Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 33:

Forslag til folketingsbeslutning om udvisningsreglerne.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 20.12.2013).

Forhandlingen er åbnet. Jeg skal give ordet til justitsministeren.

Tak for det. Nu går vi over til at behandle Dansk Folkepartis beslutningsforslag B 33. Det er et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at fremsætte et forslag om ændring af udvisningsreglerne i udlændingeloven. Forslagsstillerne foreslår for det første at genindføre formuleringen med sikkerhed i afvejningsreglen i udlændingelovens § 26, stk. 2, således at der fremover altid vil skulle ske udvisning, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Forslagsstillerne foreslår for det andet, at reglerne om betinget udvisning udvides til også at gælde EU-borgere.

For nogle lyder forslaget måske bekendt, og det er jo også med god grund. Beslutningsforslaget svarer nemlig langt hen ad vejen til den ændring af udvisningsreglerne, som med støtte fra DF blev gennemført i 2011 under den tidligere regering, VK-regeringen, og som den nuværende regering har lavet om i 2012. Det, som foreslås, er med andre ord, at udvisningsreglerne på de her to punkter føres tilbage til den form, som reglerne havde, inden denne regering ændrede reglerne i 2012, og derfor kommer det nok ikke som nogen stor overraskelse for de fleste, at regeringen ikke støtter forslaget.

Men debatten i dag giver mig jo en god anledning til at forklare, hvorfor regeringen har fundet det magtpåliggende at tilbageføre udvisningsreglerne på netop de to punkter til den form, de havde før 2011. Inden jeg gør det, vil jeg dog gerne slå fast med syvtommersøm, hvad regeringens linje i udvisningsreglerne er; den er nemlig meget klar. Udlændinge, som begår kriminalitet, er ikke velkomne i Danmark, og vi vil ikke acceptere deres kriminalitet. Udvisningsreglerne skal derfor være meget stramme, og det er de også, eftersom udvisning efter de gældende regler kun kan undlades, hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Da regeringen i 2012 ændrede udvisningsreglerne på de her to punkter, var der ikke tale om, at man lempede udvisningsreglerne. De udlændinge, som kunne udvises før ændringen i 2012, kan også udvises i dag. Når regeringen alligevel fandt det nødvendigt at ændre udlændingeloven, var det, fordi den lov, der blev gennemført under den tidligere regering i 2011, var uklar og i stærk modstrid med sig selv. Der var, hvis vi skal sige det ligeud, tale om symbollovgivning. På den ene side stod der i lovteksten, at en udlænding skulle udvises, medmindre dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og på den anden side stod der i lovens bemærkninger, at de internationale forpligtelser altid skulle overholdes. Også i de tilfælde, hvor der kunne være usikkerhed om rækkevidden af de internationale forpligtelser, ville det være op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning ville være mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Med andre ord skulle domstolene som hidtil følge internationale konventioner, og praksis var derfor uændret. Stor ståhej om nye stramninger var, hvad det var. Stramninger i lovteksten blev givet med den ene hånd, mens man med den anden hånd med lovbemærkningerne glattede ud og sørgede for, at alt var som før. Der var kort sagt ikke sammenhæng mellem lovteksten og bemærkningerne.

Så lad mig skære det ud i pap: Den afvejning, som domstolene skal foretage i udvisningssager, var den samme, er den samme og har hele tiden været den samme. Det gælder perioden, forud for at den tidligere regering i 2011 ændrede udvisningsreglerne, det gælder perioden fra 2011 til 2012, hvor den tidligere regerings såkaldte stramninger var i kraft, det gælder perioden efter 2012, hvor den nuværende regering ændrede reglerne, og det ville også gælde, hvis dette beslutningsforslag blev vedtaget.

Denne regering vil ikke være med til at gennemføre lovændringer, som ingen betydning har, men som kun bidrager til uklarhed, og derfor støtter vi selvfølgelig ikke forslaget.

Lad mig herefter vende mig mod den del af beslutningsforslaget, som vedrører betinget udvisning af EU-borgere. Lad mig i den forbindelse starte med at minde om, at en beslutning om betinget udvisning ikke betyder, at man bliver udvist. Personer, der idømmes betinget udvisning, vil stadig være til stede i landet, men de får en advarsel om, at hvis de begår ny kriminalitet, risikerer de en udvisningsdom. En betinget udvisning er altså det samme som en løftet pegefinger.

Under den tidligere regering blev reglerne om betinget udvisning skærpet. Lovændringen betød, at der altid skulle udvises betinget, hvis der som følge af de internationale forpligtelser ikke kunne udvises. Den nuværende regering fjernede i 2012 muligheden for betinget udvisning af EU-borgere, og baggrunden var, at regeringen havde modtaget en henvendelse fra Europa-Kommissionen, der udtrykte bekymring om, hvorvidt reglerne om betinget udvisning af EU-borgere var i overensstemmelse med EU-retten. Den bekymring valgte regeringen at lytte til, og derfor fjernede vi i 2012 muligheden for at anvende denne løftede pegefinger over for EU-borgere. Lovændringen i 2012 ændrede dog ikke på, hvornår der kan ske en egentlig udvisning af EU-borgere, for de regler er de samme, som de var før. Men med ændringen i 2012 blev der skabt en klarere retsstilling, og det blev samtidig sikret, at der ikke kan rejses tvivl om Danmarks efterlevelse af EU-reglerne på det her område.

Regeringen ønsker heller ikke på det her område at genindføre de uklarheder og den tvivl, som den tidligere regering skabte i 2011, og derfor kan vi heller ikke støtte beslutningsforslaget på det her punkt. Tak.

Tak til ministeren. Der er et par spørgsmål. Det første er fra Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu er det jo ikke altid sådan, at lovteksten vejer tungere end bemærkningerne, men der er en ting, jeg ikke helt forstår i forbindelse med den argumentation, som ministeren leverer. For Socialdemokraterne stemte jo for at ændre lovgivningen i 2011, hvor man altså ændrede udvisningsbestemmelsen. Det stemte Socialdemokraterne jo for. Det gjorde andre partier i Folketinget også, f.eks. Socialistisk Folkeparti. Så kommer Socialdemokraterne i regering med Det Radikale Venstre, som dengang stemte imod, og lige pludselig er Socialdemokraterne blevet enige med Det Radikale Venstre.

Hvad var årsagen til, at Socialdemokraterne selv stemte for den her stramning, da den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti fremlagde lovforslaget om at ændre i udvisningsreglerne? Hvad var årsagen til det? Og hvad er årsagen til, at man ændrede holdning, da man lige pludselig kom i regering sammen med Det Radikale Venstre? Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Kan ministeren ikke se, at det mildest talt sender et uheldigt signal, at man alt andet lige træder et skridt ned i forhold til udvisningsreglerne, og at man også, som den tidligere justitsminister gjorde, skrev i et brev til Europa-Kommissionen, at de nye regler ville give en bedre beskyttelse mod udvisning? Det skrev man jo. Kan ministeren ikke se, at alt det samlet set sender et meget uheldigt signal til domstolene og til anklagemyndigheden om, at det regerende flertal i Folketinget lægger mindre vægt på, at kriminelle udlændinge bliver udvist, end tidligere?

Ministeren.

Jeg kan jo bekræfte, at Socialdemokraterne i 2011 stemte for. Jeg husker det nærmest, som om jeg selv har været ordfører på lovforslaget. Jeg skal ikke love, at jeg var det, men jeg kan i hvert fald huske, at jeg har deltaget i debatten.

