Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 31:

Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af kørekortkrav for ældre.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF), Villum Christensen (LA) og Mike Legarth (KF).

(Fremsættelse 20.12.2013).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak. Med beslutningsforslaget opfordres regeringen til at udfærdige lovgivning, hvorefter aldersgrænsen for, hvornår man skal til obligatorisk lægetjek i forbindelse med fornyelse af kørekort, hæves fra 70 til 75 år. Desuden skal de efterfølgende lægetjek i forbindelse med fornyelse, indtil man fylder 84 år, ske med større mellemrum end i dag. Herudover opfordres regeringen til at igangsætte en undersøgelse af den danske screeningsordning for at se, om der kan ske en yderligere lempelse af kørekortkravene for ældre.

I forslaget er det anført, at vi i Danmark i de seneste år har haft en positiv udvikling med sund aldring, der har gjort, at de ældre generelt er sundere og lever længere end før. Det er anført, at vi har en pligt til at sørge for, at de ældre bevarer deres mobilitet på den bedst mulige måde.

Jeg vil indledningsvis gerne takke forslagsstillerne for, at vi får lejlighed til at drøfte kravene til fornyelse af kørekort for ældre personer. Lad mig slå én ting fast med det samme: Regeringen vægter hensynet til ældre personers mobilitet højt, og for regeringen er det også vigtigt, at ingen, heller ikke ældre mennesker, udsættes for unødigt bureaukrati i forbindelse med fornyelse af deres kørekort. Derfor er jeg selvfølgelig også indstillet på at diskutere nye ideer og nye initiativer, der kan medvirke til, at processen for kørekortfornyelse for de ældre kan blive mere smidig.

Men i den forbindelse er det vigtigt, at vi tænker os godt om, inden vi hæver aldersgrænsen for obligatorisk lægetjek i forbindelse med fornyelse af kørekort, for de gældende regler på området har et færdselssikkerhedsmæssigt sigte. En ændring af reglerne på området må altså ikke medføre risiko for, at der sker en forringelse af færdselssikkerheden. Det kan vi vist alle være enige om. Det er da også baggrunden for, at Justitsministeriet allerede er i kontakt med Sundhedsstyrelsen for at afdække, om der er sundhedsfagligt belæg for at hæve den obligatoriske gældende aldersgrænse, og det skal jeg vende tilbage til om lidt.

Siden januar 2013 har det været sådan, at kørekort til bil udstedes med en gyldighed på 15 år. Det er et krav i det tredje kørekortdirektiv. I Danmark har vi endvidere fastsat, at et kørekort maksimalt må have gyldighed, indtil den pågældende fylder 70 år. Kørekort til 70-årige er herefter normalt gyldige i 4 år, hvorefter der udstedes kørekort med 2 års gyldighed, indtil man fylder 80 år. Herefter gælder der en generel gyldighed på 1 år. Når indehaveren fylder 70 år, er fornyelse af kørekort desuden betinget af, at der gennemgås et helbredstjek. Det gælder i øvrigt som udgangspunkt ikke ved fornyelse af kørekort til almindelig bil.

Er den danske ordning for fornyelse af kørekort til ældre så helt særegen? Nej, det kan man ikke sige. Også i bl.a. Finland, Irland, Slovenien og Holland opererer man med en 70-årsgrænse. I andre europæiske lande er aldersgrænsen endnu lavere, mens der f.eks. i Tyskland og Frankrig ikke er nogen aldersgrænse overhovedet.

Med beslutningsforslaget lægges der op til, at fornyelse af kørekort først skal betinges af et helbredstjek, når man fylder 75 år. Det foreslås tillige, at kørekort herefter skal fornys hvert tredje år, indtil indehaveren fylder 84 år, hvorefter fornyelse skal ske årligt. Forslagsstillerne har i den forbindelse henvist til bl.a., at DTU Transports rapport »Aldring, demens og bilkørsel« fra januar 2010 viser, at ældre kører rutineret, sikkert og med lav ulykkesfrekvens i sammenligning med andre bilister.

