B 4 - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil belyse fordele og ulemper ved forslaget om at fjerne kravet om opkrævning af mindst 16 promille i grundskyld, til økonomi- og indenrigsministeren

FolketingetsKommunaludvalg har d.26. november 2013 stillet følgende spørgsmål nr.1 vedr. B 4til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).Spørgsmålnr. 1:”Vil ministeren belyse fordele og ulemper ved forslaget om at fjerne kravet om op-krævning af mindst 16 promille i grundskyld, og vil regeringen veje fordele og ulemperop imod hinanden?”Svar:Fordelen ved forslaget er for det første, at det giver kommunerne øget frihed til selv atbestemme, om de vil sænke grundskyldpromillen. Og at kommunerne herved får udvi-det muligheden for – hvis de ønsker det - at kompensere grundejere for stigende skat-ter som følge af stigninger i grundværdierne.For det andet påfører forslaget ikke staten et finansieringsproblem, idet finansierings-spørgsmålet så at sige skal løses af kommunen selv. Det er op til den lokale beslut-ningstagen at tage stilling til sådanne finansieringsspørgsmål.Herudover kan det tilføjes, at forslaget på kort sigt ikke vil have stor praktisk betyd-ning. Det er således i dag alene Gentofte Kommune, der har ramt minimumskravet på16 promille. Næstlavest er grundskyldspromillen i Greve Kommune, hvor den er 17,69i 2014. Den nuværende minimumsgrænse på 16 promille er derfor i praksis – medGentofte som en enkelt undtagelse – ikke til hinder for, at kommunerne kan sættegrundskatten ned.Ulempen ved forslaget er for det første, at der på længere sigt vil være en risiko for, atgrundskylden får mindre betydning som kommunal indtægtskilde og tilsvarende, atden kommunale indkomstskat øges. Det vil være strukturpolitisk uheldigt i en tid, hvordet er vigtigt, at det først og fremmest er skatten på arbejde, der sænkes. Det var enbred kreds af Folketingets partier enige om i den seneste skattereform fra juni 2012.For det andet giver det relativt brede bånd for den kommunale grundskyldspromille,som spænder fra 16 til 34, en form for mindretalsbeskyttelse i kommunerne. Det skalforstås sådan, at båndet så at sige beskytter grupper i kommunerne mod en skatte-mæssig fordelingspolitik, som afviger meget fra gennemsnitskommunen. Minimums-kravet beskytter således borgere, som bor i etagebyggeri imod en fordelingspolitiksom benytter sig af ingen eller en lav grundskat men modsvarende anvender en højindkomstskatteprocent. Både ejere og lejere i etagebyggeri har typisk størst økono-misk fordel af en høj grundskyldspromille og lav udskrivningsprocent. Tilsvarendebeskytter loftsgrænsen, som dog opretholdes med forslaget, de grupper i kommunensom benytterfritliggende huse og sommerhuse, idet disse omvendt typisk har størstfordel af en lav grundskyldspromille og en højere udskrivningsprocent.Det kan være

uheldigt at ophæve mindretalsbeskyttelse af borgere i etagebyggeri ud fra et forde-lingspolitisk synspunkt.Det er regeringens opfattelse, at ulemperne ved forslaget samlet set er større endfordelene. Detnuværende brede bånd for den kommunale grundskyldspromille giver ipraksis langt de fleste kommuner frihed til selv at fastsætte grundskyldspromillen.Samtidig er det fordelingspolitisk også mest retfærdigt, at mindretal - det være sigbåde borgere i etagebyggeri og borgere i fritliggende huse og sommerhuse -er beskyt-tet mod en skattestruktur, som ensidigt er til ugunst for disse grupper.Samlet er vurderingen derfor, at det gældende bånd for grundskyldspromillen er etpassende kompromis i forhold til hensynet til det kommunale selvstyre og beskyttelsenaf mindretal.