Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 35:

Forslag til folketingsbeslutning om brug af elektronisk fodlænke på kriminelle asylansøgere og udlændinge på tålt ophold.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.01.2014).

Forhandlingen er åbnet, og det er justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Det forslag, vi skal behandle nu, er et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, og som går ud på, at man skal have mulighed for at anvende fodlænke over for asylansøgere, der kan mistænkes for at ville begå kriminalitet, og asylansøgere, der er dømt for kriminalitet, og som har afsonet deres straf. Og så drejer det sig om alle udlændinge på tålt ophold. Dansk Folkeparti konstaterer i sit forslag samtidig, at man synes, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af vores internationale forpligtelser. Den vurdering er jeg så ikke enig i, og derfor vil jeg også gerne starte med at sige, at jeg kan afvise beslutningsforslaget.

I forhold til de internationale forpligtelser – som jeg kan forstå hr. Martin Henriksen er forvisset om at vi stort set kun finder på for at genere Dansk Folkeparti – vil jeg nævne, at det følger af artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, som der også henvises til i forslaget, at enhver har ret til respekt for sit privatliv, og at myndighederne i et demokratisk samfund kun kan gøre indgreb i denne ret, hvis det er nødvendigt, f.eks. af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller for at forebygge uro eller forbrydelser.

Jeg er enig med forslagsstillerne i, at et pålæg om at gå med fodlænke, så offentlige myndigheder kan overvåge en persons gøren og laden, udgør et indgreb i privatlivets fred. Menneskerettighedskonventionens artikel 8 sætter altså rammerne for, hvor langt vi kan gå på det her område. Man må med andre ord finde den rette balance mellem på den ene side hensynet til at beskytte borgernes privatliv og på den anden side hensynet til eksempelvis kriminalitetsforebyggelse.

Forslaget om at pålægge asylansøgere, der er mistænkt for eller tidligere dømt for kriminalitet, at bære fodlænke vil indebære et indgreb i privatlivets fred, der efter regeringens opfattelse ikke rammer den rigtige balance mellem de nævnte hensyn. Fodlænker skal ikke bruges til at overvåge personer, som vi alene mistænker for at ville begå kriminalitet, og derfor er forslaget efter regeringens opfattelse formentlig ikke i overensstemmelse med artikel 8 i menneskerettighedskonventionen. Hertil kommer, at forslaget må anses for at være i strid med diskriminationsforbuddet i menneskerettighedskonventionens artikel 14.

Menneskerettighedskonventionens artikel 14 finder anvendelse, i det omfang en sag knytter sig til en af de øvrige rettigheder i konventionen, i dette tilfælde retten til privatliv i medfør af artikel 8. En person er udsat for forskelsbehandling, når andre personer, der befinder sig i en lignende situation, nyder en mere fordelagtig behandling i relation til en rettighed, der er omfattet af konventionen. Det primære formål med beslutningsforslaget er jo kriminalitetsforebyggelse. I den sammenhæng er asylansøgere jo i en sammenlignelig situation med både andre udlændinge og med danske statsborgere, der opholder sig i Danmark. Pålægger de danske myndigheder af hensyn til kriminalitetsforebyggelse en asylansøger, der er mistænkt for eller dømt for kriminalitet, at bære fodlænke uden at pålægge andre i sammenlignelige situationer også at bære fodlænke, så må det anses for at være i strid med diskriminationsforbuddet i artikel 14.

Det hensyn, som taler for at bruge fodlænker, gør sig jo også gældende med den samme vægt i forhold til udlændinge med opholdstilladelse i Danmark og danske statsborgere. Jeg hører ikke forslagsstillerne kræve, at udlændinge med opholdstilladelse i Danmark og danske statsborgere, der også mistænkes for at ville begå kriminalitet, eller som har begået kriminalitet og allerede har udstået deres straf, også skal udstyres med fodlænker for at forebygge kriminalitet, og jeg tror da heller ikke, det er vejen frem. Det, som det handler om, er at sætte effektivt og konsekvent ind, som regeringen også har gjort.

Efter forslaget skal udlændinge på tålt ophold også kunne pålægges at bære elektronisk fodlænke. Det begrundes med, at de redskaber, som oprindelig skulle sikre kontrollen med udlændinge på tålt ophold, er blevet svagere, og at opholdet for denne gruppe derfor er blevet for tåleligt. Det er regeringens helt klare holdning, at udlændinge på tålt ophold er uønskede her i landet som følge af de forhold, der har ført til, at de er på tålt ophold. De skal derfor udrejse af Danmark, og de skal udsendes, så snart det måtte blive muligt i forhold til vores internationale forpligtelser. Reglerne om opholds- og meldepligt for udlændinge på tålt ophold har til formål at sikre, at politiet hele tiden har kendskab til, hvor de befinder sig, så de kan sendes ud, hvis det bliver muligt.

Derfor er udgangspunktet også stadig, at alle udlændinge på tålt ophold som udgangspunkt skal pålægges at tage ophold på et bestemt opholdssted, ligesom de pålægges daglig meldepligt. Det er som sagt et udgangspunkt, og det siger jo sig selv, at påbuddene om opholdspligt og daglig meldepligt skal være proportionale. Det skal også løbende vurderes, og i denne vurdering vil det bl.a. indgå, om der er en konkret risiko for, at den pågældende vil skjule sig for politiet. Det er således min klare opfattelse, at de eksisterende regler er tilstrækkelige til at sikre, at politiet vil kunne sende dem ud af landet, hvis det skulle blive muligt.

Jeg vil også gerne pege på muligheden for at pålægge udlændinge på tålt ophold, der gentagne gange er straffet for ikke at overholde deres opholdspligt, at bære fodlænke i en måned. Det er rigtigt, at denne adgang ikke har været anvendt, hvilket bl.a. skyldes, at der skal være tale om gentagne overtrædelser af denne pligt. Det ændrer imidlertid ikke ved, at jeg mener, at reglerne er tilstrækkelige til at sikre muligheden for udsendelse af landet; det primære sigte med forslaget er da som nævnt heller ikke det, men at forebygge kriminalitet.

Sammenfattende kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslaget. Vi har allerede sat stort fokus på indsatsen mod kriminalitet blandt asylansøgere. Vi har bl.a. lavet et fast track ved domstolene, og der findes allerede i vidt omfang en mulighed for at sikre tilstedeværelsen af udlændinge på tålt ophold, så udsendelsen så hurtigt som muligt kan effektueres. Hertil kommer, at det må antages at være i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 og 14 at pålægge asylansøgere, der er mistænkt for eller tidligere dømt for kriminalitet, at bære fodlænke, og på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Tak. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg synes, der er flere huller i den argumentation, som ministeren lægger for dagen. Det gælder f.eks. det her med, at der ikke må ske forskelsbehandling mellem asylansøgere og udlændinge med en lovlig opholdstilladelse i Danmark, alene af den grund, at der jo er forskel i dag, i og med at nogle har en lovlig opholdstilladelse og andre ikke har en lovlig opholdstilladelse. Så der gør man jo også forskel. Man gør forskel på mange forskellige områder i det danske samfund, og hvis det var helt forbudt at gøre det, var det jo næsten umuligt at lave lovgivning herinde.