Reglerne om hyppigere fornyelse af kørekort til personer over 70 år har som nævnt et færdselssikkerhedsmæssigt sigte. Reglerne har til formål at sikre, at de helbredsmæssige mindstekrav, som man skal opfylde for at køre bil, fortsat er opfyldt. Det er i den forbindelse særlig vigtigt at få opfanget dem, der lider af så fremskredne kognitive svækkelser, populært sagt nedsat evne til at opfatte ting og registrere ting, at de udgør en potentiel risiko i trafikken. Et eksempel herpå er middelsvær eller svær demens. I et vist omfang kan man også i trafikken kompensere for sådanne kognitive svækkelser, men regeringen er af den opfattelse, at man ikke skal køre bil, hvis man har sådanne lidelser, for risikoen er simpelt hen for stor.

Det siger sig selv, at langtfra alle 70-årige lider af sygdom eller kognitiv svækkelse i en sådan grad, at de ikke bør køre bil, og heldigvis for det. Omvendt er det nu engang sådan, at der er en større risiko for at blive ramt af sådanne lidelser, når man bliver ældre, så på et eller andet tidspunkt er det ud fra en færdselssikkerhedsmæssig betragtning fornuftigt at foretage en relevant screening, inden der udstedes et nyt kørekort.

I den nævnte rapport fra DTU Transport er der på side 34 henvist til tidligere undersøgelser og artikler om emnet. De fleste af disse er fra år 2000 og frem og konkluderer, at det ikke er muligt at sige noget præcist om, hvornår risikoen for demens er størst. I rapporten anføres det, at en af de læger, som har været med til udvikle den kognitive test, der i dag benyttes i forbindelse med kørekortsfornyelse til personer over 70 år, senere har peget på, at de færreste har kognitive vanskeligheder i 70-årsalderen. Den pågældende læge har dog samtidig peget på, at resultaterne af testen kan bruges som et relevant sammenligningsgrundlag, næste gang kørekortet skal fornys. Endvidere kan screening på et relativt tidligt tidspunkt give mulighed for, at lægen kan drøfte spørgsmålet om nedsat mobilitet med den ældre i god tid og dermed opnå en forebyggende effekt.

I forlængelse heraf vil jeg gerne pege på, at den daværende regering så sent som i 2010 fastholdt alderskravet på 70 år, da vi her i Folketinget behandlede den tidligere regerings lovforslag om implementering af EU's tredje kørekortdirektiv. Det gjorde man ud fra netop den betragtning, at risikoen for at blive ramt af mental eller fysisk svækkelse stiger, jo ældre man bliver. Men selvfølgelig skal vi hele tiden være opmærksomme på, om vores regler fortsat er tidssvarende, og det er vel også det, som beslutningsforslaget er udtryk for. Og som sagt har Justitsministeriet allerede sammen med Sundhedsstyrelsen taget initiativ til at se på, om der er sundhedsfagligt belæg for at ændre aldersgrænsen. Og er der sundhedsfagligt belæg for at hæve den gældende aldersgrænse, vil vi selvfølgelig tage initiativ til det.

Lad mig tilføje, at man efter regeringens opfattelse uanset alder ikke skal mødes af unødigt bureaukrati, når man skal have fornyet sit kørekort. Justitsministeriet og Sundhedsstyrelsen vil derfor ikke kun se på, om udviklingen af folkesundheden har bevirket, at aldersgrænsen på 70 år er utidssvarende. Det vil også indgå, om det kan gøres mere enkelt at få kørekortet fornyet – navnlig i de tilfælde, hvor sundhedsmyndighederne inddrages.

Sammenfattende er det regeringens opfattelse, at der ikke på det grundlag, vi har i dag, er fuldt forsvarligt belæg for at kunne hæve aldersgrænsen fra 70 til 75 år for lægelig screening ved kørekortfornyelse – herunder fuldt forsvarligt belæg for at ændre de efterfølgende intervaller for fornyelse. Til gengæld har vi taget initiativ til at tilvejebringe et bedre grundlag for at kunne træffe beslutningen på et oplyst grundlag og agter at gøre det, når den beslutning kan kvalificeres.

Af de anførte grunde kan regeringen ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. Der er tilsyneladende ikke nogen spørgsmål. Så er det fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Danske ældre klarer sig godt. De er sunde, sociale og meget mobile, hvilket også er nødvendigt, når både fitnesscenteret, rødvinsklubben og ikke mindst børnebørnene skal passes. Men til et aktivt liv hører også transport, og derfor er mange ældre utrolig afhængige af deres bil, og rigtig mange ældre synes, det er uforståeligt, at der skal et obligatorisk lægetjek til allerede i en alder af 70 år, når fysikken ikke viser tydelige tegn på aldring.

