Det næste punkt på dagsordenen er:

34) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 87:

Forslag til folketingsbeslutning om kompensation til andelshavere for de fejlbehæftede ejendomsvurderinger.

Af Brian Mikkelsen (KF), Torsten Schack Pedersen (V) og Dennis Flydtkjær (DF).

(Fremsættelse 02.04.2014).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren. Værsgo.

Det forslag, som vi nu skal behandle, er fremsat af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti stemte imod den lovgivning, som beslutningsforslaget går ud på at ændre, og så er det jo fair nok, at partiet gerne vil have lavet det om. Derimod må jeg sige, at jeg undrer mig over, at Venstre og Konservative også står som forslagsstillere. Det skyldes jo, at et lovforslag om ejendomsvurderingerne som bekendt var en del af den finanslovsaftale, som Venstre og Konservative sidste år indgik med regeringen, og jeg må nok sige, at det er en lidt ejendommelig praksis, som Venstre og Konservative her begiver sig ind på, når det drejer sig om lovgivning, der er gennemført som led i en finanslovsaftale. Men nu ligger beslutningsforslag nr. B 87 på bordet, og så kigger vi selvfølgelig lidt nærmere på det.

Efter forslaget skal regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling fremsætte lovforslag eller foretage ændringer i administrative forskrifter for at sikre, at andelshavere får et nedslag i grundværdien på andelsboliger på 2,5 pct., som det er sket for ejerboliger. Forslagsstillerne giver som begrundelse for forslaget bl.a., at vurderingerne af andelsboliger skulle være fejlbehæftede. Desværre oplyser man ikke andet om grundlaget for den her antagelse, end at Berlingske den 20. december sidste år bragte en artikel med et sådant indhold.

Udgangspunktet for regeringens tiltag i denne sag er til gengæld Rigsrevisionens beretning fra august sidste år og det efterfølgende forløb. Beretningen er som bekendt særdeles kritisk, men Rigsrevisionens beretning giver ikke grundlag for en påstand om, at vurderingen af andelsboliger skulle være ude af trit med virkeligheden. Og lad mig slå fast, at jeg her taler om vurderingen fra 2012. Jeg er naturligvis helt opmærksom på de store udfordringer, der ligger på vurderingsområdet, hvilket Rigsrevisionens beretning også viser, men jeg er ikke bekendt med, at der skulle være undersøgelser, der skulle vise, at den seneste vurdering af andelsboliger, altså den fra 2012, skulle være behæftet med så betydelige fejl, som det påstås i bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Der er forskel på den måde, man vurderer ejerboliger og erhvervsejendomme på. Ejerboliger får som udgangspunkt en form for maskinel vurdering. Det kan man ikke generelt gøre for erhvervsejendommes vedkommende, da erhvervsejendomme er en meget differentieret gruppe. Vurderinger af erhvervsejendomme er således alt andet lige mere individuelt baseret end vurderinger af ejerboliger. Men der gælder selvfølgelig det samme for erhvervsejendomme som for ejerboliger, nemlig at en vurdering altid er udtryk for et skøn, og der er altid en usikkerhed forbundet med skønsmæssige vurderinger. Og der findes ikke et korrekt facit, det er man nødt til at erkende.

Rigsrevisionen kritiserede især 2011-vurderingen af ejerboliger, og regeringen reagerede på det med de tiltag, der er indeholdt i lovforslag nr. L 80 fra sidste efterår, og med nedsættelsen af et eksternt ekspertudvalg. Regeringen fandt dengang ikke grundlag for at give nedslag for erhvervsejendomme, herunder andelsboliger. Det er fortsat regeringens opfattelse, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Brian Mikkelsen fra De Konservative. Værsgo.

Altså, det er jo soleklart i forhold til Rigsrevisionens undersøgelse, at regeringens mistolkning – det var godt nok ikke den nuværende minister, som står heroppe, som havde ansvaret på det tidspunkt – der gik på, at man bare kunne lægge andelsboliger ind under erhvervsejendomme, ikke holder, og det er der flere citater om, også fra Rigsrevisionens side.

Regeringen erkender, at der er enorme problemer med vurderingssystemet, og derfor har man nedsat et udvalg med Peter Engberg i spidsen, som relativt snart, går jeg ud fra, kommer med et udspil. Men man adresserer ikke fra regeringens side, at vi siden december måned i dagene før jul konstaterede, at der også var massive problemer med andelsboligerne. Derfor er mit spørgsmål til ministeren her sidst på aftenen: Hvad har regeringen gjort for at rette op på det siden december måned, hvor det blev konstateret?

Ministeren.

Jamen jeg har som udgangspunkt ikke nogen kommentarer til, hvad Berlingske måtte citere medarbejdere i Rigsrevisionen for i den artikel fra den 20. december 2013. Det, jeg henholder mig til, er beretningen, som man fremkom med fra rigsrevisorernes side i august 2013, og til Statsrevisorernes bemærkninger og til de svar, som min forgænger som skatteminister på regeringens vegne gav i forhold hertil.

Det er jo det, der er det centrale. Vi arbejder jo, hvad angår ekspertudvalget og den efterfølgende proces, der skal være, på at få et vurderingssystem, man generelt kan have tillid til. Og det var jo på den baggrund, at vi lavede en løsning i den mellemliggende periode, som blev reguleret med L 80 fra efteråret, og som indgik som en del af finanslovsaftalen. Det er jo derfor, det er bemærkelsesværdigt, at Det Konservative Folkeparti nu er forslagsstiller på noget, som vil ændre det, som vi grundlagde med den finanslovsaftale, man selv var part i.

Spørgeren for anden gang.

Jeg skal lade være med at rode for meget op i det. Sagens kerne var bare meget grundlæggende den, at vi blev forholdt oplysninger, at vi ikke fik at vide, at der var problemer med andelsboliger, som en stribe eksperter har været ude at sige efterfølgende at der har været.

