Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 36:

Forslag til folketingsbeslutning om varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.01.2014).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det, hr. formand. Beslutningsforslag nr. B 36, fremsat af Dansk Folkeparti, pålægger regeringen at ændre udlændingereglerne, så varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser i forbindelse med asyl og humanitært ophold begrænses til 1 år. Den foreslåede ændring vil indebære, at personer, som meddeles tidsbegrænset ophold efter reglerne om asyl eller humanitært ophold, hvert år skal ansøge om at få forlænget deres opholdstilladelse, og at myndighederne så skal gennemgå sagen på ny og vurdere, om grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede.

Lad mig indledningsvis slå fast, at det jo er rigtigt, at ophold efter reglerne om asyl og humanitært ophold grundlæggende har en midlertidig karakter. Både asylreglerne og reglerne om humanitært ophold er baseret på et princip om, at vi er forpligtet til at hjælpe mennesker, som aktuelt befinder sig i en særlig udsat situation, f.eks. fordi de er forfulgt i deres hjemland eller ikke har adgang til livsvigtig medicin, hvis de bliver sendt hjem. Derfor meddeles ophold i Danmark efter reglerne om asyl og humanitært ophold som udgangspunkt tidsbegrænset.

Hvis den aktuelle situation ændrer sig, hvis der f.eks. bliver fred i flygtningens hjemland, eller hvis medicin bliver tilgængelig, vil grundlaget for det tidsbegrænsede ophold i Danmark ikke længere være til stede, og så vil udgangspunktet være, at personen på det tidsbegrænsede ophold skal rejse hjem igen. Lad mig også slå fast, at det selvfølgelig er myndighedernes opgave at sikre, at der sker en inddragelse af opholdstilladelsen, hvis grundlaget for det tidsbegrænsede ophold ikke længere er til stede.

Når regeringen ikke kan støtte forslaget, er der imidlertid flere grunde til det. Den væsentligste grund er, at forslaget ikke ses at ville medføre nogen reel merværdi, men alene medfører mere bureaukrati og betydelig flere udgifter. Lad mig i den forbindelse understrege, at vi allerede i dag har regler, der gør det muligt efter en konkret vurdering at tilpasse varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser. Det gælder både i sager om asyl og om humanitært ophold. I asylsager meddeles almindeligvis en tidsbegrænset opholdstilladelse på 5 år, men perioden kan begrænses til 2 år, hvis der er en formodning om, at betingelserne for asyl ikke vil være til stede i hele perioden. Det har Udlændingestyrelsen netop besluttet at gøre i forhold til asylansøgere fra visse dele af Somalia på baggrund af en factfindingrapport, som viste en mærkbar forbedring af forholdene i Somalia.

En humanitær opholdstilladelse gives i første omgang for højst 2 år, og ligesom ved asyltilladelser kan perioden begrænses yderligere. Det vil typisk ske, hvis der er tale om sygdom, som må forventes at ændre sig markant inden for kort tid. I sådanne tilfælde kan man vælge at begrænse opholdstilladelsen til f.eks. 1 år eller blot ½ år. Derfor sker der også allerede i dag en tilpasning af varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser, hvis konkrete omstændigheder giver anledning til det. Det er også vigtigt at holde sig for øje, at en tidsbegrænset opholdstilladelse altid kan inddrages, hvis det viser sig, at grundlaget for tilladelsen ikke længere er til stede, og det gælder uanset varigheden af opholdstilladelsen.

Når man læser beslutningsforslaget, ser det ud til at bygge på en forudsætning om, at det kun er ved fornyelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser, at myndighederne kan tage stilling til spørgsmålet om inddragelse, men sådan fungerer systemet ikke. Det er med andre ord ikke nødvendigt, at sagen ligger på Udlændingestyrelsens bord med henblik på fornyelse, for at der kan ske en inddragelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse. Har forholdene, der i sin tid begrundede opholdstilladelsen, ændret sig på en afgørende måde, kan og skal den tidsbegrænsede opholdstilladelse inddrages uanset varigheden af opholdstilladelsen, og uanset om sagen ligger til fornyet vurdering hos myndighederne. I den forbindelse er det vigtigt også at være opmærksom på, hvad det er for forhold, der typisk vil kunne begrunde, at der sker en inddragelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser i sager om asyl og humanitært ophold.

Hvis vi ser på asylreglerne først, er asyl en beskyttelse, vi giver flygtninge, der risikerer forfølgelse eller overgreb i deres hjemland. Det er altså som udgangspunkt forholdene i udlændingens hjemland, der er afgørende for opholdstilladelsen, og det vil derfor som udgangspunkt også være ændringer i forholdene i hjemlandet, som kan føre til, at grundlaget for asyl ikke længere er til stede. Indfører man derfor en ordning som den foreslåede, hvor grundlaget for alle asyltilladelser skal vurderes årligt, vil asylmyndighederne derfor hvert år og med udgangspunkt i hver enkelt asylsag skulle foretage en vurdering af, om forholdene i hjemlandet har ændret sig i en sådan grad, at der er grundlag for, herunder efter flygtningekonventionens regler, at inddrage opholdstilladelsen som flygtning.

Men sagen er jo den, at asylmyndighederne i forvejen følger udviklingen i de relevante hjemlande og derfor kan iværksætte inddragelse, hvis det viser sig relevant, fordi der sker en afgørende ændring af forholdene i det pågældende land.

Systemet er allerede i dag indrettet på en sådan måde, at asylmyndighederne er forpligtet til at undersøge, om der er grundlag for at inddrage en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis og når myndighederne bliver opmærksomme på forhold, der kan tyde på, at opholdsgrundlaget for en udlænding med konventions- eller beskyttelsesstatus er urigtigt eller ikke længere er til stede. Det kan være tilfældet, hvis de konkrete forhold vedrørende den enkelte udlænding har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, og det kan også være tilfældet, hvis de generelle baggrundsoplysninger viser, at forholdene i den pågældendes hjemland generelt har ændret sig på en sådan måde, at den pågældende persongruppe ikke længere risikerer forfølgelse.

Oplysninger om forholdene i hjemlandet er noget, som asylmyndighederne i forvejen følger meget tæt. Det er oplysninger, som er afgørende for bl.a. behandlingen af sager på asylområdet. Udlændingestyrelsen har bl.a. et særligt dokumentationskontor, hvis opgave det er at indhente baggrundsoplysninger om forholdene i de relevante lande, bl.a. gennem factfindingmissioner.

Noget andet er så, at erfaringerne viser, at det desværre kun relativt sjældent forekommer, at der sker så væsentlige varige og positive udviklinger i de lande, som flygtninge med opholdstilladelse i Danmark typisk kommer fra. Ser vi f.eks. på steder som Afghanistan, Iran og Somalia, er der jo tale om lande, som har været præget af krig og uroligheder i mange år.