For os Socialdemokrater står det ikke til diskussion, at aldersgrænser og behovet for sundhedstjek skal give mening og opstilles på baggrund af faglige kriterier. Når ældre lever længere og har bedre fysik end tidligere, skal vi naturligvis også se på, om grænsen for fornyelse af kørekort skal ændres. Den holdning er der ikke noget nyt i. Den udtrykte vi allerede i efteråret, hvorefter ministeren til vores store tilfredsstillelse igangsatte et fagligt arbejde med at undersøge de sundhedsmæssige vurderinger af en sådan ændring. Vi er et ansvarligt parti, der sætter trafiksikkerheden højere end lysten til politiske kvikfix.

Derfor er det helt afgørende for os, at vi har Sundhedsstyrelsens ord for, at en ændring af aldersgrænsen ikke betyder flere ulykker i trafikken. Denne vurdering foreligger ikke endnu, og vi vil på ingen måde haste en beslutning igennem og risikere, at flere kommer til skade i trafikken, slet ikke når vi har en viden om, at stadig flere danskere lider af sygdomme som eksempelvis demens, som kan have indflydelse på evnen til at køre. Vi ændrer gerne lovgivningen på området, men vi gør det kun, hvis vi har et tilstrækkelig oplyst grundlag at gøre det på. Det må være den måde, som ansvarlige politikere arbejder på.

Vi Socialdemokrater glæder os over hver eneste ældre, der er i stand til at køre bil længere. Vi glæder os på de ældres, vennernes, familiens og samfundets vegne, og derfor er vi positivt indstillet over for en ændring af aldersgrænsen for kørekortsfornyelse. Men lad os nu lige agere ansvarlige politikere. Lad os nu lige sikre, at vi har de relevante myndigheders ord for, at det er en forsvarlig beslutning, før vi ændrer de eksisterende rammer.

Med de ord skal jeg meddele, at Socialdemokraterne ikke kan støtte det foreliggende beslutnignsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Jeg kan jo konstatere, at fru Trine Bramsen siger en masse gode ting om, hvor vigtigt det er for ældre at have rådighed over bil, og at vi skal se på en mulig fornyelse af reglerne osv., men samtidig hørte jeg også, at der var tale om et kvikfix, og at vi skal føre ansvarlig politik osv. Derfor må man vel forstå, at det her forslag opleves som et kvikfix, og at dem, der har fremsat det, ikke er særlig ansvarlige, når vi kan finde på at foreslå at hæve aldersgrænsen til 75 år. Det kommer lidt bag på mig, for jeg har jo set, at fru Trine Bramsen selv har sagt en masse gode ting i pressen om det her, bl.a. sidste efterår, men når det kommer til stykket, når det kommer til at levere varen, så har Socialdemokratiet åbenbart ikke modet til at slå til, selv om der ligger forskning, der dokumenterer, at disse lægetjek, man foretager i dag, ikke har nogen påviselig virkning på trafiksikkerheden.

Så derfor vil jeg spørge fru Trine Bramsen: Hvornår sker der noget på det her område? Hvornår vil der komme en afbureaukratisering af kørekorttjekket i forhold til de ældre?

Ordføreren.

Jamen lige præcis det synes jeg jeg svarede utrolig klart på, så jeg er da ked af, hvis den pointe ikke er indgået; jeg ved ikke, om der skal et lægetjek til. Men faktum er jo, at når vi har Sundhedsstyrelsens ord for, at det her giver mening, at der ikke er nogen problemer forbundet med det, at der ikke er mindre trafiksikkerhed, risiko for, at der sker flere ulykker i trafikken forbundet med en ændring, så slår vi til. Men vi vil altså have den relevante myndigheds ord for, at det her ikke giver flere ulykker i trafikken end de alt for mange, vi har i forvejen.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jo, jeg har forstået, at I vil have et svar fra Sundhedsstyrelsen. Men hvad er tidsperspektivet? Jeg tror, at rigtig mange ældre følger den her debat med interesse; jeg har noteret mig, at det her er en vigtig sag for bl.a. Ældre Sagen, og de ønsker at vide: Er det i år, der sker noget? Er det næste år? For sådan nogle undersøgelser har det jo med at trække ud, nogle gange varer de i månedsvis, andre gange i årevis, så hvad forestiller fru Trine Bramsen sig er perspektivet? Kan den undersøgelse være klar i næste måned, så vi kan lave en lovændring i år? Eller hvad er tidsperspektivet i det her?