Derfor er mit spørgsmål til skatteministeren stadig væk: Hvad har man gjort for at rette op på den fejl? Hvad har man gjort for at finde ud af, hvor stort problemet er, når vi nu kan konstatere, at flere forskellige eksperter, om det så er undervisere på Copenhagen Business School, eller om det er statsautoriserede revisorer – og i Det Radikale Venstre, som ministeren repræsenterer, lytter man jo til eksperterne – siger, at der er et problem? Hvad har man så gjort for at rette op på det problem?

Ministeren.

Jeg synes, spørgsmålet er besynderligt, i den forstand at vi jo faktisk har nedsat et ekspertudvalg, som netop skal kigge på, hvordan hele vurderingssystemet kan blive mere tillidsvækkende, end det har været, og det gælder jo fremadrettet også erhvervsejendomme og dermed andelsboliger. Derfor er vi jo i fuld gang med at skabe grundlag for, at der kan skabes et mere tillidsvækkende vurderingssystem fremadrettet. Det er jo så velkendt for hr. Brian Mikkelsen og alle andre, hvordan vi har håndteret vurderingerne i den mellemliggende periode, og vi mener ikke, at der er baggrund for at agere anderledes, end vi gjorde med L 80, heller ikke med de avisskriverier, der har været i mellemtiden.

Tak. Der er et spørgsmål mere. Det er fra hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Regeringens tilgang til den her sag var jo, at der ikke skulle være en nedsættelse for nogen overhovedet. Det skal man bare huske. Regeringen lagde op til at fastfryse vurderingerne, afskære folk fra klageadgangen, og så kom de boligejere, der måtte være udsat for en ikkeretvisende vurdering, i risiko for at skulle lege kassekredit for statskassen, til et nyt system var etableret og der lå nye tal i 2016-2017.

Det var der altså en vis kritik af, og jeg må da antage, at det gjorde et indtryk på regeringen, siden regeringen så valgte at sænke vurderingen på ejerboliger med 2½ pct. Så er det bare, at jeg må spørge, hvad det så er, der gør, at regeringen ikke mener, at det samme skal gøre sig gældende for andelsboliger, når regeringen til at starte med ikke mente, det var rimeligt at gøre det over for ejerboliger og så alligevel gjorde det?

Ministeren.

Forskellen er den, at ejerboligerne er reguleret af den meget kritiserede 2011-vurdering, mens erhvervsejendommene er reguleret af 2012-vurderingen. Det er jo i øvrigt sådan, at man i forbindelse med den forudgående 2010-vurdering sænkede grundværdien for alle erhvervsejendomme med 10 pct.

Så jeg synes samlet set, at der er grund til at skelne mellem vurderinger af erhvervsejendomme, som altså foregik i de lige år – i 2010 og nu i 2012 og den, der er forlænget – og så den 2011-vurdering, hvor vi så har nedsat ejendomsværdien med de 2½ pct. Derfor synes jeg, at man må skelne og give et svar på, hvorfor det kun er dele af 2012-vurderingen, man nu sætter spørgsmålstegn ved.

Tak. Spørgeren for anden gang.

Der bliver jo af eksperter m.v. rejst en berettiget kritik i den artikel, som der er henvist til i beslutningsforslaget. Det er stadig væk ikke særlig logisk, hvorfor regeringen ikke mener, at det er rimeligt at bruge den sikkerhedsventil, tror jeg næsten regeringen kaldte det, da man nedsatte vurderingerne med 2½ pct. over for boligejerne. Hvad er det, der gør, at regeringen slet ikke kan se, at der er den samme risiko for andelsbolighaverne for at komme til at lægge penge ud for staten, som de så ifølge regeringens plan skal have tilbage i 2015, 2016 eller 2017?

Så er det ministeren.

Det synes jeg jeg har redegjort for: Den nedsættelse, vi gennemførte, relaterede sig til de ejendomme, nemlig ejerboligerne, der blev vurderet i 2011, mens erhvervsejendommene blev vurderet i 2012.

Det, som vi ikke kan se noget svar på i beslutningsforslaget, er jo, hvorfor man udvælger en begrænset del af de ejendomme, der blev vurderet i 2012. Hvis man ville adressere det spørgsmål, er der jo en langt bredere kreds, som man så måtte diskutere. Der vil jeg så bare erindre om, at i forbindelse med 2010-vurderingen nedsatte man faktisk skønsmæssigt vurderingen med de her 10 pct. for alle erhvervsejendomme. Derfor synes jeg samlet set ikke, at der er anledning til at ændre på den kurs, regeringen har lagt.

Der er et spørgsmål mere. Det er denne gang fra hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Nu var det jo også en problemstilling, dengang regeringen lavede en aftale med Venstre og De Konservative i forbindelse med finanslovsaftalen. Derfor vil jeg bare spørge ministeren, om den her problemstilling, som jo ikke kan være overraskende, blev nævnt af Venstre og De Konservative under finanslovsforhandlingerne.

Ministeren.

Nu var jeg jo ikke til stede i lokalet, da man lavede aftalen her, men det, jeg i hvert fald har afsøgt, er, om der skulle være en eller anden forståelse af, at aftaleparterne sådan kunne fremsætte beslutningsforslag, der ændrer på det, der er forudsætningerne for aftalen. Det har jeg altså ikke kunnet få bekræftet af nogen af de deltagende parter.

Jeg har da godt noteret mig ved at læse op på det, at hr. Brian Mikkelsen allerede i forbindelse med tredjebehandlingen af L 80 nævnte problemstillingen, men det ændrer jo ikke på, at jeg synes, det er ejendommeligt, at man først laver en finanslovsaftale, hvor det her spørgsmål også indgår, og dernæst nu møder op med et beslutningsforslag. Det er atypisk forligsadfærd.

Spørgeren for anden gang.