Der er jo flere elementer i vores forslag, men jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til den del, der vedrører udlændinge på tålt ophold. Der har jo været en sag, som også har været fremme i medierne, med den udvisningsdømte Danny Abdalla, som anses for at være så farlig for Center Sandholms beboere og personale, at han i centeret mandsopdækkes af to vagter, hvilket ifølge TV 2 koster det danske samfund ca. 20.000 kr. om dagen.

Altså, der ville det jo være meget, meget billigere, hvis det var, at man i stedet for påmonterede ham en elektronisk fodlænke. For hvis han så rendte rundt og lavede kriminalitet, ville man forholdsvis hurtigt kunne se, hvor han havde været, om han havde deltaget i noget, om han havde været på det pågældende sted osv. Så dér har vi et helt konkret eksempel. Mener ministeren ikke, at det faktisk ville give meget god mening, hvis det var, at en person som ham havde en elektronisk fodlænke påmonteret?

Tak. Ministeren.

Jeg kan ikke stå og diskutere konkrete borgere eller mennesker, som er her i landet på tålt opholds situation. Dels kender jeg ikke til de konkrete ting, dels vil jeg egentlig heller ikke finde, at det ville være fuldstændig korrekt af mig som minister at stå og gøre det.

Det, jeg kan sige, er, at vi i Danmark har et system, hvor vi rigtig gerne vil hjælpe dem, som kommer hertil, hvis de er forfulgte, og hvis de er berettigede til asyl. Kommer man hertil, fordi man bare gerne vil begå kriminalitet, skal man ikke være her. Så skal man ud, så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre. Derfor har regeringen også sat meget konsekvent ind for at få retsforfulgt asylansøgere, som ikke er kommet hertil, fordi de egentlig har et behov for beskyttelse, men fordi de er nogle plattenslagere, der har brugt asylkortet som adgangsbillet til at få ophold i Danmark. Og det skal vi ikke tolerere.

Det er i virkeligheden også rigtig ødelæggende for de mennesker, som kommer hertil med et oprigtigt beskyttelsesbehov, for hver gang snakken går på kriminelle asylansøgere, begynder folk at få en eller anden opfattelse, hvor de tænker: De dér asylansøgere, hvad er det for noget med dem? Og det er jo i virkeligheden ufattelig tarveligt over for de mennesker, som virkelig har et reelt beskyttelsesbehov. Og derfor er regeringens interesse kun at slå hårdt ned på kriminelle asylansøgere og få dem udvist af landet så hurtigt som muligt.

Tak. Hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Ministeren sagde i forhold til sagen om Danny Abdalla, at ministeren ikke ville forholde sig til konkrete sager. Men ministeren har jo lige oplyst Folketinget om en kvoteflygtning, der har klaget over vejret i Danmark. Det må da også siges at være en meget konkret sag, så det forstår jeg ikke helt. Men det er fair nok.

Ministeren oplyser jo ganske rigtigt, at der allerede i dag er bestemmelser i udlændingelovgivningen, som giver mulighed for, at man kan påmontere visse udlændinge elektronisk fodlænke, f.eks. hvis en udlænding på tålt ophold gentagne gange har overtrådt sin meldepligt. Og så oplyste ministeren jo også ganske rigtigt, at det slet ikke bliver brugt i dag.

Der kunne jeg godt tænke mig at høre, om ikke ministeren så som minimum ville være indstillet på, at vi sagde, at hvis man én gang – altså ikke gentagne gange, men én gang – overtræder sin meldepligt, så får man elektronisk fodlænke.

Ministeren.

Elektronisk fodlænke er et system, som vi især bruger til mennesker, som afsoner en straf i hjemmet og dermed ikke er i et fængsel. Det kan være unge mennesker, som har fået en kort straf, og som har behov for stadig væk at kunne passe deres uddannelse eller deres job, men som sådan set ikke vil have særlig godt af at komme ind og sidde i et fængsel.

Så lige præcis for den her gruppe giver fodlænke rigtig god mening, fordi sådan en fodlænke registrerer, hvornår man kommer ind, og hvornår man er ved siden af sin boks. Men den fodlænke, vi typisk bruger, registrerer sådan set ikke, hvor man er henne, når man er uden for huset, og det vil sige, at der kan være nogle tekniske begrænsninger, der i hvert fald vil skulle findes en løsning på.

Vi har i lovforslaget, som det ligger, sagt, at der skal være tale om gentagne gange, og jeg vil gerne oversende et skriftligt svar på, hvorfor det er det, der har været vurderingen. Men det er min umiddelbare vurdering, at det er det, der er behov for, for at det skal være proportionalt.

Tak for det. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fru Mette Reissmann. Undskyld, det er fru Karen Ellemann. Undskyld til fru Mette Reissmann. Fru Karen Ellemann, Venstre, værsgo.

Tak for det. Mandatantallet er jo også 47 og 47, så det er helt forståeligt. Jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på, at jeg faktisk agerer vikar for Venstres ordfører, som ikke har mulighed for at være her i dag – dog tager jeg gerne debatten.

Det beslutningsforslag, vi står med nu, er sådan set et beslutningsforslag, som adresserer et vigtigt problem, nemlig at alt for mange asylansøgere benytter deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet. Og der er Venstres holdning klokkeklar og også på linje med, kan jeg høre, justitsministerens, nemlig at det er fuldstændig uacceptabelt, hvis man under dække af at være forfulgt misbruger det danske samfunds åbenhed og tillid, og at man dermed skader det samfund og det folk, som har taget imod en.

For at komme de her problemer med de kriminelle asylansøgere til livs foreslår Dansk Folkeparti en række tiltag. For det første ønsker Dansk Folkeparti, at asylansøgere, der af politiet vurderes som potentielle kriminelle, skal udstyres med en elektronisk fodlænke. For det andet foreslår Dansk Folkeparti, at asylansøgere, der er dømt og har udstået deres straf, skal kunne pålægges at bære en elektronisk fodlænke. Og endelig foreslår Dansk Folkeparti, at personer på tålt ophold i højere grad end i dag skal pålægges at bære elektronisk fodlænke.

Selv om vi i Venstre er enige i, at der er alvorlige problemer med kriminelle asylansøgere, kan vi sådan set ikke støtte det nævnte forslag. For lad mig gøre det ganske klart, at i Venstre hylder vi princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og vi mener, at det er alt for vidtgående at pålægge personer, der hverken er mistænkt, sigtet eller dømt for et bestemt kriminelt forhold, at bære en elektronisk fodlænke.

Ligeledes mener vi i Venstre, at udgangspunktet må være, at elektronisk fodlænke bruges som en del af en afsoning af en straf, og at kriminelle asylansøgere derfor ikke skal have en ekstra straf ved at pålægges at bære en elektronisk fodlænke, når de har udstået deres almindelige straf. Derudover rejser forslaget, hvilket Dansk Folkeparti selv nævner, en række spørgsmål i forhold til, om en sådan brug af fodlænke, som der foreslås, egentlig vil være i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.

