Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 88:

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 02.04.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Vi skal til at behandle et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, hvor regeringen pålægges inden udgangen af 2014 at fremsætte et lovforslag, som vil føre reglerne for ægtefællesammenføring tilbage til det, som var gældende, da VKO tabte valget i september 2011.

Det kommer næppe som en overraskelse for forslagsstillerne, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Regeringen gennemførte i 2012 en gennemgribende revision af reglerne på ægtefællesammenføringsområdet, og udgangspunktet for regeringens udlændingepolitik og dermed også for de nye regler om ægtefællesammenføring er, at der skal være tale om et robust og retfærdigt regelsæt.

Udlændingepolitikken skal også fremme integrationen. Derfor skal udlændinge, der ønsker at være en del af det danske samfund, mødes med rimelige og gennemskuelige krav, som er retfærdige og ikke unødvendige og ekskluderende.

På familiesammenføringsområdet er det vigtigt for regeringen, at reglerne understøtter, at de udlændinge, der kommer her til landet som led i ægtefællesammenføring, bliver godt integreret, og at der stilles klare krav om en aktiv indsats for egen integration i det danske samfund. Netop derfor fjernede regeringen pointsystemet, som den tidligere regering havde indført i sommeren 2011.

Pointsystemet gik som bekendt ud på, at en udlænding, der ønskede at blive ægtefællesammenført, skulle dokumentere erhvervserfaring, uddannelse eller sprogkundskaber forud for en eventuel ægtefællesammenføring. Pointsystemet skabte dermed en unødvendig barriere for herboendes adgang til at få en udenlandsk ægtefælle her til landet, og det var udtryk for en urimelig forskelsbehandling.

Ægtefællesammenføring var under pointsystemet, medmindre særlige grunde talte imod, betinget af, at en udlænding opnåede mindst 60 point, hvis udlændingen var herboende og den herboende var over 24 år, og mindst 120 point, hvis udlændingen eller den herboende var under 24 år. Der blev som nævnt bl.a. givet point for erhvervserfaring, sprogkundskaber og uddannelse, herunder blev der eksempelvis givet 40 point for en udenlandsk erhvervsuddannelse af mindst 2 år og 6 måneders varighed, som var på niveau med en dansk erhvervsuddannelse. Hvis ansøgeren havde færdiggjort en kandidatuddannelse, som var på niveau med en dansk kandidatuddannelse, gav det 80 point, mens en færdiggjort kandidatuddannelse fra et universitet, der var anerkendt som værende blandt de 50 bedste i verden, gav 100 point.

Pointsystemet medførte altså, at universitetsuddannede fik flere point for deres uddannelse, end håndværkere fik for deres uddannelse, og det gjorde sig særligt gældende, hvis ansøgeren havde læst på et eliteuniversitet. Der var og bliver tale om uddannelsessnobberi baseret på en tankegang om, at det skulle være finere at have en boglig uddannelse end at have en erhvervsfaglig uddannelse. Pointsystemet vurderede dermed mennesker på en måde, som regeringen ikke kan stå inde for, og afskaffelsen af pointsystemet står regeringen derfor fuldstændig på mål for.

Beslutningsforslaget indeholder herudover en række forskellige påstande, som jeg gerne vil forholde mig til. Det anføres bl.a., at der er sket en voldsom stigning i antallet af ansøgninger om familiesammenføring under den nuværende regering. Som altid afhænger det jo af, hvad man sammenligner med.

Hvis man sammenligner med 2010, hvor VKO havde været ved magten i 8 år, oplever man, at der hverken er sket nogen nævneværdig stigning i antallet af ansøgninger eller antallet af tilladelser. Og når reglerne overordnet førte tilbage til det, som var gældende i 2010, er det jo sådan set ikke overraskende, at 2013-tallene ligner 2010-tallene.

Ser man bort fra ansøgninger om familiesammenføring fra syriske statsborgere, var det faktisk færre, der søgte om familiesammenføring i 2013, end det var i 2010. Derfor er det heller ikke rigtigt, når det påstås, at regeringens politik har gjort det attraktivt at søge om familiesammenføring i Danmark, medmindre man da mener, at de regler, som var gældende de første 8 år, hvor VKO sad ved magten, også gjorde det attraktivt at søge familiesammenføring i Danmark.

Dernæst forstår man ud fra bemærkningerne til forslaget, at det i særdeleshed og i særlig grad er en såkaldt ikkevestlig indvandring som følge af familiesammenføring, som forslagsstillerne er bekymrede for. Kigger man på ansøgernationaliteterne i 2013, ser man, at der var flest thailandske statsborgere, der søgte om familiesammenføring; dernæst var det syriske statsborgere, hvilket næppe kræver nogen nærmere forklaring, og som afrunding på toptre var det filippinske statsborgere. Andre lande i topti inkluderer Kina, USA og Vietnam.

Bevæger vi os væk fra familiesammenføringsområdet og ser generelt på antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, er det værd at fremhæve, at langt størstedelen af de udlændinge, der kom til Danmark i 2013, flyttede til Danmark; de kom fra vestlige lande, og langt størstedelen kom for at arbejde eller studere her i landet. Ud af det samlede antal meddelte opholdstilladelser i 2013 udgjorde tilladelser til familiesammenførte kun ca. 8,5 pct.

Som sagt er det afgørende for regeringen, at de udlændinge, der bliver ægtefællesammenført her i landet, er og forbliver selvforsørgende; det er centralt både i et integrationsperspektiv og i et samfundsøkonomisk perspektiv. Regeringen har derfor fastholdt selvforsørgelseskravet, som medfører, at en opholdstilladelse på baggrund af ægteskab som udgangspunkt er betinget af, at den herboende person i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget forsørgelsesydelser efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik.

Selvforsørgelseskravet indebærer endvidere, at forlængelse af den udenlandske ægtefælles opholdstilladelse som udgangspunkt er betinget af, at ingen af ægtefællerne modtager en sådan offentlig hjælp. Det gælder, indtil den udenlandske ægtefælle har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet. En sådan tidsubegrænset opholdstilladelse kan tidligst opnås efter 5 års lovligt ophold i Danmark.

Selvforsørgelseskravet medfører således som udgangspunkt, at den herboende ikke kan modtage disse forsørgelser i mindst 8 år – 3 år før tilladelsen meddeles, og 5 år efter. Tilsvarende kan ægtefællen til den herboende heller ikke modtage sådanne ydelser, før vedkommende måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Der stilles med andre ord særdeles håndfaste krav om selvforsørgelse som betingelse for ægtefællesammenføring, og kravet fastholdes også, efter at tilladelsen er meddelt.

Endelig fremgår det af forslaget, at forslagsstillerne gerne vil have genindført klageadgangen til ressortministerier i en række udlændingesager og indført en undtagelsesbestemmelse, som ministeren kan bruge til at bremse eller udskyde udvisning af en udlænding med i sjældne og særlige sager.

Jeg forstår forslaget sådan, at forslagsstillerne ønsker, at ministeren skal kunne gribe ind i eksempelvis sager, der ligner sagen om den thailandske pige Im Nielsen, som var meget omtalt i efteråret. Og jeg vil gerne slå fast med det samme, at sådan en undtagelsesbestemmelse er jeg dybt uenig i.

Vi har jo gjort det, at vi har oprettet et uafhængigt nævn, som skal behandle klager over afgørelser om bl.a. familiesammenføring, og det har vi netop gjort, fordi vi ville øge retssikkerheden og mindske risikoen for politisk indblanding i enkeltsager. Derfor vil jeg også gerne minde forslagsstillerne om, at Udlændingenævnet på samme måde, som ministeriet gjorde før oprettelsen af nævnet, træffer afgørelse på baggrund af de regler, som Folketinget har vedtaget. De afgørelser, som udlændingemyndighederne træffer, skal derfor være inden for lovens rammer, og det skal være i overensstemmelse med den praksis, som myndighederne har fastlagt.

Ideen om at indføre en regel, hvorefter ministeren efter forgodtbefindende kan gribe ind i konkrete sager, der behandles af et uafhængigt nævn, er derfor på kanten af det absurde. Det kunne selvfølgelig være nemt og rart at have sådan en nødbremse. Men ønsker man en ordning med et nævn, som er uafhængigt, så længe ministeren er enig i de afgørelser, som nævnet træffer, men ikke er det, hvis nævnet træffer en forkert afgørelse, så ministeren kan lave den om, så er det jo på kanten af det absurde. En sådan ordning findes jo sikkert i mange andre, lidt mindre demokratiske regimer, og den ville da også utvivlsomt være praktisk for den siddende minister og for regeringen. Men jeg har det mere end ualmindelig svært ved at se, at det skulle indebære nogen som helst form for retssikkerhedsmæssig forbedring for borgerne.

Så alt i alt er det vel lige lidt mere betryggende, hvis der er et politisk ønske om at gribe ind og ændre nogle regler, hvis man synes, at man har set, at der er et hul i en lov, som man gerne vil gøre noget ved, at der så sker sådan en ændring gennem en lov, der kan vedtages i Folketinget, og sådan at den også kommer til at gælde for andre i samme situation.

Så lad mig til sidst opsummere ganske kort: Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, fordi regeringen mener, at de gældende ægtefællesammenføringsregler er robuste og rimelige, og fordi pointsystemet byggede på en urimelig forskelsbehandling. Tak.

Tak til justitsministeren. Der er to spørgere. Den første er hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå, at ministeren mener, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag har karakter af noget, der sådan normalt ville være fremme i diktaturstater. Det er sådan en meget speciel bemærkning, som ministeren en gang imellem excellerer i. Den ved jeg ikke om ministeren vil fastholde, det er lidt specielt. Så må man antage, at Danmark, frem til at man afskaffede ministerens mulighed for at gribe ind, som man vist gjorde i 2011 eller 2012, så vidt jeg husker, var noget, der mindede om en diktaturstat. Det er jo en interessant påstand, men sådan er der så meget fra ministerens side.

Ministeren taler jo om, at vi skal have sådan en robust og retfærdig udlændingepolitik i Danmark. Det er jo sådan nogle fine ord, som kommer med jævne mellemrum fra forskellige ministre og nu altså også fra denne justitsminister. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det egentlig dækker over. Altså, når indvandringen f.eks. stiger på asylområdet og den stiger på greencardområdet og den stiger i det her tilfælde på familiesammenføringsområdet – den stiger på en lang række områder – er det så det, der er udtryk for en robust og retfærdig udlændingepolitik?

Ministeren.

Jeg synes, at spørgsmålet er mærkeligt, fordi hvad er det, der bliver postuleret? Jo, at indvandringen stiger på en række områder, herunder asylområdet. Altså, asylreglerne er jo et regelsæt for sig. Danmark er forpligtet af – og jeg synes også, at det godt, at vi er forpligtet af – at hjælpe mennesker, som er i nød, men der er ikke i den her regerings levetid blevet ændret et komma i, hvad der skal til for at blive tildelt asyl, så det vil sige, at man skal opfylde præcis de samme krav for at få asyl i Danmark under den her regering, som man skulle i VKO-tiden. Der er ikke ændret et komma.

