lavet en copy-paste af, og man har lavet forskellige tiltag for at få bugt med de kriminalitetsudfordringer, der er.

Et af de tiltag, som vi tog, som ville have virket effektivt, var en øget, mere permanent toldkontrol. Den aftale, som vi lavede med et flertal i Folketinget, deriblandt Dansk Folkeparti, i maj måned i 2011, ville have medvirket til mindre kriminalitet i det danske samfund. Det ville ikke have betydet, at der var grænsebomme. Den blev noget oversolgt af partiet, som vi indgik en aftale med, for der ville ikke have været grænsebomme fast rundtomkring, og det blev ligesom symbolet og identiteten bag den aftale, der blev lavet.

Aftalen ville have betydet, at der var kriminalitetskontrol både ind og ud af det danske samfund, ligesom når man kører ind i Sverige hen over Øresundsbroen, hvor der står nogle svenske betjente i et skurhus, som står og holder øje med, om man kommer frem og tilbage. Det ville aftalen have betydet. Det ville have betydet, at man kunne have kontrolleret folk, der kom ind, og folk, der kom ud. Og det er jo et ansvar for den danske stat. Vi lever jo ikke i et sådant forenet USA eller forenet Europa på den måde, at vi ikke har nogen nationale grænser, vi selvfølgelig skal forsvare, og et nationalt land, vi har et ansvar for at beskytte. Så derfor ville den permanente toldkontrol have betydet, at vi kunne have sikret Danmark bedre.

Derfor kan vi også fra konservativ side støtte forslaget her. Vi vil selvfølgelig hele tiden se på, om der er bedre metoder til at løse de udfordringer, der er. Vi skal også sikre os, at det holdes inden for Schengenreglerne, men ideen om at have en permanent toldkontrol kan Det Konservative Folkeparti godt støtte.

Der er et par spørgsmål. Det første er fra hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Det er bare et meget enkelt spørgsmål: Er det ikke korrekt, at i VK-regeringens tid faldt antallet af toldere dramatisk?

Ordføreren.

Det er korrekt, at antallet af medarbejdere i Told og Skat faldt, men det er jo ikke noget mål i sig selv. Det kan godt være, at det er det for Enhedslisten – det håber jeg da ikke at det er – at man skal have flest mulige medarbejdere i en bestemt institution. Det vigtigste for en bestemt institution er, at man gør arbejdet mest muligt effektivt. Målet er jo ikke at få flest mulige medarbejdere. Men det er rigtigt, at man gjorde arbejdet på en anderledes måde, bl.a. på grund af en bedre udnyttelse af it, bedre logistik, så derfor var der ikke brug for så mange medarbejdere mere. Det var jo godt for samfundet, og det var også godt for hr. Frank Aaen, at man ikke brugte unødvendige skattepenge på noget, som kunne være lavet mere effektivt.

Hr. Frank Aaen.

Det er jeg sådan set da helt og fuldstændig enig i, men jeg forstod ordføreren sådan, at man nu gerne vil have nogle flere til at kontrollere ved grænserne. Det støtter jeg sådan set også, det går jeg fuldstændig ind for, både fordi jeg tror, det er en god forretning, og det også er godt for samfundet. Men når man nu stiller sig op med det krav, skulle man måske så ikke lige forholde sig til, at man selv har været med til at skære antallet af toldere ned? Det synes jeg da bare. Man må da tage lidt ansvar for den politik, man har ført over nogle år, ellers er det jo det rene hykleri.

Ordføreren.

Ja, jeg står ved det hele, også det, vi lavede i de 10 år, vi havde en VK-regering, for det var en regering, som gjorde en masse gode ting for det danske samfund, bl.a. at vi ikke brugte unødvendige ressourcer i den offentlige sektor på nogle institutioner, som godt kunne klare sig med færre medarbejdere. Det er jo ikke et mål i sig selv at have flest mulige medarbejdere, det er bedre at kanalisere de medarbejdere hen til, hvor de gør større nytte. F.eks. har demografien betydet, at der er brug for flere medarbejdere i sundhedssektoren end i andre sektorer. Og sådan flytter man jo medarbejdere frem og tilbage. Toldindsatsen skal intensiveres, og det kan man godt gøre ved at flytte rundt på de ressourcer, der er.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Tak. Jeg lyttede jo sådan til ordførerens tale, specielt den sidste del, og jeg skal bare lige være sikker på, at jeg forstod det rigtigt. Altså, ordføreren siger, at vi skal bruge midlerne i den offentlige sektor effektivt, og det er jeg jo meget enig i. Derefter går ordføreren over til at sige, at den mest effektive måde at bruge toldmidlerne på er at sætte en permanent kontrol op ved grænserne. Har jeg misforstået det helt, eller var det det, jeg hørte ordføreren sige til allersidst i ordførertalen?

Ordføreren.