Jeg synes jo, det er underligt, at man, når man forhandler spørgsmål, ikke ligesom prøver at komme med de problemstillinger, man måtte have, og får dem bragt frem. Derfor kommer det her supplerende spørgsmål, for i virkeligheden er det her problem nok endnu større for de almene boliger, som vi faktisk også har diskuteret her i Folketingssalen. De almene boliger har jo heller ikke fået nogen kompensation i forbindelse med de fejlagtige ejendomsvurderinger. Jeg går ud fra, at det heller ikke på noget tidspunkt er blevet rejst af Venstre og De Konservative ved forhandlingsbordet på det tidspunkt, hvor de havde chancen for det.

Ministeren.

Igen, jeg skal ikke kunne redegøre præcist for, hvad man har rejst på forskellige tidspunkter. Jeg er ikke bekendt med, at man har rejst det, men jeg var ikke selv er til stede.

Jeg vil bare sige, at for os er det helt klart, at man må skelne mellem 2011-vurderingen og 2012-vurderingen. Det er lige så klart, at hvis man vil ind i 2012-vurderingen, får man da brug for en rigtig god forklaring på, hvorfor det kun er nogle af de berørte ejendomme, man interesserer sig for.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål, og så går vi til ordførerrækken. Den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg må jo sige, at ministerens gengivelse af forløbet omkring det lovforslag, der hedder L 80, har jeg lidt svært ved at genkende. For det første talte ministeren om, at vi havde et forlig på området. Altså, det må jeg blankt afvise. Der blev lavet en finanslovsaftale, hvor en del af aftalen var, at Venstre og Konservative undlod at stemme imod L 80. Der er godt nok lang vej fra, at der var en ting i finanslovsaftalen, som vi ikke var meget for, for at sige det mildt, og til, at vi har et forlig på området. Det må jeg nok sige.

Jeg må også sige, at det var torsdag, oplysningerne kom frem, som vi tredjebehandlede lovforslaget om fredagen i Folketinget. Så det er oplysninger, der er kommet frem, efter at finanslovsaftalen blev indgået. Og det var også derfor, at der ved tredjebehandlingen blev bebudet et beslutningsforslag fra Venstre og Konservatives side, netop gående på det her. Så det var vanskeligt at reagere meget hurtigere, end vi gjorde. Nå, så meget for historieskrivningen.

Jeg havde egentlig tænkt mig at sige, at i forbindelse med at regeringen valgte at suspendere ejendomsvurderingerne og fjerne klageadgangen, indtil et nyt ejendomsvurderingssystem er på plads, var der stor diskussion om det rimelige i, at man kunne havne i en situation, hvor de danske boligejere kunne risikere at agere kassekredit for statskassen. Det mente vi fra Venstres side bestemt ikke var rimeligt. Enten skulle boligejerne kunne klage over vurderingerne, eller også måtte de suspenderede vurderinger og dermed ejendomsskattebetalingerne og grundskyldsbetalingerne sænkes for at modvirke, at boligejerne kunne være kassekredit for statskassen frem til 2016. Det var regeringen ikke enig med os i, men endte dog med at sænke vurderingerne med 2,5 pct. for ejerboliger. Det var ikke regeringens udspil; det var ikke regeringen, der fik den idé, men regeringen bøjede sig for den diskussion, der var – tror jeg man kan sige.

Regeringen sikrede ikke, at andelsboliger fik samme kompensation, og som diskussionen også var ved tredjebehandlingen, syntes vi i Venstre ikke, det var rimeligt, og derfor dette beslutningsforslag, som vil nedsætte grundvurderingerne for andelsboliger med 2,5 pct. For i Venstre forstår vi ikke, hvorfor regeringen ikke vil sikre andelshaverne den samme kompensation som boligejerne. Det mener vi er en fejl, og det er begrundelsen for, at vi har fremsat dette forslag sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Det vil sikre en sidestilling mellem andelsboliger og ejerboliger. Det synes vi er fair, og det håber vi at der er opbakning til i Folketinget.

Tak til Venstres ordfører. Der er to spørgere, og den første er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg undrer mig stadig væk over, at man – når man er inde over det i en finanslovsforhandling, hvor man jo har nogen indflydelse på resultatet – så ikke har rejst det her spørgsmål på det tidspunkt. Men det er så det.

Men mit egentlige spørgsmål er, at når man så laver forslaget og har haft god tid til at lave et forslag, hvorfor er det så kun flere ejerboliger, der er med, og ikke de almene boliger? Hvorfor har man helt glemt de almene boliger, for det var jo fremme i debatten før jul, at de også er blevet ramt af dårlige vurderinger?

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde indledningsvis, kom de her oplysninger frem dagen før eller på samme dag, som vi havde tredjebehandlingen her i Folketinget. Og der må jeg bare konstatere, at der var der ikke vilje fra regeringens side til at tage handling på det, og derfor blev der allerede dengang annonceret, at vi ville komme med det her forslag, for vi synes, det er rimeligt, at der er en ligestilling.

Det havde vi jo gerne set vi kunne have fået med, men tidsforløbet var, som jeg beskrev, og derfor blev der annonceret i forbindelse med tredje behandling, at vi ville komme med det her forslag.

Spørgeren for anden gang.

Mit spørgsmål gik på, at nu er der så gået et halvt år med at gå og tænke over problemstillingen. Og problemstillingen, der blev rejst allerede før jul, var, at betalere af husleje i de almene boliger også er blevet snydt på grund af dårlige ejendomsvurderinger, som jo i øvrigt hovedsagelig er fra VK-regeringens tid. Hvorfor er de almene boliger ikke med i det her forslag?

Ordføreren.

Den diskussion, der var i forbindelse med tredje behandling, gik på andelsboliger, og vi syntes ikke, det var rimeligt, at der var den forskelsbehandling. Og det er derfor, vi har fremsat beslutningsforslaget, som vi har.