Når man kigger på betænkningen fra dengang, vil man også kunne se, at Socialdemokraterne allerede i 2011 rejste tvivl om lige præcis den her del af lovforslaget. Vi udtrykte også en generel bekymring i forhold til lovkvaliteten og den meget korte høringsfrist. Det, der var en debat om, var jo bl.a. afvejningsreglen. Som bekendt har det vist sig, at den ikke har haft nogen betydning for, hvem der kunne udvises, men at den kun har bidraget til uklarhed og forvirring. Det var jo også det, som vi tog konsekvensen af i 2012, da vi ændrede loven. Vi fjernede uklarheden og forvirringen.

Men vores linje er sådan set den samme, som den hele tiden har været: Vi skal have nogle stramme udvisningsregler, men vi skal på den anden side også sørge for at overholde vores internationale forpligtelser.

Hr. Martin Henriksen.

Hvis der bredt her i Folketinget er enighed om, at kriminelle udlændinge som det altoverskyggende udgangspunkt skal udvises af Danmark, så er problemet jo, at det sådan set er regeringen, der skaber uklarhed om den politiske linje. For der var et lovforslag, der blev fremlagt af den tidligere regering efter aftale med bl.a. Dansk Folkeparti, som man vurderede ville være en stramning af udvisningsreglerne; det ville være nemmere at udvise kriminelle udlændinge. Man sendte et klart politisk signal om, at det ønskede man.

Socialdemokraterne stemte for det lovforslag. Det var der også andre partier der gjorde. Så trækker man det tilbage og siger: Nu fjerner vi den stramning – i øvrigt efter at Europa-Kommissionen har sagt, at man skal fjerne den, og man skriver sågar til Europa-Kommissionen, at når man ændrer i reglerne, er det, fordi man ønsker at give en bedre beskyttelse mod udvisning. Kan ministeren ikke se, at den uklarhed, der måtte være på området, sådan set er regeringens egen skyld, og at man kunne fjerne den uklarhed ved at sige: Vi propper den her bestemmelse ind i udvisningsreglerne igen?

Ministeren.

Jeg er fuldstændig uenig i Dansk Folkepartis ordførers betragtninger i forhold til det her. Den uklarhed, der var, skyldes, at man fik lavet en lovtekst, som sagde et, nemlig at vi er meget, meget barske. Så havde man nogle bemærkninger, som sagde, at vi i øvrigt altid skal sørge for, at domstolene lige vurderer, om vi overholder de internationale forpligtelser.

Så det vil sige, at man på den ene side lød meget, meget skrap, men man ville på den anden side også gerne sørge for både at gå med livrem og seler og sørge for, at man stadig væk levede op til Danmarks internationale forpligtelser. Det var altså i retorikken, at stramningen lå. Hvis man kigger på, hvad det konkret betyder for de almindelige mennesker, som det her vedrører, så kan man se, at det ingenting betyder, fordi det er de samme regler, der gælder. Det er de samme regler, der gjaldt dengang, og det vil være de samme regler, der i øvrigt gælder igen, hvis Dansk Folkepartis forslag bliver vedtaget, fordi et flertal i Folketinget ønsker at leve op til Danmarks internationale forpligtelser.

Tak. Den næste spørger er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg tror sådan set ikke, at der er nogen, der taler imod, at man skal overholde de forpligtelser, som vi frivilligt er gået med til at vi vil overholde. Det, der undrer mig meget, er det, som ministeren siger, nemlig at den ændring, som den nuværende regering lavede i 2012, ikke har haft nogen som helst betydning. Hvad var så formålet med at fremsætte et lovforslag i Folketinget, hvis ikke ændringen har nogen betydning hverken i linje eller i praksis?

Ministeren.

Det er jo en generel antagelse, at der er tale om lovsjusk, hvis lovteksten og bemærkningerne er i strid med hinanden. Det var det, der var tilfældet her, og det er det, som vi har rettet op på, sådan at lovtekst og bemærkninger nu er i sync. Som der også tidligere blev nævnt i debatten, er det jo sådan i Danmark, at når man går ind og kigger på en lovtekst, skal man også kigge på bemærkningerne, og derfor er det altså vigtigt, at de to ting hænger sammen.

Hr. Tom Behnke.

Men Socialdemokratiet var selv med til at lave lovændringen i 2011 – altså, hvor man indførte de to ord, at det med sikkerhed ville være i strid med internationale konventioner, men hvor bemærkningerne ikke fulgte med – og når man så opdager, at det ikke er i sync med hinanden, som er det ord, ministeren bruger, er der to muligheder: Enten kan man fastholde princippet om, at vi vil sikre os – altså »med sikkerhed«: det længst mulige, man overhovedet kan gå – og så ændre bemærkningerne, eller man kan vælge at ændre lovteksten tilbage til mildere udgave. Der er jo to veje at gå. Hvorfor var det så, at regeringen valgte at gå den vej, at man lempede i lovteksten?

Ministeren.

Det gjorde vi, fordi vi gerne vil leve op til vores internationale forpligtelser. Det sagde vi også, dengang vi stemte for. Det stod også i lovtekstens bemærkninger. Det var også det, der var underlægningsmusikken både fra Det Konservative Folkeparti og fra Venstre. Jeg er sikker på, at Dansk Folkeparti ikke har haft samme hensyntagen til de internationale forpligtelser, for der vil man nok vægte tingene anderledes. Men det er min overbevisning, at de øvrige partier, som stemte for ændringen, havde den holdning, at vi skulle udvise folk, hvis vi overhovedet kunne, men at der selvfølgelig skulle være sikkerhed for, at vi levede op til vores internationale forpligtelser.

Så om man har oversolgt noget til Dansk Folkeparti i sin tid, forsøgt at have en skrap retorik og så alligevel ville glatte ud i bemærkningerne, skal jeg ikke kunne svare på. Jeg kan sige, at vi selv stemte for, fordi vi mener, at kriminelle skal udvises, men vi har også hele tiden haft den holdning, at vi skal leve op til vores forpligtelser.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi til ordførerne, og den første ordfører er fru Inger Støjberg fra Venstre.

Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at have fremsat det her beslutningsforslag. Det retter trods alt lidt op på regeringens slappe udlændingepolitik. Regeringens udlændingepolitik er lempelse på lempelse, og jeg vil komme med bare et par eksempler:

F.eks. synes regeringen, at der skal stilles færre krav til personer, der vil familiesammenføres. Derfor har regeringen afskaffet VK-regeringens pointsystem, lempet tilknytningskravet og nedsat beløbet for den økonomiske sikkerhedsstillelse, der skal til. Derudover kan man jo også nævne regeringens politik med at gøre Danmark ekstra attraktiv for asylansøgere ved eksempelvis at tillade asylansøgere at bo og arbejde uden for asylcentrene. Resultatet har vi allerede set, nemlig at antallet af asylansøgere er tårnhøjt og det højeste i 10 år.

Derfor er vi glade for i Venstre, at Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag, for det trækker i den rigtige retning. Formålet med det er, som ministeren også nævnte før, at stramme op på mulighederne for udvisning af kriminelle udlændinge, således at udvisning kun kan undgås, hvis den med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Derudover foreslås det, at reglerne om betinget udvisning også skal gælde for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne.

Dansk Folkeparti foreslår, at reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge skal være de samme, som de var under VK-regeringen. Og der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er noget, som Venstre støtter, og der skal heller ikke herske tvivl om, at vores holdning er, at kriminelle udlændinge skal udvises af Danmark.