Ordføreren.

Jeg har utrolig stor respekt for de medarbejdere, der arbejder i Sundhedsstyrelsen, og for deres faglighed, så jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om det her tager 1 måned, eller om det tager 2 måneder. Det er klart, at jeg ikke har en forventning om, at det tager flere år, og jeg følger derfor processen løbende, er i dialog med justitsministeren, som jo udtrykte den samme holdning omkring det her. Så det er klart, at det ikke er noget, jeg har en forventning om der går flere år med, inden vi har et resultat.

Tak til ordføreren. Hr. Kim Christiansen som Dansk Folkepartis ordfører.

Som medforslagsstillere vil vi selvfølgelig også fremhæve det gode ved det her forslag. Der er, som der også har været sagt tidligere, forskning, der viser, at vi lever stadig længere, vi bliver til stadighed sundere, og derfor giver det måske rigtig god mening at forhøje det her med en fornyelse af kørekortet til 75 år.

Ligesom fru Trine Bramsen har jeg selvfølgelig også stor respekt for den faglige ekspertise i Sundhedsstyrelsen, men nu er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med kvalitet, bare fordi tingene tager lang tid. Så jeg vil da opfordre til, opfordre ministeren til, at man får sat skub i det arbejde. Nu kunne man jo indledningsvis f.eks. prøve at spørge de praktiserende læger, hvor mange der egentlig er blevet nægtet fornyelse af deres kørekort – det må jo være relativt nemt. Jeg kan se, at det hverken interesserer ordføreren eller ministeren, men det bør jo være relativt nemt at lave en undersøgelse blandt de praktiserende læger og så få kortlagt, hvor mange der reelt bliver nægtet at køre bil som 70-årige.

Så med disse få bemærkninger vil vi selvfølgelig stadig væk forsøge at fremme det her forslag. Når nu både den socialdemokratiske ordfører og ministeren har syntes, at det her var så fantastisk en idé, og man så lige pludselig synes, det er et dårligt forslag, så må vi jo bare sige, at det åbenbart er, fordi forslaget nu bliver fremsat af oppositionen, men det er måske lidt det spil, der er i et parlament som det danske. I mellemtiden må de ældre så bare væbne sig med tålmodighed, indtil regeringen kommer med et forslag, og det glæder vi os selvfølgelig til at den gør.

Men da vi jo stort set er enige om, at det her er en rigtig god idé, synes jeg jo, vi lige så godt kunne sætte os ned i samlet flok og så blive enige om at fremme det her forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak, formand. Jeg vil gøre det kort. Det her er et udmærket forslag på mange måder. Vi Radikale deler forslagsstillernes tilgang til området, nemlig at man godt kan sætte spørgsmålstegn ved, om ældre nu også allerede fra 70-årsalderen skal være under særlige vilkår i forhold til deres kørekort. Der er jo sket meget med den ældre generation, som de tidligere ordførere har været inde på.

Vi afviser dog forslaget, der ligger her i dag, men vi vil nu fra regeringens side, som det er nævnt et par gange, dykke dybere ned i området i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Vi vil gerne have sundhedsfaglige øjne til at vurdere, hvordan risikoen er for de ældre, og hvis vi skal have en ny trappemodel, vil vi også gerne have deres indspark til, hvordan den præcis skal se ud.

Dermed kan man også diskutere andre aspekter, som forslagsstillerne ikke har konkretiseret så meget i forslaget. F.eks. kan man diskutere det her med læge-patient-forholdet. Jeg tror bl.a., det må være hårdt for forholdet mellem læge og patient, hvis man bliver nødt til at træffe en beslutning om at tage kørekortet fra en ældre. Samtidig er der også spørgsmålet om prisen på det her lægetjek, som jeg har forstået på nogle seniorer varierer meget fra læge til læge.