Man skal jo forstå, hvad forslaget handler om. Det er jo et forslag, der er fremsat på baggrund af en aftale, som vi indgik i maj måned 2011. Den aftale fik sit eget forløb af mange forskellige årsager, men det, der var klart i aftalen, og som K og V stod bag, var det med en permanent toldkontrol, som ikke betød, at man havde grænsebomme, som ikke betød, at der skulle stå 100 mand nede ved Kruså, men som betød, at man selvfølgelig skulle flytte ressourcerne hen til de steder, hvor det var mest nødvendigt – en flyvende grænsekontrol. Og så var der godt nok også noget med et skurhus, hvor de stakkels toldere kunne komme ind og få noget varme, men det var altså ikke sådan, at hver enkelt bil skulle stoppe ved toldkontrollen. Det siger sig selv, at den bedste og den mest effektive politiindsats jo foregår ved at finde ud af og identificere, hvor man f.eks. kan gribe fat i indbrudstyve eller andre former for kriminelle, og det er ikke automatisk ved grænsen. Men det, at man har en mulighed for at foretage kontrol ved grænsen – både ind i Danmark og ud af Danmark – er en effektiv metode til at bekæmpe f.eks. indbrudstyveri.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Undskyld mig, hvis jeg er sådan lidt forvirret, for nu lød det pludselig, som om ordføreren syntes, at det var godt med den her, jeg tror, ordføreren kaldte det en flyvende grænsekontrol, vel forstået på den måde, at politiet og tolderne skal kunne lave deres indsats, deres politiindsats, deres toldindsats, ikke bare ved grænsen, men også andre steder i landet, og at de, hvis de så har brug for at få varmen, skal ned og stå i et skur ved grænsen. Ja, det er sat lidt på spidsen, men sådan hørte jeg det i virkeligheden, og der må jeg stadig vende tilbage til spørgsmålet: Synes Det Konservative Folkeparti virkelig, at ressourcerne er mest effektivt brugt, ved at man laver en grænsekontrol ved grænsen, frem for at man bruger dem på en baglandsindsats og på den her, jeg tror, ordføreren kaldte det en flyvende indsats? Er det sådan, man skal forstå det?

Ordføreren.

Det bliver en lang diskussion, og jeg er belastet af, at jeg er tidligere justitsminister, og derfor har jeg en vis viden om den indsats, der er på det område. Det er soleklart, at den bedste indsats, som politiet kan gennemføre, selvfølgelig er ved en målrettet indsats forskellige steder, hvor det er mest sandsynligt at man kan foretage pågribelse af kriminelle og have en kriminalitetsforebyggende indsats. Men det er lige så klart, at det, når vi taler om den indsats, som bliver foretaget ved vores grænser – ved indgangen og udgangen i forhold til det danske samfund – når det gælder de mange udlændinge, som også kommer til Danmark hovedsagelig for at begå indbrud, når man nu tager dem i forbindelse med det, altså så i nogle situationer er nemmere at være agtpågivende ved de fysiske grænser. Det er jo f.eks. også årsagen til, at svenskerne har en kontrol ved Øresundsbroen; de har fast nogle politifolk eller toldere stående ved grænseovergangen til Sverige. Og der er det ikke sådan, at man, når man kører derover, altid bliver stoppet – jeg kører relativt tit derover, og jeg er sådan set aldrig nogen sinde blevet stoppet – men de er der og kan holde øje. Og derfor er det bare et spørgsmål om at have den mest mulige effektive indsats, og det kan man altså gøre ved at sikre, at der er en permanent toldkontrol.

Tak til ordføreren. Eller var der lige et spørgsmål mere? Ja, det var der fra fru Sanne Bjørn; det var så lige i sidste øjeblik. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare lige forstå ordføreren rigtigt, og så må den tidligere justitsminister jo belære mig korrekt med sin store viden på området: Er det rigtigt, at nye kontrolanlæg mindsker den grænseoverskridende kriminalitet? Er det det, ordføreren mener?

Ordføreren.

Det, der er sagens kerne, når man laver en kriminalitetsforebyggende indsats, er jo, at man ved hjælp af forskellige analyseredskaber foretager en indsats der, hvor det er mest effektivt, simpelt hen fordi man i det danske samfund har knappe ressourcer, ikke har lige så mange betjente og toldere, som de har i de andre lande, som vi normalt ville sammenligne os med; vores politistyrke er ikke så stor. Det betyder jo så, at man må foretage en afvejning og en prioritering af, hvor indsatsen skal være. Derfor er vi f.eks. imod, at der er fysiske grænsebomme ved grænserne. Og vi ville også være imod, at man placerede 2.000 folk ved enten den dansk-tyske grænse eller den dansk-svenske grænse eller oppe i Kattegat mellem Norge og Danmark, det ville vi være imod. Men det, at man har en permanent toldkontrol, er altså med til at sikre, at man har en overvågning og en opmærksomhed på den trafik, der er frem og tilbage hen over landegrænserne.

Fru Sanne Bjørn.

Så skal jeg bare lige forstå det helt præcist: Det vil altså sige, at ordføreren mener, at den grænseoverskridende kriminalitet kan mindskes ved at opføre toldanlæg?

Ordføreren.

Vi er i Det Konservative Folkeparti af den opfattelse, at kriminalitetsbekæmpelse bl.a. foregår ved, at man har en permanent toldkontrol. Det er vores opfattelse i forhold til den grænseoverskridende kriminalitet, der er. Men det skal jo ses som et led i en strategi, hvor der er en flerhed af mange forskellige indsatsområder.

Ønsker hr. Peter Skaarup at stille spørgsmål til ordføreren? Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Jeg vil bare lige spørge ordføreren for De Konservative, om ikke det på ordføreren virker lidt, som om at der er nogle her i salen, der måske ikke har sat sig særlig godt ind i, hvad der egentlig var tanken med den aftale, der blev indgået mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti om permanent toldkontrol, i og med at der kommer nogle ting frem, som virker, som om man ikke har læst aftalen. Det var det ene.

Det andet er: Kan hr. Brian Mikkelsen bekræfte, at en af de sådan meget jordnære forudsætninger i aftalen jo var, at Danmark skulle gøre det samme, som svenskerne har gjort – altså når de har bemandet deres anlæg på Lernacken for kontrol, når man kører fra Danmark til Sverige – og at man skulle oprette den samme kontrol i de bokse, der egentlig blev bygget, da Øresundsforbindelsen blev etableret i sin tid? Det skulle bare være i forhold til kontrollen mellem Sverige og Danmark, altså sådan at Danmark bemandede de bokse, der var etableret, ligesom Sverige i dag har bemandet de bokse, de jo har samme sted. Kan ordføreren ikke bekræfte, at det jo var sådan den meget jordnære udgave af aftalen, og som de fleste nok ville synes var helt fint?