Vender vi os mod de humanitære opholdstilladelser, er det Justitsministeriets erfaring, at de sygdomme, som efter praksis kan begrunde humanitær opholdstilladelse, ofte er kroniske uden udsigt til bedring. Behandlingsmulighederne i asylansøgernes hjemlande ændrer sig normalt heller ikke grundlæggende inden for et enkelt år. Her vil det altså heller ikke gøre nogen reel forskel, at sagerne på ny skal vurderes årligt.

Samlet set er der altså ikke noget, der peger i retning af, at den foreslåede ordning vil føre til, at der vil blive inddraget flere opholdstilladelser. Derimod er det åbenlyst, at ordningen, som også påpeget af forslagsstillerne, vil være forbundet med betydelige merudgifter og i øvrigt betydeligt bureaukrati. Udlændingestyrelsens foreløbige beregninger peger på, at det årligt vil koste et betydeligt millionbeløb, hvis en sådan ordning skulle indføres.

Lad mig derfor opsummere: Der er allerede mulighed for at tilpasse varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser efter reglerne om asyl og humanitært ophold. Inddragelse af opholdstilladelser kan ske, uanset om sagen ligger til fornyelse eller ej. Asylmyndighederne overvåger forholdene i hjemlandene løbende, og sker der afgørende ændringer, vil myndighederne vurdere, om der er grundlag for inddragelse. Den foreslåede ændring vil næppe tilføre nogen reel merværdi, men derimod medføre mere bureaukrati og betydelige merudgifter. Endelig kan det tilføjes, at man med forslaget risikerer at få skabt unødvendig usikkerhed hos de mennesker, som hvert år ville skulle søge deres opholdsgrundlag forlænget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Altså, man skal ikke kigge ret meget på befolkningssammensætningen i Danmark for at regne ud, at mange af de mennesker, der i sin tid kom til Danmark som flygtninge, ender med at blive her permanent – stifter familie og får børn osv. Og derfor kan man jo godt sætte spørgsmålstegn ved, om den praksis, som ministeren beskriver fra Folketingets talerstol, altid bliver fulgt. Og det er jo det, vi er kommet lidt – for ikke at sige meget – i tvivl om fra Dansk Folkepartis side.

Kan ministeren ikke se, at når man kigger på befolkningssammensætningen og konstaterer, at mange af dem, der i sin tid fik asylstatus, jo ikke er her midlertidigt, men ender med at blive her permanent og stifte familie, og at det bl.a. har været med til at generere nogle af de integrationsproblemer osv., som vi kan se i det danske samfund, så er der mildest talt noget, der tyder på, at der ikke sådan løbende bliver fulgt op på, hvorvidt der er mulighed for at inddrage de her opholdstilladelser?

Ministeren.

Jeg blev spurgt, om praksis bliver fulgt, og der vil jeg selvfølgelig sige, at det gør den. Men som jeg også sagde i min tale, er det meget svært, fordi der ofte er tale om lande, hvor forholdene ikke ændrer sig markant. Men jeg håber, at hr. Martin Henriksen også lyttede til, hvad jeg sagde om eksempelvis Somalia, for der var faktisk tale om en nyhed. Der har vi haft en factfindingmission, hvilket har betydet, at man siger, at for ansøgere fra visse områder i Somalia er der ikke grundlag for at tildele asyl eller ophold i så lang tid, som vi normalt gør. Vi nedsætter det til 2 år, fordi vi har en forventning om, at vi muligvis vil kunne sende folk hjem igen.

Det understreger jo, at man fra myndighedernes side lige præcis lever op til praksis, og at vi, når vi opdager, at der er et område, hvor vi måske ikke regner med at der vil være usikkert i mange år frem, nøjes med at give en tilladelse for 2 år. Det er faktisk en nyskabelse forstået på den måde, at det er ganske mange år siden, at myndighederne sidst har valgt at have en sådan holdning.

Derudover har vi jo også mulighed for repatriering, og det er sagt til anden del af det spørgsmål, som hr. Martin Henriksen stiller, altså at flygtninge, som er her, og som kommer fra et land, hvor der er blevet fred, kan få hjælp til at vende tilbage og slå sig ned i det oprindelige hjemland. Det har den her regering jo styrket mulighederne for, og det kan vi heldigvis se at rigtig mange flygtninge tager imod, fordi de ønsker at vende tilbage. Det synes jeg man skal glæde sig over.

Hr. Martin Henriksen.

Jamen det er da dejligt og i øvrigt også lidt tankevækkende, at hvis der lige kommer et beslutningsforslag fra Dansk Folkepartis side om at gøre de tidsbegrænsede opholdstilladelser reelt tidsbegrænsede, har det lige pludselig den afsmittende effekt, at man fra myndighedernes side strammer op på praksis. Det er da glimrende, og det kunne være, vi skulle fremsætte det her beslutningsforslag en gang om måneden eller hver anden måned, hvis det betyder, at der så kommer en opstramning i praksis. Jeg ser frem til at se resultatet af det.

Men når ministeren nu selv nævner, at det er meget, meget sjældent, at man laver den her opstramning af praksis, som ministeren nu omtaler her fra Folketingets talerstol, er det så egentlig ikke bare et argument for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, at der netop er behov for at sige: Når du får en opholdstilladelse, fordi du er flygtning, eller fordi du har fået humanitært ophold, så er det altså for 1 år ad gangen. Så må du søge igen, hvis du mener dig berettiget til fortsat at være i Danmark, og hvis du i øvrigt er berettiget til det, får du igen forlænget din opholdstilladelse med 1 år.

Det ville jo alt andet lige sende et meget, meget klart signal om, at vi altså hjælper flygtninge i Danmark, men vi hjælper dem midlertidigt

Ministeren.

Nu kommer jeg helt i tvivl om, om hr. Martin Henriksen lyttede efter under min tale. For den var egentlig meget tydelig, og den opsummerede meget klart, at det forslag, som Dansk Folkeparti her bringer på bane, ikke vil betyde nogen ændring i antallet af opholdstilladelser, men vil medføre mere bureaukrati og betydelige udgifter.

Derudover understregede jeg, at den mulighed og den pligt, som vi som myndigheder i forvejen har til at gå ind og vurdere, om en opholdstilladelse skal tages bort, fordi der ikke længere er grundlag for den, altså ikke er afhængig af, at sagen ligger på bordet til en eventuel vurdering af en fornyelse. Det er en mulighed, som vi hele tiden har.