Den nuværende regering fjernede ordene med sikkerhed fra lovgivningen i 2012, sådan som det også tidligere er blevet nævnt her i debatten i dag, og lempede dermed udvisningsreglerne. Den daværende justitsminister, hr. Morten Bødskov, skrev i sin brevveksling med EU-kommissær Reding i 2012 – og jeg citerer: De eksisterende ord »med sikkerhed« bliver fjernet med henblik på at give en øget beskyttelse mod udvisning. Altså give en øget beskyttelse mod udvisning.

En øget beskyttelse til kriminelle udlændinge fører naturligvis også til færre udvisninger, og i Venstres synes vi ikke, at vi skal have færre udvisninger af kriminelle udlændinge. Vi synes faktisk tværtimod, at vi skal have flere udvisninger af de kriminelle udlændinge. Derfor er det også vigtigt, at Folketinget er klar og specifik i de retningslinjer, der udstikkes til domstolene. Udlændinge, der ønsker at bidrage til vores samfund, er mere end velkomne i Danmark. Det gælder heldigvis langt de fleste af dem, der kommer hertil, men desværre findes der også et mindretal af udlændinge, som vender både Danmark og integrationen ryggen. Det er udlændinge, der kommer til landet for at begå skruppelløs kriminalitet. De har simpelt hen ingenting at gøre her.

Derfor er vi stærkt tilfredse med, at beslutningsforslaget vil forstærke mulighederne for at udvise de her kriminelle udlændinge og udenlandske bandemedlemmer. Der skal skabes tryghed for den almindelige borger, og der skal sendes et klart signal til de kriminelle om, at vi sætter hårdt ind over for deres handlinger. Derfor kan vi i Venstre støtte op om beslutningsforslaget her i dag.

Tak. Der er et enkelt spørgsmål fra fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu sagde ordføreren jo i sin tale, at Venstre gik ind for, at regelsættet skulle bringes tilbage til den form, det havde, da Venstre sad på regeringsmagten. Så vil jeg kort spørge fru Inger Støjberg, om det virkelig er sådan, at Venstre ønsker at overholde internationale konventioner.

Ordføreren.

Det kan der ikke være tvivl om.

Fru Mette Reissmann.

Jamen så skal jeg lige spørge lidt mere ind til, hvordan det så kan være, at man fra ordførerens side mener, at de regler, som var gældende før den nuværende lovgivning, faktisk var fuldstændig i overensstemmelse med EU-retten. Fru Inger Støjberg citerer ovenikøbet kommissær Viviane Reding lige præcis på det punkt, hvor det jo er tydeligt, at man åbenbart ikke har været i sync med EU-retten og dermed de internationale konventioner, så jeg er lidt forvirret her. Hvad er Venstres politik på det her område? Kan vi få et klart svar på det?

Ordføreren.

Venstres politik er jo klar, for den er fuldstændig den samme, som Socialdemokratiets politik var, da Socialdemokratiet var i opposition, altså inden man slog pjalterne sammen med Det Radikale Venstre. Dengang mente Socialdemokratiet åbenbart ikke, at det her var i strid med internationale konventioner.

Så er der også lige den ting at sige, at det jo ikke er Reding, jeg citerer her; det er hr. Morten Bødskov. Det er den tidligere justitsminister, hr. Morten Bødskov, der siger, at man ønsker en øget beskyttelse mod udvisning af kriminelle. Så Venstres politik er klar, men det er så også sådan, at Venstres politik er den samme før og efter et valg – jo helt åbenlyst i modsætning til Socialdemokraternes i dag.

Så siger jeg tak til Venstres ordfører. Den næste i talerrækken er fru Mette Reissmann fra Socialdemokraterne.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til forslagsstillerne af det her beslutningsforslag om at rette fokus mod så vigtigt et problemfelt. Jeg tror, de fleste af os kan blive enige om, at det egentlig er ganske simpelt: Kriminelle udlændinge hører ikke til i Danmark, og de skal udvises af landet. Det sagde justitsministeren også vældig klart, og det støtter Socialdemokraterne naturligvis. Regeringen har med Socialdemokraterne i spidsen derfor også ført en klar linje med robuste og stramme udvisningsregler. Den linje skal vi holde fast i, og derfor er det godt, at vi med det her beslutningsforslag sætter fokus på, at den stramme linje over for kriminelle udlændinge fastholdes. Når det så er sagt, vil jeg sige, at det også er regeringens ønske, at udvisningsreglerne er gennemskuelige, og at de er faste. Reglerne skal være stramme, men de skal også give mening. Vi så desværre under den tidligere regering, at symbolske stramninger på udlændingeområdet gang på gang blev brugt til netop at bestikke Dansk Folkeparti til at sluge velfærdsforringelser. Fra 2001 til 2011 blev udlændingeloven således ændret ikke mindre end 76 gange. De mange forvirrede ændringer skabte usikkerhed og ringe lovkvalitet, og den vej skal vi ikke ned ad en gang til.

Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne desværre at skrue tiden tilbage til før 2012, hvor udvisningsreglerne var meget uklare og forvirrende. For det første ønsker forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti at genindføre en formulering i udlændingelovgivningens udvisningsregler, der i følge Advokatrådet – og nu citerer jeg: ikke har noget juridisk indhold. Hvorvidt kriminelle udlændinge altid skal udvises, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, eller medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, har altså ingen betydning for, hvem der bliver udvist af Danmark. Så lad mig lige slå fast: De kriminelle udlændinge, der kan udvises med formuleringen, kan også udvises uden formuleringen. Selv om vi har skiftet regering, er den meget stramme linje altså fastholdt. Dem, der kunne udvises i går, kan også udvises i dag. Danmarks internationale forpligtelser skal stadig overholdes, og det vil stadig væk være op til domstolene konkret at vurdere, om udvisning vil være mulig.

Den anden del af beslutningsforslaget omhandler en genindførelse af muligheden for betinget udvisning af borgere omfattet af EU-reglerne. Igen er der tale om at skrue retstilstanden tilbage, men denne gang med risiko for at komme på kant med EU-retten. Jeg vil gerne understrege, at det forslag ikke ændrer på, hvem der kan udvises. Betinget udviste skal altså begå yderligere kriminalitet, før en domstol kan beslutte, at de skal udvises. Sådan er det i dag, og sådan skal det blive ved med at være. Det er vigtigt, at det ene og alene er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt den enkelte kan udvises.

Beslutningsforslaget udgør således hverken en skærpelse eller lempelse af de eksisterende regler, men derimod vil det genindføre uklarheder i lovgivningen og føre Danmark på kant med EU-retten. Modsat forslagsstillerne har vi i sinde at overholde de internationale konventioner på området. Vi skal holde fast i principperne om en robust udlændingepolitik og -lovgivning og ikke tilbage til tidligere tiders købmandsbutik, hvor man kunne sjakre om tingene. Der er ingen tvivl om, at Socialdemokraterne mener, at udvisningsreglerne skal være stramme, men de skal også give mening, og Socialdemokraterne kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere, og den første er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Altså, jeg vil fastholde, at dem, der skaber uklarhed omkring politikken og udvisningsreglerne, sådan set er Socialdemokraterne og regeringen. Og det forstår jeg simpelt hen ikke at man bliver ved med, det må jeg sige. Altså, hvad var meningen med, at den tidligere justitsminister skrev til Europa-Kommissionen, at ændringen af udvisningsreglerne skulle give en bedre beskyttelse mod udvisning? Hvad var meningen med det? Hvorfor skrev han det?

Ordføreren.