Der er sikkert flere aspekter. Dem her har jeg bare fundet ved sådan at kradse blødt i overfladen, men jeg håber selvfølgelig også, at forslagsstillerne til dette forslag vil være lydhøre over for de øvrige aspekter og kigge på dem i fællesskab med os. Jeg håber, at man føler sig imødekommet, i hvert fald i en vis grad. Jeg tror sagtens, at vi kan finde fælles fodslag omkring det her, selv om vi i dag desværre må afvise det konkrete forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører fra SF. Så er det hr. Lars Dohn som Enhedslistens ordfører.

Jeg skal melde mig som vikar i stedet for hr. Henning Hyllested. Jeg skal læse hans tale op.

Der er blevet lobbyet vældig meget for at lempe på kravet om, at ældre skal gennemføre et obligatorisk lægetjek i forbindelse med kørekortfornyelse, når de fylder 70 år. Adskillige ældreorganisationer har presset voldsomt på for helt at fjerne kravet om denne aldersbetingede foranstaltning og kalder det ligefrem aldersdiskrimination. Enhedslisten er imod forslaget, og det mener vi faktisk at der er en række gode grunde til. Jeg skal prøve at nævne dem.

Selv om levealderen er steget i Danmark, svækkes vi alle, efterhånden som vi kommer op i årene. Sanserne og reaktionsevnen svækkes, og det er meget individuelt, hvornår og hvor hurtigt det udvikler sig. Der er ingen tvivl om, at der stadig vil være en del, der allerede ved de 70 år ikke er i stand til at køre bil forsvarligt. 70-årsgrænsen virker.

En del ældre vurderer selv deres køreevner som utilstrækkelige og opgiver på forhånd at forny kørekortet. En del bliver så erklæret uegnet af deres læge. Dette aldersbetingede frafald af bilister, som vitterlig ikke er egnede til at færdes i trafikken, højner naturligvis færdselssikkerheden. Der er jo ikke tale om at fratage folk kørekortet, fordi de bliver 70 år, de skal bare gennemgå et helbredstjek for at kunne fortsætte med at køre bil. Det er vel ikke ufornuftigt.

Stod det til Enhedslisten, skulle alle med kørekort løbende have foretaget helbredstjek gennem hele livet, begyndende ved f.eks. 40-50-årsalderen. Sygdom og stort medicinforbrug kan føre til svækkelse i en tidlig alder, så der er strengt taget ikke nogen grund til at vente, til folk fylder 70 år, men at gå den anden vej og højne grænsen vil give den modsatte effekt.

Det er nævnt som argument, at ældre bilister ikke optræder så hyppigt i ulykkesstatistikkerne som f.eks. unge mennesker. Det skulle angiveligt være, fordi de på grund af alder ikke kører så meget i myldretiden, i mørke og i dårligt føre. I det hele taget kører de lidt mere forsigtigt. Det er sikkert rigtigt. Men det kan vel lige så godt bekræfte, at der er tale om usikre bilister, og at det er vigtigt at spotte dem, som virkelig ikke skulle befinde sig i trafikken i bil. Det skal understreges igen, at der ikke er tale om at fratage ældre over 70 år kørekortet. De, der ikke har problemer med helbredet og føler sig åndsfriske, kan fortsat køre bil, blot skal de gennemgå et helbredstjek.

Nogle af de henvendelser, der er kommet i sagen, peger på, at beløbet, der skal betales for lægetjek og fornyelse, er et problem. Beløb på op til 800 kr. er nævnt. Der er dog andre, der har gjort det for 250 kr. Men det er efter Enhedslistens mening et selvstændigt problem, som kunne løses, enten ved at der lægges et maksimum ind som et loft i aftalerne mellem Danske Regioner og praktiserende læger, eller ved at man kunne flytte lægetjekket over til klinikker på sygehusene. Det sidste ville også kunne løse det problem, at egen læge ikke i alle tilfælde er helt uvildig, når helbredet hos en mangeårig patient skal vurderes.

Vi stemmer imod forslaget og opfordrer til, at de undersøgelser, som bliver igangsat på området, kommer til at omfatte muligheden for tidligere helbredstjek og kørekortfornyelse, ligesom der skal ses på en anden organisering af helbredstjekket. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Jeg skal ikke forlænge debatten yderligere. De gode og indlysende argumenter har været nævnt af Venstre og Dansk Folkeparti og sådan set også lidt af De Radikale.