Det, der er ændret noget ved, er, at der bl.a. er en konflikt i Syrien, som selvfølgelig betyder, at der er flere mennesker, som søger beskyttelse, og der er derfor flere i vores asylsystem, som ønsker deres sag behandlet. Men samtidig vil jeg også gerne slå fast, at vi faktisk sidste år hjemsendte mange flere, end man gjorde under den tidligere regering, af dem, som er afviste asylansøgere. Vi var oppe på helt op imod 1.300 sidste år af dem, som var kommet til landet, som havde søgt asyl, men som vi har vurderet at de ikke havde grundlag for at få. Dem er vi også lykkedes med at få til at rejse tilbage til deres hjemland.

Så jeg synes, at det er et lidt mærkeligt spørgsmål, som Dansk Folkeparti stiller. Vi har ikke ændret et komma i forhold til asyl. Jeg sagde heller ikke diktaturstat, jeg sagde: mindre demokratisk. I min verden er der måske en lillebitte smule forskel.

Spørgeren for anden gang.

Ministeren svarer jo ikke rigtig på spørgsmålet. Det var jo sådan set et forholdsvis enkelt spørgsmål, som jeg stillede. Jeg spurgte jo, om det er udtryk for en robust og en retfærdig udlændingepolitik, når vi kan se, at indvandringen på asylområdet, på greencardområdet og i det her tilfælde på familiesammenføringsområdet bare stiger og stiger. Er det det, der i regeringens optik er udtryk for en robust og retfærdig udlændingepolitik, når indvandringen fra lande stiger, og det tilmed er fra lande, hvor vi ved, at det altså skaber en lang række integrationsproblemer? Er det det, der er robust og retfærdigt, og hvad er det, der gør det robust, og hvem er det egentlig, det er retfærdigt over for? Det er sådan set det, der er spørgsmålet. Så hvad er sådan definitionen på regeringens robuste og retfærdige udlændingepolitik?

I forhold til det der med asylområdet vil jeg sige, at det jo ikke er raketvidenskab, at der er rigtig mange mennesker ude i den store verden, som vil leve op til kriterierne for at være individuelt forfulgte, og jo mere attraktivt man gør det at komme til Danmark, jo flere kommer der, og derved vil der også være flere og flere, der lever op til de kriterier, som er gældende. Det ved ministeren jo godt, men hvis ministeren kunne svare på spørgsmålet, ville det være alle tiders.

Ministeren, og ministeren får lidt længere tid end efter reglerne, for det fik spørgeren faktisk også.

Jeg skal prøve at svare. Der er mange spørgsmål i et, og jeg har 29 sekunder tilbage.

Sidste år steg antallet af asylansøgere i Danmark med 22 pct. Til sammenligning steg det med 70 pct. i Tyskland. Det er bare for at understrege, at der altså ikke er sådan en pullfaktor, som gør sig gældende, så Danmark er det sted, hvor alle helst vil hen. Rent faktisk er der andre lande, man søger mere mod.

Derefter vil jeg sige: Har vi en robust og retfærdig udlændingepolitik? Ja, det synes jeg vi har. Vi stiller krav om selvforsørgelse, vi stiller krav om, at folk skal ville lade sig integrere, om at man aktivt skal medvirke til den integration, at man skal leve op til krav for at få statsborgerskab. Men vi har gjort det, som Dansk Folkeparti jo er meget uenig i, nemlig at vi har fjernet nogle af de der meget rigide krav, herunder det uddannelsessnobberi, som vi lige nu behandler, og som Dansk Folkeparti gerne vil have genindført, hvor Dansk Folkeparti synes, at mennesker er finere, hvis de har taget en boglig uddannelse, end hvis de bare har taget en erhvervsmæssig uddannelse, og sådan noget snobberi står regeringen altså ikke inde for, og derfor siger vi nej til Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Tak. Den næste spørger er hr. Karsten Lauritzen fra Venstre, så hr. Karsten Lauritzen har ordet.

Som sædvanlig fifler justitsministeren en smule med tallene, og det vil mit spørgsmål gå på. Ministeren siger, at det præcis er det samme antal, der kommer ind via familiesammenføring som under VK-regeringen, inden vi lavede pointsystemet. Det er jo rigtig nok, at man godt kan kigge på tallene. I 2010 var det 4.768, og i 2013 var der 5.105, som fik familiesammenføring. Jeg vil så sige, at vi lavede det system ud fra et ønske om, at der var færre, som kunne få familiesammenføring. Men fair nok, lad os holde fast i det.

Der, hvor man med en saglig grund kan anklage ministeren, er, hvis man kigger på, hvor væksten har været henne. Og der er altså forskel på, hvem der blev familiesammenført under den tidligere regering, og hvem der bliver familiesammenført under den her regering. F.eks. er der sket en kraftig stigning i antallet fra Afghanistan, Somalia og Pakistan, og jeg synes, at justitsministeren skulle forholde sig til, at de regler, ministeren har indført, altså sikrer familiesammenføringer fra en række lande, hvor mange har noget svært ved at integrere sig. Sådan var det ikke med det pointsystem, som VK-regeringen havde. Og jeg vil godt høre, om ministeren ikke kan bekræfte, at det forholder sig sådan.

Ministeren.

Jeg synes, det er på kanten af det uhæderlige at sige, at jeg fifler med tallene. Det vil jeg egentlig gerne starte med at slå fast.

Så vil jeg gerne kommentere det, som hr. Karsten Lauritzen startede med at sige, nemlig at der var et politisk ønske om færre familiesammenføringer. Der tror jeg at den her regering ser sådan på det, at vi gerne vil have de familiesammenføringer, der kan lade sig gøre, hvor familierne er i stand til at sørge for en vellykket integration, og hvor vi ikke vægter det som finere, at et menneske har taget en uddannelse på et eliteuniversitet, end hvis man bare er sygeplejerske. Sådan ser vi måske bare forskelligt på tingene.

Men til spørgsmålet om, hvorfor der kommer mennesker hertil som familiesammenførte fra nogle af de lande, hvor ægtefællen er givet asyl, er svaret det såre simple, at der er nogle særlige regler: Hvis en herboende ægtefælle har fået flygtningestatus, har man ret til at få en ægtefællesammenføring, og det gælder selv de mennesker, som under den borgerlige regering er blevet givet en flygtningestatus i Danmark. De kan være fra Somalia, de kan være for Syrien, og de kan være fra Afghanistan, men når de først har fået en ret til at være her, går de uden om de andre regler. Hvis man har en ægtefælle eksempelvis i en flygtningelejr i Jordan, har man ret til at få vedkommende hertil, og det gælder også for de flygtninge, som blev givet asyl under den borgerlige regering.

Tak. Så er det spørgeren for anden gang.

Tak. Så lad os tage et konkret eksempel, nemlig Somalia. Der er ikke sket noget specielt i forhold til flygtningestrømmen fra Somalia, men der er sket en kraftig stigning fra 2010 til 2013. I 2010 var der 61, og i 2013 var der 247. Og forklaringen på den stigning kan kun være de ændrede regler. Og jeg synes da, at justitsministeren skulle stille sig på mål for det og sige: Produktet er familiesammenføring fra Somalia, og det synes vi ingen problemer der er i; integrationsmæssigt lemper vi reglerne, og det er så resultatet.

Det er fair nok, og der er vi så uenige, men at ministeren siger, at det, vi har nu, er det samme som under VK-regeringen, er ikke rigtigt.

Ministeren.

Jo, det er det, for der er præcis de samme internationale krav om, at man, hvis man har flygtningestatus i Danmark, har krav på at få sin ægtefælle til landet. Det er der ikke ændret noget som helst ved.

Til spørgsmålet om Somalia vil jeg sige, at det selvfølgelig er et godt spørgsmål at tage frem, for der er jo tale om et land, hvor der været borgerkrig og en situation, som har været meget uoverskuelig, men hvor tingene også kan siges at være i bedring. Derfor har vi lige nu nogle afviste asylansøgere, som vi gerne vil have til at rejse tilbage, og vi arbejder på at få etableret den kontakt for at lave modtage- og reintegrationscenter i Somalia. Så situationen i Somalia har jo forandret sig, og der er også områder, hvorfra vi ikke længere tager imod flygtninge. Vi betragter ikke alle, der kommer fra Somalia, som forfulgte, og vi prøver også at få nogle af dem til at rejse tilbage.

Men kravet om ægtefællesammenføring til flygtninge er der altså ikke ændret et komma ved.

Tak. Vi har et spørgsmål mere, og det er fra hr. Christian Langballe. Værsgo.

Altså, nu hører jeg til en af dem, der mener, at pointsystemet var aldeles glimrende, og så kan justitsministeren sige uddannelsessnobberi nok så mange gange, men det lader mig egentlig kold. Men jeg vil godt lige vide, om det virkelig er rigtigt, at ministeren påstår f.eks. i forhold til tilgangen fra Somalia, at afskaffelsen af pointsystemet ikke har haft nogen effekt i det forhold. Altså, det, som jeg ligesom hører ministeren sige, er, at det ikke har haft nogen effekt på de familiesammenføringer, der er sket – både i forhold til at de nu kommer fra andre lande, men også at der er en kraftig stigning, bl.a. fra Somalia.

Ministeren.

Jeg synes, vi skal holde øjnene på bolden her. Som jeg nævnte i min tale, er det sådan, at ud af de opholdstilladelser, der er givet, står familiesammenføringerne for 8,5 pct., og jeg tror godt, hr. Christian Langballe ved, at det nok ikke er de fleste af dem, som er kommet til Danmark fra Somalia, som har en uddannelse fra et eliteuniversitet. Men ud af de 8,5 pct., som altså er dem, som er omfattet – og det har jeg jo redegjort for her – kommer de fleste, som kommer hertil og får en ægtefællesammenføring og får opholdstilladelse, fra vestlige lande. De kommer også fra andre lande, de kommer fra Vietnam, fra Kina, fra USA, men de kommer også fra nogle af de lande, hvor der typisk er flygtninge. Men de fleste, som kommer hertil, er folk, som gerne vil arbejde, som gerne vil lade sig integrere, og som kan bidrage til samfundet. Og så er der flygtningedelen, som har sit eget spor.

Spørgeren for anden gang.

Ja, så blev der sådan set ikke svaret på det, jeg spurgte om, hvilket jeg egentlig synes er mærkeligt, for det var da ganske enkelt. Altså: Har afskaffelsen af pointsystemet betydet, at der kommer flere fra bl.a. Somalia eller ikke?

Så vil jeg i øvrigt sige, at jeg egentlig synes, det er mærkeligt at tale om uddannelsessnobberi, eliteuniversiteter og alt muligt andet, når regeringen jo samtidig mener – må jeg gå ud fra – at det er godt at have en uddannelse, og at det er godt at have et håndværk. Altså, jeg synes da, det er en besynderlig måde at anskue tingene på.

Det er da helt klart, at det pointsystem har gjort, at folk nemmere har kunnet blive integreret. Og jeg vil altså sige, at jeg synes, vi skylder danskerne og også vores efterkommere, at det her foregår på en ordentlig måde, så vi ikke ender med det, der var tilbage i 1983 med den katastrofale udlændingelov, der blev indført dengang.

Så er det ministeren.

