Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
KOM (2013) 0038 Bilag 1
Offentligt
1227076_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
6. marts 2013
Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at underteg-
ne, ratificere eller tiltræde Cape Town-aftalen fra 2012 om gennemfø-
relse af bestemmelserne i protokollen til den internationale Torremoli-
nos-konvention om fiskeskibes sikkerhed af 1977
Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksport-
udvalg.
1.
Resumé
Afgørelsen bemyndiger medlemsstaterne til at ratificere Cape Town-aftalen
fra 2012 om gennemførelse af bestemmelserne i protokollen til den internati-
onale Torremolinos-konvention om fiskeskibes sikkerhed af 1977.
Forslaget indebærer også, at medlemsstaterne ikke vil få mulighed for at an-
vende deres individuelle mulighed for at fravige bestemmelser om årlige kon-
trolsyn, der er indeholdt i Cape Town-aftalen.
2.
Baggrund
Kommissionen har 31. januar 2013 fremsendt forslag om bemyndigelse af
medlemsstaterne til at undertegne, ratificere eller tiltræde Cape Town-aftalen
fra 2012 om gennemførelse af bestemmelserne i protokollen til den internatio-
nale Torremolinos-konvention om fiskeskibes sikkerhed af 1977.
Konventionen af 1977 og ændringsprotokollen af 1993 vedrører fælles interna-
tionale standarder for fiskeskibes bygning og drift med henblik på at øge sik-
kerheden. Reglerne er implementeret og trådt i kraft i EU. Den internationale
konvention er imidlertid aldrig trådt i kraft, fordi den ikke er ratificeret af det
nødvendige antal lande.
Baggrunden for Kommissionens forslag til rådsafgørelse er, at der er et ønske
om, at den internationale konvention kan træde i kraft, idet det vil hæve sik-
kerhedsniveauet i den internationale fiskeflåde uden for EU. EU kan af juridi-
ske årsager ikke være kontraherende part i Cape Town-aftalen, som derfor skal
ratificeres af medlemsstaterne. Da aftalen imidlertid vedrører et område, hvor
EU har kompetence, kan medlemsstaterne først ratificere aftalen på baggrund
af en rådsbeslutning herom.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1227076_0002.png
2/4
Cape Town-aftalen fra 2012 medfører overordnet to ændringer i forhold til
konventionen:
For det første
ændres vilkårene for, hvornår konventionen træder i kraft. Med
Cape Town-aftalen træder konventionen i kraft, når 22 lande med en samlet
flåde på mindst 3.600 fiskeskibe har ratificeret aftalen. Tidligere var kravet 15
lande, men med en flåde på mindst 14.000 fiskeskibe.
For det andet
indebærer Cape Town-aftalen et ændret synsregime. Fremover
skal der gennemføres et hovedsyn af skibene hvert 5. år med et mellemliggen-
de syn hver 2,5 år. I dag er der krav om hovedsyn hvert 4. år med mellemlig-
gende syn hvert andet år. Cape Town-aftalen forlænger således perioden mel-
lem hovedsyn og mellemliggende syn, men samtidig indebærer Cape Town-
aftalen et nyt krav om et årligt kontrolsyn på hele skibet.
Aftalen gør det desuden muligt for det enkelte land at undtage skibene fra det
årlige syn, såfremt det vurderes, at dette ikke går ud over sikkerheden. Kom-
missionens forslag til rådsafgørelse lægger imidlertid op til, at denne undtagel-
sesmulighed ikke kan anvendes af EU-landene.
3.
Formål og indhold
Med Kommissionens forslag til rådsafgørelse bemyndiges medlemsstaterne til
at ratificere Cape Town-aftalen fra 2012 om gennemførelse af bestemmelserne
i protokollen til den internationale Torremolinos-konvention om fiskeskibes
sikkerhed af 1977.
I Kommissionens forslag til rådsafgørelse lægges der som nævnt op til, at
medlemslandene ikke kan anvende muligheden for at fravige kravet om det år-
lige kontrolsyn. En vedtagelse af rådsafgørelsen vil således medføre et øget
antal syn på fiskeskibe.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 høres. Der foreligger
endnu ikke en udtalelse.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i sit forslag, at ændringerne til Torremolinos-
protokollen fra 1993 hører under EU's kompetence, idet protokollen er omsat i
EU-lovgivningen ved Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 (fiske-
skibsdirektivet).
Det bemærkes endvidere, at Torremolinos-konventionen skal sikre et for-
bedret sikkerhedsniveau i den internationale fiskeskibsflåde uden for EU.
Konventionens og EU's målsætninger om fiskeskibes sikkerhed vurderes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1227076_0003.png
3/4
bedst at kunne opfyldes via en indsats på internationalt niveau end af med-
lemsstaterne alene.
Nærhedsprincippet vurderes på denne baggrund at være overholdt.
6.
Gældende dansk ret
Torremolinos-protokollen af 1993 er gennemført i dansk ret via det såkaldte fi-
skeskibsdirektiv 97/70/EF i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Hvis forslaget
mod forventning resulterer i statslige merudgifter, afholdes disse jf. gældende
budgetvejledning inden for Erhvervs- og Vækstministeriets eksisterende ram-
me.
Forslaget forventes at have begrænsede lovgivningsmæssige konsekvenser via
en mindre ændring af bekendtgørelse nr. 18 af 11. januar 2011 om betaling for
syn af skibe, da der med forslaget lægges op til, at der skal gennemføres et år-
ligt kontrolsyn. Gennemførelse af et sådant årligt kontrolsyn forventes at blive
finansieret via brugerbetaling.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes at have begrænsede administrative og økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, for så vidt angår den del af forslaget, der indebærer,
at der skal gennemføres et årligt kontrolsyn. Disse syn forventes ligesom andre
lovpligtige syn at skulle finansieres via brugerbetaling. Omkostningen pr. syn
forventes at blive i størrelsesordenen 5.000 kr., og der er ca. 110 skibe i Dan-
mark, som vil være omfattet af det årlige syn.
En mindre del af erhvervets merudgift til nye årlige syn vil dog modsvares af,
at der samtidig indføres en længere periode mellem de nuværende lovpligtige
hovedsyn og mellemliggende syn, der i dag er brugerfinansierede.
10.
Høring
Kommissionens forslag er sendt til høring i EU-specialudvalget vedr. skibs-
fartspolitiske spørgsmål med frist for bemærkninger den 8. marts 2013.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De andre landes synspunkter er endnu ikke kendt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1227076_0004.png
4/4
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er overvejende positiv over for forslaget om at bemyndige med-
lemsstaterne til at tiltræde Cape Town-aftalen, så konventionen kan træde i
kraft internationalt.
Der er imidlertid behov for en nærmere afklaring af den del af forslaget, der vil
medføre, at der skal gennemføres årlige kontrolsyn af fiskeskibe.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.