For så vidt angår brug af elektronisk fodlænke af personer på tålt ophold, er det sådan set allerede i dag en mulighed. Vi er ikke afvisende over for, at den her mulighed kan benyttes mere, men i og med at lovgivningen sådan set allerede findes, ser vi ikke noget behov for at vedtage yderligere lovgivning på området. Fra Venstres side så vi også gerne en mere konsekvent indsats over for kriminelle asylansøgere, bl.a. ved en øget politimæssig tilstedeværelse i og omkring asylcentrene. Vi så også gerne, at der kom mere fart på udvisningen af de asylansøgere, der har brudt loven, eksempelvis ved at sagerne blev behandlet hurtigere. Generelt ser vi dog et behov for, at politiet og myndighederne benytter de redskaber, som de allerede har, frem for at vi skal opfinde helt nye værktøjer.

Med disse bemærkninger vil jeg sige, at Venstre ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak. Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Nu er fru Karen Ellemann ikke ordfører, men derfor vil jeg alligevel tillade mig at stille et enkelt spørgsmål. Vil Venstre være indstillet på, at de muligheder, som der i dag er i lovgivningen, bliver videreudviklet, sådan at man, i stedet for at man først skal påmontere elektronisk fodlænke på en udlænding, der gentagne gange har forbrudt sig mod betingelserne om sin meldepligt, kan gøre det, første gang vedkommende overtræder sin meldepligt?

For i dag skal man jo gøre det flere gange, hvilket så har resulteret i, at det ikke bliver brugt. Det er jo fuldstændig rigtigt, at det står i lovgivningen, og det er så både ministerens og Venstres undskyldning for ikke at støtte forslaget, men pointen er, at det ikke bliver brugt – og så er det jo meget fint, at det står på et stykke papir et eller andet sted. Men kunne vi så ikke skrive lidt mere klart i det papir, som allerede ligger, at man sådan set gerne må bruge de eksisterende muligheder, f.eks. når en person én gang overtræder sin meldepligt?

Fru Karen Ellemann.

Jeg tilkendegav sådan set også i min ordførertale, at vi kunne se det formålstjenlige i, at allerede eksisterende lovgivning og dermed redskaber afstedkommet af lovgivningen blev anvendt. I den forbindelse er der jo ikke behov for ny lovgivning, men der er måske behov for at præcisere, at nogle af de redskaber, der er skabt i forbindelse med lovgivningen, skal bruges, og det kunne måske være i forbindelse med behandlingen her, at man i en beretning, måske med ministerens billigelse, kunne knæsætte det princip, at de eksisterende værktøjer blev brugt.

Tak. Hr. Martin Henriksen.

Det ville være ganske glimrende, hvis det var, vi kunne komme så langt, at et flertal i Folketinget ville skrive beretning om, at man i øget omfang skal bruge eksisterende muligheder.

Men man kan jo sige, at folk gentagne gange skal have overtrådt deres meldepligt, for at man kan bruge det redskab. Så jeg kunne også godt tænke mig at vide, om Venstre vil være indstillet på, at man skriver i loven, at hvis en person én gang har overtrådt sin meldepligt, så får vedkommende påmonteret en elektronisk fodlænke. For så har man jo vist, at man, ud over at man har begået grov kriminalitet og er udvist af Danmark, men ikke kan udvises på grund af omstændighederne, tilmed også bryder sin meldepligt, og så kan man så at sige næsten ikke gøre mere grin med danske samfund. Det er næsten svært at få øje på, hvordan man kan gøre mere grin med det danske samfund. Så kunne vi ikke der blive enige om, at så får de lige elektronisk fodlænke på, så vi kan holde styr på, hvad de render rundt og laver? Det er jo ikke for meget at forlange.

Tak. Fru Karen Ellemann. Værsgo.

På nuværende tidspunkt kan jeg ikke stå her på talerstolen og give tilsagn om, at vi mener, at det allerede skal ske efter første overtrædelse af meldepligten. Men jeg anerkender sådan set tankesættet i det og vil tilkendegive, at vi godt kunne se nærmere på, hvorvidt det kræver en justering, for at man kan anvende det på et tidligere tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Reissmann.

I dag behandler vi et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som vil betyde, at kriminelle asylansøgere, asylansøgere, der mistænkes for at begå kriminalitet, og alle udlændinge på tålt ophold som udgangspunkt skal gå med elektronisk fodlænke.

Jeg vil gerne indledningsvis takke forslagsstillerne for dette beslutningsforslag, der sætter fokus på et meget vigtigt område, netop hvordan vi gør bedst muligt op med den kriminalitet, som eksisterer blandt udlændinge i Danmark. Jeg også gerne starte med at slå helt fast, at det er Socialdemokraternes holdning, at vi som samfund ikke skal tolerere mennesker, der benytter asylsystemet til at begå kriminalitet i Danmark.

Derfor har regeringen også ført en vedvarende nultolerancepolitik over for kriminelle asylansøgere. Vi har sat handling bag ordene, vi har eksempelvis indført en fast track-ordning, så kriminelle asylansøgere kommer hurtigere igennem systemet med henblik på at komme hurtigere ud af landet, styrket den politimæssige kontrol med asylcentrene, og vi har også øget videoovervågningen af fællesarealerne i Center Sandholm. Det viser med al tydelighed regeringens nultolerance over for kriminelle asylansøgere, og samtidig er det tiltag, der giver mening.

Lad mig i forhold til udlændinge på tålt ophold yderligere slå helt fast: De er grundlæggende uønskede i Danmark, og derfor skal de rejse ud af landet, så snart det er muligt for dem. Det er Socialdemokraternes helt klare holdning, det skal der slet ikke være tvivl om. Når det er sagt, er der flere grunde til, at Socialdemokraterne ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

For det første kan jeg forstå på forslagsstillerne, at man ikke mener, at forslaget strider imod den europæiske menneskerettighedskonvention. Den betragtning er jeg ikke enig i. Jeg mener det sådan, at der altså er tale om et ret ubalanceret indgreb i privatlivets fred, der ikke er foreneligt med netop menneskerettighedskonventionen. Det var også en ting, som justitsministeren var inde på.

Det er vigtigt, at vi har fokus på at forebygge kriminalitet fra asylansøgere i Danmark, og som jeg har gjort rede for, har regeringen iværksat en række meningsfyldte og effektive initiativer i forhold til det, men idet der er tale om, at asylansøgere skal bære fodlænke, hvis de blot kan mistænkes for at ville begå kriminalitet, mener jeg bestemt, at man overskrider balancen imellem hensynet til privatlivets fred og hensynet til at forebygge kriminalitet. Dertil kommer, at der som nævnt allerede er en omfattende indsats sat i værk for at forebygge kriminalitet blandt asylansøgere i Danmark.

Jeg synes, at det er værd at bemærke, at der trods en forøgelse af antallet af asylansøgere bl.a. på grund af situationen i Syrien ikke er sket en tilsvarende stigning i omfanget af kriminalitet blandt asylansøgere. Så regeringens indsats virker altså.

For det andet synes jeg, at det er værd at bemærke, at der i dag er rigelig mulighed for at holde øje med mennesker på tålt ophold, idet de som udgangspunkt både pålægges opholds- og meldepligt i Center Sandholm. Det er også allerede i dag sådan, at udlændingeloven giver mulighed for at anvende fodlænke over for udlændinge på tålt ophold, der gentagne gange er blevet straffet for overtrædelse af opholdspligten. Det vurderes konkret fra sag til sag, men myndighederne har altså mulighed for at benytte sig af lige præcis den elektroniske fodlænke i forhold til personer på tålt ophold.