Det er sådan, at hvis Udlændingestyrelsen bliver opmærksom på afgørende ændringer i et land, skal styrelsen gennemgå et antal prøvesager og vurdere, om betingelserne for inddragelse er opfyldt, og i givet fald vurderes sagerne også i Flygtningenævnet. Derefter fastlægges praksis fremadrettet, og det tror jeg faktisk er den mest smidige måde at gøre det på.

Tak til ministeren. Så er det hr. Martin Geertsen som Venstres ordfører.

Tak for det, formand. Siden den nuværende regering trådte til og søsatte en række initiativer, som gjorde det mere attraktivt at søge mod de danske grænser, er antallet af asylansøgere jo steget. Sidste år søgte hele 7.540 udlændinge asyl, og rekordmange, 1.285, blev sendt retur. I 2008 søgte 2.409 udlændinge asyl, og det er jo noget af en stigning. Og ja, der er borgerkrig i Syrien, og det betyder selvfølgelig, at vi skal tage et ansvar på os, men en tredobling er voldsomt.

Mennesker på flugt fra krig, tyranni og undertrykkelse skal kunne få ophold i Danmark, men når truslen mod deres liv ophører, skal de tilbage til deres hjemland. Det skal de, fordi man har en pligt til at være med til at genopbygge sit land, og fordi vi i Danmark ikke har kapacitet og ressourcer til at give alle permanent ophold, hvis integrationen skal lykkes her i landet, og det skal den.

Derfor vil jeg gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti sætter fokus på den vigtige problemstilling, at udlændinge, der har fået tidsbegrænset ophold i Danmark, ikke opholder sig længere her i landet end højst nødvendigt. Det er ikke rimeligt over for deres respektive hjemlande, som jo har brug for alle ressourcer til at få landene på fode igen, og det er ikke rimeligt over for det danske samfund, at vi skal forsørge mennesker, der sådan set ikke har grundlag for at være her længere.

Forslagsstillerne ønsker med forslaget at ændre på reglerne for opholdstilladelse, så tidsbegrænset opholdstilladelse alene tildeles for 1 år ad gangen, hvorefter der skal indgives en ny ansøgning om opholdstilladelse. Efter min mening er det nok at stramme skruen for hårdt at pålægge såvel asylansøgere som de danske myndigheder urimelig store byrder. Der er jo allerede i dag hjemmel i udlændingeloven til at inddrage opholdstilladelser, hvis grundlaget for ophold ophører, f.eks. hvis vedkommende ikke længere er forfulgt. Derfor er der efter min mening ikke meget grundlag for at revurdere en flygtning, der har fået asyl, eksempelvis fordi præstestyret i Iran forfølger ham, og så allerede efter 1 år at skulle revurdere en ansøgning. Præstestyret sidder der jo stadig og har formodentlig og desværre udsigt til at sidde endnu længere. Så det vil efter min mening være spild af offentlige ressourcer, og det vil jo ikke ændre på, at manden, m/k, ikke kan flytte hjem. Det er Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets opgave at holde øje med, hvornår forholdene i hjemlandet har ændret sig til det bedre, og den opgave har Venstre som udgangspunkt tillid til at de udfører på betryggende vis.

Det betyder dog ikke, at det ikke kunne være nyttigt at rette opmærksomheden mod hjemsendelse af de flygtninge, der ikke længere opfylder betingelserne for asyl. Her kan man jo frygte, at den tilstrømning af asylansøgere, som er sket siden regeringsskiftet, har sat myndighederne så meget under pres, at hjemsendelsesopgaven bliver prioriteret lavere. Problemet er derfor ikke, at den tidsbegrænsede opholdstilladelse gives til for mange år ad gangen. Nej, jeg tror, at problemet er, at den markante stigning i antallet af asylansøgere risikerer at tage ressourcer fra den vigtige hjemsendelsesopgave – til skade for de flygtninge, der kunne være med til at bygge op derhjemme og til skade for dansk økonomi.

Så derfor vil jeg sige tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på denne vigtige problematik. Venstre deler helt og holdent det synspunkt, at udlændinge, der ikke længere har grund til at være her, skal sendes hjem. Det være sig, fordi de har afgivet urigtige oplysninger, fordi grundlaget for deres midlertidige ophold har ændret sig, eller fordi de har begået kriminalitet. Venstre mener dog ikke, at nærværende beslutningsforslag, hvor mennesker på flugt skal søge om opholdstilladelse årligt, er det rigtige redskab. Derfor har jeg umiddelbart vanskeligt ved at se, at Venstre til syvende og sidst, og når alt kommer til alt, vil kunne støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Vi er her for at hjælpe Venstre på vej, og hvis det her kan bidrage lidt til det, er det ganske udmærket. Altså, det er jo fuldstændig rigtigt, som hr. Martin Geertsen var inde på, og som ministeren i øvrigt også var inde på, at der står i lovgivningen, på papiret, at man jævnligt skal revurdere det, vurdere, hvorvidt der stadig væk er mulighed for det, og at betingelserne er i orden for at få en opholdstilladelse i Danmark, og at de kan fortsætte med at være her.

Men en ting er, hvad der står på papiret. En anden ting er, hvad der foregår ude i virkelighedens verden, og vi kan jo altså ved at kigge på befolkningssammensætningen i Danmark konstatere, at rigtig mange af dem, som har fået asyl, bliver her permanent; det kan vi jo konstatere. Og derfor er der jo ikke nogen sammenhæng mellem det, der står på papiret, og det, der sker i virkelighedens verden.

Men hvis det er, at Venstre ikke vil bakke op om Dansk Folkepartis beslutningsforslag, vil Venstre så, hvis de en dag igen får regeringsmagten – det ved man jo aldrig; det bestemmer vælgerne – være med til at kigge på at stramme op på praksis, så vi er sikre på, at det, der står i lovgivningen, og det, der står på papiret, i større omfang sker, når myndighederne går ind og kigger på de her sager, nemlig at de går ud fra, at en opholdstilladelse på asylområdet er midlertidig?

Ordføreren.

Ja.

Hr. Martin Henriksen? Nej. Så er det tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører. Eller ville hr. Troels Ravn have en kort bemærkning? Ja. Så må jeg bede hr. Martin Geertsen om at komme op igen og tage imod en kort bemærkning fra hr. Troels Ravn.

Tak. Altså, har man ikke ret til asyl i Danmark, skal man rejse hjem – længere er den ikke, og det er også en politik, som den her regering står for. Derfor er det også meget tilfredsstillende, at det lykkedes Rigspolitiet at udsende så mange afviste asylansøgere sidste år. Det er det største antal udsendte i mange år, og det dækker bl.a. over, at vi i 2013 har sat effektivt og konsekvent ind i forhold til en hurtig sagsbehandling og en effektiv udsendelse. Og derfor undrer det mig, at hr. Martin Geertsen i sin ordførertale postulerer, at der i den her regerings tid er sket en tredobling.

