B 34 - 2013-14 - Bilag 4: Oversigter over grænsehindringer, der rammer henholdsvis grønlændere og færinger, der flytter til eller bor i Danmark.

En effektiv måde atforebyggegrænsehindringer vil være, at optage yderligere et punkt i vejledningen omgod lovkvalitet, navnlig et punkt om deøkonomiske og administrative konsekvenser for Rigsfællesskabet.Imodsætning til i dag, hvor der ryddes op i grænsehindringer efterfølgende, ville man således kommeproblemerne i forkøbet, da hindringer, som dem der er beskrevet i nærværende notat, ikke ville nåigennem lovgivningsprocessen.Lovgrundlag:Der eksisterer for så vidt ikke noget lovgrundlag. Man har imidlertid vejledning nr. 9801 af 03/06/2005at gå efter, og denne kan til enhver tid ændres af justitsministeren.Baggrund:Mens visse grænsehindringer er mindre alvorlige, er andre væsentlige. Væsentlige grænsehindringerkoster, og det gør de typisk for personer fra de nederste samfundslag. Som eksempel herpå kan nævnesindførelsen af optjeningsprincippet i dansk ret i 2012, som alene det første halve år var med til atafskære visse enlige forsørgere fra Grønland og Færøerne fra retten til op til omkring 50.000 kroner.

Denne grænsehindring kan løses i Danmark.Løsningsforslag:Økonomi- og Indenrigsministeren foreslås at gøre brug af den allerede eksisterende hjemmel til atfravige CPR-lovens almindelige bestemmelser, således at borgere bosiddende i alle dele af Riget kantildeles personnummer, herunder også færinger bosiddende på Færøerne. Det foreslås endvidere, at etfærøsk persons-nummer skal give adgang til dansk CPR-nummer via en skriftlig ansøgning og at derdermed ikke skal være krav om fysisk opmøde på borgerservice i Danmark.Lovgrundlag:Personnummer eller såkaldt CPR-nummer tildeles enhver, der folkeregistreres i Danmark på grund affødsel eller tilflytning fra udlandet.1Derudover tildeles også CPR-nummer til enhver, der inddragesunder ATP eller er påkrævet CPR-nummer af danske skattemyndigheder. CPR-loven giver Økonomi-og Indenrigsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for undtagelser til betingelserne fortildeling af CPR-nummer.2Baggrund:Færinger bosat på Færøerne oplever manglende CPR-nummer som en væsentlig hindring i forbindelsemed grænseoverskridende aktiviteter i og flytning til Danmark. Formålet med CPR-nummeret er atsikre sikker identifikation af borgerne.3Med det manglende CPR-nummer opstår der en situation, hvoroffentlige myndigheder i Danmark ikke er i stand til at identificere danske statsborgere bosiddende iRiget. Borgere skal ved henvendelse til offentlige myndigheder i Danmark opgive deres CPR-nummerved nærmest hver en lejlighed. Alt fra akuttelefonopkald til lægevagten til ventelister tilbørneinstitutioner forudsætter CPR-nummer.Indførelsen af den digitale signatur NemID medfører yderligere udfordringer. Det, der før i vissetilfælde kunne afhjælpes med en telefonsamtale eller e-post til den danske myndighed, er afløst af etkrav om NemID, der forudsætter, at brugeren tillige er indehaver af et CPR-nummer.Eksempel 1: Statens UddannelsesstøtteAnsøgning om Statens Uddannelsesstipendie sker via NemID. Styrelsen for videregående uddannelsertilbyder en særlig ansøgningsprocedure om SU-stipendie til danske statsborgere uden CPR-nummer.Styrelsen kan foranledige, at der gives CPR-nummer til den studerende bosat i udlandet, således at derderefter kan udstedes NemID. Dette er en udmærket procedure, der i udgangspunktet bør sikre, at fxfærøske gymnasieelever bosiddende på Færøerne kan søge om SU-stipendie til start på etuddannelsessted i Danmark efter sommerferien. Det er ofte ikke muligt for færinger at tage kontakt tilStyrelsen i god tid, idet de studerende i langt de fleste tilfælde først modtager brev om optagelse frauddannelsesstedet ultimo juli med studiestart i august/september. Styrelsen løfter i perioden omkringstudiestart en stor arbejdsbyrde, og sagsbehandlingstiden er derfor lang. Resultatet af dette er, at der iflere tilfælde går måneder, før færøske studerende modtager SU-stipendiet, hvilket endvidere kan giveøkonomiske problemer pga. manglende indtægt.Derfor vælger flere at anvende den mere simple almindelige ansøgningsprocedure, hvorefter der meldesflytning til tilflytterkommunen i Danmark, der derefter sørger for CPR-nummer og NemID efter deLov om Det Centrale Personregister § 3, stk. 1, nr. 1Ibid § 3, stk. 63Vejledning om folkeregistrering, VEJ nr. 9273 af 14/06/201312