Den tidligere justitsminister hr. Morten Bødskov skrev jo netop til Europa-Kommissionen, efter at vi var blevet gjort opmærksom på, at der var en risiko for, at der kunne opstå den her uklarhed. Der blev udtrykt bekymring, i forhold til om vi overhovedet levede op til de internationale forpligtelser, og det var faktisk den bagvedliggende årsag til, at den tidligere justitsminister skrev, som vedkommende gjorde. Der er også blevet svaret på lige præcis det spørgsmål i det endelige svar på spørgsmål nr. 5 til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik i 2011-12, hvor der redegøres for lige netop den årsag.

Hr. Martin Henriksen.

Det kan godt være, der er blevet svaret, men der er ikke blevet svaret særlig klart, og det er der, hvor uklarheden kommer ind. Og det er jo det, der skaber usikkerhed. Det er også det, der gør, at der er tvivl om det politiske signal fra regeringen til domstolene og til anklagemyndigheden, og det er jo det, der er så trist, så trist. For hvis vi faktisk er enige om, at hvis der overhovedet er mulighed for at udvise en kriminel udlænding, skal man gøre det, så giver det jo ingen mening, at man dels, punkt 1, ændrer udlændingereglerne, altså udvisningsreglerne, dels, punkt 2, skriver til Europa-Kommissionen, at formålet med at ændre i udvisningsreglerne er at give en bedre beskyttelse mod udvisning.

Altså, det er sådan set det mest klare svar, vi har fået fra regeringen. Det var så ikke et svar til Folketinget og til den danske offentlighed, men et svar til Europa-Kommissionen. (Fjerde næstformand (Steen Gade): Så er det ordføreren!) Så hvad er meningen med, at man svarer det, hvis det ikke er lige præcis at lempe reglerne?

Så er det ordføreren.

Altså, nu har både den siddende justitsminister og jeg i min tale faktisk sagt, at en stram udlændingelovgivning og i øvrigt udvisning af kriminelle indvandrere er noget, som vi ønsker. Så jeg synes ikke rigtig, at det kan gøres mere klart end det, som vi i hvert fald her i dag har udtrykt, og det håber jeg at hr. Martin Henriksen også har lyttet til. Og med hensyn til det svar, som er afgivet til udvalget, så kan det jo findes på udvalgets hjemmeside, og der vil jeg så opfordre hr. Martin Henriksen til at søge svaret, for det står faktisk meget klart der. Det er lidt for langt for mig til at stå og læse op her i dag i Folketingssalen, så vil jeg opfordre hr. Martin Henriksen til selv at læse det.

Så er det fru Inger Støjberg fra Venstre.

Nu kan jeg jo forstå på ordføreren, at ordføreren mener, at Dansk Folkeparti skulle bestikkes af den tidligere VK-regering for at få gennemført noget andet politik. Man skulle altså bestikke dem i forhold til udlændingepolitikken. Jeg kan godt sige, at min opfattelse nu er helt modsat. Vi var enige i den politik, som vi gennemførte, og det var Socialdemokratiet jo så også på det her felt. Det er jo Socialdemokratiet, der har skiftet holdning, og derfor er det måske relevant at spørge:

Hvad var det så, De Radikale skulle bestikkes til at gennemføre, siden man nu giver efter fra socialdemokratisk hold over for De Radikale i lige præcis den her sag? For det er jo Socialdemokratiet, der svigter i dag. Det er Socialdemokratiet, der svigter, når det handler om at få udvist kriminelle udlændinge. Det er jo Socialdemokratiet, der løber fra alt, hvad man sagde man ville, og som i øvrigt også stemte for her i Folketingssalen før sidste valg.

Ordføreren.

Formuleringen blev indført i udlændingelovgivningen af den tidligere VK-regering. Og ja, det er korrekt, at i den forbindelse stemte vi for forslaget. Det er tilsvarende også korrekt, som det bl.a. i dag er blevet fremhævet af den siddende justitsminister, fru Karen Hækkerup, som dengang var ordfører på forslaget – så derfor var det vældig godt, at justitsministeren kunne erindre det, som om hun faktisk havde været ordfører, for det var hun de facto – at lovforslaget ikke ændrer ved, at de internationale forpligtelser altid skal overholdes, og at det skal være op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning vil være muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Det har hun jo bl.a. gjort opmærksom på i salen i dag, så vel som det blev gjort under førstebehandlingen, dengang man behandlede den lovændring,

Endvidere blev der også sagt i forhandlingerne dengang, at lige præcis lovarbejdet ikke var kvalitetsmæssigt i overensstemmelse med, hvad man kunne forvente, og der blev udtrykt stor tvivl om, hvorvidt det var i overensstemmelse med Kommissionens forhold til Danmark. Så med hensyn til i øvrigt fru Inger Støjbergs anklager om, at vi har bestukket De Radikale – eller var det omvendt? – må jeg indrømme, at det faktisk ikke giver nogen mening. Det handler de facto om, at der bare ikke var kvalitet nok i lovarbejdet, dengang det blev behandlet sidst.

Så er det fru Inger Støjberg.

Næh, det handler jo de facto om, vil jeg sige til fru Mette Reissmann, at Socialdemokratiet før sidste valg mente, at det her lovarbejde var i orden, for ellers havde man vel ikke stemt for. Altså, hvorfor skulle Socialdemokratiet stemme for, hvis de nærede så dyb en tvivl om, om tingene var i orden? Så måtte man da tro, at et stort hæderkronet parti ville tage afstand fra det og stemme imod, men det gjorde man ikke. Næh, man stemte for sammen med den borgerlige del af Folketinget, og det var vi rigtig glade for dengang. Men det er Socialdemokratiet løbet fra nu, og de er oven i købet løbet fra det på en måde, så den daværende justitsminister i et brev til Europa-Kommissionen skrev, at man ville øge beskyttelsen af de her kriminelle mod udvisning. Og det er det, jeg synes er så dybt kritisabelt her i dag.

Så er det ordføreren.

Lige præcis i det lovforslag, som dengang, tilbage i 2011, blev vedtaget, L 210, var det, som vi drøfter i dag, et enkelt element i en større lovpakke, og den større lovpakke udgjorde bl.a. de stramninger omkring udvisning af kriminelle indvandrere, som Socialdemokraterne bakker fuldt og helt op om. Så samlet set var det noget, som vi ønskede at støtte op om, og derfor stemte vi for dengang. Når det så er sagt, blev det samtidig i forhandlingerne – jeg understreger: i forhandlingerne – understreget, at man ikke var tilfreds med lige præcis den del, som vi i dag drøfter. Det var jo det, som vi gjorde op med i forbindelse med regeringsskiftet.

Tak. Næste spørger er hr. Tom Behnke fra De Konservative.

Jeg synes jo i hvert fald, at det er godt, at vi har fået fastslået, at Socialdemokratiet støttede lovændringen i 2011. Det er ligesom udgangspunktet for det her. Og der er jo ikke nogen tvivl om, at alle parter havde et stærkt ønske om at overholde de internationale konventioner – altså, det synes jeg heller ikke at man behøver at sætte spørgsmålstegn ved, for det ønske var der rent faktisk.

Men der blev så også sagt fra ordførerens side, at der jo var en lang række af eksempler på, at man foretog bestikkelse af Dansk Folkeparti til gengæld for velfærdsforringelser. Det er godt nok skrap kost. Kan vi ikke prøve at høre nogle eksempler på den der velfærdsforringelse, der skete. Jeg synes, det er meget voldsomme beskyldninger.

Ordføreren.