Sandheden er jo, at der allerede i VKO-tiden skete en voldsom stigning, man behøver jo bare at kigge ud ad vinduet for at kunne se brændpunkterne i verden – det være sig Irak, Afghanistan og nu også Syrien. Og det er jo også det, der er årsagen til, at der er mange asylansøgere, der banker på vores dør.

Ordføreren.

Eller også er der en anden forklaring på det, og lad mig bare give et eksempel på, hvad den forklaring kunne være. Det er jo, at man, for så vidt angår overførselsindkomster, har gjort det mere attraktivt at søge mod de danske grænser. Jeg er helt overbevist om, at sådan noget spreder sig ude i verden, altså at man kan blive begunstiget ved at prøve at søge asyl i Danmark. Det tror jeg måske i virkeligheden er en mindst lige så god forklaring på det som det, den socialdemokratiske ordfører her giver udtryk for.

Hr. Troels Ravn.

Hvordan vil ordføreren så forklare, at stigningen i Tyskland sidste år eksempelvis var på 70 pct., at man i Sverige oplever en meget stor stigning i antallet af syriske asylansøgere, og at vi her i Danmark sidste år faktisk kunne opleve en fordobling, altså fra 700 til 1.300-1.400? Det indikerer jo ikke på nogen måde, at det sådan er vores velfærdsydelser de her flygtninge går efter.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale indledningsvis, skal vi hjælpe folk, der har hjælp behov, og jeg vil gerne medgive, at Syrien kan være noget af forklaringen på antallet af asylansøgere, altså folk, der søger mod de danske grænser. Men det er ikke hele forklaringen. Jeg tror, at noget af forklaringen ligger i, at regeringen jo har lempet i forhold til bl.a. overførselsindkomster, således at det er noget mere attraktivt at være asylsøgende i Danmark og få ophold og asyl i Danmark.

Tak til Venstres ordfører i denne omgang. Så er det hr. Troels Ravn som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak. Det er helt centralt for Socialdemokraterne at leve op til de forpligtelser, vi har i forhold til at modtage mennesker, der er på flugt fra forfølgelse i deres hjemland. Det er derfor, at vi hvert år modtager flygtninge som en del af FN's flygtningekonvention, og det er derfor, vi i dansk lovgivning har mulighed for at give humanitært ophold. Vi er forpligtet til at hjælpe mennesker, som aktuelt befinder sig i en særlig udsat situation, eksempelvis hvis de er forfulgt i deres hjemland eller ikke kan få adgang til livsvigtig medicin, hvis de sendes hjem.

I dag behandler vi så et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, der ønsker at forkorte varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser for konventionsflygtninge og flygtninge på humanitært ophold. Hvis det står til forslagsstillerne, skal de tidsbegrænsede opholdstilladelser forkortes til 1 år. Det vil betyde, at man hvert år skal ansøge om at få forlænget sin opholdstilladelse i Danmark, og at myndighederne på ny skal vurdere, om betingelserne for asyl og humanitær ophold er opfyldt.

I dag er reglerne sådan, at der typisk gives tidsbegrænset opholdstilladelse til konventionsflygtninge for 5 år ad gangen, og hvis man har en formodning om, at betingelserne for asyl vil ændre sig, kan perioden forkortes til 2 år. Humanitær opholdstilladelse gives for højst 2 år ad gangen. Også her er det muligt at begrænse opholdstilladelsen, hvis der er tale om sygdom, der kan forventes at ændre sig inden for kort tid. Det er altså allerede i dag muligt at reagere på ændringer i ansøgernes forhold.

Det vil sige, at genbehandling af ansøgningerne hvert år, som beslutningsforslaget her lægger op til, vil betyde et væsentligt ressourcespild. Det er forholdene i hjemlandet, der er afgørende for, om man bliver tildelt asyl. Og den virkelighed, ansøgerne er på flugt fra, hvor forfølgelse sender dem fra hus og hjem, ændrer sig sjældent i løbet af den tidsramme, forslagsstillerne ønsker sig.

Det samme kan siges om de ansøgere, der får midlertidigt humanitært ophold. Humanitært ophold gives bl.a. på baggrund af ansøgernes helbredsforhold, herunder fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. Samtidig er det en betingelse, at ansøgeren ikke har adgang til behandling for sygdommen i sit hjemland.

Hvis man læser lidt på, hvordan der gives humanitære opholdstilladelser i praksis, vil man se, at fysisk og psykisk sygdom af alvorlig karakter her betyder AIDS, kræft i terminalstadiet, psykoser og skizofreni. Heller ikke her giver det mening at kræve en genansøgning efter 1 år, for disse typer af sygdomme, der i praksis berettiger til humanitært ophold, er tydeligvis ikke nogle, der forsvinder over en kortere periode.

Det samme gælder for behandlingsmulighederne i hjemlandet, hvor der normalt heller ikke sker nogen grundlæggende ændringer til gavn for ansøgerne. Og i de få tilfælde, hvor sygdommen forsvinder, er der allerede mulighed i den nuværende lovgivning for at begrænse opholdstilladelsen. Den årlige vurdering af grundlaget for opholdstilladelserne vil altså i praksis føre til, at man blot finder ud af, at ansøgerne stadig har grundlag for at få opholdstilladelse.

Derfor kan det konstateres, at beslutningsforslaget vil medføre en unødvendig forøgelse af de administrative omkostninger i sagsbehandlingen, fordi Dansk Folkeparti vil føre udlændingepolitik med symbolsk effekt. For det eneste, beslutningsforslaget vil medføre, er, at vi kan bruge offentlige skattekroner på at behandle ansøgninger for ansøgningernes skyld. Det er ærlig talt et unødvendigt ressourcespild.

Samtidig skal vi også huske på, hvilke mennesker vi taler om her. Det drejer sig om konventionsflygtninge og flygtninge på humanitært ophold. Konventionsflygtninge er flygtet fra deres hjemland, fordi de med rette frygter forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet eller politisk opfattelse. Som sagt ændrer disse forhold sig sjældent inden for en kortere periode, og Flygtninge på humanitært ophold i Danmark er her kun, hvis der er tale om væsentlige humanitære hensyn. Jeg har allerede nævnt eksempler på, hvad det i praksis dækker over, og de understreger, at der er tale om mennesker, der er i en rigtig svær situation.

Som sagt tidligere tager Socialdemokraterne vores forpligtelser over for det internationale samfund alvorligt, og det betyder bl.a., at vi skal sikre ordentlige vilkår for de mennesker, vi modtager, der er på flugt. Beslutningsforslaget vil betyde det stik modsatte, nemlig at en gruppe mennesker, der i forvejen står i en rigtig svær livssituation, skal leve i den usikkerhed, genansøgningerne vil medføre. Det er ikke rimeligt, og det giver ikke mening, når vi samtidig ønsker at skabe gode muligheder for, at ansøgerne kan blive integreret i samfundet.