almindelige regler. Men også denne procedure trækker tit i langdrag, hvorfor studerende færinger kan gåi måneder uden at modtage deres SU-stipendie. Når SU-stipendiet endelig udbetales, udbetales ogsåstipendie for ventetiden, hvorfor der ikke sker noget reelt formuetab, men derimod en forsinkelse. Denforsinkede udbetaling er især en hindring for de ressourcesvage, idet de ikke har et forsørgelsesgrundlagi ventetiden og dermed reel er afskåret fra at tage en uddannelse.Ændring i reglerne vil ikke medføre, at færinger får udbetalt et højere beløb. Blot vil ændringen sikre, atogså de ressourcesvage får udbetalt deres SU-stipendie i rimelig tid, samtidig som med deres danskemedstuderende får stipendie udbetalt.Eksempel 2: Pladsanvisning til børnepasningSiden 1. december 2012 har forældre skullet skrive deres barn på venteliste til danske børnepasnings-institutioner via digital pladsanvisning. Dette forudsætter CPR-nummer. Færøske forældre bosiddendepå Færøerne er dermed afskåret fra at skrive deres barn på venteliste til danske børnepasnings-institutioner. Ved flytning til Danmark medfører denne hindring, at det ene forælder, oftest moderen,ikke kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet den første tid efter tilflytningen. Dette rammer alle færøskefamilier, der dermed kun har en erhvervsindtægtskilde, men hindringen rammer især enlige forsørgere,der dermed reelt ikke får adgang til det danske arbejdsmarked.Ændringen vil ikke medføre, at færinger modtager flere tilbud eller børnepasningsydelser. Blot vilændringen give forældre mulighed for at skrive barnet på venteliste, allerede mens de fortsat erbosiddende på Færøerne, således at der med højere sandsynlighed ville være et børnepasningstilbud tildem ved flytning til Danmark.Eksempel 3: Adgang til lægevagtenVed opkald til lægevagten skal brugeren indtaste sit CPR-nummer, inden man kan stilles videre tillægen. Danmark er en yndet rejsedestination blandt færinger, og flere ejer sommerhuse og helårsboligeri Danmark. Hvis uheldet er ude, har færinger under kortere ophold i Danmark således ikke adgang tillægelig rådgivning eller hjælp fra lægevagten.Ændringen vil ikke medføre, at lægevagten skal yde hjælp til uberettigede. Blot vil ændringen medføre,at færinger, berettigede til lægelig råd og hjælp, vil kunne få adgang til denne.