For det tredje virker forslaget umiddelbart svært og dyrt at implementere i praksis. I beslutningsforslaget kan det læses, hvordan asylansøgere skal bære fodlænke, hvis de blot kan mistænkes for at ville begå kriminalitet. Forslagsstillerne formår dog ganske behændigt at undlade at uddybe, hvordan spørgsmålet egentlig som skulle kunne komme til udtryk i praksis, og hvordan vi håndterer det. Så virker det altså også, som om det godt kunne gå hen og blive et ret omkostningsfuldt forslag, som Dansk Folkeparti igen ikke har anvist finansiering af. Men det er der måske ikke noget nyt i.

Som sagt synes jeg, at det er fint, at vi tænker højt omkring det her emne. Jeg synes bare, at udgangspunktet må være, at vi overholder de internationale konventioner, vi har tiltrådt, at vi bruger vores sunde fornuft og de muligheder, der allerede eksisterer i dag, og at vi ikke falder tilbage på symbolpolitik og ufinansierede forslag.

Så Socialdemokraterne støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak for det. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak. Altså, jeg vil jo sige, at når man eksempelvis har en udlænding, der er her på tålt ophold og skal rende rundt med to vagter til en pris af 20.000 kr. om dagen, så kan det ikke være andet end billigere, hvis man nu f.eks. i det tilfælde i stedet for påmonterede en elektronisk fodlænke og på den måde holdt øje med vedkommende. Det kan ikke være dyrere. Det, at det jo vil være nemmere for politiet at opklare en række sager, er et plus, som man også må forvente der så at sige er et besparelsespotentiale i.

Men i forhold til udlændinge, der er her på tålt ophold, kunne jeg godt tænke mig at sige noget, da vi jo tidligere er kommet med et forslag fra Dansk Folkepartis side.

Altså, udlændinge, som er kommet til Danmark og har overtrådt dansk lovgivning – nogle af dem har begået særdeles grov kriminalitet og har været i fængsel – og som har fået en udvisningsdom, men som ikke har kunnet sendes ud, har vi fra Dansk Folkepartis side tidligere foreslået skulle frihedsberøves, indtil man kunne sende dem ud, eller indtil de udrejste frivilligt, og det var der så mulighed for at få prøvet ved en særlig domstol. Det var der ingen andre partier i Folketinget der ønskede at bakke op om, så derfor kan de her mennesker, hvoraf nogle af dem har været involveret i narkokriminalitet og andet, gå frit omkring i det danske samfund; de kan lige melde sig en eller to gange på et asylcenter eller på en politistation.

Med det her forslag siger vi så, at vi i det mindste i forhold til dem, hvis vi nu kun tager dem, så kunne sørge for, at man kunne holde øje med, hvor de færdes i det danske samfund, sådan at man, hvis de bliver involveret i ny kriminalitet, hvilket der er en stor chance for, så har bedre mulighed for at opklare forbrydelsen.

Tak. Fru Mette Reissmann.

Det var lidt svært for mig at få helt fat i selve spørgsmålet, men det var måske bare stillet i forlængelse af hr. Martin Henriksens egen tale. Jeg ved ikke, om hr. Martin Henriksen faktisk har gjort sig den ulejlighed bare at regne på, hvad det ville koste, hvis det var sådan, at man pålagde samtlige de personer, som i givet fald kunne komme i betragtning, at bære elektronisk fodlænke. Hvad det ville koste, holdt op imod det eksempel, som hr. Martin Henriksen selv ligesom bringer frem i salen i dag, tror jeg næppe hr. Martin Henriksen har gjort sig den ulejlighed at beregne.

Med hensyn til den politimæssige indsats har regeringen faktisk allerede sat en del skibe i søen med hensyn til at skulle føre nultolerancetilgang, hvilket jeg også sagde i min tale, over for lige præcis kriminalitet både i centrene, men også blandt asylansøgerne. Jeg antager, at hr. Martin Henriksen er fuldt bekendt med det og med, at der faktisk også er blevet afsat ekstra ressourcer til, at politiet dagligt patruljerer på centrene, hvilket bl.a. skulle nedbringe lige præcis den kriminalitet, som vi også ønsker skal bekæmpes, blot ikke ved hjælp af det materielle indhold i det forslag, som hr. Martin Henriksen er fortaler for i dag.

Hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jo, men pointen er sådan også, at hvis du giver politiet bedre efterforskningsmuligheder, f.eks. i form af at man kan følge nogle asylansøgere rundtomkring, og det kan være dem, der allerede er blevet dømt, udlændinge på tålt ophold, ville du jo også frigøre nogle ressourcer i politiet; du ville jo lette efterforskningen alt andet lige, fordi det så at sige ville blive nemmere at følge med i, hvad de her mennesker render rundt og laver. Og til eksemplet med en udlænding på tålt ophold, der havde brug for to vagter til ca. 20.000 kr. om dagen, vil jeg bare sige: Der er det lidt billigere at have en elektronisk fodlænke påmonteret, og det går jeg ud fra at fru Mette Reissmann vil give mig ret i.

Men jeg bliver bare nødt til igen at spørge om det, der var spørgsmålet: Synes fru Mette Reissmann ikke, at det ville være meget fornuftigt, at vi i det mindste, hvad angår udlændinge på tålt ophold, som har overtrådt dansk lovgivning og står til udvisning, via elektronisk overvågning følger med i, hvad de render rundt og foretager sig, taget i betragtning, at de dybest set er uønskede i Danmark?

Tak. Fru Mette Reissmann.

Jamen jeg er jo helt enig i, at de mennesker, der er i Danmark på tålt ophold, skal ud så hurtigt som muligt. Det tror jeg også at jeg sagde meget tydeligt i min tale. Jeg sagde også, at det allerede er sådan i dag, at udlændingelovens § 34 a giver mulighed for, at man som myndighed lige præcis kan anvende fodlænken over for de udlændinge på tålt ophold, der gentagne gange er blevet straffet for overtrædelse af bl.a. opholdspligten. Det vurderes jo konkret fra sag til sag.

Så myndighederne har jo mulighed for i dag at benytte sig af det her. Og jeg er jo enig i det synspunkt, at de naturligvis skal ud så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre.

Tak for ordet, fru formand. Det er altid med en vis spænding, at jeg læser beslutningsforslag fra DF, især når de relaterer sig til udlændinge- og retsområdet, og kreativiteten hos hr. Martin Henriksen er vidtgående; det vil jeg medgive. Men for en radikal som mig tenderer det måske også til at være lidt for vidtgående, om man vil. Så kan hr. Martin Henriksen jo selv bedømme, om han vil tage det som en kompliment eller ej.