Jamen jeg ved ikke, om jeg kan forstå, hvorfor hr. Christian Langballe synes, det er mærkeligt, at jeg taler om uddannelsessnobberi, for det var jo præcis det, som hr. Christian Langballes parti fik indskrevet i den tidligere lov, nemlig at man skulle have lettere ved at komme til Danmark, hvis man havde en universitetsuddannelse, end hvis man bare havde en faglig uddannelse.

Jeg bliver stillet nogle meget konkrete spørgsmål om betydningen for tilladelser i forhold til Somalia, og jeg vil egentlig gerne bede om at få dem på skrift, for jeg har jo ikke alle oplysninger om Somalia med her. Men som et slag på tasken vil jeg sige, når jeg bliver spurgt til, om der er flere fra Somalia, som har fået adgang, i forbindelse med at der er det her uddannelsessnobberikrav med pointsystemet, at min formodning vil være, at de fleste, som kommer fra Somalia, netop kommer via det andet regelsystem, som handler om, at man har fået flygtningestatus i Danmark, og at man dermed også har ret til at få sin ægtefælle hertil, og så kører man ad et andet spor. Men jeg vil meget gerne bede om at få det på skrift, så jeg kan give et konkret og meget præcist svar.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerne. Den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Martin Geertsen. Værsgo.

Tak for det. Mennesker, der kan og vil bidrage til det danske samfund, skal i sagens natur være velkomne i Danmark. Men at bidrage forudsætter også, at man lærer sproget, at man accepterer danske, vestlige værdier og udviser medborgerskab, samt at man ikke ligger det danske samfund unødigt til last. Ledetråden i den politik, som VK-regeringen i tæt samarbejde med Dansk Folkeparti førte i sin regeringstid, var da derfor også at sikre, at det i højere grad, end det tidligere havde været tilfældet, var udlændinge, som kunne bidrage til fællesskabet, der kom til Danmark, samt at sikre en bedre integration af de mennesker, der kom hertil.

Efter vores opfattelse er den kurs, som den nuværende regering har lagt på udlændingeområdet, grundlæggende forkert. Man har gennemført lempelse på lempelse med det ene resultat, at flere mennesker søger hertil. Danmark er med andre ord ved at udvikle sig til en magnet for asylansøgere. Det betyder ikke, at Danmark ikke skal tage ansvar for de mange mennesker, der er på flugt over hele verden som følge af krig og konflikt, tværtimod. Men ønsker man permanent ophold her i landet, det være sig, fordi man ønsker at arbejde her, eller fordi ens ikkedanske ægtefælle i forvejen bor her, må man også forventes selv at ville og kunne bidrage til vores samfund. At man er relateret til et menneske med permanent ophold i Danmark, kan dermed ikke være en undskyldning for ikke at gøre en indsats.

Derfor indførte VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti også en række kriterier, som den nuværende regering imidlertid har valgt at afskaffe igen sammen med en række andre lempelser. Venstre stemte i sin tid mod regeringens ophævelse af de her kriterier og er derfor ikke overraskende af den opfattelse, at regler, der har til formål at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, er fornuftige.

Dansk Folkeparti har nu fremsat et beslutningsforslag om at genindføre samme pointsystem. Det er jo i udgangspunktet fornuftigt, al den stund at der er klare tegn på, at regeringens mange lempelser har ført til en markant stigning i antallet af mennesker, der søger til Danmark. Venstre ønsker dog at gå videre end til – om jeg så må sige – blot at genindføre de regler, vi havde, da valget blev udskrevet i 2011. Vi ønsker, at Danmark skal være et attraktivt land for al kvalificeret arbejdskraft, for dem, der kan og vil. Vi ønsker også, at integrationen i højere grad bidrager til, at indvandrere og deres efterkommere får en uddannelse og arbejde og er deltagende i fritidslivet. Hvad vi derimod ikke ønsker er svenske tilstande, hvor alle og enhver stort set kan få ophold på deres glatte ansigt. Det vil være til skade for integrationen, for vores økonomi og ikke mindst for de mennesker, der gerne vil tage del i vores samfund.

På baggrund af den nye situation med et stigende antal asylansøgere og parallelt hermed et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft ønsker vi et 360-graderseftersyn af vores udlændingeregler. Det forudsætter selvfølgelig en mere grundlæggende analyse af og debat om de forhenværende regler og de nuværende regler: Hvad virker, hvad virker ikke? Hvor er der behov for endnu strammere regler, og hvor der er behov for at gøre det mere attraktivt for dem, der kan og vil, at bosætte sig i Danmark? Det er selvsagt ikke nogen nem øvelse, og det er bestemt ikke klaret på en formiddag.

I fraværet af sådan en gennemgribende analyse er det klart, at Venstre foretrækker de regler, der var, før regeringen lempede dem i 2012. Det er dog ikke ensbetydende med en tilkendelse af, at vi efter et folketingsvalg pr. automatik vil genindføre hver enkelt regel komma for komma. Hvad det derimod er en tilkendegivelse af er, at den nuværende regerings vej er forkert, for den er skadelig for integrationen.

Så med en erkendelse af, at regeringens politik ikke fungerer, men at den forhåbentlig kommende blå regering ikke nødvendigvis præcist og ord for ord vil genindføre den tidligere regerings politik, vil Venstre, hvis forslaget kommer til afstemning, vælge at trykke på de gule knapper.

Der er et enkelt spørgsmål til Venstres ordfører, og det er fra Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal bare lige høre, når nu Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, om Venstre har det synspunkt, at man ønsker at indføre et regelsæt, der begrænser indvandring via familiesammenføringsreglerne.

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde i min ordførertale, ønsker vi et 360-graderseftersyn. Det kan jo betyde, at der nogle steder er behov for, at man sætter aktivt ind for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, men det kan også betyde, at der andre steder er behov for en opstramning. Som jeg også gjorde opmærksom på i min ordførertale, kan det sagtens være, at pointsystemet skal bestå, men at det ikke nødvendigvis behøver at være i den udformning, som vi havde i den tidligere VK-regerings tid.

Spørgeren for anden gang.

Jeg ville sætte pris på, hvis ordføreren vil svare på spørgsmålet. Mener Venstre, at indvandring via familiesammenføringsreglerne skal begrænses?

Ordføreren.

Ja, men ikke nødvendigvis via de regler, som vi havde i den tidligere blå regerings tid. Det er derfor, jeg gør en lille smule ud af at sige, at et pointsystem eller noget, der minder om det, jo kan indrettes på mange måder, og det vil vi gerne bruge et 360-graderseftersyn til at lave en lidt mere kvalificeret konklusion af.

Der er et spørgsmål mere fra hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg sidder bare sådan helt stilfærdigt her og med lidt undren betragter den diskussion, der er i oppositionen, om, hvad det er for en politik, vi får, hvis man får magten. Altså, er det DF's udlændingepolitik, der kommer til at stå til troende, eller hvad er det egentlig Venstre vil? Jeg forstår nu, at man stemmer neutralt. Så kan ordføreren ikke gøre mig lidt klogere på det?

Ordføreren.

Det, jeg kan høre på den siddende regerings ledende kadre, er, at der formentlig er lang tid til, vi får et folketingsvalg. Hr. Jeppe Bruus kan være helt forsikret om, at hr. Jeppe Bruus og jeg og andre nok skal få lejlighed til at diskutere Venstres udlændingepolitik i god tid før det næste folketingsvalg. Jeg synes, at Dansk Folkeparti og den tidligere regering over 10 år har bevist, at på det udlændingepolitiske område er man i stand til at samarbejde fornuftigt og konstruktivt. Så jeg synes i og for sig ikke, hr. Jeppe Bruus behøver være så bekymret for en kommende regerings politik på det her område.

Hr. Jeppe Bruus for anden gang.

Nu bliver jeg for alvor bekymret, hvis der bliver en ny regering, men fred nu være med det. Så lad os gøre det mere konkret i forhold til det der uddannelsessnobberi, hvor det er finere at være sociolog end smed, som hr. Martin Henriksen gerne vil have Venstre til at genindføre: Vil Venstre det?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at jeg gjorde en smule ud af i min ordførertale og sådan set også i svaret til hr. Martin Henriksen på hans spørgsmål at sige, at det da godt kan være, vi skal have et pointsystem – det er jo meget sandsynligt, vi skal have et pointsystem i forbindelse med en kommende blå regering – men at det nødvendigvis fra ord til andet og regel for regel skal være på samme måde, som det var i den tidligere VK-regerings tid, er jo ikke givet.

Næste spørger er fru Trine Bramsen fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg hørte Venstres ordfører sige, at Venstre har tænkt sig at stemme gult, hvis dette kommer til afstemning. Skal det forstås sådan, at Venstre ikke har nogen holdning til det forslag? Som regel er det sådan, når man stemmer gult, at man ikke har nogen holdning, så jeg skal bare høre, om det er gældende for Venstres integrationspolitik, at Venstre ikke har nogen holdning, og at de har gule stemmer, når det handler om integrationspolitik.

Ordføreren.

Nej, det skal fru Trine Bramsen tage som udtryk for, at vi naturligvis vedkender os det gode, lange og troværdige samarbejde, vi havde med Dansk Folkeparti om udlændingepolitik i 00'erne, og at vi står ved den politik, vi førte i 00'erne. Men det skal også tages som udtryk for – og det har jeg prøvet at tilkendegive over for både hr. Jeppe Bruus og hr. Martin Henriksen – at når vi taler om pointsystemet, er det jo ikke givet, at det i sin udformning, ord til ord, regel for regel kommer til at se ud, lige præcis som det gjorde under den tidligere regering. Det er på den måde, at fru Trine Bramsen skal forstå den gule stemme.

Spørgeren for anden gang.

Jeg synes, det er slapt, at Folketingets største parti ikke engang kan finde ud af, hvilken holdning de har til det her spørgsmål, ikke kan formidle et fuldstændig klart svar, når det kommer til familiesammenføring, ikke ved, hvilke regler der skal gælde for folk, der vil forenes med deres familie. Så jeg skal bare høre, om det her er noget, der er gældende for resten af Venstres integrationspolitik, nemlig at man ikke har nogen holdning.

Ordføreren.

Som jeg sagde til hr. Jeppe Bruus før, er det egentlig også en god grund til, at der set med regeringens øjne er lang tid til et folketingsvalg, og jeg tror, at det er sådan og det bliver sådan, at fru Trine Bramsen og jeg nok skal få rig lejlighed til inden et kommende folketingsvalg at diskutere, hvilken udlændingepolitik der skal føres under den kommende blå regering.

Næste spørger er fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Socialdemokratiet ... fra Enhedslisten.

Det er da alligevel sjældent, at jeg bliver præsenteret sådan.

Skal vi forstå det sådan, at Venstre har fortrudt, at Venstre lavede et pointsystem, hvor mennesker, der har gået på eliteuniversitet, bliver betragtet som mere værd, får flere point end mennesker, som har taget en uddannelse som tømrer eller sygeplejerske? Hvis det er tilfældet, hvis Venstre har fortrudt det der uddannelsessnobberi, hvilket jeg jo synes ville være oplagt – jeg kan slet ikke forstå, at man som liberal kan finde på at lave system, hvor man siger, at en person, der har gået på et eliteuniversitet, får flere point end den person, der har taget en uddannelse som tømrer – er det da en fantastisk god nyhed på sådan en helt almindelig fredag som i dag.