Socialdemokraterne står ved, at vi skal have en stram udlændingepolitik her i landet, men den skal også give mening. At forkorte de tidsbegrænsede opholdstilladelser for konventionsflygtninge og flygtninge på humanitært ophold til 1 år medfører et unødvendigt ressourcespild og skaber utryghed for mennesker i en i forvejen svær situation, og ingen af delene giver mening. Socialdemokraterne kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Det kommer jo desværre ikke som den store overraskelse, men jeg vil godt anholde det her med, at det – som det flere gange har været nævnt – ville være et unødvendigt ressourcespild, at man skulle gå ind og vurdere de her sager i større omfang, end man gør i dag.

Altså, hvis vi kigger på de beregninger, hvor man går ind og ser på, hvad ikkevestlig indvandring koster det danske samfund, så kan vi se, at det jo er meget, meget store milliardbeløb, og hvis man bare kunne reducere det beløb en lille smule, er der sådan set penge at hente for det danske samfund. Det er jo fuldstændig klart, at hvis man i højere grad går ind og kigger på, om der rent faktisk stadig væk er grundlag for, at en person må være i Danmark – og på den måde sender det signal, at hvis nogen kommer til Danmark og får en opholdstilladelse på asylområdet, så er den ikke af permanent, men af midlertidig karakter – så vil det jo også betyde, at der er færre, der vil komme til Danmark og søge om at få asyl, fordi der i menneskesmuglerkredse osv. jo er kendskab til, hvordan reglerne er indrettet i de forskellige lande, hvor der gives asyl. Så jeg vil vove den påstand, at der deri jo ligger en ret voldsom og stor besparelse for det danske samfund. Så det er, hvad det er – der bliver vi nok ikke enige.

Men jeg vil høre, om ikke ordføreren kan se, at der er noget problematisk ved, at man som udgangspunkt giver opholdstilladelse i f.eks. 5 år. For det gør jo, at folk når at etablere sig i Danmark, og jo mere etableret man er i Danmark, jo vanskeligere vil det selvfølgelig også være at inddrage en opholdstilladelse – også selv om man vurderer, at forholdene i hjemlandene berettiger til det.

Ordføreren.

Vedrørende de 5 år kontra de 2 år synes jeg bare, det er vigtigt at sige helt klart og tydeligt til ordføreren, at en tilpasning allerede sker i dag, hvis grundlaget ændrer sig. Altså, asyl og humanitært ophold i Danmark er i udgangspunktet tidsbegrænset, og hvis grundlaget for opholdet ændrer sig, skal flygtningen rejse hjem.

Regeringen tager altså de her konventioner, Danmark er en del af, meget alvorligt. Derfor modtager vi også de asylansøgere, FN pålægger os, og vores asylsystem er altså indrettet sådan, at personer, der har et beskyttelsesbehov, og som har krav på at få deres asylansøgning behandlet i Danmark, vil kunne få asyl. Har man ikke behov for beskyttelse, skal man rejse hjem, ligesom man rejser hjem, hvis grundlaget ændrer sig undervejs.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg ved godt, hvad der står på papiret. Men pointen er, hvad der sker i praksis, og hvad der sker i virkelighedens verden. Altså, vi kan jo f.eks. med jævne mellemrum se, når vi her i Folketinget stemmer om at tildele statsborgerskab, at der er en del af dem, der får tildelt statsborgerskab, som har flygtningebaggrund. Så er de her jo ikke midlertidigt, så ender de jo med at blive her permanent.

Det kan man jo have mange lange diskussioner om hvorvidt man synes er rimeligt eller ikke rimeligt, men kan vi ikke bare konstatere, at sådan er det i stort omfang? Og som jeg også har været inde på tidligere, kan man jo se på befolkningssammensætningen og konstatere, at mange af dem, der er kommet til Danmark og har fået asyl, ender med at blive her permanent og stifte familie osv.

Så uanset hvor mange gange der kommer en ny politiker op på talerstolen og siger, at der står på papiret, at det er midlertidigt, så kan vi jo konstatere, at det i virkelighedens verden mere har karakter af permanent ophold. Og så er spørgsmålet egentlig: Hvis den socialdemokratiske ordfører, hr. Troels Ravn, er enig i, at det skal være midlertidigt, så må man jo også være indstillet på at ændre noget i forhold til i dag. Er man det?

Ordføreren.

Jeg mener bestemt, at lovgivningen er, som den skal være. Det er rigtigt, at det sjældent sker, at forholdene ændrer sig, og det er jo, på grund af at der stadig væk er krig og ufred i hjemlandet, eller at behandlingsmulighederne ved sygdom ikke er til stede. Og så er det, at forslaget fra Dansk Folkeparti bliver symbolsk, fordi det her skaber en unødvendig utryghed for nogle mennesker, der er i en udsat position, og fordi det administrativt også giver en del bøvl.

Jeg er godt klar over, at forslagsstillerne ikke mener, at der er belæg for at sige, at de øgede administrative udgifter vil være af en særlig størrelse, og at de mener, at udgifterne vil blive dækket af den såkaldte besparelse. Men der kunne man måske mene, at det bare er endnu et i rækken af ufinansierede forslag fra Dansk Folkeparti, der løber op i mere end 40 mia. kr.

Hr. Martin Geertsen for en kort bemærkning.

Ordføreren bliver ved med at kredse om krig og ufred i verden. Som jeg også nævnte i min indledende tale, er det klart, at det jo skaber et vist pres på vores grænser i forhold til, hvem der ønsker at søge asyl her i landet. Et af de steder, hvor der har været krig og ufred i helt stort omfang, har jo været Syrien, og derfor skal jeg bare spørge ordføreren, om den stigning, der har været under den her regering, for så vidt angår antallet af asylansøgere, alene vil kunne forklares med krig og ufred i Syrien.

Ordføreren.

Jeg har i hvert fald bemærket – og senest på en studietur med Udvalget for Integration og Udlændinge til Tyrkiet og Grækenland – at der i grænseområderne mellem eksempelvis Syrien og Tyrkiet er millioner af flygtninge. I Tyrkiet er der f.eks. op imod en million flygtninge lige nu, hvor vi herhjemme i Danmark sidste år oplevede en fordobling i antallet af asylansøgere fra Syrien fra 700-800 til 1.300-1.400. Ordføreren må ikke lige hænge mig op på det eksakte tal, men det er i det niveau, det ligger.