Jamen jeg er glad for, at jeg får lejlighed til bl.a. at fremhæve en af velfærdsforringelserne. Der er jo ingen tvivl om, at når det lige præcis er sådan, at vi taler om, at man fik velfærdsforringelser, mod at man kunne opnå en skærpelse af nogle regler – noget, som Socialdemokraterne ikke helt kunne gå ind for – så er det f.eks. sådan noget som efterlønnen og andre ting, som også gik i samme retning. Det er jo der, man ligesom ser på, hvordan det så var, at V og K stillede sig i bl.a. den sammenhæng. Der er altså nogle særlige situationer her, hvor det ville være beklageligt, hvis man skulle stå og rippe op i det igen.

Hr. Tom Behnke.

Jeg ved godt, det er på kanten af forslaget her, men når ordføreren selv bringer det ind, synes jeg, at det er meget skrap kost, altså at man står og beskylder nogen for bestikkelse. I min verden er det ret grove ord. Men jeg ved godt, hvad man mener, nemlig at der er tale om politisk bestikkelse – så fred være med det.

Men ikke desto mindre er det jo sådan, at hvis regeringen virkelig mener, at f.eks. det omkring efterlønnen er så problematisk, så har regeringen mulighed for nu at lave de regler om igen, men det gør man jo ikke. Det, der er faktum – og det er sådan set ikke, fordi jeg er særlig stolt af at skulle stå at sige det som konservativ – er jo, at man igennem 10 år forøgede den offentlige sektor år efter år. De offentlige udgifter til velfærd blev øget år for år i det tidsrum, VK-regeringen sad ved magten. Det er ikke, fordi jeg er særlig stolt af det, men det er bare et faktum.

Så er det ordføreren.

Nu vil jeg bare lige nævne sådan noget som kunstig befrugtning og børnepenge, som også var nogle af de velfærdsområder, hvor man jo i hvert fald så en forringelse. Man vil også se, at den egenbetaling på nogle sundhedsydelser, som var fremme, rullede den nuværende regering tilbage. Så der var jo altså tale om velfærdsforringelser.

Men lad os gå tilbage til at tale om kriminelle udlændinge, fordi det jo åbenbart er det, som vi har på dagsordenen her. Og lad mig slutte af med at sige: Der er ingen tvivl om, at udlændinge, der begår kriminalitet, skal ud, og at lige præcis en stramning af de her regler eller en præcisering af de her regler er vigtigt for Socialdemokraterne. Så derfor giver det mening at opretholde det, som det er.

Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget i dets ordlyd.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Den næste ordfører er Det Radikale Venstres fru Marlene Borst Hansen.

Det Radikale Venstre går som udgangspunkt ikke ind for symbolpolitik, og det her forslag er symbolpolitik, og derfor kan vi ikke støtte det.

Hvis en udlænding har fået en udvisningsdom, så udvises han eller hun fra Danmark, medmindre det strider mod Danmarks internationale forpligtelser. Sådan er det i dag, og sådan var det under den tidligere regering. For selv om der i VK-regeringens udlændingelov fra 2011 stod, at udvisning altid skulle ske, medmindre det med sikkerhed var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, så er den praksis, som domstolene arbejder efter, præcis den samme.

I bemærkningerne til udlændingeloven dengang i 2011 stod der nemlig, at hvis der var usikkerhed om de internationale forpligtelser, var det op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisningen var mulig – en konkret vurdering foretages af domstolene. Med andre ord: VK-regeringen havde givet Dansk Folkeparti en symbolpolitisk fjer.

Men hønen ruger, som den hele tiden har ruget. Den nuværende regering ønsker ikke at give Dansk Folkeparti små symbolpolitiske sejre for at kunne bruge DF's mandater et andet sted. Vi forhandler reelt med dem, der vil, og altid reelt om sagen.

Hvad angår delen om betinget udvisning af EU-borgere, er vi fra radikal side godt tilfredse med, at regeringen – efter at have modtaget en henvendelse fra Europa-Kommissionen, som var bekymret for, om de tidligere regler om udvisning af EU-borgere var i overensstemmelse med EU-retten – har lavet om på formuleringen, således at loven er kommet i overensstemmelse med Kommissionens bemærkninger.

Derfor stemmer Radikale Venstre imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par spørgere, og den første er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

Det er lidt interessant, at ordføreren siger, at der sådan set ikke er nogen ændringer, hverken før eller efter 2011 og hverken før eller efter 2012; der er ikke nogen ændringer. Så er jeg bare nødt til at spørge: Hvad var det så, den tidligere justitsminister, hr. Morten Bødskov, foretog sig, da han over for EU-Kommissionen gav udtryk for, at man nu lavede denne ændring for en øget beskyttelse af kriminelle udlændinge? Hvad var det så, den daværende justitsminister foretog sig?

Ordføreren.

Jeg kan ikke sige præcis, hvad det er, hr. Morten Bødskov har foretaget sig, men som jeg opfatter det, og som vi fra radikal side, også i regeringssamarbejdet, har opfattet det, har det været vigtigt for os, at lovteksten og bemærkningsteksten kom i overensstemmelse. Og i bemærkningsteksten står der jo netop, og det stod der også under VK-regeringens lov fra 2011, at det var op til domstolene at foretage en konkret vurdering. Det var den del i bemærkningsteksten, som skulle i overensstemmelse med lovteksten.

Hr. Tom Behnke.

Jamen det har jeg forstået. Men er ordføreren enig med den tidligere justitsminister, hr. Morten Bødskov, om, at man fjernede disse to ord for at øge beskyttelsen, eller er man ikke enig? Jeg kan forstå, at man ikke mener, der er sket nogen ændringer overhovedet, så med andre ord har den tidligere justitsminister, hr. Morten Bødskov, bundet EU-Kommissionen en historie på ærmet, der ikke er rigtig. Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Jeg er sådan set ikke enig i, at der ikke er sket nogen ændring, for den ændring, der er sket, er sket, i og med at vi har fjernet det symbolpolitiske. Men der, hvor der ikke er sket nogen ændring, er i forhold til de borgere, som bliver ramt eller ikke bliver ramt af den her lov, for konkret og realpolitisk er der ikke sket en ændring. Vi har fjernet den tidligere symbolpolitik, som var skrevet ind i loven, men som så at sige blev visket lidt ud i bemærkningsdelen.

Den næste spørger er hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det må jo være svært at have de her møder internt i regeringen mellem ordførerne, hvor man koordinerer sådan nogle ... (Ministeren ryster på hovedet). Det er det ikke, men o.k. det er også meget nemt, man repræsenterer ligesom alle synspunkter. Der er både sket en ændring, og så er der ikke sket en ændring, og man kan sige, at på den måde har den radikale ordfører haft en afsmittende effekt på andre ordførere, i og med at de sådan set også kan rumme alle synspunkter på en gang. Det er jo meget fascinerende et eller andet sted, men desværre kendetegnende for dansk politik.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om den radikale ordfører ikke mener, at det faktisk ville være på sin plads, at den nye justitsminister skrev til Europa-Kommissionen. Når man nu har den opfattelse, at der ikke er sket nogen ændring i substansen, må den nye justitsminister jo skrive til i Europa-Kommissionen og sørge for at rette den misforståelse, den vildfarelse, som den tidligere justitsminister var i, da han skrev til Europa-Kommissionen, hvor han havde den opfattelse, at den ændring, som regeringen gennemførte, faktisk gav en bedre beskyttelse mod udvisning. Så vil den radikale ordfører ikke mene, at hvis der er en eller anden misforståelse der, noget, som den tidligere justitsminister ikke helt har fanget, må den nye justitsminister jo skrive til Europa-Kommissionen og sige: Vi har lavet en ændring, som I bad om, men det betyder ingenting.