Ordføreren.

Så prøver jeg for tredje eller fjerde gang at sige, at pointsystemet, som blev indført, implementeret og virkede under den tidligere regering, VK-regeringen, var fornuftigt. Det står vi ved. Men om man skal indføre et pointsystem, som ligner det pointsystem, man havde under den tidligere regering, er jo ikke givet. Altså, der er jo sket meget, siden den her regering kom til, og det tager vi selvfølgelig bestik af, når vi i god tid forud for det kommende folketingsvalg fremlægger vores udlændingepolitik.

Spørgeren for anden gang.

Nu bliver jeg forvirret. Det tror jeg også der er andre mennesker der gør. Mener Venstre, at det er fair og fornuftigt og klogt og en god idé at lave et pointsystem, hvor mennesker, der har gået på eliteuniversitet, bliver betragtet som værende mere værd end mennesker, der har taget en uddannelse som f.eks. sygeplejerske eller tømrer? Det er et meget simpelt spørgsmål. Det er også et meget grundlæggende spørgsmål. Det er et spørgsmål, som Venstre burde kunne svare på.

Ordføreren.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen får sådan set ikke andet svar end det, jeg har givet fire, fem gange nu. Vi står ved den politik, som vi førte, da vi var i regering i 10 år, men pointsystemet er jo ikke i den udformning, det havde på daværende tidspunkt, af en karakter, der gør, at det nødvendigvis skal se sådan ud under den kommende blå regering. Det er svaret.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere spørgere. Så er vi nået til Socialdemokraterne. Hr. Jeppe Bruus, værsgo.

Tak. Vi har en regering, der ikke har en neutral eller gul holdning til, hvilken udlændingepolitik vi skal have, men vi har en regering, der i 2012 sikrede, at vi tog et vigtigt skridt i retning mod en robust og retfærdig udlændingepolitik, fordi vi i det forår vedtog at afskaffe det pointsystem for ægtefællesammenføring og en række andre unødige hindringer for at kunne få en udenlandsk ægtefælle til landet. I dag behandler vi altså et beslutningsforslag, der vil medføre en tilbageførelse af de regler, som var i perioden mellem 2011 og 2012. Jeg kan måske ikke rigtig overraske nogen ved at afsløre, at vi fra Socialdemokratiets side selvfølgelig ikke kan støtte dette beslutningsforslag.

Pointsystemet var jo udtryk for et regulært uddannelsessnobberi, der gjorde det lettere at blive familiesammenført, hvis man havde et diplom fra et fint universitet frem for en håndværksmæssig uddannelse. Jeg mener ikke, det siger noget som helst om, hvorvidt man kan blive integreret i Danmark eller ej, om der står håndværker eller Harvard på visitkortet, om man er smed eller sociolog. Det er tværtimod en urimelig og uddannelsessnobbet forskelsbehandling.

Afskaffelsen af pointsystemet for ægtefællesammenføring står vi Socialdemokrater derfor fuldt og fast ved. Derudover ønsker forslagsstillerne at gennemføre en række af de yderligere unødvendige og uproportionale barrierer for herboendes adgang til at få en udenlandsk ægtefælle til landet, som regeringen ligeledes har afskaffet eller modificeret. Jeg vil ikke gennemgå alle enkeltelementerne her, men blot understrege, at for Socialdemokraterne er det væsentligt at opstille meningsfyldte og klare krav, og vi mener, at de nuværende regler på området er udtryk for netop det.

Jeg vil dog gerne knytte en enkelt kommentar til den del af forslaget, der handler om klageadgang, således at ministeren kan bremse eller udskyde en udvisning af en udlænding i konkrete sager. Umiddelbart virker det til, at det skaber mulighed for politisk indblanding i afgørelser truffet af et uafhængigt nævn og dermed medfører en sammenblanding af magtens tre dele, som vi ikke mener hører sig til i et demokrati, og derfor kan vi naturligvis heller ikke støtte den del af det.

På den baggrund er det rigtig godt, at regeringen gennem hårdt arbejde har fået ryddet op og skabt et robust og retfærdigt grundlag for en bedre integration i Danmark, og det er derfor, at vi i Danmark i dag har regler, der både stiller klare krav til udlændinge om at integrere sig i samfundet, men samtidig giver god mening. Det arbejde vil vedtagelsen af dette beslutningsforslag forpurre, og det ønsker vi i Socialdemokratiet på ingen måde sker, og vi ønsker heller ikke at skrue tiden tilbage og genindføre dårlige vaner. I stedet står vi fast på den robuste og retfærdige udlændingepolitik, som de nuværende regler er udtryk for.

Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak. Der er spørgsmål fra hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det undrer mig lidt – måske undrer det mig ikke, men alligevel – hvis man har fulgt området et stykke tid, at regeringspartierne bliver ved med at holde fast i den der argumentation med uddannelsessnobberi. Det er en meget overfladisk indgangsvinkel til det her. Vi har jo en regering, der på forskellige områder hele tiden opfordrer unge danskere til at tage en uddannelse, og man hører jo næsten, at jo bedre uddannelse jo finere er det. Så jeg forstår det ikke helt rigtigt.

Er det egentlig ikke også korrekt, at regeringen netop er kommet med et udspil, hvor dygtige udenlandske studerende skal have mere i SU end danske studerende? Hvis det her pointsystem skulle være snobbet, må det andet da være endnu mere snobbet, men hvordan ser ordføreren på det?

Ordføreren.

Ja, nu er det jo ikke mig, der ønsker at gennemføre uddannelsessnobberiet. Det er ikke mig, der ønsker at gøre forskel på, om man er smed eller sociolog. Det er jo sådan set Dansk Folkeparti, så jeg må jo rette det spørgsmål tilbage. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor det skulle være finere, og hvorfor man skulle have et bedre grundlag for at være integreret, hvis man er sociolog frem for smed. Det er så den ene del af det.

Med hensyn til den anden del, nemlig uddannelsesområdet, er det ikke korrekt, at de får en højere SU end danskere.

Spørgeren.

Det er ellers et udspil, som jeg har hørt forskningsministeren forsvare på TV 2 Nyhederne, men det kan være, at regeringen har trukket det tilbage. Men det er da ellers en lidt speciel måde at anskue det på, altså, at hvis der kommer udlændinge udefra, som ønsker at studere i Danmark, skal man vælge nogle ud, som så skal have højere ydelser end danske studerende. Det mener man så man fint kan gøre, og at det ikke er udtryk for uddannelsessnobberi, men noget andet er et beslutningsforslag, som ønsker at genindføre et pointsystem, som i øvrigt gav adgang til, at man godt kunne komme til Danmark, hvis man havde en håndværkeruddannelse, for det kunne man jo godt med vores pointsystem. Man kunne faktisk komme til Danmark, selv om man slet ikke havde en uddannelse.

Så var der f.eks. et krav om, at man så skulle have været i arbejde i det land, som man kom fra, inden man kom til Danmark, for så var der også en god mulighed for, at man kunne komme i beskæftigelse, når man så kom til Danmark. Men det ved jeg ikke om den socialdemokratiske ordfører er opmærksom på.

Men jeg vil bare høre: Hvordan harmonerer den der tale om uddannelsessnobberi med, at man fra regeringens side ønsker at tage nogle udenlandske studerende ud og så give dem en højere uddannelsesstøtte end danske studerende?

Ordføreren.

Nu har jeg også det privilegium at være forskningsordfører, så jeg kender lidt til det andet forslag, og det er simpelt hen ikke korrekt, at det er en højere støtte. Den diskussion fortsætter jeg gerne, og der er i øvrigt der tale om en meget lille del af topstuderende fra hele verden.

Men det her forslag handler om familiesammenføringsregler og jo ikke det andet, og der forstår jeg bare – og det er vel også sådan, jeg skal forstå forslaget, medmindre jeg fuldstændig har misforstået det – at det vil genindføre pointsystemet, som det var, og dermed også genindføre, at det altså er finere at være sociolog eller have en universitetsuddannelse fra et flot universitet, end det er at have en håndværksmæssig uddannelse. Jeg mener så bare ikke, at man skal have uddannelsessnobberi på den måde. Det mener Dansk Folkeparti, og det støtter jeg ikke.

Der er kommet et ekstra spørgsmål, og det er fra hr. Christian Langballe fra Dansk Folkeparti.

Altså, jeg må sige, jeg ikke forstår det. Det er ikke en særlig konsistent argumentation, når man tænker på, at regeringen og andre jo har en målsætning om, at så og så mange skal gå på universitetet, og at så og så mange skal have en uddannelse, men når det drejer sig om et andet område, er det lige pludselig blevet til uddannelsessnobberi. Er det så ikke uddannelsessnobberi at sige og opfordre til, at så og så mange skal på universitetet, eller hvad?

Ordføreren.

Vi har i Socialdemokratiet en målsætning om, at folk får sig en uddannelse og får lige muligheder for at skabe sig deres egen tilværelse. Jeg synes jo, det er en hamrende succes for det socialdemokratiske velfærdssamfund, at flere og flere tager en uddannelse og også en lang uddannelse. Men det her handler om holdningen til, om man har større succes med at blive integreret, hvis man har en høj og flot eksamen fra et flot universitet, end hvis man har en god håndværksmæssig uddannelse. Det mener jeg er uddannelsessnobberi, og det mener jeg ikke er rimeligt.

Spørgeren for anden gang.

Jamen så er ordføreren jo en uddannelsessnob, når det drejer sig om hjemmebanen, men når det så drejer sig om familiesammenføring, er det en helt anden sag. Altså, jeg synes da, det er meget komisk.

Ordføreren.

Jeg glæder mig da over, at jeg kan bidrage til noget komik, men altså, jeg synes nu egentlig, det er ret klart. Vi ønsker sådan set, at folk tager sig en god uddannelse, men når det handler om, at der i forbindelse med familiesammenføringer skal stilles krav, der indebærer, at det altså er finere, hvis man kommer fra Harvard, end hvis man har en håndværksmæssig uddannelse, så synes vi ikke, det er rimeligt.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er fru Marlene Borst Hansen, værsgo.

Det kommer nok ikke som den største overraskelse, at Radikale Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, for det kan vi så absolut ikke. Det kan vi ikke, og det vil vi ikke, fordi vi synes, at noget af det allervigtigste, som den nuværende regering har gjort på udlændingeområdet, er at afskaffe det fuldstændig absurde pointsystem, som VKO indførte.

Grunden til, at Radikale Venstre er så indædte modstandere af pointsystemet, handler om noget så fundamentalt som det enkelte menneskes frihed og ret til selvbestemmelse. For os er det helt grundlæggende, at ægteskab mellem to mennesker suverænt er en beslutning, som de to mennesker, som elsker hinanden, træffer. Vi er endelig sluppet fri af den tid, hvor forældrene og det omgivende samfund kunne bestemme eller arrangere ægteskaber mellem mennesker, som de fandt var passende for hinanden, eller lige så vigtigt: forhindre et ægteskab med baggrund i, at de ikke synes, at de to var et passende parti. Det var f.eks. ikke acceptabelt at gifte sig under sin stand.