Det er for mig ikke en alarmerende stigning, men det er et eksempel på, at når der er ufred rundt omkring i verden – og det er der, vi kan bare åbne vinduet og kigge derud – så får det selvfølgelig også betydning for det antal asylansøgere, der banker på vores dør.

Hr. Martin Geertsen.

Jeg synes, at vi også i den fremadrettede debat skal interessere os lidt for de her tal. For jeg har set en socialdemokratisk ordfører og sådan set også andre ledende socialdemokrater bruge Syrien som argument for, at antallet af asylansøgere har været stigende, og hvis man dykker ned i tallene, kan det simpelt hen ikke forklare hele stigningen i antallet af asylansøgere.

Hvis vi nu bliver enige om, at det er et faktum, at konflikten i Syrien ikke kan forklare hele stigningen i antallet af asylansøgere, har hr. Troels Ravn så et bud på, hvad det så kunne være?

Ordføreren.

Jeg køber ganske enkelt ikke den præmis, at det skulle være med udgangspunkt i vores velfærd og velfærdsydelser, at flygtninge søger til Danmark for at søge om asyl. Altså, vi kan jo bare kigge på vores nabolande Tyskland og Sverige, som modtager langt flere, end vi gør.

Jeg synes ærlig talt, at vi skal tage den her situation omkring krig og ufred og vores forpligtelser – også i forhold til internationale konventioner – langt mere alvorligt og gøre noget for at hjælpe til frem for at gøre det til et valgkampstema på et meget tidligt tidspunkt, som Venstre her er i gang med. Jeg synes, det både er usmageligt og uklædeligt, at man ikke fagligt og sagligt dykker ned og kigger på tal og forhold og forholder sig til det, men gør det et valgkampstema.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marlene Borst Hansen som radikal ordfører.

I Radikale Venstre mener vi det, når vi siger, at vi vil mindske bureaukratiet, og at vi politikere hele tiden skal være opmærksomme på, om vi vedtager nogle love eller regler, som bare fører til mere bureaukrati uden egentlig at ændre noget.

Om det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti må man sige, at det ikke ændrer en tøddel overhovedet. For allerede i dag kan en opholdstilladelse inddrages, uanset om den er udløbet eller ej, hvis forholdene i udlændingens hjemland ændrer sig, eller – ved humanitær opholdstilladelse – hvis f.eks. udlændingens helbredstilstand ændrer sig, således at baggrunden for det humanitære ophold ophører.

I Radikale Venstre har vi den holdning, at det er vigtigt, at Danmark tager sit globale ansvar på sig og hjælper mennesker, som må flygte fra krig og forfølgelse. Men idet der selvfølgelig er grænser for, hvor mange flygtninge vi kan hjælpe på en ordentlig måde, er det også for Radikale Venstre vigtigt, at de her mennesker som udgangspunkt vender tilbage til deres hjemland, når eller hvis der er mulighed for det. Der tror jeg sådan set at vi er enige med Dansk Folkeparti.

Der, hvor vejene skilles – det gør de rigtig mange steder, men helt konkret i forhold til det her forslag – er ved Dansk Folkepartis præmis om, at hvis man bare jagter og stresser mennesker nok, holder de enten op med at komme eller også rejser de hjem. Men selvfølgelig gør de ikke det, for det kan de ikke, fordi de isikerer de mest forfærdelige ting ved at vende tilbage til hjemlandet.

Derfor er det helt grundlæggende for Radikale Venstre, at når nye borgere kommer til Danmark, uanset om det er for at være her i kortere eller længere tid, byder vi dem velkommen, og vi giver dem et ordentligt liv. Vi sørger for, at de får et sted at bo, at de får mulighed for at arbejde, at børnene får skolegang, at de lærer dansk osv. osv. Og hvis forholdene i deres hjemland så ændres, hjælper vi dem med at vende tilbage, og vi hjælper dem med at starte et nyt liv op i deres eget hjemland. Det tror vi på er den måde, man behandler mennesker på, altså ved at man giver dem midlertidig beskyttelse, og hjælper dem med hjemsendelse, når eller hvis de får mulighed for det, og det er selvfølgelig med det samme, der er mulighed for det.

Vi tror ikke på, og vi går ikke ind for et kæmpe, bureaukratisk system, som ikke har anden funktion end at stresse mennesker . Det her forslag er ikke andet end endnu et af Dansk Folkepartis mange symbolforslag, som der efterhånden er ved at være en lang række af. Den nuværende regering støtter dem bare ikke, og Radikale Venstre siger klart nej til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren, der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det, tror jeg, fru Özlem Sara Cekic, der er SF's ordfører.

Tak. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det faktisk er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF, der er ordfører. Hun kunne desværre ikke være her i dag, men det er jo en fornøjelse for mig at få lov til at kommentere sådan et forslag.

Med forslaget ønsker Dansk Folkeparti, at midlertidig opholdstilladelse kun gives for 1 år ad gangen, hvorefter der så på ny skal ansøges om tilladelse til opholde sig i Danmark. Vi anerkender, at det selvfølgelig ikke er hensigten, at udlændinge skal komme til Danmark og få opholdstilladelse på et grundlag, som senere hen ændrer sig eller viser sig at være falsk, så den oprindelige begrundelse for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Men som reglerne er i dag, giver vi opholdstilladelse for højst 5 år ad gangen og for 2 år, hvis forudsætningerne for opholdstilladelse forventes at ændre sig inden for 5 år. Det mener vi i SF er en rimelig ordning.

For at få en permanent opholdstilladelse skal man være selvforsørgende og deltage aktivt i at integrere sig i det danske samfund og i øvrigt ikke have begået kriminalitet. De nuværende regler fungerer faktisk efter hensigten, når man tænker på, hvor stor en usikkerhed det skaber for den enkelte ansøger, og hvor meget tid og arbejde og ikke mindst grundige overvejelser det kræver af myndighederne for at behandle en ansøgning om opholdstilladelse. Det er ikke rimeligt, at alle udlændinge allerede inden for 1 år skal ansøge om opholdstilladelse igen. Beslutningsforslaget vil medføre unødig usikkerhed for den enkelte og gøre det svært at føre et almindeligt liv, når man lever i permanent usikkerhed omkring sin livssituation.

Dertil kommer alt det ekstra bureaukrati, sådan en ordning vil føre med sig. Der vil blive mange administrative udfordringer og udgifter forbundet med en ændring af de nuværende regler. De administrative myndigheder vil få langt flere ansøgninger, som de hele tiden skal behandle, hvilket vil betyde, at de skal bruge meget mere tid på en ordning, som allerede fungerer i dag.