Den næste spørger er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF. Værsgo.

Vi har jo diskuteret de her ejendomsvurderinger i lang tid nu, og det er også en rigtig vigtig sag, men jeg synes simpelt hen, det er en værre omgang historieskrivning, man er ude i, når man på den her måde prøver at fralægge sig mange, mange års ansvar. Det er adskillige Venstreministre, der har siddet på den her information, den her viden, i mange år – som minimum fra 2006. Hr. Kristian Jensen har selv været ude at sige: Jeg tager ansvaret på mig. Han var den eneste mand i Venstres gruppelokale, for han var den eneste, der ville sige, at han ville tage ansvaret på sig. Alle andre vaskede deres hænder og gemte sig bag ham.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren, om han bare vil svare ja eller nej til to konkrete ting. Spørgsmål 1: Er det ikke rigtigt, at det i langt den overvejende del af perioden er Venstreministre, der har siddet på det her område med en viden uden at gøre noget ved det? Spørgsmål 2: Er det ikke rigtigt, at mindre end et halvt år efter at regeringen startede med at sidde ved magten, begyndte en undersøgelse i Skatteministeriet, som ikke nåede at blive færdig, inden Rigsrevisionen kom med den her rapport?

Ordføreren.

Jamen vi tager gerne en historiegennemgang. Det er fuldstændig korrekt, at Venstre havde fornøjelsen og æren af at have regeringsmagten i Danmark sammen med De Konservative i 10 år, og der sad gode Venstreskatteministre, og der er ikke nogen i Venstre, der løber fra ansvaret for det, der er sket på vores vagt. Det står vi naturligvis ved. Man kan selvfølgelig gå meget op i historie. Men vi løber ikke fra noget ansvar – det tror jeg ikke fru Lisbeth Bech Poulsen kan se noget som helst sted.

Men spørgsmålet er så: Når der har været de her problemer, hvordan får vi dem så løst? Og der må vi sige, at der er vi altså optaget af at sikre en bedre løsning end det, som regeringen har været optaget af, hvor man ikke tager højde for, at der er boligejere og andelsbolighavere, der risikerer at skulle agere kassekredit indtil 2016. Og vi har ikke fået klarhed over, hvor langt tilbage man vil rette fejlene op. Der er masser af ting at diskutere, men det får vi jo heldigvis rig lejlighed til.

Ansvaret for, hvad der er sket på Venstres vagt, løber vi ikke fra, men vi er også optaget af, at der kommer en ordentlig løsning.

Spørgeren for anden gang – nej? Godt, så er det tak til ordføreren. Og så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. John Dyrby Paulsen. Værsgo.

Tak for det, formand. Lad mig starte ligesom skatteministeren, og så vil jeg sige, at det her beslutningsforslag 87 kan Socialdemokraterne ikke støtte. Og jeg er blevet bedt af Det Radikale Venstre om at sige på deres vegne, at de heller ikke kan støtte det. Det tror jeg også fremgik af skatteministerens indlæg heroppefra.

Jeg tror, at både skatteministeren og min kollega fra Venstre har gennemgået indholdet af det her beslutningsforslag sådan rimelig detaljeret, så jeg skal henholde mig til to ting.

Den ene ting er, at problemet på andelsboligområdet var der en artikel i Berlingske, der gav udtryk der var – det blev også nævnt her under debatten – samtidig med at vi behandlede forslaget om nedsættelse af vurderingen af almindelige enfamiliesbeboelsesejendomme i december. Jeg har ikke kunnet genfinde den kritik, der angiveligt skulle være i Berlingske. Jeg tror ikke, man kan finde en så massiv kritik af vurderingerne i 2012 andre steder, men det er jo det, der indirekte står i beslutningsforslaget. Jeg tror heller ikke, man kan genfinde den i Rigsrevisionens beretning. Det er den ene side af sagen.

Så synes jeg, man som den anden ting skal lægge mærke til det, som skatteministeren også gjorde opmærksom på, nemlig at på det her område er det jo sådan, at andelsboligerne vurderes i de lige årstal sammen med erhvervsejendommene, og i 2010 lavede man altså en ekstraordinær nedsættelse på 10 pct. af ejendomsværdien såvel som grundværdien. Det var jo udtryk for og en vurdering af det indhug, krisen havde gjort i de her værdier, og derfor satte man det helt korrekt, synes jeg, ned.

Så kan man diskutere, om det lige skulle være 10 pct. eller noget andet, men jeg synes nu, det virker som et meget godt valg, så det skal man jo også have med, når man diskuterer det her område.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så er vi kommet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Selv om de to foregående ordførere som en del af debatten har ridset noget af historieskrivningen op, vil jeg også lige kort ridse baggrunden op for det beslutningsforslag, vi behandler her. Det er jo, at Rigsrevisionen kom med en aldeles kritisk rapport om ejendomsvurderingssystemet, som viste, at 75 pct. af vurderingerne var forkerte. Nogle var for høje, og nogle var for lave. Og det er noget, der har været et problem gennem mange år og med seks forskellige skatteministre ved roret, og ingen af dem har gjort noget ved det. Man vil så rette op på den fejl ved at suspendere 2013- og 2014-vurderingen og så i stedet for videreføre den stærkt kritiserede 2011- og 2012-vurdering. Der skulle være et afslag på 2½ pct. på ejendomsvurderingen, men kun for boligejerne og altså ikke for andelsboliger.