Endelig er vi kommet fri af den tid, og så skal det da ikke til at være sådan, at staten skal begynde at blande sig i eller give point for, hvor god eller passende en ægtefælle man nu har fundet sig. Så ved jeg godt, at der er nogle, der vil sige, at vi – altså staten – jo ikke blander os i, hvem man gifter sig med, men blot i, om man efterfølgende kan bo i Danmark. Deri er vi dybt uenige i Det Radikale Venstre.

Vi synes, det er helt rimeligt, at man, hvis man vil bo med sin udenlandske ægtefælle i Danmark, som udgangspunkt skal kunne forsørge sig selv, man skal bo i en passende bolig, den udenlandske ægtefælle skal forpligte sig til at lære dansk osv. Det synes vi er helt rimelige krav. Men at give point for, om man har forelsket sig i en frisør eller en ingeniør, og om vedkommende er fra Canada eller fra Thailand, synes vi simpelt hen ikke tilkommer de danske myndigheder eller Folketinget for den sags skyld.

Vi tror på grænseoverskridende kærlighed, vi hylder den personlige frihed, og vi vil aldrig stemme for at sætte point på mennesker.

Der er et spørgsmål fra hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Men er ordføreren opmærksom på, at regeringen lige selv er kommet med et udspil om, at vi skal have flere højtuddannede til Danmark? Men jeg ved ikke, om ordføreren i forhold til f.eks. greencardordningen ønsker at fjerne det pointsystem, der er gældende der. Det skal jeg bare lige forstå, for ordføreren sagde, at Det Radikale Venstre ikke ønsker at sætte point på mennesker. Men betyder det så, at Det Radikale Venstre ikke er tilhængere af f.eks. greencardordningen? Det skal jeg lige forstå.

Ordføreren.

Der er jo meget, meget stor forskel på, om man kommer hertil af helt rationelle grunde for at arbejde – for så er det vigtigt, at der også er et arbejde – eller om det er af kærlighed. Det er jo noget helt andet, vil jeg sige til hr. Martin Henriksen. Kærlighed er jo ikke noget, du kan sætte formel på. Hverken hr. Martin Henriksen eller jeg kan jo gå ud og forelske os lige præcis inden for en eller anden ramme, som det danske Folketing måtte synes indeholder lige præcis de mennesker, som det er bedst at forelske sig i. Og de skal også helst bo i en bestemt del af verden. Det er også absolut bedst.

Sådan kan man da ikke se på sine borgere. Sådan kan man da ikke have og indrette et system. Vi er dybt uenige med Dansk Folkeparti. Vi synes, det er dybt antiliberalt.

Spørgeren for anden gang.

Nu har jeg heller ikke noget imod at blive betegnet som antiliberal, vil jeg sige. Men jeg synes bare, det er lidt pudsigt. Det er en lidt underlig politik, som Det Radikale Venstre har, for den radikale ordfører siger, at de er modstandere af at proppe point på mennesker, lige bortset fra de steder, hvor Det Radikale Venstre er tilhængere af at proppe point på mennesker. Der er det okay. Så længe det sådan giver mening i en radikal optik, er det helt i orden også rent menneskeligt og humanistisk at proppe point på mennesker. Men når man sådan bevæger sig uden for den radikale verdensopfattelse, bliver det lige pludselig sådan noget umenneskeligt og kærlighedsfjendsk. Kan ordføreren ikke selv se, at det er sådan en anelse dobbeltmoralsk?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg på ingen måde det er. Og jeg synes som sagt, der er meget, meget stor forskel på at være inde og blande sig i, hvem mennesker måtte forelske sig i, hvem mennesker måtte gifte sig med og ønske at bo i Danmark med. Jeg synes, der er en væsentlig forskel på den diskussion og diskussionen om, hvorvidt man ønsker at komme til Danmark for at få et arbejde. Og vi skal selvfølgelig så sikre, at der er et arbejde, der passer til de kvalifikationer, som den pågældende udlænding kommer med.

Vi har to spørgere mere. Den næste er hr. Christian Langballe fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Man fælder jo nærmest en tåre, når man hører ordføreren. Kulturradikale grædekoner jamrer over pointsystemet, og så taler de om kærlighed. Det er da godt nok rørende.

Men det, jeg bare lige vil fastslå her – det håber jeg at ordføreren i hvert fald bemærker – er, at den katastrofale udlændingelov, der blev indført i 1983, satte turbo på familiesammenføringerne, hvor det søreme ikke kun var kærlighed, men også misbrug af det danske asylsystem, der så fandt sted. Det har vi så prøvet at rette op på. Derfor har vi også sagt, at et pointsystem var gavnligt, både med hensyn til at få familiesammenføringerne ned i antal og til, at de folk, der kom hertil, faktisk ville Danmark og ville gøre en indsats for det danske samfund.

Ordføreren.

Jeg kan slet ikke forstå den argumentation, at man, fordi man har en speciel høj uddannelse, vil Danmark mere, end hvis man er uddannet frisør eller tømrer. Den argumentation forstår jeg slet ikke.

Desuden har Radikale Venstre også siden 1983 været med til at indføre nogle af de her krav, der skal til for at blive familiesammenført, f.eks. selvforsørgelseskravet og boligkravet. Vi synes, det er rimeligt nok, at der bliver stillet en række krav til de mennesker, som skal komme hertil, og til, at der skal være en eller anden forsørgelse fra den dansker, som man gifter sig med. Det synes jeg er helt rimeligt. Det er helt okay. Det, der ikke er okay, er, at man oven i de kriterier, man skal leve op til, skal have point for, om man har en bestemt uddannelse, om man kommer fra et bestemt land. Det synes vi simpelt hen ikke er rimeligt.

Så er det spørgeren for anden gang.

Jeg synes jo, at det er okay. Jeg syntes, det var et godt system. Der står så i øvrigt i beslutningsforslaget, at det selvfølgelig er til forhandling. Det vil sige, at det da godt kunne være, at det kom til at se lidt anderledes ud. Men alt i alt er vi meget tilfredse med det pointsystem.

Jeg vil så også sige, som jeg sagde til Socialdemokratiets ordfører, at jeg synes, det er lidt komisk, at man optræder som uddannelsessnob på hjemmebane og gør det til en målsætning, at så og så mange skal have en universitetsgrad, og at man så ikke er uddannelsessnob på det område. Det mener jeg faktisk man er.

Ordføreren.

Jeg kan jo kun sige – i lighed med det, som den socialdemokratiske ordfører sagde, og i lighed med det, jeg også sagde til hr. Martin Henriksen: Der er jo en væsentlig forskel på at have en målsætning om, at unge mennesker uddanner sig, og så at have en målsætning, som siger, at vi bestemmer, hvem der skal komme hertil, eller at vi sætter point på mennesker og på, om det er et passende parti for en dansker at gifte sig med. Jeg synes, at der er en kæmpe og væsentlig forskel på de diskussioner.

Tak. Den næste spørger er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Nu er jeg sådan set enig med ordføreren i, at kærlighed er noget af det vigtigste i livet. Spørgsmålet er, om det er den vigtigste indikator i forhold til udlændingepolitik. Og altså, for at være helt ærlig synes jeg måske nok, det er en lille smule useriøst at bruge kærlighed som den væsentligste indikator, når det gælder udlændingepolitik.

Altså, mener ordføreren ikke, det er rimeligt at forlange, at danskere, der gifter sig med en udlænding, forsørger den ægtefælle, der kommer hertil, sådan at det ikke er de herboende danskere, der skal forsørge vedkommende?

Ordføreren.

Jo, og det gjorde jeg også meget opmærksom på i min besvarelse til hr. Christian Langballe, tror jeg det var.

Spørgeren for anden gang.

Jamen så synes jeg da, at Det Radikale Venstre skulle stille en række forslag lige efter hinanden, sådan at man kan opnå at have en politik som Liberal Alliances. Den går nemlig ud på, at der ikke er nogen udlændinge, der kommer til Danmark, som skal modtage nogen som helst form for offentlig forsørgelse de første 5 år, de er i Danmark. Det så vi da meget gerne at Det Radikale Venstre bakkede op om. Vi har bare på ingen måde set noget sådant.

Ordføreren.

Altså, nu synes jeg jo, at fru Merete Riisager simplificerer ordet udlændinge, for udlændinge er et meget, meget vidt begreb. Og det at sige, at der ikke skal komme nogen udlændinge til Danmark, hvis de skal have en offentlig forsørgelse, er for simpelt, for udlændinge kan jo også være kvoteflygtninge; udlændinge kan jo også være mennesker, der flygter fra Syrien og kommer hertil og får asyl.

Altså, det bliver aldrig Det Radikale Venstres politik at sige, at hvis man flygter fra krig og elendighed og skal have lov til at bo i Danmark, så skal man for øvrigt forsørge sig selv i 5 år. Men vi går ind for, at der er en selvforsørgelse. Der er også selvforsørgelseskrav i dag; der er også boligkrav i dag; der er også sprogkrav i dag, hvis man skal familiesammenføres. De regler – og den tanke, der ligger bag de her krav – er sådan set noget, vi synes er rimeligt nok.

Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Værsgo.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at SF heller ikke kan lægge stemmer til det her beslutningsforslag. Det var jo en del af regeringsgrundlaget at gøre noget ved det gamle ægtefællepointsystem, som vi på ingen måde var enige i. Det har vi fået afskaffet, og vi har fået indført mere fair og mere rimelige regler. Det er vi sådan set tilfredse med, og det har vi ikke tænkt os at lave om på.

Det skal selvfølgelig være muligt at bo i Danmark sammen med sin ægtefælle, sammen med sine børn. Men det er klart, at der også skal stilles krav, og det synes jeg sådan set også vi gør. Vi gjorde op med det uddannelsessnobberi, som er blevet nævnt rigtig mange gange her fra talerstolen i dag, hvor det var sådan, at hvis man kunne hente en ægtefælle med en meget høj uddannelse, var man sådan set bedre stillet end den, som hentede en murer eller tømrer til Danmark. Det syntes vi ikke var fair, og det har vi da heldigvis også fået afskaffet.

Men det er selvfølgelig en vigtig pointe, at man skal kunne forsørge sig selv, og det er jo også derfor, der er opretholdt et forsørgelseskrav i selve reglerne – selv om vi nogle gange render ind i sager, hvor det kan være bagateller, der er afgørende, f.eks. at man har været på kontanthjælp i 2 dage, for det fylder måske ikke meget i det store billede, hvis man ellers har arbejdet i de 3 år, det kræves for at kunne opnå ægtefællesammenføring. Men lad det være i fred. Vi synes sådan set, det er rimeligt, at man i en eller anden udstrækning kan forsørge den person, som man henter her til Danmark.

Vi gjorde også op med et gebyr, hvor det igen var dem, som havde flest penge, som havde bedst mulighed for at hente en ægtefælle her til Danmark. Vi halverede gebyret, fra 100.000 kr. til 50.000 kr., som altså var det, som engang var gældende under de borgerliges egen politik.

Så er der et meget kontroversielt forslag om at genindføre en klageadgang, hvor det er justitsministeren, der skal sidde og skalte og valte i udlændingesager. Det synes vi sådan set er meget, meget problematisk. Når vi lavede Udlændingenævnet, var det sådan set, fordi vi ønskede ens retssikkerhed, vi ønskede ens regler for alle, lige muligheder for alle, og det synes vi ligger rigtig godt i det klagenævn, som vi har oprettet.