Men at DF's beslutningsforslag normalt er for vidtgående for os, gør sig så sandelig også gældende i dette tilfælde. DF ønsker, at asylansøgere, som er under mistanke, eller som tidligere har begået kriminalitet og har afsonet deres straf, betalt prisen, nu skal til at bære fodlænke. Vi taler altså om en afsoningsform. DF vil altså frihedsberøve folk på baggrund af en straf, som de er færdige med at afsone – de har betalt prisen for deres forbrydelser – eller også vil DF frihedsberøve dem på baggrund af mistanke. Jeg bliver nødt til at sige, at det jo altså er at dømme og frihedsberøve folk uden rettergang, og det er at gøre det på baggrund af en mistanke. Og Danmark er altså et retssamfund, hvor man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Det er ingen forbrydelse at være asylansøger, selv om det nærmest er det, der står mellem linjerne i beslutningsforslaget.

DF får begivet sig ud i nogle juridiske vurderinger af deres eget forslag i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er måske lidt paradoksalt, når vi andre gange kan høre hr. Martin Henriksen sige, som hr. Martin Henriksen sagde i den forrige debat, at konventioner ikke skal påvirke dansk udlændingelovgivning, at man så selv forsøger at finde nogle argumenter for, hvordan det alligevel kan passe inden for en konvention. Det kan man synes er en smule paradoksalt, men lad nu det ligge. Vores vurdering af forslaget er, at det klart er i strid med artiklerne om respekt for privatlivets fred. Og jeg har måske lidt større tiltro til Justitsministeriets juridiske vurderinger end til Dansk Folkepartis.

Men når DF nu er i gang med at vurdere det i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, kunne det jo være interessant at høre hr. Martin Henriksens vurdering af, om det strider mod diskriminationsforbuddet, ellers kan man jo spørge, om det er Dansk Folkepartis holdning, at også danske statsborgere, der har været i fængsel, har afsonet deres straf og betalt prisen for deres forbrydelse, også fremover skal have fodlænke på og i hvor lang tid. Og hvad med folk under mistanke? Skal politiet have ret til uden videre at sætte fodlænke på dem, selv om de jo sådan set er uskyldige, indtil det modsatte er bevist? Så har vi godt nok efterhånden en politistat og et ultimativt overvågningssamfund.

Med hensyn til folk på tålt ophold er der allerede regler om opholds- og meldepligt, og så er det jo også sådan, at man kan benytte fodlænkeordningen, såfremt de regler bliver brudt. Det bliver ikke brugt så meget, fordi man nok langt hen ad vejen vurderer, at de to øvrige tiltag er fyldestgørende, og der er jo ingen grund til at bruge hårde sanktioner, hvis milde er tilstrækkelige, og der er heller ingen grund til, at danske statsborgere skal til at betale for yderligere tiltag.

Jeg vil gerne her til sidst understrege en ting: Vi er naturligvis imod, at asylansøgere og folk på tålt ophold begår kriminalitet, men det her forslag er altså helt uden proportioner.

Til slut vil jeg gerne takke de øvrige borgerlige partier. Jeg gætter på, at man sender sådan nogle forslag her rundt for at høre, hvor mange der vil være medforslagsstillere, og det er altså rigtig rart at se, at der kun står Dansk Folkepartis navn på dette beslutningsforslag. Så går jeg lidt mere glad på weekend.

Så for opsummere: Vi Radikale kan altså ikke støtte dette beslutningsforslag. Og jeg skal melde på vegne af SF, da deres ordfører blev nødt til at rende til forhandlinger, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg havde heller ikke regnet med, at De Radikale ville sige, at de støtter beslutningsforslaget og så gå glade på weekend. Det ville have været noget af en overraskelse i hvert fald.

Men jeg vil bare rette en misforståelse, for hr. Jeppe Mikkelsen sagde, at Radikale Venstre ikke ville støtte det her beslutningsforslag, for så ville man frihedsberøve nogen uden rettergang. Der vil jeg bare gøre opmærksom på, at med det her beslutningsforslag lægger vi ikke op til, at nogen skal frihedsberøves. Sådan er det ikke.

Den måde, som vi med det her beslutningsforslag har tænkt at elektronisk fodlænke skulle føres ud i livet på, er jo sådan set, at man skal kunne færdes frit omkring i samfundet. Men der vil så være mulighed for, at man uden at frihedsberøve kan følge med i deres gøren og laden i de tilfælde, hvor personen enten er dømt, eller hvor der er mange udlændinge på tålt ophold, som også er dømt, eller hvor politiet i samarbejde med personalet på et asylcenter ved, at der er nogle stjålne iPhones og computere, og har en stærk formodning om, at den og den person er involveret i det – man har før set beskrevet, hvordan de befinder sig på bestemte værelser. Det er bare for at få det på plads.

Tak. Hr. Jeppe Mikkelsen.

Det er et meget stort indgreb i den personlige frihed, hvis staten får ret til at gå og overvåge de danske borgere. Og så ved jeg ikke, om hr. Martin Henriksen kender til teknikken bag de fodlænker, der bruges i det danske samfund. De er nemlig ikke gps-baserede eller lignende. De er sat til at overvåge, at en person ikke forlader et bestemt område, men ikke til at tracke en person rundt. Så den tekniske løsning har vi i hvert fald heller ikke i dag.

Martin Henriksen.

Det er rigtigt, at det ville kræve nogle nye tekniske løsninger, hvis vores beslutningsforslag blev vedtaget. Men hvis det var sådan, at man ved hver ny lovgivning sagde, at hvis det kræver noget udvikling, kan vi under ingen omstændigheder støtte det, så ville der jo heller ikke ske særlig meget i det danske samfund.

Jeg vil gerne sige – bare for at rette endnu en misforståelse – at vores forslag jo ikke lægger op til at overvåge danske borgere. Altså, der er jo tale om folk, der ikke har et lovligt ophold – de har såkaldt processuelt ophold i Danmark – eller også er der tale om folk, som jo faktisk har en udvisningsdom. Det er bare for at få slået det helt fast.

Ordføreren.

Tak. Jamen det er korrekt. Det har jeg læst i beslutningsforslaget. Det ændrer ikke på, at det er et stort indgreb i menneskers privatliv – uagtet om de så er danske statsborgere eller ej.

Tak for det. Der er ikke yderligere noteret her for korte bemærkninger. Jeg kigger lige ud over salen – nej, der sker heller ikke noget der. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Frank Aaen for Enhedslisten.

Da vores ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen, ikke kan være til stede i dag, så skal jeg på hendes og Enhedslistens vegne sige følgende:

Vi vil faktisk takke Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag. Det gælder ikke indholdet af forslaget, for vi synes, at forslaget er helt ude i hampen, men når vi siger tak, er det, fordi det sætter spørgsmålet om mennesker på tålt ophold på dagsordenen. For det er faktisk rigtig godt at få diskuteret her i Folketingssalen, at der er en gruppe mennesker, der er i Danmark, som er i et retligt limbo, og som slet ikke er omfattet af retssikkerhedsmæssige rammer, som ellers er gældende for folk i Danmark.