Denne grænsehindring kan løses i Danmark.Løsningsforslag:Det Europæiske Råd og EU Parlamentet i forening er undervejs med en ændring i de relevanteforskrifter, der kan tillade en undtagelse for territorier i medlemslandene, hvor EU lovgivning ikkefinder anvendelse. Ændringerne forventes vedtaget i starten af 2014, hvorefter Justitsministeren foreslåsat gøre brug af undtagelsen, således at førerkort mv. kan udstedes til førere bosiddende på Færøerne.Lovgrundlag:Bus- og lastbilchauffører anvender et særligt apparat, tachograf, til at registrere køre- og hviletid. Derudstedes et såkaldt førerkort til føreren af motorkøretøjet, som indlæses i tachografen. Derudoverudstedes kort til værkstedet, vognmandsfirmaet og kontrolmyndigheder. Danske myndigheder udsteder

alene førerkort til førere bosiddende i Danmark, jf. bekendtgørelse om udstedelse af fartskriverkort, jf.Art. 14, stk. 3, litra a i kontrolapparatforordningen (EC 3821/85).Baggrund:De særlige færøske forhold tilsiger ikke særlig lovgivning for køre- og hviletid. Ø-landskabet og dekorte vejstrækninger på Færøerne gør sådanne foranstaltninger i sagens natur unødvendige. Førere skalunder alle omstændigheder, og ønsker også, at følge EU lovgivning om køre- og hviletid, når de færdesi EU-området. Det manglende førerkort udgør dog et problem, idet førerne således ikke har mulighedfor at registrere køre- og hviletid med tachografen, som myndighederne i Danmark og EU landenekræver det. Førere bosiddende på Færøerne er således afskåret fra adgang til at efterleve reglerne.Ændringen vil ikke medføre at slække kravene til selve køre- og hviletiden. Blot vil ændringen sikre, atførere bosiddende på Færøerne får mulighed for at registrere deres køre- og hviletid.

Denne grænsehindring kan løses i Danmark.Løsningsforslag:Det foreslås ændring i loven således, at når et færøsk kørekort opfylder kravene til et dansk kørekort, såsidestilles dette med at opfylde kravene til et internationalt kørekort. Således at der slippes for endobbelt ansøgning for færinger, der gerne vil have internationalt kørekort.Lovgrundlag:§118 i kørekort bekendtgørelsen stk 1. Nr 12 af 10.01.2013 siger “Et færøsk kørekort sidestilles i enhverhenseende med et dansk kørekort og giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, somdet berettiger til at føre på Færøerne i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne erlængere end til indehaverens fyldte 70. år. “ Yderligere fremgår det af §88, stk 4. at“Internationalt kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort,og kan kun omfatte motorkøretøjer af samme art som det danske kørekort.”Baggrund:Færinger kan kun få udstedt et internationalt kørekort, med et gyldigt dansk kørekort. Så når en færing– med færøsk kørekort - ønsker internationalt kørekort, så skal vedkommende først søge om danskkørekort, for siden at skulle hele møllen igennem igen for at få udstedt et internationalt kørekort.Dermed skal det færøske kørekort først ombyttes til et dansk for siden at få et internationalt kørekort.Den eneste forskel er tid og princip. Færingen skal vente et par dage, indtil det danske kørekort erudstedt og modtaget, før der kan søges om internationalt kørekort.

Denne grænsehindring kan løses efter aftale mellem Færøerne og DanmarkLøsningsforslag: Færøske og danske skattemyndigheder indgår aftale om at gøre det muligt for færøskeopsparere at flytte deres pension til Færøerne uden at være omfattet reglerne om disponering.Baggrund:Med skatteændringerne af kapitalpensioner på Færøerne fra 2012, blev det ikke længere muligt forfæringer at spare op i danske pensionskasser. Dette har medført en efterspørgsel for at få samlet deresopsparinger i færøske pensionskasser.Dette er dog ikke muligt, uden at opsparerne kommer til miste en stor formue, idet at en stor del afopsparringen bliver tilbageholdt ifølge reglerne om disponering.Grønlandsk fortilfælde:Da der sidst i 90’erne blev oprettet et pensionsinstitut i Grønland, gjorde de grønlandske myndighederen aftale med de danske skattemyndigheder om at grønlandske pensionsopsparere kunne flytte deresopsparinger til Grønland inden 31. des. 2007, uden at de skulle betale afgifter heraf.Derfor ville det være ønskeligt med en lignende aftale mellem færøske og danske myndigheder, nu derpå samme som i Grønland måde viser sig en lignende efterspørgsel på Færøerne for at flytte deresopsparinger hjem. De færøske myndigheder er blevet gjort opmærksomme på problemet.Det er endvidere en besværlig procedure for færinger, der modtager krigspension.