Så jeg må takke nej til det her beslutningsforslag. Det kan SF ikke støtte.

Tak til SF's ordfører. Så er vi nået til Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen, værsgo.

Der er måske nogen af jer, der kan huske Kenneth Iversen fra Aarhus – det er den mand, som desværre var ude for en alvorlig arbejdsulykke; han arbejdede, så vidt jeg husker, som maskinarbejder. Det gjorde så, at han tog imod en revalideringsydelse, så han kunne blive omskolet og blive ingeniør. Kommunen sagde faktisk til ham: Du kan også vælge at gå på førtidspension. Men Kenneth sagde: Det vil jeg ikke; jeg vil prøve at omskole mig og prøve at se, om jeg kan blive på arbejdsmarkedet, selv om jeg har været ude for den her meget alvorlige arbejdsulykke. Det lykkedes. Kenneth fik et arbejde som ingeniør.

Kenneth har fundet en kone fra Vietnam, så vidt jeg husker. De kan ikke få lov til at leve sammen her i Danmark, for inden for de sidste 3 år har Kenneth modtaget revalideringsydelse. Så selv om Kenneth ligesom klarede den der arbejdsulykke, tog en uddannelse, forsørger sig selv og arbejder som ingeniør, er de danske regler i dag sådan, at han ikke kan få lov til at leve her i Danmark med sin kone og deres børn. De er tvunget til at flytte til Tyskland.

Jeg synes jo, at det er et meget godt eksempel på, at familiesammenføringsreglerne i forvejen er alt, alt for stramme. Det, som Dansk Folkeparti foreslår, er så at gøre det endnu sværere for borgere i Danmark at få lov til at leve sammen med deres mand eller kone, hvis de finder en mand eller en kone i udlandet.

For det første har jeg det lidt sådan, at det der med, at staten sådan skal gøre sig til dommer over, hvem man må gifte sig med, er noget underligt noget. For det andet, og det er noget af det værste, er der et usmageligt element, synes jeg, i det forslag, som hr. Martin Henriksen og Dansk Folkeparti har fremsat, og som VKO rent faktisk indførte – man skal jo huske på, at det ikke bare er noget, Dansk Folkeparti har fundet på, Venstre og Konservative har jo støttet og gennemført den her politik – nemlig det element, der handler om uddannelsessnobberi. Man giver altså flere point til en borger, som har fundet en mand eller kone i udlandet, der har gået på et eliteuniversitet, end man giver til en dansk borger, som har fundet en mand eller kone i udlandet, som er tømrer, smed, sygeplejerske, pædagog eller rengøringsdame, eller hvad ved jeg.

Jeg synes faktisk, at det er svært at forstå Dansk Folkepartis argumenter for, at det skulle være rimeligt. Altså, hvordan kan det nogen sinde blive rimeligt, at man fra politisk side siger til borgerne i Danmark: Vi giver jer flere point, hvis I gifter jer med en akademiker, end hvis I gifter jer med en tømrer? Jeg ved ikke, om Dansk Folkeparti har overvejet, hvad der ville ske med det danske samfund, hvis alle blev akademikere. Det hele ville jo falde fra hinanden. Vi har sådan set brug for folk, der er uddannet som tømrere, folk, der er uddannet som smede, folk, der er uddannet som sygeplejersker, folk, der er uddannet som pædagoger, folk, der er uddannet som SOSU-assistenter.

Det er mindst lige så vigtigt for Danmark, at der er mennesker, som passer på os, når vi kommer på sygehuset, at der er mennesker, der kan udskifte vores vinduer, at der er mennesker, som passer vores ældre på plejehjemmene, som det er vigtigt, at der er nogle ude på RUC, der er hamrende dygtige til at lave sociologiske analyser.

Enhedslisten støtter ikke det her beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat.

Så må jeg sige til Venstre: Jeg synes egentlig, at det er mærkeligt, at Venstre ikke kan komme med et klart svar i dag på, om Venstre har fortrudt det pointsystem, som Venstre indførte, da Venstre havde regeringsmagten i Danmark. Det er da et ret grundlæggende spørgsmål, synes jeg. Mener man fra Venstre side, at det er okay at give flere point til dem, der forelsker sig i mennesker, der har gået på et eliteuniversitet, end til dem, der forelsker sig i mennesker, der har taget en uddannelse som tømrer? Mener Venstre, at det er okay, eller mener Venstre ikke, at det er okay? Er det god politik? Er det Venstrepolitik? Er det liberalt? Det ville da være flot, hvis vi i dag kunne få et svar fra Venstre på det, synes jeg, både ret simple og også meget principielle, grundlæggende spørgsmål.

Tak. Vi har to spørgere, og den første er hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jamen man bliver jo helt bekymret for, om fru Johanne Schmidt-Nielsen overhovedet har læst forslaget, for hun får det jo næsten til at lyde, som om Dansk Folkeparti vil forbyde håndværkere i Danmark eller noget i den stil. Der er jo masser af håndværkere i Danmark, og det er vi glade for i Dansk Folkeparti. Men det her handler jo om folk, som kommer udefra, og som indvandrer til Danmark. Så jeg ville bare høre, om fru Johanne Schmidt-Nielsen har fanget den pointe i beslutningsforslaget.

Ordføreren, værsgo.

Altså, hr. Martin Henriksen og Dansk Folkeparti vil indføre et pointsystem, hvor man giver flere point til mennesker, der har gået på et eliteuniversitet, end til mennesker, som har taget en uddannelse som f.eks. smed. Den tankegang støtter vi ikke i Enhedslisten, vil jeg sige til hr. Martin Henriksen.

Spørgeren for den anden bemærkning.

Jeg har fanget, at Enhedslisten ikke støtter beslutningsforslaget, men jeg var bare lidt bekymret for, om Enhedslisten havde fanget den pointe, at det ikke handler om at forbyde folk at tage en håndværkeruddannelse i Danmark og lignende – det står der ikke nogen steder i beslutningsforslaget – men at det handler om folk, der indvandrer til Danmark. Så jeg ville bare høre, om fru Johanne Schmidt-Nielsen havde fanget den pointe, for det er en ret væsentlig pointe i forhold til at diskutere det her forslag.

Så vil jeg sige, at jeg faktisk godt kunne forstå forargelsen, hvis det var, at der slet ikke var en mulighed for, at man f.eks. kunne gifte sig med en håndværker fra et andet land og få vedkommende til Danmark, hvis der slet ikke var en mulighed for, at man kunne gifte sig med en ufaglært fra et andet land og få vedkommende til Danmark. Men sådan forholdt det sig jo ikke med hensyn til pointsystemet. Hvis man f.eks. havde en håndværkeruddannelse, var der jo også en mulighed for, at man blev belønnet for det. Så er det rigtigt, at man, hvis man havde taget en universitetsuddannelse fra det bedste universitet i verden, ville få et højere antal point, end hvis man havde taget en håndværkeruddannelse, men håndværkeren ville stadig væk have en mulighed for at komme til Danmark. Og i øvrigt kunne man komme til Danmark, uden at man overhovedet havde en uddannelse; man skulle bare havde været i beskæftigelse i sit hjemland, inden man kom til Danmark. Men jeg ved ikke, om det er gået fru Johanne Schmidt-Nielsens næse forbi.

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, at de fleste, som har fulgt debatten i dag, ved, hvad debatten handler om, nemlig om familiesammenføring, altså hvor svært det skal være for danske borgere at få lov til at leve her i landet sammen med deres mand eller kone, hvis de har fundet deres mand eller kone i udlandet. I Dansk Folkeparti mener man, det skal være sværere for danske borgere, der har fundet en mand eller kone i udlandet, at leve her i Danmark, hvis den mand eller kone har en håndværksuddannelse, end hvis den mand eller kone har en eliteuniversitetsuddannelse. Som sagt vil jeg sige til hr. Martin Henriksen: Det støtter vi ikke i Enhedslisten.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Merete Riisager. Værsgo.

Tak. Fru Johanne Schmidt-Nielsen spørger Dansk Folkeparti, om de har forestillet sig, hvordan det danske samfund ville blive, hvis der kun var akademikere. Har fru Johanne Schmidt-Nielsen egentlig forestillet sig, hvordan det danske samfund ville blive, hvis man indførte Enhedslistens udlændingepolitik? Så vidt jeg har forstået, vil Enhedslisten lempe på alle de områder, man kan komme i tanker om, og ordføreren siger også i dag, at der skal lempes på selvforsørgelseskravene. Synes ordføreren egentlig, at det er rimeligt, at danske borgere, der går på arbejde hver dag, og som har verdens højeste skattetryk, skal betale for endnu flere udlændinge, hvis de ikke er i stand til at forsørge sig selv?

Ordføreren, værsgo.

Et af de eksempler, jeg nævnte i min tale, var Kenneth Iversen fra Aarhus. Han har modtaget en revalideringsydelse inden for de sidste 3 år, og derfor kan han ikke få lov til at leve sammen med sin kone og deres børn her i Danmark. Han er i dag selvforsørgende; han sagde nej til tilbuddet om en førtidspension efter en voldsom arbejdsulykke. Han gjorde, synes jeg, noget, man kun kan være imponeret over: han omskolede sig. Han tog en ingeniøruddannelse, og han er nu selvforsørgende. Men han skal have været selvforsørgende i 3 år for at få lov til at leve med sin familie i Danmark, og det vil sige, at han nu skal flytte til Tyskland. Der skal han så bo i noget tid, og så kan han få lov til at komme tilbage til Danmark og leve her med sin familie. Det er muligt, at man i Liberal Alliance synes, at det er fornuftigt; det synes vi ikke i Enhedslisten. Jeg har faktisk svært ved at se, hvem det er, der kan få noget som helst ud af, at den her lille familie skal flytte til Tyskland, bo der et par år, for så at flytte tilbage igen. Jeg forstår det ikke.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Nu borer fru Johanne Schmidt-Nielsen så ned i et enkelt eksempel, og det er jo sådan retorisk en meget elegant måde at gøre det på, men det var bare ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, om fru Johanne Schmidt-Nielsen har forestillet sig, hvordan det danske samfund ville blive, hvis man indførte Enhedslistens udlændingepolitik, og om hun mener, det er rimeligt, at hårdtarbejdende danskere, danske børnefamilier, som er nogle af dem, der går allermest på arbejde i OECD, og som har verdens højeste skattetryk, skal betale for flere udlændinge, der kommer til Danmark, og som ikke forsørger sig selv. Det var det, der var spørgsmålene.

Ordføreren.