Ordføreren.

Uanset hvad justitsministeren hedder, og uanset om justitsministeren kommer fra det ene eller fra det andet regeringsparti, er det regeringens helt klare holdning, at Danmark skal leve op til vores internationale forpligtelser, og det er slet ikke til diskussion, og det er den melding, som vi altid vil give EU.

Hr. Martin Henriksen.

Prøv at høre: Danmark lever op til Danmarks internationale forpligtelser, og når der er en lang række sager om folk, som ikke bliver udvist, hvor man tænker, om det virkelig kan passe, er det jo, fordi man tror, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise. Det er jo ikke, fordi man ved det. Det er, fordi man tror det. Danmark går jo altid med livrem og seler i forhold til de her sager, og den lovændring, som blev gennemført i 2011 med den tidligere regering og Dansk Folkeparti, var jo netop et signal bl.a. til domstolene og anklagemyndigheden om, at nu skal de ikke altid gå med livrem og seler; de skal gå til kanten. Og når der er tvivl, må det gerne være sådan, at tvivlen kommer det danske samfund til gode, og så må man teste sagerne en gang imellem, hvis det er det, der skal til. Der er jo ikke noget unormalt i, at man tester sager også ved f.eks. den europæiske menneskerettighedsdomstol, det er jo trods alt derfor, at den er der.

Ordføreren.

Nu gentager jeg lige, at i den lov, som gjaldt, og som blev vedtaget i 2011, står der i lovbemærkningerne, at domstolene skal foretage en konkret vurdering af, om udvisning er mulig. Det er, fordi vi ikke kan spille hasard med, om vi lever op til de internationale forpligtelser. Danmark lever op til sine internationale forpligtelser. Det gør vi i dag, og det gjorde vi også med den lov, som VK gennemførte i 2011. Det sikrede de lovbemærkninger, som blev skrevet ind.

Tak for det. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, hr. Eigil Andersen.

Da SF's ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge, desværre ikke kan være til stede, har jeg lovet at holde den tale, som hun har skrevet.

Det forslag, som vi diskuterer, handler som nævnt om at genindføre de udvisningsregler, der gjaldt, før regeringen sammen med SF og Enhedslisten i 2012 vedtog den nugældende lov. Forslagsstillernes største anke mod de gældende regler er, at man i sin tid skrev formuleringen »med sikkerhed« ud af lovteksten, således at en kriminel udlænding i dag skal udvises efter paragrafferne 22-24 og § 25, medmindre det vil være i strid med internationale forpligtelser.

SF var i sin tid med til at ændre ordlyden i udlændingeloven, fordi vi fandt det hensigtsmæssigt at understrege, at det alene er domstolenes opgave at foretage en konkret vurdering af, om en udvisning eller en betinget udvisning er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser. Af samme grund hersker der i dag ingen tvivl om, at det er domstolene, der er den dømmende magt. Samtidig cementerede ændringen også, at de internationale forpligtelser, heriblandt hensynet til menneskerettighederne, er afgørende for, hvorvidt en udvisningsdom kan eksekveres eller ej.

Nu er det jo sådan i politik, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. SF har imidlertid stadig det samme standpunkt, da vi hverken mener, at der er behov for eller grundlag for at foretage indskrænkninger i den vurdering, som domstolene foretager i udvisningssager. Gøres der indskrænkninger i det, som den forhenværende justitsminister tidligere pointerede i et samråd potentielt kunne undergrave de internationale konventioner, aftaler og regler, som Danmark selv har tiltrådt, vil SF absolut ikke bidrage til det.

I dag er reglerne sådan, at en udlænding kun kan frifindes for udvisning i de få tilfælde, hvor udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det betyder f.eks., at en person ikke kan udvises, hvis udvisningen fører til brud på menneskerettighedskonventionen eller dens tillægsprotokoller, heriblandt FN's torturkonvention, FN's flygtningekonvention eller FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder. I SF er vi store fortalere for menneskerettighederne, og derfor er vi også meget optaget af, at Danmark altid arbejder for, at de bliver overholdt. Derfor skal der ikke herske tvivl om, at vi i SF hellere laver lovgivning, der sætter en mand flere år i fængsel, end en lovgivning, der sender ham på et fly ud af landet med en dødsdom i bagagen.

Hvis jeg – og jeg er nu altså min partifælle fru Pernille Vigsø Bagge – alligevel skal forholde mig til forslagsstillernes begrundelse for, hvorfor der er ræson i at vende tilbage til den tidligere retstilstand, så må jeg bare sige, at den bekymring, som forslagsstillerne giver udtryk for i fremsættelsen, er ude af trit med virkeligheden. Af Udlændingestyrelsens redegørelse fra 2013 fremgår det, at antallet af kriminelle udlændinge, der frifindes for udvisning, er faldet siden 2009. Samtidig er der i den samme periode sket en kraftig stigning i antallet af udvisningsdomme.

De tal viser jo netop, at loven fungerer og virker efter hensigten, at der i dag slås hårdt ned på banditter og ballademagere, som begår grov kriminalitet i Danmark. At det så ikke er nok for Dansk Folkeparti, der gerne klapper i hænderne, hver gang en udlænding sættes på et fly ud af Danmark, er jo en helt anden sag. Men det centrale er, at loven virker. Det kan vi jo se, og det er altid dejligt, når noget fungerer. Derfor ser vi ingen grund til at vende tilbage til den tidligere retstilstand, og derfor kan SF som nævnt ikke støtte forslaget.

Afslutningsvis vil jeg slå fast, at SF mener, at der er god grund til at bevare reglerne, der tillader en særskilt regulering af udvisning af EU-borgere, fordi loven således ikke modarbejder EU-reglerne om fri bevægelighed. Det var også hensigten, da man i sin tid ændrede reglerne efter at have modtaget en henvendelse fra Europa-Kommissionen, og ud fra den debat, der har været i dag, ser SF ingen grund til at ændre på det forhold.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Lars Dohn.

Ja, det er vist vikarernes dag i dag. Da Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen, ikke kan være til stede i dag, skal jeg på hendes og Enhedslistens vegne sige følgende:

Enhedslisten støttede den lille ændring af udvisningsreglerne, der blev gennemført med lovforslag nr. L 180 B, som blev vedtaget den 13. juni 2012, og som der henvises til i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Vi var dengang meget i tvivl om, hvorvidt ændringen i praksis ville betyde en ændring i udvisningsreglerne, men hvis der var tale om ændring i praksis, kunne den måske betyde lidt færre udvisninger. Derfor kunne Enhedslisten dengang støtte ændringen.

Enhedslisten synes generelt, at udvisningsreglerne er for stramme, ikke fordi vi ikke mener, at kriminalitet skal være strafbart, men fordi udvisningsreglerne ofte medfører en dobbeltstraf til personer, som mere eller mindre tilfældigt har bevaret et udenlandsk statsborgerskab, selv om de har boet i Danmark meget længe eller måske altid. Enhedslisten ønsker udvisningsreglerne ændret, så der sker færre udvisninger, og sådan at man som hovedregel lader en lovovertræder blive boende i Danmark efter udstået fængselsstraf, hvis han eller hun har en mangeårig tilknytning til Danmark eller har en ægtefælle eller børn her i landet.

Det foreliggende beslutningsforslag går i den stik modsatte retning, og derfor kan Enhedslisten ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Ole Birk Olesen.

