UDENRIGSMINISTERIET
Den 1. oktober 2014
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget
til udenrigsministeren af 30. sep-
tember 2014. FOU – B 123
spørgsmål 15 stillet af Nikolaj
Willumsen (EL)
FOU – B 123 spørgsmål 15:
Ministeren bedes redegøre for hvilken sikkerhed regeringen har for at de danske kampflys
bidrag ikke kan blive brugt som del i den sekteriske splittelse mellem landsbefolkningsgrupper.
Særligt bedes ministeren svare på om der ikke er en fare for at regeringen i Bagdad vil fortsætte
sin sekteriske politik overfor den kurdiske og sunnimuslimske minoritetsbefolkning.
Svar:
Fra dansk side ser vi dannelsen af den nye irakiske regering som tegn på, at der i Irak er vilje til
at samarbejde på tværs af sekteriske og etniske skillelinjer. Det er den nye irakiske regerings an-
svar at sikre, at kampen mod ISIL føres på en måde, som ikke øger sekteriske splittelser i den
irakiske befolkning.