Det er muligt, at fru Merete Riisager ikke kan lide, at der bliver frembragt eksempler på den udlændingelovgivning, vi har i Danmark, når hun bare kalder det en enkeltsag, man kan bore ned i, men det er sådan, at når man indfører en lovgivning, så har den konsekvenser for konkrete mennesker. Et af de konkrete mennesker, som den danske lovgivning om familiesammenføring har haft konsekvenser for, er Kenneth Iversen og hans kone. Altså, fordi han inden for de sidste 3 år har modtaget revalidering, kan de ikke få lov til at leve sammen her i Danmark. Det er muligt, Liberal Alliance synes, at det er en super udlændingepolitik, og at det er en superfair måde at behandle borgerne på i Danmark. Jeg mener ikke, det er statens opgave at gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at forhindre mennesker i at leve sammen med deres mand eller kone, hvis den mand eller kone kommer fra udlandet. Og jeg synes da, det er helt tosset, at man straffer mennesker, som faktisk efter at have været udsat for alvorlig sygdom har knoklet sig op igen, og som i dag er selvforsørgende. Som sagt: Det er muligvis Liberal Alliances politik, men det er ikke Enhedslistens politik.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Næste taler er fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

Beslutningsforslag B 88 har til formål at genindføre pointsystemet for ægtefællesammenføring, sådan som det så ud under VKO. I Liberal Alliance ønsker vi en udlændingepolitik, der gør det lettere for udlændinge, der kommer for at arbejde og bidrage til Danmark, at komme til landet og samtidig sværere for dem, der ikke gør det. Det er i virkeligheden ret enkelt. Det samme kan man ikke sige om det pointsystem, som Dansk Folkeparti ønsker at genindføre med det her beslutningsforslag.

Pointsystemet var et sindrigt system, der tildelte udlændinge point, f.eks. i forhold til hvilket universitet de havde gået på, hvorvidt de havde været aktive i en forening, og på en lang række andre punkter. Ingen af disse ting siger desværre noget om, hvorvidt den enkelte udlænding rent faktisk er i stand til at forsørge sig selv. Det kan være en indikator, men det er ikke en sikkerhed overhovedet. Med pointsystemet kunne vi således lukke højtuddannede bistandsklienter ind i Danmark og lade den dygtige, hårdtarbejdende ingeniør stå med hatten i hånden uden for Danmarks grænser. Det er ikke sådan en udlændingepolitik, vi ønsker os i Liberal Alliance. Det kan gøres bedre.

Vi vil derfor foreslå, at de blå partier arbejder på at udforme en ny model, der skal være enklere, og som har sit fokus på selvforsørgelse. Selvforsørgelse må være det første krav, vi stiller til udlændinge, der kommer til Danmark. Du skal være i stand til at forsørge dig og dine i minimum 5 år, så er du velkommen. Kan du ikke det, må du forlade landet igen. Vi er interesseret i alle politiske forslag, der kan føre os længere i den retning, og vi glæder os derfor over de signaler, der kommer fra Venstre i dag, i forhold til at revidere den politik, der har været ført.

Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ser grundlæggende helt forskelligt på indvandring. Hvor Dansk Folkeparti bakker op om enhver politik, der giver færre indvandrere til Danmark, bakker Liberal Alliance op om en politik, der giver driftige, arbejdsomme og selvforsørgende udlændinge til Danmark, og som lukker døren for dem, der vil forsørges, og sender kriminelle udlændinge ud af landet.

Ser man historisk på det, fører det kun til armod at lukke sine grænser for udenlandsk arbejdskraft. Det bliver vi kun dummere og fattigere af. Pointsystemet kan forhindre danske statsborgere i at leve sammen med deres ægtefælle i Danmark, selv om begge ægtefæller er ustraffede og ikke ligger samfundet til last. Det giver ikke ret meget mening. Et nyt system skal kunne give danske statsborgere muligheden for at kunne leve sammen med deres ægtefælle i Danmark, hvis familien forsørger sig selv.

I forhold til nærværende forslag er Liberal Alliance positiv over for at hæve garantistillelsen til 100.000 kr. Derudover er vi åbne over for en drøftelse af et system, der er enklere, end det her foreslås, og som lægger vægt på selvforsørgelse. Liberal Alliance stemmer nej til B 88.

Der er en enkelt til korte bemærkninger. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Jeg skal bare forstå Liberal Alliances udlændingepolitik, og jeg har forsøgt i lang tid; det kan være, at det lykkes på et tidspunkt. Hvis Liberal Alliance ønsker, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal være i stand til at forsørge sig selv, hvorfor i alverden har man så støttet størstedelen af regeringens lempelser på udlændingeområdet? Det begriber jeg simpelt hen ikke. Det går simpelt hen ud over min fatteevne. Det kan godt være, at den ikke er som så mange andres herinde, der ellers har de lange fine uddannelser, som vi diskuterer i dag. Det kan godt være, at det er det, der er problemet. Men jeg forstår det simpelt hen ikke, og jeg begriber det simpelt hen ikke, fordi under den her regering er der med Liberal Alliances stemmer kommet masser af indvandrere, som vi erfaringsmæssigt ved vil have rigtig svært ved at forsørge sig selv i det danske samfund. Det er realiteten, så hvad er meningen?

Værsgo til ordføreren.

Dansk Folkeparti har udviklet sådan en retorik om, at Liberal Alliance støtter regeringens udlændingepolitik. Det er jo ikke rigtigt. Vi støtter den udlændingepolitik, som vi mener fører i den rigtige retning, og vi har stemt sådan, at det pointsystem, som Dansk Folkeparti i dag forsøger at genindføre, vil blive afskaffet, fordi vi ikke synes, at det var godt. Det har jeg redegjort meget nøje for i min tale. Vi ønsker et nyt, enklere system, der bremser udlændinge, som kommer til Danmark, og som ikke er i stand til at forsørge sig selv. Folk, der kommer her, som arbejder, forsørger sig selv og sine, skal være velkomne. Det var ikke det, det gamle pointsystem gik ud på. Det var et meget sindrigt system, som faktisk ikke sikrede selvforsørgelse.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jeg kan godt høre, hvad fru Merete Riisager siger, men når jeg så kigger på, hvad Liberal Alliance har gjort, giver det ikke nogen mening,. Man har jo støttet størstedelen af regeringens udlændingepolitik, det kan man jo bare slå op, og så kan man konstatere, at der er indgået udlændingeaftaler, og Liberal Alliance har stemt for de lovforslag fra regeringens side, som har lempet udlændingepolitikken, og det har man gjort sammen med Enhedslisten. Det er jo sådan, det er, så det nytter ikke noget, at ordføreren ryster på hovedet, for man kan bare slå op på Folketingets hjemmeside og konstatere, at sådan er det.

Med hensyn til den indvandring, som vi har nu, kommer der en stigende indvandring fra lande, hvor der i dag er størst arbejdsløshed, hvor der f.eks. også er problemer med kriminalitet osv., og det er faktisk fra nogle af de lande, der kommer rigtig mange til Danmark. Det er jo Liberal Alliance, der bærer ansvaret for det, så mit spørgsmål er fortsat: Hvad er meningen? Det kan ikke nytte noget, at ordføreren bare siger det samme, som ordføreren hele tiden har sagt. Der må være en eller anden dybere forklaring på, at man har støttet en politik, som fører til det modsatte af, hvad fru Merete Riisager siger er Liberal Alliances målsætninger på udlændingeområdet.

Ordføreren.

Det er simpelt hen noget vrøvl, og jeg bliver nødt til bede hr. Martin Henriksen om, næste gang ordføreren stiller et spørgsmål til mig i Folketingssalen, at være mere konkret, i forhold til hvad det er, ordføreren præcis mener, at vi har stemt ja og nej til, ellers giver det jo ikke nogen mening at svare. Nu svarer jeg præcis i forhold til pointsystemet. Hvis vi talte om eksempelvis muligheden for at få statsborgerskab, har Liberal Alliance stemt imod nogle af regeringens forslag. Det er klart, at jeg jo ikke kan svare, når jeg ikke har nogen som helst anelse om, hvad det er for nogle lovforslag, hr. Martin Henriksen taler om i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere med korte bemærkninger til denne ordfører, så vi fortsætter. Næste ordfører er hr. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi var fra konservativ side i sin tid med til at indføre pointsystemet, og det står vi ved. Men vi er også godt klar over – den erkendelse skal der jo være – at det pointsystem, vi lavede, jo ikke var fejlfrit. Tværtimod viste det sig jo, at når det mødte virkeligheden, var der en del ting i det pointsystem, som ikke var hensigtsmæssige. Det betyder ikke, at pointsystemet som pointsystem er uhensigtsmæssigt, men måden, det var bygget op på, kunne godt trænge til et eftersyn og nogle forbedringer, og det var vi også indstillet på at lave.

Det gælder bl.a. det her med uddannelsessnobberi, og den kritik, der har været af det, er vi enige i, og derfor synes jeg også, det er lidt ærgerligt, at Dansk Folkeparti vælger at optrykke reglerne i beslutningsforslaget her, for på en eller anden måde bliver man jo nødt til at forholde sig til det, og så er det, som om det her bliver en debat og en diskussion om, hvorvidt vi skal genindføre præcis de samme regler, som var før valget. Det er vi fra konservativ side ikke indstillet på.

Vi vil gerne være med til at diskutere et pointsystem på en eller anden måde – det skal ikke være nogen hemmelighed – for vi synes faktisk, det er hensigtsmæssigt, at man kan kvalificere sig til at komme til Danmark i en lavere alder end 24 år, således at man som udlænding har muligheden for at kvalificere sig og derved komme til Danmark hurtigere, frem for at man passivt bare kan vente på, at tiden går og man bliver 24 år gammel og kan få lov til at komme til Danmark. Så incitamentet er jo supergodt, og det udelukker ikke nogen. Tværtimod kan man sige, at pointsystemet giver en mulighed for, at man kan komme tidligere til Danmark, end man kan efter de nuværende regler, som den nuværende regering har indført. Jeg synes faktisk, det er hensigtsmæssigt, at vi har den incitamentsstruktur, for det er jo hensigtsmæssigt, at man kvalificerer sig, uanset om man nu sidder ude i den store verden og gerne vil til Danmark, eller man sidder i Danmark og gerne vil have et liv her foran sig.

Det er en fordel, at man tager noget uddannelse, man kvalificerer sig, man gør sit for at blive en aktiv del af et velfærdssamfund som det danske, for vi kan jo ikke alle sammen lade være med at lave noget og tro på, at det hele kører rundt. Forudsætningen for velfærdssamfundet er, at alle dem, der kan, rent faktisk også yder en indsats. Så pointsystemet som pointsystem har vi ingen problemer med, men det skal ikke ligne det pointsystem, som nu er blevet afskaffet. Det skal have en anden udformning, men til den tid kan vi jo diskutere, hvordan det i givet fald skal være.

Men som beslutningsforslaget foreligger her, kan vi ikke støtte det, men vi kan godt støtte tanken i pointsystemet, for den er faktisk rigtig.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt for en kort bemærkning, og det er hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Man kan ikke støtte pointsystemet, som det ligger her, men man kan godt støtte tanken i det. Vi har tidligere hørt, at Venstre vil stemme neutralt til det her forslag, og det åbner jo for det helt åbenlyse spørgsmål: Hvad er det egentlig for en politik, oppositionen har tænkt sig at føre, hvis man skulle vinde magten? Altså, Dansk Folkeparti har jo bestemt i forhold til det her politikområde op igennem 00'erne – man må jo sige, det var dem, der definerede, hvad den daværende regering førte af politik på det område. Bliver det også sådan, hvis man efter et valg sammen har magten, eller hvordan skal vi forholde os til det?