Ordføreren.

Jo, jeg kan svare bekræftende på både første spørgsmål og andet spørgsmål. For på det tidspunkt i sommeren 2011 var debatten jo blevet skruet så højt op i sin retorik, at man ikke fik kigget på det konkrete indhold af aftalen. Det blev ligesom til, at så gjorde man det ene og undlod at gøre det andet.

Det, som jo var et fokusområde for VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, var jo en effektiv kriminalitetsbekæmpelse. Og det var en af metoderne. En af metoderne var en permanent toldkontrol, bl.a. med den konstruktion, som hr. Peter Skaarup fortæller om nu her, altså at man kiggede til Sverige og så på de eksempler, man havde der, hvor kontrollen jo ikke er til hinder for den fri mobilitet.

Der er ikke nogen, der holder i timevis og venter på at køre over Øresundsbroen ind i Sverige, fordi der er nogle toldere og der er nogle sikringshuse, som man kører forbi. Derfor kiggede man til Sverige for at se, om det kunne lade sig gøre fleksibelt og nemt at have en effektiv kriminalitetsbekæmpelse ved selve den fysiske grænse. Og det var det, der var intentionen som led i en samlet strategi imod bl.a. indbrudstyveri.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg takker for bekræftelsen og vil egentlig bare sige tak til De Konservative for den her meget jordnære ordførertale, der blev holdt. Og så vil jeg også spørge De Konservative, om et af problemerne med den nuværende regerings tilgang til det her i virkeligheden ikke er, at man ikke har set kendsgerningerne i øjnene, nemlig at der siden dengang, der blev lavet den aftale om permanent toldkontrol, faktisk er sket en yderligere forværring i kriminalitetsbilledet, som gør, at man faktisk bør reagere med endnu mere – ikke bare i forhold til toldkontrollen, men også på andre områder.

Ordføreren.

Jeg har en bekymring med den nuværende regering, og det er ikke, at de ikke tager det alvorligt. For selvfølgelig tager de det også alvorligt, når vi oplever et problem med indbrudstyveri og et stigende antal udenlandske sigtelser.

Men jeg har den bekymring, at man ikke er villig til at tage de nødvendige redskaber i brug. Man taler, og man kan se, der er et problem, men man er ikke villig til at tage de nødvendige redskaber, som kan virke barske, men som er effektive – og som selvfølgelig skal holde sig inden for både Schengenregler, lovgivning og alle mulige andre konstruktioner – i brug.

Der bliver man altså nødt til at tage hårdere fat for at sikre, at vi får stoppet den vækst, der er i sigtelser i forhold til udlændinge. Og det kan man gøre ved hjælp af mange, mange forskellige redskaber. Og der er jeg bange for, at regeringen desværre snakker for meget og handler for lidt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil bare høre Konservatives ordfører – og det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål efter at have hørt talen – om han er enig med sin kollega, Bendt Bendtsen, der for 11 dage siden, den 9. maj 2014, altså i år, var ude at sige, at grænsebomme ikke hjælper, at han ikke ønsker lukkede grænser, og at han ikke ønsker grænsebomme. Hvad har ordføreren at sige til det?

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i. Det var også derfor, jeg slog fast i min tale heroppefra, at vi er imod grænsebomme. Jeg tror ikke, grænsebomme i sig selv hjælper noget. Da jeg var et lille barn og vi skulle til Tyskland og der var grænsebomme specielt nede ved Krusåovergangen, hvor man holdt i kø i lang tid, var der ikke nogen effektiv toldkontrol, bare fordi man skulle sidde og vente på nogle bomme. Nej, det, en permanent toldkontrol betyder i vore dage, er, at den foregår som led i en samlet politiindsats, hvor man intelligent og ved hjælp af forskellige analyseredskaber ser på, hvor der er den største sandsynlighed for, at man kan gøre en effektiv kriminalitetsbekæmpende indsats. Det gør man bl.a. ved at være permanent til stede med en effektiv toldkontrol, og det er ikke ved hjælp af grænsebomme, det er ved at være til stede og kunne gribe ind.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Men hr. Bendt Bendtsen forholder sig med sin udmelding til det, DF har været ude at sige, og til Venstres udmelding. Grænsebomme er nærmest blevet noget slang for den her permanente tilstedeværelse ved grænsen. Det, Bendt Bendtsen jo siger i den her artikel, der kom på DR's hjemmeside den 9. maj, for 11 dage siden, er, at det er det internationale samarbejde, der skal styrkes; det er ikke den fysiske tilstedeværelse. Så medmindre jeg har misforstået hr. Brian Mikkelsen, må der jo netop menes det, som mange af os andre her i salen siger, nemlig at vi gerne vil styrke det internationale samarbejde for at komme det her til livs, mens det at være fysisk til stede ikke er det, vi vil. Det er i hvert fald det, hr. Bendt Bendtsen udtrykker i den her artikel, nemlig at det er det internationale samarbejde, der tæller.

Hvis ordføreren er enig i den udlægning, giver det jo ikke nogen mening at støtte DF's forslag. Så giver det jo mere mening at gå sammen med os andre og sige, at det er det internationale samarbejde, der skal styrkes.

Ordføreren.

