Tak for det.
Det forslag, vi skal behandle nu, er et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, og som går ud på, at man skal have mulighed for at anvende fodlænke over for asylansøgere, der kan mistænkes for at ville begå kriminalitet, og asylansøgere, der er dømt for kriminalitet, og som har afsonet deres straf.
Og så drejer det sig om alle udlændinge på tålt ophold.
Dansk Folkeparti konstaterer i sit forslag samtidig, at man synes, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af vores internationale forpligtelser.
Den vurdering er jeg så ikke enig i, og derfor vil jeg også gerne starte med at sige, at jeg kan afvise beslutningsforslaget.
I forhold til de internationale forpligtelser – som jeg kan forstå hr.
Martin Henriksen er forvisset om at vi stort set kun finder på for at genere Dansk Folkeparti – vil jeg nævne, at det følger af artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, som der også henvises til i forslaget, at enhver har ret til respekt for sit privatliv, og at myndighederne i et demokratisk samfund kun kan gøre indgreb i denne ret, hvis det er nødvendigt, f.eks.
af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller for at forebygge uro eller forbrydelser.
Jeg er enig med forslagsstillerne i, at et pålæg om at gå med fodlænke, så offentlige myndigheder kan overvåge en persons gøren og laden, udgør et indgreb i privatlivets fred.
Menneskerettighedskonventionens artikel 8 sætter altså rammerne for, hvor langt vi kan gå på det her område.
Man må med andre ord finde den rette balance mellem på den ene side hensynet til at beskytte borgernes privatliv og på den anden side hensynet til eksempelvis kriminalitetsforebyggelse.
Forslaget om at pålægge asylansøgere, der er mistænkt for eller tidligere dømt for kriminalitet, at bære fodlænke vil indebære et indgreb i privatlivets fred, der efter regeringens opfattelse ikke rammer den rigtige balance mellem de nævnte hensyn.
Fodlænker skal ikke bruges til at overvåge personer, som vi alene mistænker for at ville begå kriminalitet, og derfor er forslaget efter regeringens opfattelse formentlig ikke i overensstemmelse med artikel 8 i menneskerettighedskonventionen.
Hertil kommer, at forslaget må anses for at være i strid med diskriminationsforbuddet i menneskerettighedskonventionens artikel 14.
Menneskerettighedskonventionens artikel 14 finder anvendelse, i det omfang en sag knytter sig til en af de øvrige rettigheder i konventionen, i dette tilfælde retten til privatliv i medfør af artikel 8.
En person er udsat for forskelsbehandling, når andre personer, der befinder sig i en lignende situation, nyder en mere fordelagtig behandling i relation til en rettighed, der er omfattet af konventionen.
Det primære formål med beslutningsforslaget er jo kriminalitetsforebyggelse.
I den sammenhæng er asylansøgere jo i en sammenlignelig situation med både andre udlændinge og med danske statsborgere, der opholder sig i Danmark.
Pålægger de danske myndigheder af hensyn til kriminalitetsforebyggelse en asylansøger, der er mistænkt for eller dømt for kriminalitet, at bære fodlænke uden at pålægge andre i sammenlignelige situationer også at bære fodlænke, så må det anses for at være i strid med diskriminationsforbuddet i artikel 14.
Det hensyn, som taler for at bruge fodlænker, gør sig jo også gældende med den samme vægt i forhold til udlændinge med opholdstilladelse i Danmark og danske statsborgere.
Jeg hører ikke forslagsstillerne kræve, at udlændinge med opholdstilladelse i Danmark og danske statsborgere, der også mistænkes for at ville begå kriminalitet, eller som har begået kriminalitet og allerede har udstået deres straf, også skal udstyres med fodlænker for at forebygge kriminalitet, og jeg tror da heller ikke, det er vejen frem.
Det, som det handler om, er at sætte effektivt og konsekvent ind, som regeringen også har gjort.
Efter forslaget skal udlændinge på tålt ophold også kunne pålægges at bære elektronisk fodlænke.
Det begrundes med, at de redskaber, som oprindelig skulle sikre kontrollen med udlændinge på tålt ophold, er blevet svagere, og at opholdet for denne gruppe derfor er blevet for tåleligt.
Det er regeringens helt klare holdning, at udlændinge på tålt ophold er uønskede her i landet som følge af de forhold, der har ført til, at de er på tålt ophold.
De skal derfor udrejse af Danmark, og de skal udsendes, så snart det måtte blive muligt i forhold til vores internationale forpligtelser.
Reglerne om opholds- og meldepligt for udlændinge på tålt ophold har til formål at sikre, at politiet hele tiden har kendskab til, hvor de befinder sig, så de kan sendes ud, hvis det bliver muligt.
Derfor er udgangspunktet også stadig, at alle udlændinge på tålt ophold som udgangspunkt skal pålægges at tage ophold på et bestemt opholdssted, ligesom de pålægges daglig meldepligt.
Det er som sagt et udgangspunkt, og det siger jo sig selv, at påbuddene om opholdspligt og daglig meldepligt skal være proportionale.
Det skal også løbende vurderes, og i denne vurdering vil det bl.a.
indgå, om der er en konkret risiko for, at den pågældende vil skjule sig for politiet.
Det er således min klare opfattelse, at de eksisterende regler er tilstrækkelige til at sikre, at politiet vil kunne sende dem ud af landet, hvis det skulle blive muligt.
Jeg vil også gerne pege på muligheden for at pålægge udlændinge på tålt ophold, der gentagne gange er straffet for ikke at overholde deres opholdspligt, at bære fodlænke i en måned.
Det er rigtigt, at denne adgang ikke har været anvendt, hvilket bl.a.
skyldes, at der skal være tale om gentagne overtrædelser af denne pligt.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at jeg mener, at reglerne er tilstrækkelige til at sikre muligheden for udsendelse af landet; det primære sigte med forslaget er da som nævnt heller ikke det, men at forebygge kriminalitet.
Sammenfattende kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslaget.
Vi har allerede sat stort fokus på indsatsen mod kriminalitet blandt asylansøgere.
Vi har bl.a.
lavet et fast track ved domstolene, og der findes allerede i vidt omfang en mulighed for at sikre tilstedeværelsen af udlændinge på tålt ophold, så udsendelsen så hurtigt som muligt kan effektueres.
Hertil kommer, at det må antages at være i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 og 14 at pålægge asylansøgere, der er mistænkt for eller tidligere dømt for kriminalitet, at bære fodlænke, og på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.