Ordføreren.

Altså, vi står jo ikke i Folketingssalen og diskuterer et regeringsgrundlag. Det tror jeg også ordføreren er udmærket klar over – det kan vi jo selvfølgelig ikke gøre. Dér, hvor man kan se den sammenhæng, der er blandt de borgerlige partier, er jo, når vi stemmer imod regeringens forskellige forslag – eller nogle af partierne gør det. Og der er selvfølgelig forskel. Det er fire forskellige borgerlige partier; hvis ikke de var forskellige, var der ingen grund til, der var fire partier. Men de fire borgerlige partier har været i stand til at lave forskellige forslag og fremsætte forslag i Folketinget, og mens vi havde regeringsmagten, lavede vi også forskellige forslag, forskellige forlig – i øvrigt aftaler, som ofte blev lavet bredt hen over Folketingssalen, og hvor også Socialdemokratiet var med.

Langt de fleste af de stramninger, vi har lavet inden for f.eks. retspolitikken har Socialdemokratiet stemt for, mens Socialdemokratiet sad i opposition. Så der er ingen problemer i, at man kan lave aftaler, man kan finde ud af at lave politik, og på det her område er vi på den borgerlige side jo enige om, at vi ønsker, at vi skal have en stram, men retfærdig udlændingepolitik. Og der er altså nogle incitamenter i det, som regeringen har gennemført, som ikke er hensigtsmæssige, og det vil vi rette op på. Men konkret hvordan det bliver, kan jeg jo ikke stå her i dag og sige, for det forudsætter en forhandling.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Nu siger ordføreren, at der er enighed om det, men jeg har bare sådan i al stilfærdighed svært ved at se den enighed oven på dagens debat. Derfor sidder jeg lidt måbende tilbage og tænker: Jamen bliver det sådan, at hvis oppositionen vinder efter et valg, får vi det uddannelsessnobberi tilbage, som DF ønsker sig, hvor det er finere at have en universitetsuddannelse, end det er at have en håndværksuddannelse, hvis man skal sammenføres med sin ægtefælle her i landet? Eller får vi det ikke? Altså, ordføreren siger, der er enighed, men jeg kan ikke se det.

Ordføreren.

Altså på fuldstændig samme måde, som at de to nuværende regeringspartier jo overhovedet ikke er enige om 24-årsreglen f.eks., men alligevel nåede frem til en aftale om, hvordan man kunne gøre det, på samme måde vil en kommende borgerlig regering forhandle sig frem til, hvordan man kan lave nogle ændringer, således at det bliver en borgerlig politik, der bliver ført her i landet.

Det, man kan høre, at alle fire borgerlige partier tilkendegiver, er, at det er altså hensigtsmæssigt, at de, der kommer her til landet ved familiesammenføring – vi taler ikke om flygtninge, men familiesammenføring – kvalificerer sig til, at de kan være selvforsørgende, således at de ikke bliver en byrde for det danske samfund, men en glæde og gavn, både for dem selv og for samfundet i øvrigt. For det er en forudsætning for et velfærdssamfund, at de, der kan, rent faktisk også yder en indsats. Det krav er vi enige om at stille, men hvordan det så bliver udformet, må vi jo forhandle os frem til. Men det pointsystem, der var, den form, den udformning, det indhold, de paragraffer, de punkter, bliver det ikke med konservative stemmer.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Formålet med beslutningsforslaget er at sikre en genindførelse af pointsystemet for udlændinge, som vil familiesammenføres med deres ægtefælle i Danmark. Det overordnede formål med forslaget og det gamle pointsystem var at sikre, at de, der kom til Danmark, kunne bidrage til samfundet, ligesom Dansk Folkeparti ønskede at begrænse dele af indvandringen, set i lyset af at 24-årsreglen og tilknytningskravet på dette tidspunkt var begyndt at miste sin effekt.

Efter folketingsvalget i november 2011 overtog Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti regeringsmagten, og sammen med sine støttepartier i udlændingepolitikken har man siden da slækket på en lang række udlændingepolitiske regelsæt og dermed gjort det nemmere og mere attraktivt for udlændinge fra bl.a. ikkevestlige lande at komme til Danmark. I 2012 afskaffede man således det nævnte pointsystem for ægtefællesammenføring, hvilket har været medvirkende til en stigning i bl.a. antallet af familiesammenføringstilladelser og i antallet af ansøgninger om familiesammenføring.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste statistik, der handler om befolkningsfremskrivning, vil antallet af ikkevestlige indvandrere i befolkningen stige med 41 pct. fra 2013 til 2050. Denne udvikling vil uundgåeligt betyde et mere opdelt samfund med skabelse af nye parallelsamfund, og efter Dansk Folkepartis opfattelse vil denne udvikling påvirke Danmark negativt både kulturelt og socialt og dermed svække sammenhængskraften i samfundet.

Rockwool Fondens forskningsenhed har beregnet, at ikkevestlig indvandring trods mange års øget fokus på f.eks. forbedret integration fortsat udgør en meget stor udgift.

I Dansk Folkeparti ønsker vi at få vendt denne negative tendens og fremadrettet målrette indvandringen til personer, der kan og vil integreres i det danske samfund, og som har mulighed for at bidrage til den danske velfærdsstat. Vi anser en genindførelse af pointsystemet for at være et skridt i denne retning, og vi er selvfølgelig ærgerlige over, at regeringen og andre herinde ikke ønsker at støtte vores forslag. Det er trist, at de borgerlige ikke vil stå fast på det, som vi ved virker, men det er altid noget, at de giver udtryk for, at de ønsker at stramme lidt op igen. Og så er det jo op til Dansk Folkeparti at hive de andre partier i den rigtige retning. Det er en opgave, som vi har påtaget os før, og det gør vi gerne igen.

Ud over at vi ønsker at genindføre pointsystemet, ønsker vi også at indføre det skærpede tilknytningskrav, som ligeledes blev indført i 2011, og som indebar, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skulle være væsentlig større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Vi ønsker også at genindføre kravet om, at den herboende ægtefælle skal stille en bankgaranti på 100.000 kr. for at få sin ægtefælle til Danmark, hvilket ligeledes er et krav, som er afskaffet af den nuværende regering.

Vi ønsker også at genindføre det skærpede sprogkrav til ægtefællesammenførte, som ligeledes blev afskaffet af denne regering, for sproget og det, at man har indblik i det danske samfund og i dansk kultur og samfundsforhold osv., er en vigtig forudsætning for at kunne gebærde sig i det danske samfund, hvis man er indvandret hertil og er blevet gift med en herboende person. Det burde der egentlig ikke være den store uenighed om.

Dertil kommer, at der med beslutningsforslaget, hvis det gennemføres – det ser så ud til at være lidt op ad bakke – vil være en mulighed for, at man kan klage til ressortministeren i en række udlændingesager, og ligesom det var tilfældet tidligere, vil der være mulighed for, at ministeren i de her ganske særlige sager, som også nogle gange kommer frem i medierne, som en undtagelsesbestemmelse kan gribe ind i de her sager og forhindre en udvisning i at finde sted.

Vi vil fra Dansk Folkepartis side på forskellig vis forsøge at få vores politik igennem, og vi håber, at de partier, som er ganske ufornuftige, på et tidspunkt bliver bragt til fornuft.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tak for det. Formålet med beslutningsforslaget er at sikre en genindførelse af pointsystemet for udlændinge, som vil familiesammenføres med deres ægtefælle i Danmark. Det overordnede formål med forslaget og det gamle pointsystem var at sikre, at de, der kom til Danmark, kunne bidrage til samfundet, ligesom Dansk Folkeparti ønskede at begrænse dele af indvandringen, set i lyset af at 24-årsreglen og tilknytningskravet på dette tidspunkt var begyndt at miste sin effekt.

Efter folketingsvalget i november 2011 overtog Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti regeringsmagten, og sammen med sine støttepartier i udlændingepolitikken har man siden da slækket på en lang række udlændingepolitiske regelsæt og dermed gjort det nemmere og mere attraktivt for udlændinge fra bl.a. ikkevestlige lande at komme til Danmark. I 2012 afskaffede man således det nævnte pointsystem for ægtefællesammenføring, hvilket har været medvirkende til en stigning i bl.a. antallet af familiesammenføringstilladelser og i antallet af ansøgninger om familiesammenføring.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste statistik, der handler om befolkningsfremskrivning, vil antallet af ikkevestlige indvandrere i befolkningen stige med 41 pct. fra 2013 til 2050. Denne udvikling vil uundgåeligt betyde et mere opdelt samfund med skabelse af nye parallelsamfund, og efter Dansk Folkepartis opfattelse vil denne udvikling påvirke Danmark negativt både kulturelt og socialt og dermed svække sammenhængskraften i samfundet.

Rockwool Fondens forskningsenhed har beregnet, at ikkevestlig indvandring trods mange års øget fokus på f.eks. forbedret integration fortsat udgør en meget stor udgift.

I Dansk Folkeparti ønsker vi at få vendt denne negative tendens og fremadrettet målrette indvandringen til personer, der kan og vil integreres i det danske samfund, og som har mulighed for at bidrage til den danske velfærdsstat. Vi anser en genindførelse af pointsystemet for at være et skridt i denne retning, og vi er selvfølgelig ærgerlige over, at regeringen og andre herinde ikke ønsker at støtte vores forslag. Det er trist, at de borgerlige ikke vil stå fast på det, som vi ved virker, men det er altid noget, at de giver udtryk for, at de ønsker at stramme lidt op igen. Og så er det jo op til Dansk Folkeparti at hive de andre partier i den rigtige retning. Det er en opgave, som vi har påtaget os før, og det gør vi gerne igen.

Ud over at vi ønsker at genindføre pointsystemet, ønsker vi også at indføre det skærpede tilknytningskrav, som ligeledes blev indført i 2011, og som indebar, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skulle være væsentlig større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Vi ønsker også at genindføre kravet om, at den herboende ægtefælle skal stille en bankgaranti på 100.000 kr. for at få sin ægtefælle til Danmark, hvilket ligeledes er et krav, som er afskaffet af den nuværende regering.

Vi ønsker også at genindføre det skærpede sprogkrav til ægtefællesammenførte, som ligeledes blev afskaffet af denne regering, for sproget og det, at man har indblik i det danske samfund og i dansk kultur og samfundsforhold osv., er en vigtig forudsætning for at kunne gebærde sig i det danske samfund, hvis man er indvandret hertil og er blevet gift med en herboende person. Det burde der egentlig ikke være den store uenighed om.

Dertil kommer, at der med beslutningsforslaget, hvis det gennemføres – det ser så ud til at være lidt op ad bakke – vil være en mulighed for, at man kan klage til ressortministeren i en række udlændingesager, og ligesom det var tilfældet tidligere, vil der være mulighed for, at ministeren i de her ganske særlige sager, som også nogle gange kommer frem i medierne, som en undtagelsesbestemmelse kan gribe ind i de her sager og forhindre en udvisning i at finde sted.

Vi vil fra Dansk Folkepartis side på forskellig vis forsøge at få vores politik igennem, og vi håber, at de partier, som er ganske ufornuftige, på et tidspunkt bliver bragt til fornuft.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.