Vi skal naturligvis tage konsekvenserne af, at folk lever længere og er sundere op i den høje alder, og vi skal selvfølgelig ikke overdænge folk med restriktioner, når der ikke er fagligt belæg for negative virkninger eller konsekvenser. Det synes jeg siger sig selv. Der er ikke i den her ende af befolkningspyramiden, som der også har været nævnt, særlig stor styrke i forhold til trafiktællingerne, så jeg synes, at der er rigtig mange ting, der viser, at her overreagerer det danske samfund altså. Det er jo ikke sket i går eller i forgårs, at de ældre begynder at virke sundere og friskere.

Der skal altså rigtig, rigtig lang tid til, før vi herinde reagerer på noget, der er så logisk, som at ældre mennesker nu lever længere og lever sundere og er friskere. Vi har jo også hørt igen og igen, at ulykkesstatistikken altså er mange gange lavere, når vi er i den her ende af befolkningspyramiden. Så jeg synes, at det er sund fornuft, at vi får gjort noget ved det her, hellere i dag end i morgen.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Vi er jo medforslagsstillere på det her beslutningsforslag, så vi er naturligvis positive over for beslutningsforslaget; det har vi jo truffet beslutning om for længe siden. Vi er enige i sigtet med beslutningsforslaget, nemlig at få set på, om ikke tiden er ved at være moden til, at vi overvejer, om den aldersgrænse, der er i dag på 70 år, for at man skal ned at have fornyet sit kørekort, og at man skal have en lægeerklæring i den forbindelse, nu også skal være 70 år.

Hvis man kigger tilbage i historien og ser, hvor mange år det er siden, at man fastsatte aldersgrænsen til 70 år, og ser på, hvor lang gennemsnitligt levetiden var dengang i forhold til i dag, lever vi jo i dag væsentlig længere end dengang. Forudsætningen for, at man lever længere, er jo, at man er friskere længere op i årene. Det er simpelt hen det, der er forudsætningen. Det vil sige, at vi altså har en meget stor befolkningsgruppe, som har rundet de 70 år, og som er fuldstændig friske og klar til at køre. Spørgsmålet er så, om man stadig væk skal holde fast i, at vi skal have en lægeerklæring, når vi bliver 70 år, eller om man skal holde fast i det, der var det oprindelige princip, nemlig at når vi når derop, hvor der er en sandsynlighed for, at vi begynder at blive lidt alderssvækkede, er det dér, vi skal komme med en lægeerklæring.

Det er derfor, forslaget her foreslår, at vi i dag sætter grænsen op til de 75 år, og jeg kan forstå, at regeringen politisk set er enig i, at det er tid til at kigge på det her. Jeg forstår sådan set godt regeringen, der gerne vil have et mere fagligt grundlag at træffe beslutning på, for det kan også være, at det ikke skal være 75 år. Det kan godt være, at det skulle være 74 eller 77 år, hvad ved jeg, eller 80 år for den sags skyld. Så jeg synes, at det er fint, at regeringen nu sammen med Sundhedsstyrelsen starter undersøgelsen af, hvor vi skal lægge aldersgrænsen i fremtiden. Det er vi meget taknemlige over. Man kan sige, at så er beslutningsforslaget jo næsten vedtaget. Det er jo så ikke sikkert, at det bliver 75 år, som vi har foreslået, men lad os nu se, om vi ikke kommer i den retning.

Det sidste, jeg lige har, er en opfordring til ministeren, og det er sådan set, uanset hvilken aldersgrænse man lægger sig fast på, for så er spørgsmålet, om vi ikke også samtidig skulle se på, hvem det er, der udsteder lægeerklæringen. For vi kender jo alle sammen historier om folk, der overhovedet ikke burde have kørt bil, som burde have været frataget kørekortet, måske endda for lang tid siden. Og hvorfor kører de stadig væk? Nogle af dem har ovenikøbet været forbi egen læge og fået genudstedt kørekortet, har fået ny lægeerklæring uden anmærkninger igen og igen, og hvor man tænker, at det da virkelig ikke kan være rigtigt.

Jeg tror, at det vil være hensigtsmæssigt både over for borgerens egen læge, men også i det hele taget over for hele samfundet, hvis det var sådan, at det var en anden læge end ens egen, der skulle sørge for at lave den her lægeerklæring, uanset hvad aldersgrænsen nu ligger på. Så jeg vil opfordre ministeren til, at man sammen med Sundhedsstyrelsen, når nu Sundhedsstyrelsen alligevel skal se på aldersgrænsen, så også ser på den måde, vi har indrettet ordningen på, og om ikke det kunne gøres mere hensigtsmæssigt.