I Dansk Folkeparti er vi sådan set glade for, at der trods alt blev noget afslag. Man kan så diskutere, om 2½ pct. er nok. Det er ikke det, der er til diskussion i det her forslag, men mere det med ligestillingen i det. Vi synes jo sådan set, at der også burde komme en reduktion for andelsboligerne, fordi det i nogle artikler bl.a. i Berlingske er kommet frem, at to ens huse, som var renoveret på fuldstændig samme måde og var fuldstændig ens og lå i samme gade, var vurderet med millioners forskel. Mere præcist var en af dem vurderet til 8.500 kr. mere pr. kvadratmeter. Der har også været en analyse vedrørende Københavnsområdet af 3.000 andelsboliger, og den viste, at de svinger helt fra 4.700 kr. til 64.700 kr. pr. kvadratmeter, mange af dem selv om de har samme geografiske placering, og selv om vedligeholdelsestilstanden i flere tilfælde faktisk var ens. Men de har så været vurderet vidt forskelligt.

Vi synes ikke, at den forskelsbehandling er rimelig, og der synes vi selvfølgelig, at man burde lave en ligestilling.

Jeg vil også nu sige noget i forhold til det, hr. Frank Aaen har stillet spørgsmål om. Vi synes faktisk også, det kunne være meget nyttigt at kigge på de almennyttige boliger. Det tror jeg faktisk også vi nævnte i en del af debatten, da vi behandlede lovforslaget sidste efterår. Nu er det ikke bare det, der lige har været løftet i forhold til de artikler og de ting, der kom frem. Og Rigsrevisionen har også i artiklerne bekræftet, at der er et stort problem, og at der ikke er noget, der tilsiger, at vurderingerne af andelsboliger skulle være mere nøjagtige, end de er på boligmarkedet. Men det er klart, at hvis vurderingen af almennyttige boligerne er lige så skæv, er det også kun rimeligt, at man laver samme nedsættelse i ejendomsvurderingerne på 2 ½ pct. for dem.

Men vi håber i hvert fald, at Folketingets partier vil støtte det her forslag, så man kan få en ligestilling af ejerne i de forskellige boliger.

Tak til ordføreren. Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Det er bare, fordi man nu har haft et halvt år til at tænke lidt over tingene, nemlig siden vi behandlede det før jul, og det undrer mig altså meget, at de almene boliger ikke er med i sådan et forslag som det her. Og det er jo ikke kun de almene boligforeninger, det drejer sig om. Der er jo også de private udlejningsboliger. Men der er jo ikke nogen fra de private udlejningsboliger, der har brokket sig, for der har man en omkostningsbestemt leje eller noget, der ligner det, og der har man bare fuldt lovligt proppet den forkerte ejendomsvurdering over på lejen. Der er i virkeligheden ingen, der har kunnet brokke sig.

Så jeg vil bare sige, at jeg synes, at Dansk Folkeparti måske lige skulle have sat lejerne, altså alle lejerne, 1 million mennesker i Danmark, lidt højere på dagsordenen, inden man gik med til at lave sådan et beslutningsforslag som det her.

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt spøjst, at Enhedslisten kritiserer det nu. Nu er der gået et halvt år, hvor man ikke har gjort noget og ikke er kommet med noget forslag. Her er trods alt et forslag, som vi behandler i dag. Enhedslisten er ikke kommet med noget forslag. Jeg kan huske, at Enhedslisten også drøftede den problemstilling, da vi havde lovforslaget i efteråret, men der er altså ikke kommet et beslutningsforslag fra Enhedslisten. Her er der trods alt et forslag.

Det er rigtigt, at det ikke tager hånd om alle boligtyper. Og jeg sagde også i min ordførertale, at vi sådan set er med på at kigge på det. Hvis der kommer dokumentation frem, at det er lige så galt med ejendomsvurderingen på de andre områder, vil det kun være ganske naturligt, at man også kigger på at sætte deres vurderinger ned med 2,5 pct., for der skal selvfølgelig være en ligestilling på de områder, man snakker om.

Anden gang til spørgeren.

Problemet er nogenlunde lige så veldokumenteret der, som det er for ejerboliger i almindelighed og for andelsboliger, som vi snakker om i dag. Så der er sådan set ikke noget der.

Men sagen blev jo lukket, og jeg synes igen, at Venstre og De Konservative bliver lidt for tavse og er lidt for hykleriske, for det var jo dem, der lukkede sagen. Det skal vi lige huske. Det var Venstre og De Konservative, der indgik en finanslovsaftale med regeringen, som i praksis lukker den her sag. Det er jo sådan set derfor, at jeg synes, at det er mod dem, kritikken skal rettes for alvor. Men jeg blev lige nødt til også at spørge Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Det sidste kan jeg jo kun give Enhedslisten ret i. Det var jo på grund af Venstres og De Konservatives aftale om finansloven, at de undlod at stemme nej til det, og det gjorde, at det så kom igennem. Det var jo principielt at lukke sagen ned og ikke at finde en bedre løsning. Det kan jeg kun give Enhedslisten ret i.

Men jeg vil da også lige kommentere på, at Enhedslisten siger, at det er veldokumenteret, at andelsboligerne er lige så skævt vurderet som de almindelige boliger. Det må jo så også betyde, at Enhedslisten kan støtte det her beslutningsforslag. Det kan så godt være, at det ikke løser hele problemet, men det løser trods alt noget. Derfor håber jeg da også, at Enhedslisten kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Og så er vi kommet til SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak, formand. Boligejere og ejere af andre ejendomme skal selvfølgelig kunne stole på, at de offentlige ejendomsvurderinger har en tilstrækkelig god kvalitet. Vurderingerne er med rette blevet kritiseret for ikke at ramme godt nok. Den kritik støtter vi fuldstændig op om. SF bakker derfor også op om at få udviklet et nyt ejendomsvurderingssystem i Danmark, som borgerne kan have tillid til, og som har den nødvendige retssikkerhed og kvalitet. Det var jo under en SF-minister, der blev gjort noget ved det, og det var under en SF-minister, at der mindre end et halvt år efter regeringsskiftet i 2011 blev sat et arbejde i gang i SKAT.