Kriminalitetsbekæmpelse foregår jo over en bred front både nationalt og internationalt. Det er ligesom på et fodboldhold, hvor reserverne er lige så vigtige som anføreren, hvis man ser på, at man sådan skal kunne supplere hinanden. Spørgsmålet om permanent toldkontrol kan ikke sammenlignes med det Europolsamarbejde, vi har, kan ikke sammenlignes med, at vi i mit parti, Det Konservative Folkeparti, meget gerne meget hurtigt vil have fjernet retsforbeholdet. For det er klart, at den måde, man bedst bekæmper kriminalitet på, er ved at have et samarbejde hen over landegrænserne.

Det er soleklart for Det Konservative Folkeparti og også for vores spidskandidat til Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen, at vi skal have styrket det internationale samarbejde. Vi er ikke for fysiske grænsebomme, vi er for en effektiv national kriminalitetsbekæmpende indsats og en effektiv international kriminalitetsbekæmpende indsats.

Så er det hr. Joachim B. Olsen.

Jeg må indrømme, at jeg også bliver lidt forvirret lige nu. For som jeg forstår det, meldte Venstre for noget tid siden ud, at de ikke gik ind for grænsebomme – de ville hellere bruge pengene på nogle andre ting. Så sagde DF dengang som et svar på Venstres udmelding, at de gerne ville have grænsebomme. Jeg går ud fra, at det her beslutningsforslag er sådan, at det repræsenterer DF's politik, og nu støtter Det Konservative Folkeparti her i Folketinget så DF's politik, altså det her beslutningsforslag.

Jeg synes da, der er noget, der ikke helt hænger sammen, nemlig de udmeldinger, som hr. Bendt Bendtsen er kommet med, og det, at man støtter DF's beslutningsforslag her i salen.

Ordføreren.

Der er ikke noget hokuspokus i det. Den 11. maj 2011 indgik den daværende VK-regering en aftale med Dansk Folkeparti – det gjorde vi for øvrigt også med Per Ørum Jørgensen fra det daværende Kristendemokraterne. Vi indgik en aftale med Dansk Folkeparti, men den aftale handlede ikke om grænsebomme. Den handlede om en mere permanent intensiveret toldkontrol ved de danske grænser. Og det gjorde vi ud fra, at vi oplevede og erfarede, at der var en stigning i antallet af udenlandske kriminelle i Danmark. Vi kunne så gribe ind ved at have en mere permanent toldkontrol. Det var ud fra en politimæssig vurdering, det var ud fra en politisk vurdering, og det var som led i en samlet kriminalitetsbekæmpende indsats, som selvfølgelig skulle holde sig inden for Schengenreglerne. Og det er en flig af den indsats, der bliver lavet på politiets område.

Så vores politik er fuldstændig klar på det område: Vi holder os til, at vi selvfølgelig står ved den aftale, vi lavede i maj 2011. Der er ikke ændret et komma i den aftale, og vi løber ikke fra den aftale. Vi står selvfølgelig ved den, og den handler ikke om grænsebomme

Hr. Joachim B. Olsen.

Det var et fint svar. Så mangler vi selvfølgelig at få afklaret, når DF kommer på talerstolen, om det her beslutningsforslag bevirker, at der skal sættes permanente grænsebomme eller anden form for permanent installation op ved grænserne. Hvis det er tilfældet, må vi jo så få uddybet, om Det Konservative Folkeparti er enige i det.

Ordføreren.

Der er såmænd ikke så meget at være uenige om, fordi det jo er en aftale, vi har indgået. Den indgik vi i maj måned 2011 fra V og K's side med Dansk Folkeparti, og der var nogle forudsætninger for den. Så kan hvert parti jo have sine meninger. Jeg ved ikke, præcis hvad Dansk Folkeparti mener om grænsebomme eller ej.

Jeg kan konstatere, at vi ikke er for, at der placeres faste, stationære grænsebomme, for vi er for åbne grænser; men vi er også for en permanent effektiv toldkontrol, og den kan jo have mange forskellige fysiske udformninger. Men den permanente toldkontrol hænger altså sammen med den internationale indsats på alle mulige andre områder.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo herligt på det her sene tidspunkt at diskutere en fornuftig aftale, som Dansk Folkeparti var med til at lave her for 3 år siden. Den lever stadig væk og er genstand for en meget spændende og aktiv diskussion – senest her også, da Venstre kom med nogle holdninger til tingene for ikke så længe siden i Jyllands-Posten.

Jeg vil lige rulle tiden tilbage til 2001, hvor Danmark jo meldte sig ind i Schengensamarbejdet, og hvor vi afskaffede vores nationale grænsekontrol som konsekvens af det, men samtidig sagde til hinanden – ikke fordi jeg var enig – at så må man da så i det mindste lave en grænsekontrol eller en intern grænsekontrol, altså lige inde over grænsen, hvor man havde tilstrækkeligt personale til at tage sig af den nye udfordring, der fulgte med, i og med at man havde afskaffet grænserne mellem de enkelte lande, fordi det var så vigtigt at lave en mobil kontrol inde i landet. Det samme sagde man i f.eks. Københavns Lufthavn, altså at det var nødvendigt med væsentlig flere politifolk og toldere for at kunne sikre sig, at vi kunne varetage den eksterne kontrol over for omverdenen, for lige pludselig var Danmark jo Schengenlands indgang, hvis man kom udefra og skulle ind i Schengenområdet via et fly, der kom fra uden for Schengenområdet.