6. FørtidspensionerDenne grænsehindring skal løses efter aftale mellem Danmark og FærøerneLøsningsforslag:Foranledige en smidigere administrativ godkendelsesproces af lægeerklæringer og anden dokumentationudstedet af det færøske sundhedsvæsen. Dette kan sikre en hurtigere sagsbehandlingstid for færinger,der flytter til Danmark, og dermed skal ansøge om at blive tilkendt førtidspension på ny. Endvideremulighed for sagsbehandling inden vedkommende flytter.Lovgrundlag:Kommunalbestyrelser i Danmark tilkender borgere førtidspension efter kap. 3 i pensionsloven.4§ 19omhandler de forhold, der skal være fagligt dokumenteret, herunder § 19, stk. 2 der fastsætter, atkommunalbestyrelsen alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning fra den kliniske funktion i denregion, kommunen ligger i, jf. §§ 25 b-c i Lov om ansvaret for ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats.Baggrund:Færinger, der modtager førtidspension på Færøerne, oplever en yderst lang sagsbehandlingsproces, nårde flytter til Danmark og ansøger om førtidspension i tilflytningskommunen. Det opleves som en4

grænsehindring, at de ved flytning inden for Rigets grænser udover at skulle igennem en langsagsbehandlingstid, skal indhente nye sundhedsfaglige vurderinger af deres helbredsmæssige tilstand.Vurderinger, som de i forvejen har indhentet fra det færøske sundhedsvæsen, når de har fået tilkendtførtidspension på Færøerne. Det færøske sundhedsvæsen består næsten udelukkende afsundhedspersonale uddannet ved danske uddannelsessteder, derudover må det sundhedsfaglige niveau isin helhed vurderes at være på linje med danske standarder.En undtagelse om at anerkende færøske sundhedsfaglige vurderinger vil lette sagsbehandlingstidenbetydeligt, og gøre ansøgningsprocessen mere smidig. Ændringen vil ikke medføre, at færinger i højeregrad vil få tilkendt førtidspension. Blot vil sagsbehandlingen blive smidigere.

Denne grænsehindring kan løses efter aftale mellem Færøerne og DanmarkLøsningsforslag:Aftalen mellem Danmark og Færøerne fra 1993 om koordinering af arbejdsløshedsforsikring foreslåsrevideret, så færinger, med dimittendsats i danske a-kasser, vil få mulighed for at være arbejdssøgendepå Færøerne/i Grønland i et nærmere bestemt tidsrum, uden at miste retten til dimittendpengene.Derudover anbefales landsstyremanden på Færøerne at etablere en færøsk dimittendsats-ordning, såogså danske statsborgere vil have mulighed for at rejse fra Færøerne til Danmark/Grønland, med detformål at søge arbejde, medfærøskdimittendsats i ryggen.Lovgrundlag:ALS-loven på Færøerne samt aftalen fra 1993 mellem Danmark og Færøerne om koordinering afarbejdsløshedsforsikring.Baggrund:Beregninger viser, at befolkningen på Færøerne, der i dag er ca. 48.000 mennesker, kommer ned under42.000 om 30 år og 37.000 i 2052. Befolkningstallet er nedadgående. Dette er Færøernes absolut størsteudfordring, og det er kun naturligt at se på om og i hvilket omfang, Rigsfællesskabet kan være en del afløsningen på problemet.Der eksisterer i dag en ordning inden for EØS- såvel som EU-regi, som giver arbejdsløse statsborgeremulighed for at tage danske dagpenge med i udlandet i op til tre måneder, hvis formålet med rejsen erarbejdssøgning i det andet land. Færinger og grønlændere har således ret til at tage dimittendsatsen frade danske a-kasser med sig til hele EU samt EØS-landene – herunder Norge og Island – men ikke tilderes respektive hjemlande: Grønland og Færøerne.En tilsvarende ordning, der giver færøske statsborgere mulighed for at tage dimittendsatsen med tilFærøerne, kunne være med til at sikre, at flere af de færøske studerende vælger at flytte tilbage til øerneefter afsluttet uddannelse i Danmark, hvilket ville afhjælpe problemet med den negativebefolkningsvækst, som man i øjeblikket oplever på Færøerne.Den foreslåede løsning vil ikke påføre danske A-kasser merudgifter.