Det her arbejde vil selvfølgelig også komme alle landets mange andelsboligejere til gavn, men samtidig er det også vigtigt at være opmærksom på, at der er en række forhold, som gør sig specielt gældende for andelsboliger, og som dermed adskiller dem fra ejerboliger. Først og fremmest betaler ejere af andelsboliger ikke ejendomsværdiskat, men alene grundskyld. Det er dermed grundvurderingen, som har betydning for andelsboligforeningernes faktiske ejendomsskattebetaling. Derudover prissættes andelsboliger ofte efter den offentlige ejendomsvurdering, hvis der ikke i foreningen er truffet beslutning om at anvende en valuar til at vurdere ejendommen. Derfor vil en ændret offentlig vurdering primært have betydning for den pris, som andelshaveren kan få for sin bolig. I SF mener vi ikke, at der er grund til at skabe yderligere usikkerhed om boligmarkedet ved at begynde at påvirke salgspriserne på andelsboliger i en negativ retning. Endelig skal man jo være opmærksom på, at andelsboliger bliver mere individuelt vurderet end f.eks. parcelhuse, og derfor er usikkerheden mindre, når SKAT skal foretage vurderinger af andelsboliger.

Samtidig med at SF ikke kan støtte op om det her beslutningsforslag, vil vi selvfølgelig gerne anerkende problemets omfang. Det er jo også derfor, det her arbejde, som er blevet sat i gang i SKAT, skal munde ud i et meget bedre og mere træfsikkert system i fremtiden.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen spørgsmål. Så er vi kommet til Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen. Værsgo.

For det første synes jeg, det er en god idé at holde fast i, at den problemstilling, vi har i dag, er en, som har rigtig mange år på bagen, og som eksploderede, da der var en Venstre-Konservative-regering – specielt Venstreskatteministre – og man blev opmærksom på, at det her var et problem, men man ønskede ikke at gøre noget ved det. Det gjorde man ikke, fordi man i virkeligheden gerne ville have – sådan tolker jeg det, og så må jeg jo høre, om der skulle være andre svar – at det her system fuldstændig eksploderede, fordi man jo gik ind for stort set at afskaffe beskatningen af ejerboliger. Derfor lod man det bare køre uden noget som helst initiativ til at lave om på det. Det er så det, som den nye regering har prøvet at rette lidt op på, og det støtter vi, altså at man har sat et udvalgsarbejde i gang for at kunne grundlægge en mere ordentlig vurdering af ejendomme.

Men så sker der jo også det helt besynderlige, at det er Venstre og Konservative, der laver en finanslovsaftale med regeringen, hvor man i virkeligheden lukker sagen i stedet for at sørge for, at det bliver ordentligt behandlet. For på det tidspunkt diskuterede vi f.eks. det problem, der er for almene boliger, og det problem, der også er for private udlejningsboliger. For det er jo sådan, hvis vi tager de private udlejningsboliger, at der ikke er nogen, der protesterer, forstået på den måde, at den, der kan protestere, nemlig ejeren af den private bolig, når skatterne stiger, bare sender regningen videre til lejerne, altså hæver huslejen. Dem, der så bliver ramt af det, nemlig dem, der skal betale højere husleje, kan ikke klage, for de er ikke er ejere. Derfor har vi jo også et helt besynderligt system der, hvor man i virkeligheden måske bare har en interesse i, at vurderingerne er for høje, fordi det også kan være med til at give et højere afkast, fordi afkastet jo beregnes ud fra den, om jeg så må sige, værdi, der er investeret i den private udlejningsejendom. Med hensyn til de almene boliger er der altså også en problemstilling med, at udgiften bare bliver sendt videre til lejerne.

Jeg håber, at alle de ting bliver adresseret i de undersøgelser, der er i gang, så det ikke kun er parcelhuse og ejerlejligheder, man kigger på, men altså også de her ting vedrørende alle udlejningsboliger.

Jeg er sådan set enig i, at der er et problem med andelsboligerne. Jeg har så bare, som jeg har sagt et par gange, undret mig over, at man, når man nu har haft et halvt år til at lave det her og man altså, vil jeg bare lige understrege, selv lukkede sagen med en aftale med regeringen i forbindelse med finansloven for det her år, så kun fokuserer på en meget lille gruppe, der også er i klemme. Men man glemmer helt, jeg tror, det er 1,2 millioner mennesker, der bor i forskellige former for lejeboliger. Man kan så sige, at det skulle jeg jo ikke stå her og blive overrasket over, vel? Jeg mener, det er jo bare helt normal VK-politik, de fleste gange støttet af Dansk Folkeparti, at man kun tænker på dem, der er ejere, men overhovedet ikke skænker lejerne en tanke. Tværtimod har man jo stjålet penge fra lejerne ved f.eks. at tømme Landsbyggefonden. Så man bør ikke blive overrasket.

Jeg vil da bare sige, at i sådan en debat som i dag, hvor man prøver at rette op på noget, som man glemte at rejse, da man havde tid til det, nemlig i finanslovsforhandlingerne, er man altså siden hen bevidst blevet ved med at glemme de 1,2 millioner lejere her i landet. Det synes jeg altså er meget flovt. Vi vil gerne diskutere det her med regeringen, men hvis man vil rette op på den aftale, som V og K lavede sammen med regeringen, synes vi altså ikke, at det er nok at kigge på en gruppe af andelsejere. Så skal man kigge på hele den gruppe af beboere, der er kommet i klemme her.

Tak til Enhedslistens ordfører. Det er lykkedes ordføreren at få et spørgsmål fra Venstres ordfører, værsgo til hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Der er jo mange ting, man kunne tage fat i, men jeg havde nu bare tænkt mig at spørge om en enkelt ting. Enhedslistens ordfører siger tilbage i december, den 19.-20. december, hvor den her diskussion opstår, at han er klar til at skabe et flertal for det her. Så skal jeg bare høre, hvad der er blevet af det. Der stod i BT:

»Han melder sig klar til at finde et flertal uden om regeringen for at løse problemet med forskelsbehandlingen af andelsboligforeningerne. »Hvis ikke vi kan blive enige med regeringen på det her område, så må vi jo se, om vi kan finde et flertal i Folketinget for, at der skal ske retfærdighed«, siger Frank Aaen«.

