UDENRIGSMINISTERIET
Den 1. oktober 2014
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget
til udenrigsministeren af 1. okto-
ber 2014. FOU – B 123 spørgs-
mål 50 stillet af Nikolaj Willum-
sen (EL)
FOU – B 123 spørgsmål 50:
Deler regeringen den opfattelse, at det ikke bare vil være en humanitær katastrofe, men også en
katastrofal svækkelse af kampen mod Islamisk Stat, hvis det lykkes Islamisk Stat - bevæbnet
med tungt amerikansk militært udstyr - at nedkæmpe de kurdiske selvforsvarsstyrker og erobre
Kobané?
Svar:
Overalt, hvor ISIL vinder frem, udgør terrororganisationen en trussel mod civilbefolkningen.
Den samlede koalition arbejder aktivt på at imødegå ISILs fremgang. Derfor har regeringen
netop fremsat beslutningsforslag B 123 for at bidrage til koalitionens bekæmpelse af
terrorgruppen ISIL i Irak. Andre lande i den brede koalition har udvidet indsatsen i Syrien til
også at omfatte luftangreb mod ISIL-mål, herunder nær Kobani, til støtte for de kurdiske
styrker i området.
Derudover skal det fremhæves, at Danmark yder omfattende humanitær bistand til at afhjælpe
de enorme menneskelige lidelser i Irak og Syrien.