Det kunne måske så ovenikøbet imødekomme nogle af Enhedslistens argumenter om, at der er meget stor forskel på, hvad en lægeerklæring koster, og hvis det var sådan, at vi f.eks. lagde det over til embedslægeinstitutionen, kunne man også fastsætte en ensartet pris, så er det ikke er et spørgsmål om, hvem man har som læge; så vi for den sags skyld også får lidt mere retssikkerhed på det her område. Det vil jeg opfordre regeringen til at tage med.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Tak for det, og undskyld, at jeg kommer for sent. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg taler på vegne af SF's transportordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som desværre ikke kunne være her i dag.

Vi lever længere, og ældre er i dag meget friskere og har et bedre helbred end før i tiden. Mange er aktive og velfungerende. Men hvis ældre skal opretholde et aktivt liv, er det vigtigt, at de fortsat kan være mobile. Lempelsen af kørekortkravene vil medvirke til, at de ældre bliver i stand til at opretholde kontakten til familie, venner og arbejde samt deltage i aktiviteter af forskellig art. Det vil give dem en højere livskvalitet, samtidig med at vi sandsynligvis som samfund vil kunne spare omkostninger i forbindelse med både sociale og sundhedsmæssige ydelser. SF er derfor positive over for en diskussion om kørekortkravene, da der i dag er et stigende antal ældre, som vil få gavn af en eventuel lempelse. Mobilitet er en vigtig del af dagligdagen, og derfor er det vigtigt, at denne bevares så længe som muligt, såfremt det kan ske på en sikker måde.

Vi kan ikke komme uden om det faktum, at ældre har en øget risiko for at udvikle alvorlige sygdomme, som kan have indflydelse på deres evner som bilist, og derfor er vi nødt til at undersøge, hvilke tiltag der kan sættes i værk, for at de ældre kan opretholde deres mobilitet langt op i årene, samtidig med at vi ikke går på kompromis med trafiksikkerheden. Derfor mener vi i SF, at der er behov for en nærmere undersøgelse af de fordele og ulemper, en lempelse må afstedkomme. SF kan derfor ikke støtte forslaget på nuværende tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag foreslår de fire blå partier jo en ændring af reglerne, så det tvungne lægetjek i forbindelse med fornyelse af kørekort fremover sker fra 75-årsalderen og ikke som i dag fra 70-årsalderen. Desuden foreslår vi længere interval mellem lægetjek fra 75 år, og endelig lægger vi også op til en undersøgelse af erfaringer fra andre lande, herunder Sverige, Tyskland m.v., for at få afdækket mulighederne for yderligere lempelser på området, uden at det går ud over trafiksikkerheden.

Bilen har en afgørende betydning for en meget stor del af befolkningen. Bilen giver mulighed for at passe et arbejde, mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, selv om man ikke bor i gå- eller cykleafstand fra en togstation, og selv om man bor i en landsby, hvor der ikke er særlig mange busafgange, og bilen giver mulighed for at besøge familie og venner. Kort sagt giver bilen frihed og livskvalitet for rigtig mange, og bilen bidrager til at sikre et Danmark i bedre balance. Sådan er det naturligvis også for ældre bilister. Ja, faktisk har bilen meget stor betydning for livskvaliteten hos mange ældre i samfundet, og det skal vi naturligvis respektere i vores lovgivning.

Omvendt har vi også et vigtigt hensyn at tage i forhold til trafiksikkerheden. Ingen skal køre bil, hvis de af en eller anden grund ikke er i stand til at føre køretøjet forsvarligt og sikkert. Men det er generelt et personligt ansvar for os alle. Vi må ikke sætte os bag rattet, hvis vi er svækket på grund af sygdom eller har svigtende syn. Vi må ikke sætte os bag rattet, hvis vi er berusede eller sløvede af stærk medicin osv. Ansvaret for at føre køretøjet forsvarligt gælder altså ikke kun for ældre borgere, det gælder for os alle.