Jeg skal bare høre, om det så ikke var noget, hr. Frank Aaen mente alligevel.

Ordføreren.

Jeg har lige sagt, at jeg meget gerne vil diskutere den her problemstilling med regeringen. Det er jo sådan set for at få løst det problem. Men det var jo Venstre og Konservative, som i praksis låste debatten ved at lave en aftale på det her område. Man kan sige, at det virkelig var en fedtaftale. Man lovede ikke at stemme imod, vel vidende at så blev det vedtaget. Det er okay, sådan kan man godt arbejde i politik, men det er jo ikke sådan særlig flatterende. Men vi tager det her problem op – det vil vi gerne – samtidig med at vi også gerne vil tage den anden problemstilling op, som Venstre og Konservative har glemt, nemlig de 1,2 millioner lejere, der er i det her land.

Så er det spørgeren for anden gang.

Det ville jo bare være rart, hvis hr. Frank Aaen ville indrømme, at de her oplysninger først kom til Folketingets kendskab få timer før tredjebehandlingen af lovforslaget. Det er bare for, at hr. Frank Aaen lige husker tingene. Og så synes jeg, det er mærkeligt, at hr. Frank Aaen mente, der skulle findes en løsning, men at han nu ikke vil støtte forslaget, der ville kunne tvinge regeringen til det. Det synes jeg da er påfaldende. Så ved jeg selvfølgelig godt, at det er svært for Enhedslisten, når man skal lave aftaler i politik, også at måtte acceptere, at der, når man laver aftaler, kan komme elementer på bordet, som man bestemt ikke er begejstret for. Vi har jo åbent og ærligt sagt fra Venstres side, at det her var en af de ting, vi måtte betale for en finanslovsaftale.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at i den debat, der var før jul, sagde Enhedslisten, at det var en forudsætning for os, at der blev fundet en løsning for lejerne. Nu kan jeg jo godt huske, hvad jeg selv har sagt, og det var præcis det med problemet med lejerne, som vi nævnte flere gange. Det er da korrekt, at det først var op mod jul, at vi fik, om jeg så må sige, kortlagt hele problemet. Det medgiver jeg gerne. Men da vi så problemet, rejste vi problemet om lejerne.

Den næste spørger er hr. Brian Mikkelsen fra De Konservative.

Jeg synes, hr. Frank Aaen taler rigtig meget udenom, og jeg tror, der må sidde rigtig mange andelshavere i morgen, når de kan læse referatet, som undrer sig over, hvad Enhedslisten egentlig mener. Det er helt fair, og jeg har fuld respekt for, at Enhedslisten også mener, at der skal gøres noget i den almennyttige sektor på det område, og det kan der være en vis pointe i i forhold til de skæve vurderinger. Men her taler vi jo om et forslag, som handler om andelsboliger, og hr. Frank Aaen taler om alt muligt andet. Jeg står her med et citat fra Berlingske fra den 19. december, som jeg i hvert fald ikke har set berigtiget, og hvor hr. Frank Aaen siger, at »Han melder sig klar til at finde et flertal uden om regeringen for at løse problemet med forskelsbehandling af andelsboligforeningerne«. Og citatet fortsætter: »Hvis vi ikke kan blive enige med regeringen« – og det var det citat, hr. Torsten Schack Pedersen også var inde på – »på det her område, så må vi jo se, om vi kan finde et flertal i Folketinget, for at der skal ske retfærdighed«.

Jeg spørger i al stilfærdighed: Hvad har Enhedslisten gjort for at prøve at finde det flertal, som sikrer retfærdighed for andelsboligforeningerne, andet end at kritisere det forslag her, som sikrer retfærdighed?

Tak! Jeg tror, at spørgsmålet både er stillet klogt og også forstået. Værsgo.

Jeg tror også, man kan sige, at det er besvaret. Det er jo ikke så tit, det sker, at man besvarer et spørgsmål, før det er stillet, men det er det, fordi det er stillet før. Som jeg sagde for lidt siden, vil vi meget gerne se, om vi sammen med regeringen kan finde en løsning på det her problem, men som jeg sagde før jul, ønsker vi også at kigge på lejerne. Det kan ikke kun være ejerne i det her land, man skal bekymre sig om. For der er jo altså virkelig hældt milliarder af skattekroner ud til skattelettelser til ejerne, hvorimod man med Venstre og Konservative i spidsen sammen med Dansk Folkeparti og desværre også nogle gange De Radikale har stjålet penge fra lejerne ved at tømme Landsbyggefonden. Det er derfor, vi har sagt, at vi vil se det her i en større sammenhæng, og det sagde jeg altså før jul, og jeg sagde det i starten af den her debat. Så undskyld mig, måske skal man være lidt mere – nu skal jeg jo ikke sige noget alt for frækt – koncentreret om de ting, der bliver sagt fra talerstolen.

Spørgeren for anden gang.

Jeg tror, at vi alle sammen er meget koncentrerede, for det er jo meget relevant at høre, hvad Enhedslisten siger i det her spørgsmål. Jeg tror, de ude i andelsboligforeningerne spekulerer meget på, hvilken holdning man egentlig har til det her i forhold til de meldinger, man er kommet med tidligere. Jeg har stadig væk ikke fået noget klart svar fra Enhedslisten eller fra hr. Frank Aaen. Er man indstillet på at løse problemet for andelsboligforeningerne, eller er man ikke? Eller vil man sovse det ind i, at man også vil gøre alt muligt andet for andre? Det er jo fair, og det er godt, og det vil vi også tage stilling til på et tidspunkt, men her handler spørgsmålet om, om man vil løse problemet for andelsboligforeningerne og hjælpe dem med deres for høje vurderinger.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at vi gerne vil løse problemet, men vi løser det ikke sammen med Venstre, og vi løser det ikke sammen med Konservative. Det er de to partier, der gennem tiderne har haft hovedansvaret for, at hele den her sag om ejendomsvurderingerne er gået fuldstændig grassat, og det var de to partier, som lavede en aftale med regeringen, som vi var uenige i, fordi vi ikke syntes, at den løste hele problemstillingen. Derfor laver vi det ikke sammen med jer, men jeg har sagt, og nu siger jeg det igen for fjerde gang, tror jeg, at vi meget gerne vil diskutere med regeringen, hvordan vi kan løse også den her problemstilling.