Men om selve beslutningsforslaget vil vi slå fast, at vi ikke kan støtte det, at vi ikke kan støtte, at mennesker, der er anbragt her i landet på tålt ophold, skal udsættes for yderligere chikane og kontrol. Det er nok værd at kigge på, hvad det er for nogle mennesker, der sidder på tålt ophold. Ifølge Justitsministeriets seneste opgørelse til Integrationsudvalget drejer det sig i udgangen af 2013 om 66 personer. 52 af dem havde pligt til at opholde sig i Center Sandholm og melde sig hos politiet samme sted med korte intervaller. Det fremgår i øvrigt af opgørelsen, at antallet af mennesker på tålt ophold er stigende – altså mennesker, som på den måde er sat uden for de almindelige retssikkerhedsmæssige regler, der gælder i Danmark. For de af dem, der er dømt for noget kriminelt, gælder det, at de har udstået deres fængselsstraf forud, mange af dem for flere år siden. En stor gruppe af de 66 mennesker, der har fået tålt ophold, viser sig at være psykisk syge, som har mere brug for behandling og støtte end for melde- og opholdspligt eller for eksklusion af samfundet.

Så er der skæbner som den unge afghaner Husain Yagubi, som man kunne læse om i en artikel i dagbladet Information september 2012. Mens han var barn og teenager, blev hans storebror og far dræbt af en lokal kommandant i Afghanistan. Efter drabene skød Husain Yagubi på 300 meters afstand efter kommandanten uden at ramme. Det fortalte han ærligt til det danske politi, da han søgte asyl her i landet. Resultatet var, at Flygtningenævnet besluttede, at han ikke kunne få asyl, fordi han uden at være dømt for noget havde tilstået en forbrydelse, der efter dansk ret kunne medføre udvisning. Men Husain Yagubi kunne ikke udvises, for den kommandant, han havde skudt efter, ville slå ham ihjel i Afghanistan. Derfor havnede han på tålt ophold i Sandholm med daglig mødepligt, uden ret til at tage arbejde, uden ret til at gå på det VUC-kursus, som han meget gerne ville uddannes på, uden ret til at overnatte så meget som en eneste weekend på sin danske kæreste. Husain Yagubi var teenager, da han kom til Danmark, og blev stillet i udsigt, at han i princippet kunne tilbringe resten af livet på tålt ophold under de betingelser.

Nu vil Dansk Folkeparti give mennesker som Husain Yagubi en elektronisk fodlænke på. Altså, det vil hverken hjælpe disse mennesker eller på nogen måde gavne det danske samfund. I stedet burde regeringen indlede forhandlinger med et flertal i Folketinget om, hvordan vi kan nedtrappe og mindske brugen af tålt ophold, så de psykisk syge kan få ordentlig behandling og de tidligere straffede, der har tilbragt uforholdsmæssig lang tid på tålt ophold, efter de har udstået deres straf, og som slet ikke har udsigt til at kunne udsendes, kan få ophævet deres udvisningsdom, som det jo for resten for nylig skete for iraneren Elias Kakavandi, så de kan komme i gang med resten af deres liv. Det er der perspektiv i, det er der fornuft i.

Enhedslisten kan som sagt ikke støtte beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Merete Riisager.

Når flygtninge kommer til Danmark og søger asyl, er det for at søge beskyttelse. For at få asyl og dermed opholdstilladelse i Danmark bør man være personligt forfulgt. Lever man ikke op til dette, og kommer man til Danmark af helt andre årsager, eksempelvis for at begå kriminalitet, skal man naturligvis udvises med det samme. Asylansøgere, der begår kriminalitet, mens de er i Danmark, bør udvises med det samme. Kan de ikke udvises med det samme, skal de opholde sig på et asylcenter eller i et fængsel, indtil det bliver muligt at udvise dem. De skal ikke bevæge sig rundt i samfundet, og det er derfor heller ikke nødvendigt at give dem en fodlænke.

Det er krænkende, når der er sager, hvor asylansøgere begår alvorlig kriminalitet som eksempelvis vold mod andre borgere. Det er krænkende, fordi vi har udvist en velvilje over for disse mennesker, som derefter svigter groft. Det er også krænkende, når vi kan se, at asylcentre bliver steder, hvor iPhones og computere opsamles efter en tilsyneladende systematiseret indsats. Det skal vi ikke tillade, og det skal der slås ned på. Alt andet vil være en hån mod os som samfund, men også mod de asylansøgere, der rent faktisk kommer til Danmark for at søge beskyttelse, og som overholder landets love. En indsats mod kriminalitet blandt asylansøgere skal naturligvis ske efter de samme principper, som vi har bygget vores retssamfund på, og derfor ønsker vi heller ikke at sige ja til straffeforanstaltninger, der sættes i værk på grund af en mistanke. Men egentlige kriminelle handlinger skal som nævnt have en konsekvens, der ikke er til at misforstå. Liberal Alliance kan ikke støtte B 35.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om at komme med en kort bemærkning. Det er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan høre, at der i hvert fald er en del af beslutningsforslaget, som Liberal Alliance ikke kan støtte, men er der andre dele af beslutningsforslaget, som man kan støtte, hvis ikke man ønsker at støtte den mulighed, der er i forslaget om, at man, hvis politiet vurderer, at der er en begrundet mistanke om, at en person vil være involveret i kriminalitet, og laver en indstilling til udlændingemyndighederne og de godkender det, kan påmontere en elektronisk fodlænke? For det vil Liberal Alliance ikke være med til.

Men hvad så med f.eks. udlændinge på tålt ophold? Vil Liberal Alliance være med til at stramme lovgivningen op der, sådan at man enten sagde, at hvis du er på tålt ophold, har du elektronisk fodlænke – i hvert fald klart som udgangspunkt – eller alternativt lidt mildere sagde, at hvis du overtræder din meldepligt én gang, får du påmonteret elektronisk fodlænke? Var det noget, som Liberal Alliance ville være positivt indstillet over for?

Ordføreren.

Nøjagtig som Venstre siger vi nej til det samlede forslag, men vi er ikke afvisende over for under behandlingen af forslaget at drøfte, hvorvidt der kan foretages ændringer i forhold til personer på tålt ophold. Det er klart, at en fodlænke, som det er blevet nævnt, er et indgreb i folks personlige frihed, men lige præcis, når vi taler om mennesker på tålt ophold – dem, der har begået meget, meget alvorlig kriminalitet – kan man sige, at vi måske bør være knap så fintfølende i forhold til deres følelser. Så det er da en problematik, som vi er villige til at se nærmere på i behandlingen af forslaget.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for De Konservative, hr. Tom Behnke.

Vi synes fra Konservatives side, at forslaget og ideen her er ganske interessant. Der er selvfølgelig en lang række forbehold, men sådan helt overordnet og generelt er det jo et kæmpe problem, at der er nogle udlændinge, der søger mod Danmark med det formål at begå kriminalitet, og for at få lov til at opholde sig her i en periode, søger man asyl. Man ved godt, at man slet ikke er berettiget til at få asyl, men alene den tid, det tager at behandle ansøgningen, kan man jo så rende rundt i Danmark og lave kriminalitet i. Det er der nogle der gør. Det er et faktum.

De mennesker ødelægger det både for Danmark, for de danskere, der bliver udsat for kriminalitet, og sandelig også for alle andre reelle flygtninge, som søger om asyl af gode grunde, og som skal have det. De ødelægger vores asylsystem, de sander skrivebordene til rundtomkring i behandlingssystemet, hvor man har bunker af sager, der skal ordnes, og imens det hele så kører lidt trægt, fordi der er så mange, der uberettiget søger, kan de rende rundt og lave kriminalitet. Og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved, naturligvis skal vi det.