Dansk Folkeparti viser desværre med det her beslutningsforslag et meget enøjet fokus på opholdstilladelsens varighed. I SF mener vi, at det er langt vigtigere at fokusere på integrationen: Hvordan får vi den enkelte til at gennemføre en uddannelse og få et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet? Det er det, som i sidste ende betyder, at man kan være med til at bidrage til fællesskabet. Alt for rigide regler for opholdstilladelse vil netop ikke bidrage til en god integration.

Det er nok ikke en overraskelse, men SF støtter ikke forslaget.

Tak til SF's ordfører. Er det hr. Finn Sørensen, der er Enhedslistens ordfører? Så er det hr. Finn Sørensen nu.

Tak, og undskyld, jeg ikke stod klar.

Forslaget går ud på, at personer anerkendt som flygtninge og personer på humanitært ophold kun skal have tildelt og forlænget deres opholdstilladelse for 1 år ad gangen. Formålet er, at det hyppigt skal undersøges, om de kan sendes ud af landet.

Enhedslisten kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi mener tværtimod, at flygtninge og mennesker på humanitært ophold burde have midlertidig opholdstilladelse med en længere tidshorisont, end tilfældet er i dag, og vi synes, at de mennesker, vi taler om her, hurtigere skal have mulighed for en permanent opholdstilladelse, og at der skal stilles færre og mindre firkantede krav i forbindelse med permanent opholdstilladelse, end man gør i dag.

Til en ansvarlig asylpolitik hører ikke alene at give flygtninge en ventesal, hvor de kan sidde med deres kufferter og vente på fred og demokrati i hjemlandet. For at de selv og vi andre kan få mest muligt ud af deres liv i Danmark, kræves det, at vi giver dem lov til at pakke kufferten ud. Det gør vi ikke ved at forlænge deres opholdstilladelse med kun 1 år ad gangen. Det er kort fortalt baggrunden for, at Enhedslisten ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

Tak. Forslagsstillerne ønsker med B 36 at ændre reglerne for konventionsflygtninge og personer, der har fået humanitært ophold, således at sagerne revideres en gang om året. Formålet med dette er, at der skal ske flere hjemsendelser af personer, der ikke længere lever op til kravene for asyl, hvis eksempelvis forholdene i deres hjemland har ændret sig.

I Liberal Alliance anerkender vi problemstillingen, som Dansk Folkeparti her rejser. Vi ønsker kun at give asyl til personer, der er forfulgt, og som lever op til den oprindelige forståelse af begrebet flygtning. Personer, der søger asyl på grund af generelle forhold i deres hjemland, skal ikke kunne opnå asyl i Danmark. Vi ønsker endvidere at styrke indsatsen i områder, der støder op til konfliktzoner. Eksempelvis ønsker vi en øget indsats i de lande, der i øjeblikket tager imod flygtninge fra Syrien.

I forhold til B 36, er vi villige til at diskutere, om vurderingen af sagerne, sådan som det finder sted i dag, sker hyppigt nok og ud fra de rette kriterier. Vi har dog et forbehold over for en genoptagelse af sagerne en gang årligt, da det vil betyde en kraftigt øget sagsmængde og en stigning i de administrative udgifter, der ikke nødvendigvis står mål med resultatet af indsatsen.

Udlændingestyrelsen skal i dag hjemsende dem, der ikke har grund til ophold, og det vil vi meget gerne holde styrelsen fast på. Vi er åbne over for en kvalificeret debat af både asylbegreb og -praksis, men nærværende beslutningsforslag stemmer vi nej til, da vi mener, at hyppigheden af sagsgennemgangene er for voldsom.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Flygtninge er jo i udgangspunktet kun på midlertidigt ophold. Altså det, at man flygter fra en situation, skyldes jo som udgangspunkt ikke, at man tror, den vil vare ved resten af livet, men at man ikke kan være i den længere, flygter og søger midlertidig beskyttelse et andet sted og håber på, at situationen der, hvor man kommer fra, vil ændre sig til det bedre, og at man kan vende hjem igen. Det tror jeg faktisk er alle flygtninges ønske, altså at der var fred og ro, hvor de kommer fra, og at de kunne vende tilbage til det vante liv, de havde. Så det at være flygtning er jo noget midlertidigt, og det er jo også derfor, at vi i dag kun giver midlertidige opholdstilladelser på i udgangspunktet 5 år ad gangen. Men hvis det er sådan, at man vurderer, at forholdene der, hvor den pågældende flygtning kommer fra, måske ændrer sig inden for kortere tid, så kan man nøjes med at give en opholdstilladelse for 2 år ad gangen og derefter vurdere det igen. Så der er altså allerede i dag mulighed for, at man kan give ophold for en kortere periode end det, der er udgangspunktet, og det synes jeg naturligvis er helt fornuftigt.

Spørgsmålet er så, om man skal gå skridtet videre, som Dansk Folkeparti jo foreslår, og som udgangspunkt altid give midlertidig opholdstilladelse for 1 år ad gangen og ikke kun, hvis man har en idé om eller et håb om, at der bliver fred og ro der, hvor de pågældende kommer fra.

Der må jeg sige, at ser vi på virkeligheden, kan vi se, at det desværre er sådan, at langt de fleste flygtninge kommer fra lande og områder, hvor der ikke bliver fred og ro sådan lige foreløbig. Det er også det, vi kan se, altså at nogle når at være flygtninge så længe, at de når at få permanent opholdstilladelse i Danmark, nogle går hen og får dansk statsborgerskab, og der er stadig væk ikke fred og ro i hjemlandet.

Når det er den virkelighed derude, vi har med at gøre, så er spørgsmålet, om vi behøver at piske os selv med en administrativ byrde, der hedder, at vi hvert eneste år skal tage en ansøgning op til fornyet vurdering og give en opholdstilladelse for yderligere 1 år. Eller om man skal fastholde det system, vi har i dag, hvor myndighederne naturligvis har pligt til at følge med i, hvad der sker ude i den store verden, og til enhver tid vurderer, om opholdsgrundlaget for en flygtning ikke længere er til stede, for så er det klart, at vedkommende selvfølgelig ikke længere skal have ophold her i landet. Så skal vedkommende tilbage, hvor vedkommende kom fra, således at vi i Danmark har mulighed for at tage hånd om nogle andre flygtninge.

For der er jo desværre rigeligt med flygtninge i denne verden, der er rigeligt med mennesker, der har behov for hjælp, og som trænger til at få hjælp. Derfor vil det være rigtigt og fornuftigt – det er også sådan reglerne er – at når man ikke længere er flygtning, skal man hjem, hvor man kom fra, og så kan vi f.eks. i Danmark komme til at tage os af nogle andre, nye flygtninge og hjælpe dem med de behov, som de har.