Hvad er der så sket siden? Ja, samtidig med at danskerne slet ikke er blevet spurgt, om vi ville være med til at afskaffe vores grænser og grænsekontrol på det tidspunkt – og det er danskerne jo stadig væk ikke – beholdt man faktisk ikke fra skiftende regeringers side den tilgang til det, nemlig at der skulle være flere til at stå for den interne kontrol, når man nu afskaffede grænserne i forbindelse med Danmarks indtræden i Schengensamarbejdet. Det betyder, at man i Københavns Lufthavn har fået væsentlig flere passagerer, men også har fået væsentlig færre til at stå for kontrollen, både når det gælder politi og anden form for kontrol, nemlig tolderne. Det betyder også, at man ved den dansk-tyske grænse og inden for grænsen har væsentlig færre til at tage sig af indsatsen, og man har ikke gjort noget for at opveje den indsats på et senere tidspunkt.

Hvad er konsekvenserne? Samtidig med at vi, som vi jo diskuterer i den her europaparlamentsvalgkamp i øjeblikket, har brudt alle forudsætninger for østudvidelsen, nemlig på den måde, at der kommer væsentlig flere østarbejdere, end nogen havde regnet med, da man accepterede østudvidelsen i sin tid, er der også kommet væsentlig flere – specielt de seneste år – kriminelle, bl.a. fra Østeuropa, der begår kriminalitet i Danmark. Og hvorfor? Jo, selvfølgelig fordi man jo ikke sørgede for at tage højde for, at Danmark afskaffede grænsen der i 2001.

Nu står vi så heldigvis, kan man sige fra danskernes side, forud for et europaparlamentsvalg, hvor man jo så i hvert fald har mulighed for over for partierne at signalere, hvad man gerne vil, og jeg kan i hvert fald sige, når jeg kommer ud i landet i forbindelse med en valgkamp som den her, at så er der meget, meget stor tilslutning til grænsekontrol, også permanent, hvis det er det, man ønsker, og også gerne med politi. Det må vi så ikke for Schengen, men det, vi så diskuterer i dag, er, om man skulle have toldere i hvert fald på grænsen, for det må vi jo gerne; det gør alle de andre lande.

Hvis vi ser på facts, hvad der gennem de seneste år er sket, hvad der siden er sket, også siden den her famøse toldaftale blev indgået mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti, ser vi, at det desværre er sådan, at antallet af sigtelser, som jeg også har været inde på under debatten, er steget voldsomt, specielt fra de østeuropæiske landes side, som er omdrejningspunktet her. I 2007 var der 4.323 sigtelser mod østeuropæere; i 2009 var der 6.453; i 2010 var der 6.778; i 2011 var der 7.490, i 2012 var der 10.032. Det er jo den udvikling, vi desværre ser. Hvis man spørger dem, der har med det her at gøre, så siger toldernes formand jo, at vi får rigtig meget narko ind over landets grænser, fordi man er så få toldere til at kontrollere tingene. Hvis vi ser på, hvad chefen for Task Force Indbrud siger, den task force, vi jo bl.a. lavede også som en konsekvens af diskussionen i 2011, det var også en del af aftalen i sin tid med regeringen omkring den såkaldte 2020-plan, nemlig den her Task Force Indbrud, så siger chefen for den, at det står væsentlig værre til i de her år, end det har gjort tidligere.

Han siger, at tidligere vurderede man fra Task Force Indbruds side, at organiserede danske kriminelle stod for ca. 30-35 pct. af alle indbrud, og at de lokale indbrudstyve stod for 25-30 pct., og at omrejsende indbrudstyve stod for 30-35 pct. Men som han siger, han hedder i øvrigt Karl Erik Agerbo: Men det tror jeg ikke holder længere, jeg tror, at de omrejsende kriminelle står for op imod 50 pct. af de indbrud, der bliver begået i øjeblikket. Han siger i øvrigt så, at langt størstedelen af dem er rumænere, hvad angår de indbrud på den her side af Storebælt. Han siger så, at vi ser en del litauere i Danmark, men de opererer i den vestlige del af landet. Så han peger på noget helt grundlæggende, som vi skal gøre noget ved. Det, der så er spørgsmålet, er, hvad vi gør ved det, og hvad regeringen gør ved det. Det er jo desværre meget fattigt. Der snakkes om, at det ikke duer med grænsebomme – uha, uha, uha. Og fysiske installationer duer slet ikke. Nej, vi skal lave en efterretningsbaseret kontrol.

Må jeg ikke godt lige sige til skatteministeren, som så desværre ikke havde tallene for antallet af medarbejdere med her i dag, hvor vi diskuterer de her ting, at hvis man sammenligner med, hvad andre lande har af toldere, er Danmark håbløst bagefter. I Norge har man ca. 800 årsværk, i Sverige har man ca. 2.500 årsværk, og – afhængig af hvordan man gør det op – så har vi i Danmark mellem 150 og 260 årsværk, der tager sig af den her indsats. Så vi har altså ca. en tiendedel eller måske under en tiendedel toldere, der tager sig af den her opgave i forhold til, hvad svenskerne har.

Når man så tager til Sverige, hvad sker der så? Ja, vi var inde på det tidligere under debatten, de anlæg, man har lavet i forbindelse med Øresundsbroen, er jo bemandet på den svenske side. Så der er altså nogle toldere, der kan vade ud og sige: Ud fra vores toldernæse er det en god idé at få fat i lige præcis den bil, der kommer der. Når man tager færgen fra Helsingør til Helsingborg, vil man se, at der står nogle svenske toldere – mange af Folketingets medlemmer har sikkert prøvet det – og vinker folk fint forbi. Det er ikke noget, der for nogen er generende, men de har dog muligheden for, hvis de nu tænker, at en pågældende bil har bagagerummet fuld af fladskærme eller narko, og så var det måske en god idé at vinke den ind til siden – de har altså muligheden for at gøre noget ved det. Ud fra deres toldernæse er de altså ret flinke til også at få nogle beslaglæggelser, som er ret voldsomme, vel at mærke beslaglæggelse af noget, der er kørt hele vejen op over den dansk-tyske grænse, igennem Danmark og altså gerne skulle ende oppe i Sverige. Det gør de så tit og ofte ikke, fordi svenskerne har rigtig mange toldere til at tage fat i dem.