Vi må sørge for, at de, der helt uberettiget søger om asyl, kommer ind i en meget hurtig sagsbehandling og hurtigt bliver afvist, og at vi derefter sørger for, at de kommer ud af landet ganske hurtigt. Det gælder også dem, der så når at få lavet kriminalitet: Der må der være en særlig hurtig sagsbehandling, så de kommer ud af landet hurtigst muligt, for de ødelægger det for alle andre. Det, vi skal gøre, er at fokusere på dem, der ødelægger det for andre.

Der er vi sådan set enige i, at det kunne være interessant at se på, hvordan man kunne bruge en eller anden form for fodlænke. Naturligvis skal vi se på proportionaliteten mellem det, man har gjort, og så den, hvad skal man sige, sanktion eller betingelse, man bliver underkastet, f.eks. fodlænke. Det må vi se på. Der er selvfølgelig også nogle tekniske og praktiske begrænsninger her, for vi opfatter det ikke sådan, at man sidestiller den her type fodlænker med dem, vi bruger i dag, altså at man bliver frihedsberøvet der, hvor man nu opholder sig, men at det skal være en gps-anordning. For ellers forstår vi ikke bemærkningerne til beslutningsforslaget. Det skal altså være sådan, at man kan se det, hvis en person, som har en sådan gps-anordning på, helt tilfældigt på klokkeslættet har været tre-fire-fem steder, hvor der har været indbrud i det tidsrum, for så kunne det være ret interessant at vide, at vedkommende måske har været der. Så vi synes, det er interessant at se på, om man kan bruge teknologien på en eller anden måde.

Vi er så ikke enige med forslagsstillerne i, hvor bredt man skal bruge den her foranstaltning, for vi er ikke enige i, at man alene på en mistanke skal kunne bruge dem. Vi er heller ikke enige i, at enhver, der er her på tålt ophold, skal underkastes den her ordning, for det er jo ikke givet, at fordi man er her på tålt ophold, har man begået kriminalitet eller tænkt sig at gøre det. Det er slet ikke sikkert. Der er nogle af dem, der har det, det ved vi godt.

Men lige præcis hvad angår den gruppe, der nævnes i forbindelse med den midterste bestemmelse, som forslagsstillerne lægger op til at indføre, nemlig at hvis man har begået kriminalitet og har fået dom for det, er der jo ikke nogen, der er i tvivl om, at man har lavet kriminalitet, og så er der måske også en overhængende risiko for, at man gør det igen. Lige præcis i forhold til den gruppering eller gruppe synes vi det kunne være interessant at diskutere en eller anden form for elektronisk overvågning, for det, man skal huske, er, at de, der begår den her form for kriminalitet, har søgt asyl, men de har alene gjort det for at kunne komme og lave kriminalitet. De bliver jo altså ved med at lave kriminalitet – det skal man ikke tage fejl af – for de respekterer og anerkender slet ikke de danske love og regler eller det danske retssystem. Så de skal bremses, og selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan, for at de bliver sendt ud af landet hurtigst muligt. Men indtil det sker, bliver vi nødt til at gøre et eller andet for at beskytte den danske befolkning imod kriminalitet, og det kan det her forslag være med til.

Så samlet set kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger lige nu, fordi vi har nogle forbehold, men vi synes, at tanken og ideen er relevant og interessant, og den burde man fra regeringens side tage imod, og man burde i hvert fald overveje, om det kunne være et supplement til at begrænse antallet af dem, der vil begå kriminalitet, når de opholder sig her i landet.

Tak. Der er foreløbig to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg er glad for, at hr. Tom Behnke siger, at lige præcis strafindsatsen alene skal rettes imod dem, som isoleret set begår kriminaliteten, sådan at vi ikke er ude i at skulle mistænkeliggøre en masse uskyldige mennesker. Og så kan jeg forstå på hr. Tom Behnke, at han er meget begejstret for teknikkens vidundere. Det er sådan set vældig sympatisk. Nu går jeg ud fra, at hr. Tom Behnke sådan set også er klar over, at lige præcis en gps-løsning har været debatteret i et helt andet forum, bl.a. når vi taler om road pricing. Bl.a. har det jo været klart i den debat, at det er meget, meget dyrt at udvikle det her.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Tom Behnke: Hvor vil De Konservative finde pengene til en GPS-løsning, som åbenbart rent teknisk skal kunne indfri de ønsker, som De Konservative har til det her?

Ordføreren.

Hvad angår road pricing, er det noget andet, der gør sig gældende, for der kan være parallelle veje ved siden af hinanden. F.eks. er Lyngbyvejen både motorvej og også lokal vej. Kører man på den ene eller den anden, kan gps'en ikke registrere det, og derfor vil det ikke være rimeligt eller muligt at fastlægge, om man skal betale den ene eller den anden afgift. Det er udfordringen i forhold til det.

Men det, vi taler om her, er noget helt andet. Det er simpelt hen et spørgsmål om, hvorvidt man har været i nærheden af det pågældende sted. I dag findes den teknologi allerede, fordi det er sådan, at enhver, der har en mobiltelefon, der er tændt, bliver registreret, hver gang man skifter sendemast, og man kan simpelt hen se, hvor den pågældende er henne. Der er rigtig mange mennesker, der har en gps i deres bil for at kunne finde vej, og der kan man jo se, at gps'en er i stand til at placere ens køretøj inden for sådan plus/minus 10 m. Og hvis det handler om en udlænding, der er kommet her og har søgt asyl og har fået afslag, men er her umiddelbart på tålt ophold, så vil man være i stand til at kunne se, hvis vedkommende helt tilfældigt er på en lang række gerningssteder, hvor der er blevet begået forbrydelser, og hvis der tidsmæssigt er sammenfald, så er det måske også den person, vi taler om. Sværere er det ikke.

Fru Mette Reissmann? Nej, ikke yderligere. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Jeg vil selvfølgelig indledningsvis kvittere for mange af de venlige bemærkninger, som hr. Tom Behnke havde til vores forslag, selv om han ikke kunne støtte det fuldt og helt, og så vil jeg egentlig bare høre, om hr. Tom Behnke og De Konservative vil være indstillet på at kigge på en beretning, hvor man tager nogle af de ting, som bl.a. De Konservative og andre også har været kritiske over for, og ser, hvad det er, man kan samles om. Politik er jo det muliges kunst.

Ordføreren.

Jamen der er ingen tvivl om, at fra konservativ side har vi fokus rettet mod dem, der begår kriminalitet, hvad enten det er danskere, eller det er udlændinge. Vi har også fokus rettet mod de udlændinge, der kommer hertil under dække af at ville søge asyl, men i virkeligheden er kommet for at begå kriminalitet. Der skal slås meget hårdt og meget konsekvent ned på dem, for de ødelægger det for alt og alle, og derfor skal det have en konsekvens. Så kan vi nøjes med at tale om dem, der begår kriminalitet, er vi fra konservativ side naturligvis med på at lave en beretning.

Tak for det. Der er ikke yderligere, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen.