Så derfor: Vi kan ikke se behovet for beslutningsforslaget her. Vi mener, at det vil give en administrativ byrde, som er ude af proportioner; de administrative kræfter kunne vi bruge langt bedre. Og så vil jeg selvfølgelig, som jeg sagde før, understrege, at vi fra konservativ side forventer, at relevante myndigheder holder øje med udviklingen i de lande, vi typisk får flygtninge fra, og skulle situationen blive bedre der, skal det selvfølgelig have konsekvenser med det samme. Så på nuværende tidspunkt er det en afvisning fra konservativ side.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører for forslagsstillerne i Dansk Folkeparti.

Tak for det. Selv om der jo ikke var opbakning til at støtte op om Dansk Folkepartis beslutningsforslag, vil jeg da glæde mig over, at ministeren sagde, at man kunne stramme praksis op, og at man ville kigge på at stramme praksis op, f.eks. i forhold til Somalia. Jeg synes, det er rigtig godt, hvis der kommer det ud af, at vi fra Dansk Folkepartis side har fremsat beslutningsforslaget.

Jeg noterede mig også, at Venstres ordfører, hr. Martin Geertsen, sagde, at Venstre – såfremt vælgerne en dag ønsker at sammensætte Folketinget sådan, at Venstre igen får mulighed for at få indflydelse, som de havde tidligere – ønsker at kigge på, om praksis kan strammes op. Så det tager vi selvfølgelig med os fra Dansk Folkepartis side. Det synes vi er ganske udmærket, og jeg synes også, at man kan bygge videre på noget af det, som De Konservative og Liberal Alliance var inde på.

Jeg er selvfølgelig ked af, at man ikke kan støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, som det ligger, for det er Dansk Folkepartis opfattelse, at der er behov for at ændre de nuværende regler for varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7 og § 9 b. Som reglerne er i dag, risikeres det, at visse udlændinge, der er kommet hertil som asylansøgere og har fået tidsbegrænset ophold i Danmark, bliver længere, end hvad der er nødvendigt, fordi myndighederne ikke jævnligt tjekker grundigt nok, om grundlaget for deres ophold i Danmark stadig væk er til stede.

Det er vores opfattelse, at alt for mange af de udlændinge, der opholder sig i Danmark på en tidsbegrænset opholdstilladelse, i for stort omfang enten lever på offentlig forsørgelse, havner i kriminalitet eller på anden vis udgør en række integrationsproblemer. Det er vores synspunkt, at det vil være positivt for Danmarks sociale og kulturelle sammenhængskraft, herunder også for Danmarks økonomi, at disse personer returnerer til deres respektive hjemlande hurtigst muligt og bidrager til genopbygningen af deres lande. Danmark har hjulpet mange flygtninge, og det er kun rimeligt, at flygtninge vender tilbage, når der ikke længere er grundlag for deres ophold i Danmark.

Med dette forslag ønsker Dansk Folkeparti at sikre, at både de personer, det handler om, og de danske myndigheder jævnligt – det vil sige mindst en gang årligt – vurderer, om grundlaget for en tildelt tidsbegrænset opholdstilladelse stadig væk er til stede. Er der ikke grundlag for at tildele en ny etårig tidsbegrænset opholdstilladelse, skal politiet iværksætte de sædvanlige hjemsendelsesforanstaltninger. Vedkommende skal altså hjemsendes og i yderste konsekvens om nødvendigt med tvang. Er der grundlag for, at man på ny bliver tildelt en tidsbegrænset opholdstilladelse, vil denne blive tildelt.

Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at dette forslag kan give øgede administrative udgifter, hvad andre også har været inde på. Men jeg må så sige, at disse øgede udgifter kan dækkes af den besparelse, der opnås ved, at en stor gruppe udlændinge skal opholde sig kortere tid i Danmark. Derudover forventer vi også, at der vil komme et markant fald i antallet af asylansøgere som en konsekvens af de nye regler, som ville træde i kraft, hvis dette beslutningsforslag blev vedtaget. Dermed ville en vedtagelse af dette beslutningsforslag medføre markante og langsigtede forbedringer af dansk økonomi, og det kunne eksempelvis bruges til forbedringer af den borgernære velfærd eller til at afdrage på gæld.

Jeg synes også, det er vigtig at slå fast, at når man kigger på befolkningssammensætningen i Danmark, kan man se, at der ikke er nogen tvivl om, at mange flygtninge ender med at slå sig permanent ned i Danmark – dette til trods for, at opholdstilladelsen på papiret er tidsbegrænset. Jeg tror, alle er helt med på, hvad det er, der rent faktisk står på papiret. Oprindelig var de her tidsbegrænsede hjælpeforanstaltninger jo tænkt som midlertidige foranstaltninger.

Dertil kommer i øvrigt, at vi jo kan se, at mange flygtninge, når de er kommet hertil, efterfølgende søger om familiesammenføring. Vi kan også se, at der er en del af dem, der får mulighed for at få permanent opholdstilladelse, og denne regering har jo – selv om ministeren bliver ved med at sige, at man mener, at flygtninge skal være her midlertidigt – gjort det nemmere for flygtninge at få en permanent opholdstilladelse. Så det strider imod det, ministeren står og siger fra Folketingets talerstol.

Derudover kan vi konstatere, at når vi med jævne mellemrum stemmer om, hvorvidt vi skal have nye statsborgere i Danmark – nye borgere skal tildeles dansk indfødsret – så har mange af dem, der får statsborgerskab, flygtningebaggrund, og dermed ender de jo med at blive her permanent. Så en ting er, hvad der står på papiret, noget andet er, hvad der sker i virkelighedens verden. Derfor er vi selvfølgelig ærgerlige over, at der ikke er opbakning til vores forslag, men vi har lyttet os til, at der er nogle partier, der trods alt godt kan se, at vi har en pointe et eller andet sted.

Jeg vil så også gerne sige, at det jo er rigtigt nok, at der er i nogle lande kan være krig og ufred i mange år – det er rigtigt nok, det kan der være i mange år. Men vi må også huske på, at når vi tildeler en opholdstilladelse på f.eks. asylområdet, sker det jo ikke kun ud fra en vurdering af, om der er krig og ufred i landet. Man vurderer først og fremmest ud fra, om personen er individuelt forfulgt. Der kommer jo også mennesker til Danmark fra lande, hvor der er uro, og søger om at få en opholdstilladelse her, men får afslag, fordi de ikke er individuelt forfulgt. Der kan jo godt være uro i nogle lande, og selv om der er uro, kan man stadig inddrage opholdstilladelsen, fordi uro ikke er ensbetydende med, at hver enkelt person i det land er individuelt forfulgt.

Så jeg synes, der er behov for at nuancere debatten. Jeg synes, at der mildest talt er behov for, at man som minimum går ind og strammer praksis op, og jeg håber selvfølgelig, at der kommer det ud af Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.