Det burde jo egentlig være unødvendigt at forklare det, men for Folketingets medlemmer er det åbenbart lidt nødvendigt, for vi har altså en regering, som, selv om nogle af partierne, altså Socialdemokraterne og SF – sidstnævnte, der tidligere var med i regeringen – faktisk har argumenteret for grænsekontrol, ikke går ind for det længere, og de gør desværre ikke rigtig noget ved det. Det er egentlig det, der er mest træls, på godt gammeldags jysk, synes jeg, at vi alle sammen ved, at der er kæmpe problemer, og det er en motorvej ind i Danmark med narko, indbrudstyve, og de rejser så også ud igen med de gode tyvekoster, mens narkoen bliver her eller bliver transporteret videre til Sverige, men der er ikke rigtig nogen, der gør så meget ved det, og der er ikke rigtig nogen, der har nogen forslag til, hvad man kan gøre. Jo, måske flere toldere, og jeg synes da, det er fint, at Enhedslisten siger det, men skulle vi så ikke se at få ansat nogle flere og måske bare nærme os det, som svenskerne eller nordmændene har? Det var jo det, Dansk Folkeparti forsøgte på med den aftale, som vi også diskuterer.

Så vil jeg også godt lige til sidst komme ind på, hvad det så er, andre lande gør. Jamen laver de grænsekontrol? Ja, det gør de da. Hvad gør franskmændene nede ved Calais? Hvad gør englænderne ved Dover? Hvad gør tyskerne over mod Polen? Prøv at spørge nogle af de turister eller vognmænd, som er danskere og rejser rundtomkring i Europa, så kan man få masser af beretninger om, hvor flinke man er til at lave kontrol. Hvorfor gør man det? Er det for sjov, er det for at opsætte nogle grænsebomme – for tyskernes vedkommende i hvert fald ikke rød-hvide? Nej, det handler da ikke om det, det handler om, at det helt i overensstemmelse med sund fornuft er sådan, at der er masser at beslaglægge, så derfor har man grænsekontrol. Det er da ikke for sjovs skyld, det er da, fordi der er noget at få fat på.

Der er et par spørgsmål, og først er det fra hr. Frank Aaen.

Det er bare et spørgsmål, jeg har stillet nogle gange undervejs. Altså, vi går ind for, at man skal ansætte nogle flere toldere, og det gør vi ikke mindst af hensyn til SKAT, der er også økonomisk kriminalitet og mange andre ting, vi godt kunne trænge til mere kontrol af. Men når nu Dansk Folkeparti siger, at man vil have nogle flere ansatte, skulle man så ikke selvkritisk sige, at det var dumt, at man i flere år stod bag en politik, der indskrænkede antallet af ansatte inden for SKAT – er vi ikke enige i, at det var dumt?

Ordføreren.

Altså, jeg er i hvert fald enig i, at den beskæring, der skete i antallet af ansatte hos SKAT, ikke var noget, man bare lige skulle gøre uden at kigge på, hvad det så kom til at betyde. Derfor foreslog Dansk Folkeparti jo også flere gange, at man ansatte ekstra toldere, og det fik vi gennemtrumfet i forbindelse med en finanslov. Vi fik det så også gennemtrumfet i forbindelse med den her såkaldte 2020-plan, og af den indgåede grænsekontrolaftale fremgår der et antal på 98 ekstra toldere.

Så jeg synes, at man i stedet for at kritisere Dansk Folkeparti, der jo ikke sad i regering på det tidspunkt, det var VK, der sad i regering, egentlig burde påskønne, at man på præcis det område, vi beskæftiger os med i dag, i nogle omgange fik ekstra toldere ansat – i forbindelse med aftalen lidt længere tilbage var det 50, og så var det 98 i forbindelse med den aftale, der blev indgået i 2011.

Så i stedet for at kritisere det burde Enhedslisten måske have gjort noget andet som støtteparti for en regering, som jo trods alt kan fældes af Enhedslisten den dag i morgen, hvis man vil det. Det vil man ikke, men hvis man havde villet det, kunne man jo godt have stået fast på, at der skulle være 98 ekstra toldere, som var det, Dansk Folkeparti var med til at få gennemtrumfet.

Hvis man havde gjort det, var vi i hvert fald kommet til at stå bedre, end vi gør i dag, hvor der jo ikke er 98 ekstra toldere.

Hr. Frank Aaen.

Nej. Men vi har fået ansat flere til bl.a. at bekæmpe social dumping. Det kunne man måske også lige notere sig.

Det er bare det, at når man nu har så travlt med det her, vil jeg sige, at i den periode, hvor Dansk Folkeparti var bærende for den gamle regering, VK-regeringen, faldt antallet af ansatte inden for SKAT med tusinder. Så kan det godt være, at man til sidst fik 98 til at stå nede i Kruså ved grænsen til Tyskland, men det var jo tusinder, I var med til at sikre blev fyret fra SKAT. Det synes jeg da nok er værd lige at tage med i sin retorik, når man nu forklarer, hvad der er sket, og hvad man er utilfreds med.

Så en ting mere: Disse 98, man fik, var det nok for reelt at fjerne efterlønnen? For det var den aftale, det indgik i: at man reelt fjernede efterlønnen.

Hr. Peter Skaarup.

Altså, jeg synes, Enhedslisten har en tendens til ikke rigtig at køre det efter de spilleregler, som vi andre forsøger på at køre det efter. For når man er parlamentarisk grundlag for en regering, handler det om at opnå fremskridt, og om ikke kæmpe fremskridt, så i hvert fald mindre fremskridt.

