Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om en rocker- og bandepakke (B 37):

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren mener, atgrundlovens bestemmelser om f.eks. forsamlingsfrihed umu-liggør at stramme rockerloven.”

Svar:

1.

Efter rockerloven, jf. lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud modophold i bestemte ejendomme, som ændret ved lov nr. 406 af 26. juni1998, skal følgende betingelser være opfyldt for, at politiet kan forbyde enperson at opholde sig i en bestemt ejendom, f.eks. en rockerborg:Ejendommen tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældendeperson tilhører eller har tilknytning til, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.Den pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne iøvrigt skønnes at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for per-soner, der bor eller befinder sig i nærheden af ejendommen, jf. § 1, stk. 1,nr. 2.Det angreb, der er risiko for, må antages at være led i et gensidigt opgørmellem grupper af personer, hvor der på begge sider anvendes voldeligemidler, herunder skydevåben og sprængstoffer, jf. § 1, stk. 3.

2.

Efter grundlovens § 79, 1. pkt., har borgerne ret til uden forudgående til-ladelse at samle sig ubevæbnede. Højesteret har i en dom fra 1999, deromhandlede rockerloven, (UfR 1999, side 1798 H) udtalt følgende omgrundlovens § 79:”Denne bestemmelse om forsamlingsfrihed er ligesom be-stemmelserne om ytringsfrihed i § 77 og foreningsfrihed i § 78en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for et demokrati. Afhensyn til muligheden for gennem forsamlinger at befordremeningstilkendegivelser sikrer bestemmelsen, at forsamlingerkan afholdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig myn-dighed og ikke vilkårligt kan forbydes. Bestemmelsen hindrerimidlertid ikke, at der ved lov fastsættes regler, som - uden atvære rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser - be-grænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse afandre væsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd.Sådanne begrænsninger må dog ikke gå videre end, hvad der er2

nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11.”Ved dommen fandt Højesteret, at rockerloven ikke var i strid med grundlo-vens § 79.I præmisserne til dommen anførte Højesteret – efter at have henvist til, atder efter loven gælder strenge betingelser for at nedlægge forbud – bl.a.følgende:”Lovens forbudsordning er begrundet i hensynet til beskyttelseaf omkringboende og forbipasserende. Den er ikke rettet modgruppens forsamling som sådan eller dens adgang til menings-tilkendegivelse. En afskæring af vedkommende gruppe fra op-hold på den pågældende ejendom medfører, at den bliver ueg-net som angrebsmål. Lovens forbudsordning må derfor ansesfor egnet til at opnå det formål, den forfølger. Ordningens be-tydning for grupper, som gennem deltagelse i gensidigt væbnetopgør selv har gjort sig til angrebsmål, er beskeden i forhold tilden tilstræbte beskyttelse af omkringboende og forbipasseren-de, der uforskyldt udsættes for fare. Ved gruppernes fortsattetilstedeværelse på deres kendte tilholdssteder ville denne farefor udenforstående kun kunne afværges effektivt ved en så om-fattende politiindsats, at følgerne heraf ville være langt mereindgribende.”

3.

I forhold til grundloven er det nødvendigt at fastholde, at en reguleringaf den karakter, der findes i rockerloven, kræver, at der foreligger tilstræk-keligt konkrete og tungtvejende forhold, der kan gøre denne regulering på-krævet. Dette er baggrunden for, at der i rockerloven er opstillet noglenærmere betingelser for anvendelse af lovens forbudsordning – betingel-ser, der som anført ovenfor indgår i Højesterets argumentation for, at rock-erloven ikke er grundlovsstridig (herunder betingelsen om, at gruppengennem deltagelse i gensidigt væbnet opgør selv har gjort sig til angrebs-mål).Der kan i øvrigt henvises til de tidligere besvarelser af spørgsmål nr. 2vedrørende beslutningsforslag B 73 og spørgsmål nr. 924 (Alm. del) fraRetsudvalget (begge fra folketingsåret 2012-13).