Tak. Hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance har også et spørgsmål.

Når nu Enhedslisten har sagt, at man gerne vil finde et flertal uden om regeringen for at løse det her problem, men at det altså ikke er med Venstre og De Konservative, kan Enhedslisten så komme ind på, hvilke partier det så er, man gerne vil finde flertallet med? Det har man jo sagt at man gerne vil.

Ordføreren.

Nu prøver vi at gøre det med regeringen.

Spørgeren for anden gang.

Så da hr. Frank Aaen tidligere udtalte, at man var parat til at finde et flertal uden om regeringen, var det en løgn.

Ordføreren.

Det er nok voldsomt sagt, for det er ikke udelukket. Jeg siger bare, at nu prøver vi med regeringen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, og så er vi kommet til Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

På vegne af hr. Ole Birk Olesen, som desværre ikke kan være til stede i salen her til aften, skal jeg holde følgende ordførertale:

Ejendomsvurderingen i Danmark har sejlet i mange år. Rigsrevisionen har dokumenteret det for årene fra 2003 og frem. Som en konsekvens af det har regeringen givet et afslag på vurderingen på 2,5 pct., indtil en ny og bedre vurdering foreligger. 2,5 pct. er alt for lidt til at skabe en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen for boligejerne, så ingen kommer til at betale for meget ejendomsskat, men 2,5 pct. er dog bedre end intet afslag.

Efter at regeringen har erkendt nødvendigheden af at give dette afslag, er det imidlertid kommet frem, at også andelshavere i andelsboligforeninger er ramt af for høje grundvurderinger, men dem giver regeringens regler ikke et afslag på 2,5 pct. af grundvurderingen. Det er selvfølgelig urimeligt. Når man konstaterer, at den fejl, der er blevet begået over for boligejerne, også er begået over for indehavere af andelsboliger, så skal man selvfølgelig give det samme afslag i vurderingen til andelshaverne, som man også har givet til ejere af ejerboliger.

Beslutningsforslaget her vil rette op på den misforhold, og Liberal Alliance vil derfor stemme for beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, og derfor er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Staten har et ansvar for at optræde anstændigt og behandle borgere i samfundet ordentligt og retfærdigt.

Udgangspunktet for forslaget her er jo et miskmask, et rod, et kaos i ejendomsvurderingssystemet, som har betydet, at mange husejere, mange andelshavere, og for øvrigt mange i lejede boliger, er kommet til at betale for meget i ejendomsskat. Det er svært at opgøre præcis hvor mange. Rigsrevisionen påpegede jo, at der var fejl i to ud af tre vurderinger. Nogle betalte for meget og lidt færre betalte for lidt, og derfor har regeringen så fornuftigt nok nedsat et udvalg med en meget kompetent formand, som skal se på et nyt vurderingssystem, som vi venter spændt på at få løftet sløret for.

Hele diskussionen handlede jo om et retfærdighedsprincip, at man fra statens side havde et system, som betød, at borgere betalte for meget i skat. Og i et hvilket som helst retssamfund må udgangspunktet altid naturligt være at sørge for at behandle borgerne ordentligt imod den store statsmagt og at sørge for, at dem, som har betalt for meget i skat, får deres penge tilbage – og hvis man sidder med regeringsmagten, er det et prærogativ, man har. Her er der jo altså, uanset hvordan man måler og vejer det, tusindvis af familier, som har betalt for meget i ejendomsskatter – tusindvis af familier.

Det er familier, som sådan lige på en knivsæg har vurderet, om de kunne blive boende i deres bolig, og det har haft betydning for deres familieliv i det hele taget. I sådan en situation har man som stat og samfund altid et ansvar for at hjælpe og for at rette op.

Vi var med i en stemmeaftale i forbindelse med en finanslovsaftale med regeringen, hvor vi så afstod fra at stemme rødt til et forslag, som vi ikke syntes var godt nok. I den forbindelse konstaterede vi to sekunder i tolv i forbindelse med afstemningerne, at vi, i forbindelse med de samtaler, der var, slet ikke havde fået nogen som helst viden og information om, at der sandsynligvis også var et lige så stort problem for andelsboligerne. Det er svært at få verificeret, fordi man løser hele den talkonstruktion ved også at sammenligne med erhvervslejemålene.

Her er der jo altså et problem, både for regeringen, fordi man ikke har givet oplysningerne videre, men også for nogle andelshavere derude, som med rette sidder og føler, at de ikke har fået den samme behandling, som boligejerne har fået i forhold til regeringens forslag om at nedsætte vurderingerne med 2½ pct.

Derfor kommer forslaget her fra de borgerlige partier, og derfor er det så væsentlig en diskussion, vi har. Det principielle mål er altså at ligestille andelshavere med boligejere. Det er et sundt princip, det er retfærdigt, og det undrer mig meget, at regeringen ikke vil være med til at føre fornuftig, sund politik, og at man ikke behandler borgerne i det her samfund lige og på en retfærdig måde.

Så vores håb er stadig væk, at man fra regeringens side vil lytte til fornuften, og at man vil sørge for, at andelshaverne også får en anstændig behandling her i Folketinget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen spørgsmål, og det vil sige, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.