Der ville det egentlig have klædt Enhedslisten at arbejde ud fra det grundlag, som Dansk Folkeparti faktisk lagde – det var en indersideaflevering, sådan at bolden egentlig bare skulle skubbes i mål af Enhedslisten, hvis man havde stået fast på, at der skulle komme de her ca. 100 ekstra toldere. I stedet for blev man spist af med en aftale om lidt flere penge, som så blev spist op af den rationaliseringsgevinst, som Enhedslisten kritiserede den tidligere regering for.

Altså, jeg kan egentlig ikke rigtig forstå, hvorfor man ikke bare vælger at arbejde i stedet for at kritisere fortiden.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Tak, formand. Jeg vil egentlig gerne ind på finansieringen af det her forslag. Det koster jo 150 mio. kr. til de her permanente grænseanlæg, og derudover koster det 120 mio. kr., hvilket er mere end i det oprindelige forslag fra 2011. Det er jo mange penge, og jeg kan se, at Dansk Folkeparti gerne vil finansiere det her ved bl.a. at trække fra ulandsbistanden. Hvis man ser på de samlede ønsker fra Dansk Folkeparti opgjort over de sidste par år, når vi op på ønsker for 155 mia. kr., og en hel del af de 155 mia. kr. er finansieret ved at skære ned på ulandsbistanden. Man kan jo ikke bruge de penge flere gange, og selv om der ikke er 155 mia. kr. – langtfra endda – i udviklingsbistanden, så har Dansk Folkeparti som sagt brugt dem flere gange, og nu bruger Dansk Folkeparti dem så igen.

Må jeg så ikke spørge: Hvis de skulle bruges til det her, og hvis Dansk Folkeparti fik lov til at gennemføre det her, hvad var det så for forslag ud af de 155 mia. kr., der ikke skulle gennemføres?

Ordføreren.

Nu er det sådan, at hvis man finansierer nogle omkostninger ved at bruge en bestemt sum penge fra et eller andet, så kan man jo ikke finansiere de omkostninger, før man har brugt de penge. Og der er ikke nogen – desværre – der har villet være med til at bruge en finansiering, der hedder en lidt lavere ulandsbistand. I stedet for har den regering, vi har nu, jo gjort én ting hele tiden, næsten, og det er at sætte ulandsbistanden op og op og op.

Det, vi siger fra Dansk Folkepartis side, er, at vi jo godt kunne operere med en lidt lavere udgift til ulandsbistanden, i og med at der faktisk er en del af de ulandsmidler, vi giver i dag, som ikke har den helt store effekt; det er der jo masser af undersøgelser der viser.

Jeg vil så i øvrigt slet ikke anerkende, at det nødvendigvis betyder en kæmpe udgift. Prøv lige at tænke på, hvor mange fængselspladser vi kan spare, hvis vi får sagt til en del af de østeuropæere – bare en lille del – der kommer til Danmark for at lave kriminalitet, at der altså er et værn mod det via en skærpet grænsekontrol.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Jo, hr. Peter Skaarup, men sådan fungerer det jo ikke, når vi finansierer forslag som det her. Vi kan jo ikke finansiere det med fugle på taget og synsninger fra Dansk Folkepartis side; det skal ligesom bindes sammen. Det er jo rigtigt, når jeg siger, at Dansk Folkeparti har finansieret en hel del af de forslag ud af de 155 mia. kr. – nej, jeg tror, at Dansk Folkeparti kalder det ønsker – ved at bruge ulandsbistanden. De har altså brugt dem adskillige gange, og det er bare det, jeg forsøgte at få et svar på. Det får jeg så ikke, okay.

Men så vil jeg godt vende tilbage til en anden ting. Jeg hørte, at man fra Det Konservative Folkepartis side sagde, at der var tale om nogle skure, som tolderne kunne gå ind i for at holde varmen. Er det ikke en misforståelse? vil jeg spørge hr. Peter Skaarup. Var det, Dansk Folkeparti foreslog dengang, ikke permanente bygninger, der er betydelig mere i end bare et sted, hvor man kan få lidt varme?

Ordføreren.

Altså, jeg kan jo egentlig sige det, som toldernes formand – han hedder Jørn Rise – sagde efter det, der skete omkring den her aftale om permanent toldkontrol. Han sagde til Jyllands-Posten den 8. januar 2013:

»Det var en al for kategorisk beslutning af Helle Thorning, da hun sagde, at vi skulle væk fra grænsen. Nu står vi på rastepladser, men det er betydeligt lettere at tage narkosmuglerne, hvis vi står ved grænsen og laver stikprøver.«

Han mener så i øvrigt, at 90-95 pct. af narkoen slipper igennem toldernes fingre og ind i landet, bl.a. fordi man ikke gør brug af et tilstrækkeligt antal toldere ved grænsen.

Derfor synes jeg egentlig, at de folk, der arbejder med det her i det daglige, burde kunne påvirke hr. John Dyrby Paulsen og regeringen i en positiv retning. For de siger jo netop, at det er nødvendigt at kunne stå også ved grænsen. Og så er det klart, at det kan være nødvendigt med nogle kontorfaciliteter med mulighed for at ringe til politiet og lade en pågældende kriminel afhøre og anholde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen sluttet. ( Frank Aaen ( EL) går op mod talerstolen) . Det er meget sent, hr. Frank Aaen kommer på det, men det tager vi også med. ( Frank Aaen (EL): Det tror jeg da ikke, jeg kunne da ikke gøre det før. Undskyld, formand, jeg skal ikke diskutere, det ved jeg godt). Man skal markere i tide, så formanden er klar over, man ønsker ordet i anden omgang.