Hidtil har det været opfattelsen hos mange, at de ældre udgør en særlig risiko for ulykker i trafikken. Fakta er jo, at ældre generelt kører sikkert og rutineret med få ulykker til følge. Desuden viser ny forskning hos DTU, at der ikke kan påvises nogen sammenhæng mellem det tvungne lægetjek ved kørekortsfornyelse og sikkerheden i trafikken. Endelig ser vi en glædelig sundhedsmæssig udvikling, som også andre ordførere har været inde på, hvor ældre i dag lever længere og er langt mere friske højt op i årene, end de var for blot 30 år siden. Dertil kommer, at mange ældre jo fortsætter på arbejdsmarkedet højt op i alderen. Det er jo slet ikke unormalt at møde en 72-årig på en arbejdsplads, ja, faktisk har vi her fra Folketingets side lagt op til en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i de kommende år. Også på den baggrund er det naturligt at lempe på reglerne for de ældres fornyelse af kørekort. Mange ældre har jo brug for bilen til og fra arbejdspladsen.

På denne baggrund er tiden inde, til at vi fritager ældre bilister for bøvl og udgifter til obligatorisk lægetjek allerede fra de 70 år. Lad os indledningsvis hæve grænsen til 75 år. Derudover skal vi undersøge mulighederne for en yderligere lempelse i retning af de svenske regler, hvor der overhovedet ikke er krav om lægetjek for ældre bilister, men hvor det er den enkeltes ansvar altid at kunne køre forsvarligt og sikkert uanset alder. Forhåbentlig kan vi senest om et par år tage politisk stilling til en sådan svensk inspireret model, afhængigt af hvordan en sådan undersøgelse falder ud.

Jeg vil udtrykke håb om, at regeringspartierne vil leve op til de forholdsvis positive meldinger, der har været i pressen om det her med kørekort til ældre. Men én ting er snak, noget andet handling. Vi skal altså ikke længere belemre ældre medborgere med tidskrævende og omkostningskrævende lægetjek, der reelt ikke har nogen virkning på trafiksikkerheden.

Jeg siger selvfølgelig tak for de kommentarer, der har været til forslaget fra ministeren og mine medordførere. Jeg må sige, at det er en forholdsvis blid afvisning af beslutningsforslaget. Nu er der jo tradition for her i salen, at når der kommer et beslutningsforslag fra oppositionen, bliver det pr. definition afvist. Det her må jeg tolke som en forholdsvis blid afvisning, og det er selvfølgelig et udtryk for, at der er meget, meget sund fornuft i forslaget. Og derfor vil jeg på vegne af forslagsstillerne tillade mig at konkludere, at vi skal gøre et forsøg på at lande det her beslutningsforslag med en beretning i regi af Retsudvalget – en beretning, der pålægger regeringen at fremme det her forslag, og som pålægger os at opretholde momentum og fokus på sagen.

Det er altså sådan nogle gange, at når debatten sådan dør ud igen, går det i glemmebogen, og så ligger det i en stak i flere år. Og det her er altså for vigtigt til at lade gå i glemmebogen. Så hvis vi kan lande en fornuftig beretning i Retsudvalget, der fastholder fokus og momentum i den her sag, så lad os gøre et forsøg på det. Det arbejde går vi meget gerne ind i.

Når vi nu taler om tidsperspektivet, mener jeg ikke, at der er tale om år her; det er måneder. Jeg kan godt forstå behovet for, at vi skal have Sundhedsstyrelsens bemærkninger med ind over, men vi har altså også grundig forskning fra DTU at basere os på, og derfor håber jeg, at vi kan opretholde tempoet i den her sag for en gangs skyld og så allerede til efteråret komme på banen med lovgivning om det. Det her er jo ikke atomfysik; det er et spørgsmål om at ændre en aldersgrænse. Det er en forholdsvis simpel lovændring.

Jeg har også noteret mig forslagene fra Det Radikale Venstre om at inddrage andre aspekter, og det synes jeg er helt relevant, når vi nu skal kigge på det, bl.a. om man kan harmonisere betalingen for lægetjek mere osv., og der kunne være andre ting, det var relevant at inddrage i det.

Så min konklusion på debatten her er, at vi har fået en forholdsvis pæn modtagelse af det her beslutningsforslag i den røde side, og tak for det, men vi skal altså videre. Og det vil vi så prøve at komme med en beretning, og hvis det skulle vise sig resultatløst, hvad jeg ikke håber, må vi jo også for dette forslags vedkommende vente på bedre tider for sagen.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.