På vegne af Liberal Alliances sædvanlige integrationsordfører, fru Merete Riisager, skal jeg læse denne tale op:

Beslutningsforslag nr. B 33 tilbagejusterer udvisningsreglerne til det niveau, der blev anlagt af den tidligere regering med støtte af blandt andre Liberal Alliance. Princippet om, at der skal ske udvisning, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, er både rimeligt og fornuftigt. Det skal vi tilbage til, hvis ikke Danmark skal være en helle for kriminelle.

I det hele taget er det en målsætning for Liberal Alliance, at vores lovgivning bliver så effektiv som overhovedet muligt i forhold til at udvise kriminelle udlændinge. Det er ikke og bør ikke være vores forpligtelse at sørge for ophold og forplejning af udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark. Dette standpunkt gælder som udgangspunkt også udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne. Det bør som udgangspunkt være oprindelseslandet for den enkelte borger, der tager sig af strafafsoning og ophold. Dette princip ønsker vi at forfølge i den måde, vi fremadrettet arbejder med lovgivningen i Danmark på. Liberal Alliance kan støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til korte bemærkninger. Så er det ordføreren for De Konservative, hr. Tom Behnke.

Tak for det. Der er jo ingen tvivl om, at kriminelle udlændinge skal udvises. Det hører jeg sådan set heller ikke nogen argumentere imod. Næh, der, hvor uenigheden opstår, er i spørgsmålet: Hvordan sikrer vi så, at det rent faktisk sker, at kriminelle udlændinge bliver udvist af Danmark? Det skal selvfølgelig være under hensyntagen til proportionalitet og alt sådan noget, det er der heller ikke nogen diskussion om, det er bare, hvordan vi sikrer det. Her synes jeg at der opstår en ualmindelig interessant debat i Folketingssalen i dag, som kører lidt på kanten af beslutningsforslaget her, nemlig at vi hører ministeren og regeringspartierne fastslå, at der i sin tid i 2011, da man indførte denne lovstramning, kun var tale om symbolpolitik, fordi nogle behændigt sørgede for, at bemærkningerne til lovforslaget gjorde, at man fastholdt den eksisterende praksis. Det var altså kun i lovteksten, man ændrede, ikke i bemærkningerne. Det er jo ret interessant, hvem der har sørget for det.

Hvordan sker den slags, når et meget, meget stort flertal i Folketinget ønskede den lovstramning og blev støttet af både Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ud over regeringspartierne Venstre og Konservative? De ønskede denne lovstramning i 2011, men det skete ikke. Der kom ingen lovstramning, for det var kun symbolpolitik, hører vi nu, fordi man i bemærkningerne havde skrevet noget andet. Det er da ekstremt interessant i forhold til den rolle, Folketinget overhovedet spiller til daglig.

Det, vi som folketingsmedlemmer fremover bliver nødt til at være meget, meget mere opmærksom på, er ikke kun, hvad vi har af holdninger, og hvad der er politisk flertal for. Vi bliver simpelt hen også nødt til at kontrollere, at det, vi ønsker gennemført, rent faktisk bliver gennemført. Det er jo den ene side af den her debat.

Den anden side af det er jo også interessant. Det er, at man i den nye regering med den nye justitsminister, hr. Morten Bødskov, der kom, følte et behov for, at man over for Europa-Kommissionen skulle give indtryk af eller udtryk for, at man nu ændrede den danske lovgivning, således at man øgede beskyttelsen af kriminelle udlændinge mod udvisning. Hvorfor sagde den daværende justitsminister det til Europa-Kommissionen? Hvad var formålet med at sige det, når vi i dag hører, at det var faktuelt forkert? Det var simpelt hen løgn. Det var ikke det, der var tilfældet. Man ændrede ved at tage to ord ud, men det havde ingen betydning. Det ændrede ikke på retspraksis, det ændrede ikke på den måde, man ordnede tingene på. Der var ingen ændring, fordi de to ord jo var ren symbolpolitik. Man ændrede igen ikke noget.

En anden meget interessant ting er, om forskellige ministre udadtil giver indtryk af, at de gør noget, men at de slet ikke gør det alligevel. Det er da også meget, meget interessant, hvordan man fører regering i det her land. Så jeg synes, at den debat om beslutningsforslag nr. B 33 da har ført nogle helt nye perspektiver ind dansk politik, som jeg mener at man skal være meget opmærksom på i fremtiden.

Selve beslutningsforslag nr. B 33 støtter vi naturligvis fra Konservatives side, fordi beslutningsforslaget lægger op til, at man fører retstilstanden tilbage til den, vi indførte under VK-regeringen med støtte fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Den linje, der blev ført under VK-regeringen, var naturligvis en politik og en linje, der fuldt ud levede op til internationale konventioner – naturligvis. Vi kunne aldrig drømme om at gøre andet. Hvis det var sådan, at vi var uenige i internationale konventioner, og det er vi i nogle af dem, ville vi hellere arbejde på at ændre de konventioner. Det gør vi f.eks. i forhold til statsløsekonventionen, som vi er uenige i. Vi er uenige i den måde, man fortolker den på, den måde, den er formuleret på, men vi lever op til den, indtil den bliver ændret. Så må man arbejde på, at den bliver ændret. Så selvfølgelig har vi levet op til vores internationale forpligtelser. Jeg synes egentlig, at det er lidt uforskammet, at nogle prøver på at sætte spørgsmålstegn ved, om man har gjort det, om man har ønsket at gøre det. Naturligvis har man det.

Så samlet set støtter vi beslutningsforslaget her, der fører politikken tilbage til 2011. Og i det øjeblik, der bliver flertal for beslutningsforslaget her, og det gør der forhåbentlig snart, vil jeg være meget, meget opmærksom på, hvad der bliver skrevet i bemærkningerne til det lovforslag, der til den tid bliver fremsat. For det er åbenbart nødvendigt, at vi som politikere er særlig opmærksom på bemærkningerne.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg vil godt starte med at sige tak til Venstre, fordi de støtter forslaget, og til Konservative, fordi de gør det samme, og også tak til Liberal Alliance.

Jeg synes, at det, der jo er relevant, er: Hvorfor skrev den tidligere justitsminister til Europa-Kommissionen, at en ændring af udvisningsreglerne skulle give en bedre beskyttelse mod udvisning, hvis det ikke var, fordi det lige præcis var det, ændringen skulle medføre? Hvorfor skrev man det? Vi ved jo, at regeringen mildest talt går meget op i at sikre, at når Europa-Kommissionen siger, at vi skal gøre noget, så skal vi gøre det, og de informationer, man giver til Europa-Kommissionen, skal sandelig også være i orden, være rigtige og faktuelt korrekte. Når vi nu ved, at man har det synspunkt, ville det jo være meget mærkeligt, hvis det, man dengang skrev til Europa-Kommissionen, ikke også var det, man rent faktisk gennemførte i dansk lovgivning.

Jeg kunne godt tænke mig at nævne nogle eksempler på, hvor vi mener at der burde have fundet en udvisning sted. Det kan godt være, at der med en vedtagelse af vores beslutningsforslag ikke ville ske en udveksling i de her sager, men man må alt andet lige sige, at sandsynligheden for, at der ville ske en udvisning, ville være større, end den er i dag.