Hr. Frank Aaen som ordfører i anden omgang.

Det er såmænd ikke, fordi det skal være så langt. Jeg har det bare sådan, at noget af det værste ved politik er, at man fornægter, hvad man har gjort, og til gengæld snakker om alt det, man gerne vil gøre. Jeg siger det, fordi jeg nu nogle gange har hørt, at man ikke skal snakke om fortiden, man skal snakke om fremtiden. Jeg synes, det er for nemt at slippe uden om, at Dansk Folkeparti har været med til at gennemføre en politik, der har medført tusinder af færre ansatte inden for Told og Skat. Det er man da nødt til at forholde sig til at man altså var med til – jeg tror endda, man pralede med det. Og så har man jo så sagt: Ja, men vi fik ansat 98 til at stå nede ved Kruså. Fint, fint, det er ikke noget problem for mig, men det er jo ikke mange i forhold til det samlede tal.

Så har jeg bare lige et spørgsmål til. Jeg har spurgt til det her nogle gange undervejs, men jeg har ikke fået noget svar. De 98, man så fik ansat, fik man jo så til gengæld for reelt at fjerne efterlønnen. Altså, jeg synes, det er nogle ret store spørgsmål, og når nu Dansk Folkeparti selv ligesom har lagt tingene frem og gerne vil debattere det, bør man da også kunne svare på de spørgsmål, der kommer i sådan en debat. Og jeg vil sige, at indtil videre synes jeg altså at hr. Peter Skaarup har været, kan man sige lidt sølle i sine svar på spørgsmålene.

Der er et spørgsmål fra hr. Peter Skaarup.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal stille et spørgsmål her, fordi det, jeg egentlig bliver bedt om, er at svare på et spørgsmål, og nu må vi lige se, om formanden tillader, at jeg så prøver på det. For det er vistnok den eneste mulighed, jeg har tilbage i forhold til taletid her i dag.

Men altså, svaret er jo, at Dansk Folkeparti ikke sad i regering, da VK-regeringen sad der. Det var V og K, der sad i den regering. De gennemførte nogle forskellige justeringer i forhold til SKAT, som man kan diskutere om var fornuftige eller ikke var fornuftige, men en af konsekvenserne var, at der kom væsentlig færre ansatte. Og en af de konsekvenser, der også var, var, at det efter vores opfattelse var nødvendigt at få flere toldere. Derfor fik vi i en finanslov gennemført en stigning, og vi fik også senere gennemført en stigning på 100 toldere, men så bar bl.a. Enhedslisten en regering ind, hvilket betød, at den regering kunne afskaffe de 100 ekstra toldere, vi fik. Så man kan i forhold til antallet af toldere diskutere, hvem det er, der er skurken her. Jeg vil jo påstå, at det var Dansk Folkeparti, der sørgede for 100 ekstra toldere, og hr. Frank Aaen, der afskaffede dem igen.

Ordføreren.

Med formandens tilladelse: Man behøver ikke stille spørgsmål, man kan bare svare, og det var så også sådan, jeg hørte det, der blev sagt. Det er gammel overtro, at man kun kan stille spørgsmål. Og den anden ting er altså, at man jo kan komme op i anden omgang. Det er det, jeg har gjort, og det kan hr. Peter Skaarup også gøre. Så der er jo ikke noget problem her i forhold til at kunne tage debatten op, hvis man har lyst til det.

Jeg siger bare: Dansk Folkeparti stemte for en økonomisk politik, der fjernede tusindvis af stillinger inden for Told og Skat. Det er bare sådan, det var, og i sidste omgang fik man solgt 100 tilbage, om jeg så må sige, for reelt at fjerne efterlønnen. Det er sådan, det er.

Hr. Peter Skaarup.

Nu kan man jo diskutere det her rigtig mange gange. Men lad os så sige, at det er rigtigt, hvad hr. Frank Aaen siger, altså at Dansk Folkeparti stemte for en politik, der så i yderste konsekvens betød, at der blev færre ansatte inden for SKAT. Så har hr. Frank Aaen jo som parlamentarisk grundlag for den regering, der sidder nu, haft mulighed for, sammen med de regeringspartier, der i øvrigt var aktive modstandere af at nedskære antallet af skattemedarbejdere, at påvirke den her regering til at ansætte de medarbejdere igen, hvis det var det, og sørge for, at de 100 ekstra toldere, Dansk Folkeparti fik gennemtrumfet, var der. Men det har hr. Frank Aaen jo ikke fået gjort, hr. Frank Aaen har spillet fallit og ikke brugt sin indflydelse i den retning, desværre.

Ordføreren.

Det er korrekt, at det er en meget besværlig regering, vi har, men det ændrer jo ikke ved, at vi har indgået aftaler, hvor man f.eks. fik ansat betydelig flere mennesker til at bekæmpe social dumping, hvilket i øvrigt også er med til at dæmpe international kriminalitet, og at vi i det hele taget har fået gennemført lovgivning på det område. Men jeg er helt enig, vi er kede af, vi ikke fik ansat nogle flere inden for Told og Skat. Det har vi sådan set nævnt, hver eneste gang vi har været til forhandling, men sådan er begrænsningerne. Og hvorfor har vi ikke kunnet komme længere? Jamen det er jo, fordi den her regering hver eneste gang går over til højrefløjen og får sine ting gennemført og desværre har gjort det både med en finanslov og en skatteaftale. Det er jo den ærgrelse, vi står over for, altså at regeringen nogle gange har sagt, at så går man til højre.

Tak til ordføreren. Så er der vist ikke flere, der ønsker ordet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.