Denne grænsehindring er opstået, da færøske arbejdsgivere ikke betaler i AMU-puljen.Lovgrundlag:"Personer, der ikke opfylder betingelserne i § 9 i bekendtgørelse nr. 724 af 21. juni 2013 omarbejdsmarkedsuddannelser, men har enten fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse på Færøerneeller i Grønland, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering modfuld deltagerbetaling som fastsat i bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud tilarbejdsmarkedsuddannelser m.v."Baggrund:Arbejdstagere på Færøerne har ikke mulighed for gratis deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser iDanmark, da de færøske arbejdsgivere ikke betaler i AMU-puljen. Det har før været muligt for færingerat deltage i disse, men da færøske arbejdsgivere ikke længere betaler i AMU-puljen og dermed skalbetale for deltagelse, er der meget få arbejdstagere, der rent faktisk tager disse kurser.9.Handikappede med støtte til bil

Denne grænsehindring kan løses i Danmark og på FærøerneLøsningsforslag:Det kunne lette om processen, hvis der blev åbnet op for forhåndsgodkendelse af støtte til bil, forpersoner med handicap.Lovgrundlag:Det er især kombinationen af sociallovgivningen og registreringsafgifter, der giver problemer i dissesager. Endvidere er det forskelligt hvordan de forskellige kommuner arbejder ud fra disse.Baggrund:At en person med handicap får bevilliget en bil på Færøerne, betyder ikke, at samme vedkommende vilfå den bevilliget i Danmark – eller omvendt. Det giver mange problemer, hvis f.eks. en ung medhandicap, der har en fået tilkendt støtte til bil, skal flytte til Danmark for at studere. Det er bådeafgiftsmæssigt, lån ydet til bilen og at der skal søges på ny efter danske regler.

Baggrund:Optjente feriedagpenge i en dansk a-kasse mistes, når en person flytter til Færøerne. Personer, der haroptjent feriedagpenge i Danmark og som er i arbejde, må således holde det første års ferie uden løneller dagpenge. Hvis vedkommende erarbejdsløspå Færøerne, er det derimod muligt at holde ferie medarbejdsløshedsunderstøttelse.Med andre ord overføres retten til selve arbejdsløshedsunderstøttelsen, mens det samme ikke ergældende for så vidt angår retten til de optjente feriedagpenge.11. Dobbelt social sikringDenne grænsehindring kan løses på FærøerneLøsningsforslag:Ændring af færøsk skattelovgivning eller praksis, så den kommer i overensstemmelse med retstilstandeni de øvrige nordiske lande.Lovgrundlag:Den færøske skattelovgivning og administrativ praksis på området.Baggrund:Færøske institutioner, som administrerer lovgivning, der er omfattet af konventionen om social sikring,har forskellig opfattelse af sammenhængen mellem konvention og national lovgivning.Der er eksempler på færinger, der arbejder i Norge og dermed i henhold til konventionen er omfattet afsocial forsikring i arbejdslandet. Disse bliver, på trods af konventionen, fortsat pålagt at betale i entilsvarende fond i hjemlandet, da alle med fast bopæl på øerne, ifølge national lovgivning, er forpligtettil at betale i den sociale fond. Dermed sker der en dobbeltbeskatning af visse borgere. Selvom manikke har at gøre med store beløb, er der tale om en principiel sag.12. Husdyr til FærøerneDenne grænsehindring kan løses på FærøerneBaggrund:Der er meget hårde krav, hvis man ønsker at medbringe husdyr til Færøerne, f.eks. i forbindelse medferie.