Tak for det, og også tak for diskussionen. Selv om der jo ikke er flertal for vores forslag, synes jeg trods alt, at jeg kan høre, at der i hvert fald er nogle, der synes, at der er elementer, enkelte elementer, i forslaget, som man godt kan bruge, og det håber jeg at vi kan arbejde videre med i udvalgsbehandlingen. Her håber jeg også, at ministeren vil være indstillet på at arbejde videre med forslaget i stedet for bare at hælde det hele ned af brættet.

Antallet af asylansøgere, der begår kriminalitet under deres ophold i Danmark, er jo alarmerende højt, og det er det, der er baggrunden. Tal fra Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet viser f.eks., at der i 2012 over for asylansøgere blev rejst ca. 1.700 sigtelser efter straffeloven, og en foreløbig status for 2013 viser desværre samme tendens.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at der skal slås hårdt ned på mennesker, der under dække af at være på flugt kommer til Danmark for at begå kriminalitet. Ikke blot er denne kriminelle adfærd skadelig for det danske samfund og krænkende for vores retsfølelse, det er også en hån mod de reelle flygtninge, at grupper af kriminelle på groveste vis udnytter et asylsystem, som oprindelig havde til hensigt at hjælpe mennesker i nød. Derfor er det nødvendigt at tænke nyt i bekæmpelsen af asylansøgeres kriminalitet.

Dette beslutningsforslag har derfor til formål at forebygge og dermed nedbringe kriminaliteten blandt asylansøgere ved at indføre brugen af elektroniske fodlænker. Desuden har beslutningsforslaget til formål at sikre en større kontrol med udlændinge på tålt ophold, ligeledes ved en udvidet brug af elektroniske fodlænker.

For Dansk Folkeparti er det oplagt at tage moderne elektroniske løsninger i anvendelse, der kan forene en effektiv kriminalitetsforebyggelse og opklaring af kriminelle handlinger under hensyntagen til den enkelte asylansøgers muligheder for at færdes frit. Dansk Folkeparti har jo tidligere haft et forslag om, at udlændinge på tålt ophold skulle frihedsberøves, og det var der ikke opbakning til. Man kan sige, at det her så er et forsøg på at lægge en lidt mildere version frem for Folketinget, hvor vi har forsøgt at tage hensyn til nogle af de bemærkninger, der har været tidligere.

En elektronisk fodlænke er jo i øvrigt et velkendt og velafprøvet instrument – som man også kigger på om man kan udvikle – som let monteres på den person, hvis færden man ønsker at følge. En asylansøger med en påmonteret elektronisk fodlænke må antages at holde sig uden for kriminalitet. I modsat fald er risikoen for afsløring stor, eventuelt med efterfølgende dom, fængsel og udvisning som konsekvens.

At nogle asylansøgere udstyres med elektronisk fodlænke, vil sandsynligvis også have en præventiv effekt på andre asylansøgere, der dermed afholder sig fra kriminalitet. Resultatet vil være, at færre asylansøgere begår kriminalitet, til gavn og glæde for dem selv, for deres medasylanter, for de danskere, der som en konsekvens ikke udsættes for kriminaliteten, og for samfundet, der i et mindre omfang end i dag skal bruge ressourcer på opklaring, efterforskning og i retssystemet. Fodlænken, den elektroniske, er altså til gavn for asylansøgeren selv, for danske borgere og for samfundsøkonomien, og jeg håber, at det er noget, som Folketingets partier vil arbejde videre med, om ikke nu, så på et senere tidspunkt.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne.

Tak for det. Hr. Martin Henriksen siger selv, at forslaget har et kriminalitetsforebyggende sigte og ikke et udlændingeretligt begrundet sigte – det er i hvert fald ikke det primære; det er muligt, at hr. Martin Henriksen også har tænkt det ind i det.

Den argumentation, som hr. Martin Henriksen anvender til, at man skal kunne give de kriminelle asylansøgere en elektronisk fodlænke på, kunne man jo også bruge til netop spørge: Hvad med de danske statsborgere og udlændinge med opholdstilladelse, som er her i Danmark? Skal de så også have fodlænke på, hvis det er sådan, at de kan mistænkes for at ville begå kriminalitet? Altså, er vi ikke der, hvor vi kan tale om, at der er en diskrimination i sigte?

Ordføreren.

Forskellen er jo, at danske statsborgere er danske statsborgere, og udlændinge, som der er sagt god for kan opholde sig i Danmark, har jo en lovlig opholdstilladelse. Asylansøgere har jo en såkaldt processuel opholdstilladelse, hvor deres sag f.eks. kan være under vurdering. Det er jo en forskel.

Hvis fru Mette Reissmann så ønsker at sige, at man slet ikke må forskelsbehandle nogen steder, er det jo sådan i dag i Danmark, at ønsker du at stemme ved folketingsvalg, skal du være dansk statsborger. Det er jo en forskelsbehandling af alle andre. Så vi har jo på forskellige områder i det danske samfund forskelsbehandling.

Der vil altid være en vurdering i forhold til de internationale konventioner af, hvor langt man kan gå, og så vil der også være en vurdering af, hvor langt man ønsker at gå rent politisk. Og det vil være op til Folketingets partier, når de trykker på knapperne, at afgøre, hvor man synes det er rimeligt at grænsen ligger. Der er vi så desværre uenige.

Fru Mette Reissmann.

Jeg betonede jo netop, og det har hr. Martin Henriksen jo selv sagt, at vi taler om kriminalitetsforebyggende initiativer og ikke så meget om, hvorvidt man har eller ikke har det. Så det er vel et spørgsmål om at skabe tryghed blandt dem, der i givet fald kommer ud for at lide et tab, fordi de bliver bestjålet. Så jeg vil sige, at diskriminationen i hvert fald er konsekvent ud fra lige præcis det, som forslagsstillerne har in mente. Der er der tale om diskrimination.

Men jeg har et andet spørgsmål: Hvis man nu er mistænkt, kan man jo ikke smides i fængsel, hvis man bare smider sin fodlænke, og dermed vil jeg sige, at der ikke er nogen sanktionsmuligheder. Synes hr. Martin Henriksen så ikke, at der bare er tale om ren symbolpolitik?

Ordføreren.

Hvis det var sådan, at forslaget blev vedtaget, og man så fik en elektronisk fodlænke på, hvis man f.eks. var udlænding på tålt ophold, og så bare tog den af, skulle der selvfølgelig være en sanktion forbundet med det. Det siger da sig selv. Så derfor mener jeg ikke, at det er symbolpolitik.

Så vil jeg i øvrigt bare tillade mig at læse op fra artikel 8, stk. 2, i menneskerettighedskonventionen – der er flere, der har henvist til den, og vi henviser også til den i vores beslutningsforslag – hvor der står:

»Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.«

Den bestemmelse kan man jo fortolke hen i retning af fru Mette Reissmanns synspunkt, men jeg mener så sandelig også, at man kan tolke den hen i retning af Dansk Folkepartis synspunkt. Og der er jo nogle, der har det synspunkt, at man altid skal være på den fuldstændig sikre side. Der har vi bare det synspunkt i Dansk Folkeparti, at det nogle gange også er meget godt, at man udfordrer tingene.

Tak for det.

Der er ikke flere medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Og da der ikke er det, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.