Jeg tror, at de fleste af os kan huske den sag, der var i forbindelse med en ung mand med somalisk baggrund, der voldtog en 10-årig pige i Gullestrup. Her fremgår det af en artikel i BT, og det er bl.a. den unge mands forsvarer, der udtaler det, at det, der har været en medvirkende årsag til, at den 18-årige somalier ikke blev udvist fra Danmark, selv om han som sagt blev dømt for at have voldtaget en blot 10-årig pige i den jyske by Gullestrup samt for forsøg på voldtægt af to andre piger, var, at han havde en stærk tilknytning til Danmark og bl.a. havde gennemført en 9.-klasseafgangseksamen.

Der mener vi i Dansk Folkeparti at han godt kunne være blevet udvist af Danmark, og at det ville have været inden for rammen af de internationale konventioner. Det er vi sådan set overbevist om. Der er faktisk ret vide rammer inden for de internationale konventioner, som Danmark desværre ikke benytter sig af, fordi vi altid går med livrem og seler. At skrive ind i en lovgivning, at der skal ske udvisning, medmindre det med sikkerhed er i strid med konventioner, er et signal fra lovgiver til systemet og til anklagemyndighed og domstol om, at de altså lige skal være villige til at gå et skridt længere, end de ellers plejer at gøre.

Der var også her kort før jul en sag fremme om en bandeleder, som for anden gang slipper for udvisning af Danmark. Der er tale om en formodet bandeleder – en 27-årig leder af banden Loyal to Familia – som blev idømt 3 år og 6 måneders fængsel for grov vold. Han er tidligere blevet dømt for vold med døden til følge, og der blev han heller ikke udvist. Han er pakistansk statsborger. To gange er han blevet dømt, men han bliver ikke udvist.

Selvfølgelig kan man udvise i sådan en sag, for der er tale om særdeles grov kriminalitet, og en del af pointen med de muligheder, der er inden for de internationale konventioner, herunder også inden for menneskerettighedskonventionen, er jo netop, at man kigger på kriminaliteten, ser på, hvor grov den er, og holder det op mod den tilknytning, der måtte være til Danmark. Og jo grovere kriminaliteten er, jo tungere tæller det i forhold til, hvor lang tid man har været i Danmark, og hvilken tilknytning man har til Danmark. Og man kan have en særdeles stor tilknytning til Danmark og alligevel blive udvist inden for rammerne af de internationale konventioner, hvis bare kriminaliteten er grov nok – og hvis ikke dødsvold og groft overfald og voldtægt er groft nok, så ved jeg snart ikke, hvad der er groft nok.

På Ritzau den 10. februar var der en overskrift, og overskriften var også ude på andre medier: »Efter voldtægt og grov vold: Mand undgår udvisning«. Der var tale om en 33-årig mand, som blev fundet skyldig i at have voldtaget og overfaldet en tidligere kæreste på Frederiksberg. I den her sag om voldtægt og farlig vold var det en statsløs palæstinenser, og han blev altså frifundet for påstanden om udvisning. Han er bare et lille eksempel på, at man altså en gang imellem fra domstolenes side mener, at man ikke kan udvise en, fordi det vil være i strid med de internationale konventioner. Jeg mener, at det her er et klokkeklart eksempel på, at der selvfølgelig kan ske udvisning inden for rammerne af konventionerne. Man kan i hvert fald gå til kanten, og man kan teste, om det kan lade sig gøre.

Han udsatte sin tidligere kæreste for grov vold. Hun blev sparket og slået, ligesom han ifølge anklageskriftet bl.a. viklede en bruserslange om hendes hals og strammede til. Ude på gaden så forbipasserende, hvordan han sparkede den blødende kvinde og trak hårdt i hende. De slog så alarm til politiet. Desuden blev den 33-årige palæstinenser fundet skyldig i at have voldtaget kvinden. Jeg skal så ikke komme ind på her fra Folketingets talerstol, hvad han gjorde til sidst, men det, der fandt sted til sidst, var i hvert fald lige som alt det andet ikke behageligt.

Selvfølgelig kan man udvise sådan en person, og jeg er overbevist om, at man kan gøre det inden for rammerne af de internationale konventioner. Problemet er bare, at man har sendt et politisk signal til domstole og anklagemyndigheden om, at de altid skal gå med livrem og seler i forhold til de internationale konventioner. Nej, prøv nu lige at teste de internationale konventioner, om det ikke rent faktisk kan lade sig gøre at udvise dem, og selvfølgelig kan det det, hvis viljen er der – ikke mindst den politiske vilje.

Jeg vil sige lidt om baggrunden for det her forslag. Den 24. juni 2011 vedtog Folketinget en stramning af udvisningsreglerne. Stramningen medførte, at udvisningsreglerne blev skærpet, så der altid skulle ske udvisning, medmindre dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Stramningen var en udmøntning af en politisk aftale mellem den tidligere regering, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, og den handlede jo bl.a. om skærpede udvisningsregler og om kommunal fokus på repatriering.

Denne stramning af udvisningsreglerne, som jo efter Dansk Folkepartis opfattelse var en nødvendig stramning, blev imidlertid fjernet, altså annulleret, af den nuværende regering og Enhedslisten med lovforslag L 180 B, og man skrev så til Europa-Kommissionen, at formålet med denne ændring var at give en bedre beskyttelse mod udvisning. Og hvorfor skrev man det? Det gjorde man selvfølgelig, fordi det var regeringens opfattelse, at det var det, der var formålet med ændringen, nemlig at give en bedre beskyttelse mod udvisning.

Hvorfor i alverden skulle man dog give en bedre beskyttelse mod udvisning til udlændinge, der har begået grov kriminalitet? Det er mig ubegribeligt. Men det kan jo skyldes, at da den tidligere regering med opbakning fra Dansk Folkeparti fremlagde det her lovforslag om at stramme udvisningsreglerne, stemte Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti for; Det Radikale Venstre stemte ikke for, de stemte imod. Så sker der det, at Socialdemokraterne kommer i regering med Det Radikale Venstre, og lige pludselig ønsker man ikke længere at stå bag den stramning af udvisningsreglerne, som man selv stemte for. Det fortæller jo lidt om Det Radikale Venstres indflydelse, og det er mildest talt lidt bekymrende.

I Dansk Folkeparti er det vores opfattelse, at denne svækkelse, denne annullering, er til skade for Danmark, og den medfører, at det bliver sværere for de danske domstole at udvise kriminelle udlændinge – det har det medført. Derudover sendte Folketinget med regeringen i spidsen et meget uheldigt politisk signal til domstolene og til anklagemyndigheden om, at lovgivere nu nedprioriterer udvisning i sager, hvor udlændinge har begået kriminalitet, også i sager, hvor udlændinge har begået grov kriminalitet. Det er rigtig trist.

Hvis der dybest set er enighed i Folketinget om, at udlændinge, der begår kriminalitet som det altoverskyggende og klare udgangspunkt skal udvises, er der intet sagligt argument for ikke at støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Og hvis regeringen og dens jurister mener, at der er nogle ting i bemærkningerne, der skal skrives anderledes, for at man kan være helt sikker på, at det, der står i lovteksten, bliver fulgt, kan man stadig væk stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, selv hvis man antager at det er rigtigt, og så kan man, når man udmønter det i et lovforslag, tage højde for bemærkningerne, hvis det er en bekymring, man har fra regeringens tide.

Men vi kan jo sige: Stem for beslutningsforslaget, og så er vi fra Dansk Folkepartis side indstillet på – og det er jeg sikker på at der også er andre partier der vil være – at drøfte bemærkningerne. Så kan et bredt flertal i Folketinget stramme udvisningsreglerne, og det vil være et rigtig godt signal at sende til domstole og anklagemyndigheder.

Tak for det.

Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget

Mødet er hævet. (Kl. 17:53).