PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
KOM (2013) 0045 Bilag 1, KOM (2013) 0044 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

25. marts 2013

Fjerde revision af direktiv om forebyggende foranstaltninger mod an-

vendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering

af terrorisme (Hvidvaskdirektivet - KOM(2013)45/3), samt forslag til

forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

(KOM(2013)44/2)

Resumé

Kommissionen fremsatte den 5. februar 2013 forslag til direktiv om forebyg-

gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask-

ning af penge og finansiering af terrorisme samt forslag til forordning om op-

lysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.

Forslagene har til formål at skærpe de gældende EU-regler om pengeover-

førsler og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og skal fremme en

mere målrettet og fokuseret, risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering.

Forslaget til direktiv udvider anvendelsesområdet til også at omfatte hele

spillesektoren (tidligere var alene kasinoer omfattet). Derudover omfattes

personer, der i forbindelse med køb og/eller salg af varer eller levering af

tjenesteydelser håndterer kontantbetalinger på mindst 7.500 euro eller ca.

56.000 danske kroner. Den gældende grænse er på 15.000 euro eller ca.

112.000 danske kroner. Den væsentligste ændring i forslag til forordning er,

at pengeoverførsler nu også skal indeholde oplysninger om betalingsmodta-

ger.

Kommissionens forslag skal behandles af Rådet og Europa-Parlamentet som

medlovgiver. Der er endnu ikke foreslået en ikrafttrædelsesdato.

Forslagene vil medføre ændringer af lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Forslaget skønnes ikke

at medføre statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Financial Action Task Force (FATF) er et mellemstatsligt forum, hvis for-

mål er at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. FATF blev etableret af

G7-landene i 1989 og har i dag 36 medlemmer (34 lande inkl. Danmark

samt EU-Kommissionen og Golfstaternes samarbejdsråd). FATF vedtog i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/12

februar 2012 et sæt af 40 anbefalinger, der reviderer anbefalingerne fra

2004, og som omfatter bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og, som

noget nyt, udbredelse af masseødelæggelsesvåben. Danmark er som medlem

politisk forpligtet til at følge FATF’s anbefalinger.

EU vedtog i 2005 det tredje hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstalt-

ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge

og finansiering af terrorisme). Direktivet bygger på FATF’s tidligere anbe-

falinger, der dog på en række områder stiller mere specifikke krav end di-

rektivet. Danmark gennemførte EU's tredje hvidvaskdirektiv med vedtagel-

sen af hvidvaskloven (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)), der trådte i kraft

den 1. marts 2006, og som er blevet ændret på en række punkter herefter.

Baggrunden for Kommissionens nye forslag til forordning og direktiv er, at

trusselsbilledet, for så vidt angår hvidvask og terrorfinansiering, er under

konstant forandring. Kommissionens forslag indarbejder de ændrede FATF-

anbefalinger og adresserer de problemstillinger, som har været påpeget i

global sammenhæng, bl.a. i CPMLTF (Committee on the Prevention of Mo-

ney Laundering and Terrorist Financing), som er nedsat til at bistå Kommis-

sion på hvidvaskområdet i henhold til det tredje hvidvaskdirektiv.

Kommissionens forslag til direktiv går på nogle områder videre end FATF-

anbefalingerne. Fx omfatter direktivforslaget alle personer, der i forbindelse

med køb og/eller salg af varer eller levering af tjenesteydelser håndterer

kontantbetalinger på 7.500 euro (ca. 56.000 kroner) eller derover, mens

FATF anbefaler, at denne grænse er på 15.000 euro (ca. 112.000 kroner).

Direktivforslaget indeholder endvidere en 15.000 euro-grænse, for så vidt

angår krav til legitimation af lejlighedskunder

Kommissionens forslag går ligeledes videre end FATF-anbefalingerne på

sanktionsområdet, hvor anbefalingerne alene stiller overordnede krav om, at

medlemmerne skal have effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner.

Det bemærkes, at Kommissionen desuden forventes at fremsætte forslag til

harmonisering af strafferetlige bestemmelser på hvidvaskområdet i 2013.

Danmark vil dog ikke blive omfattet af dette forslag, som følge af det retlige

forbehold.

Såvel direktiv- som forordningsforslaget har hjemmel i Traktatens artikel 114

om det indre marked.

Lejlighedskunder er kunder, som bistås med enkeltstående transaktioner eller enkeltståen-

de rådgivningsopgaver, hvor der ikke er etableret et fast kundeforhold eller optaget en for-

retningsmæssig forbindelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/12

Formål og indhold

Forslagene har til formål at skærpe de gældende EU-regler om pengeoverførs-

ler og bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering. Forslagene

byggeri vidt omfang på de seneste anbefalinger fra FATF af februar 2012, jf.

ovenfor.

Begge forslag skal fremme en mere målrettet og fokuseret risikobaseret tilgang

til bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Anvendelsesområdet for di-

rektivforslaget er bl.a. finansielle virksomheder, advokater, revisorer, ejen-

domsmæglere og spillesektoren. Forordningen gælder derudover for alle virk-

somheder, der udfører eller modtager pengeoverførsler.

Forslagenes indhold uddybes nedenfor.

Direktivet:

Udvidelse af anvendelsesområdet

I direktivforslaget udvides reglernes anvendelsesområde til at omfatte hele

spillesektoren, modsat de gældende regler, som alene omfatter kasinoer. Der-

udover foreslås det, at personer, der i forbindelse om køb og/eller salg af varer

eller levering af tjenesteydelser håndterer kontantbetalinger på mindst 7.500

euro (ca. 56.000 kroner) omfattes af reglerne. Denne grænse er i de gældende

regler på 15.000 euro (ca. 112.000 kroner).

Hvidvask beskrives i direktivet bl.a. som konvertering og overførsel af for-

muegoder, som stammer fra kriminelle handlinger. Direktivet skal forebygge

hvidvask af udbytte fra kriminelle handlinger. Disse kriminelle handlinger

kaldes også

bagvedliggende

lovovertrædelser for hvidvask. Det foreslås i di-

rektivet, at overtrædelser af skattelovgivningen omfattes som en bagvedlig-

gende lovovertrædelse.

Risikobaseret tilgang

Det foreslås som noget nyt, at myndighederne skal udarbejde nationale risiko-

vurderinger, som identificerer det pågældende lands risiko for, at staten, borge-

re eller virksomheder bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Det

foreslås endvidere, at disse risikovurderinger skal offentliggøres. Der skal i

denne forbindelse etableres en koordinerende myndighed, som er ansvarlig for

samarbejdet omkring udarbejdelsen af de ovenfornævnte risikovurderinger og

bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.

Forslaget stiller krav om, at der føres et risikobaseret hvidvasktilsyn, bl.a. ba-

seret på fyldestgørende statistikker om fx virksomhedernes indberetning af

mistænkelige transaktioner. Der stilles således krav til finansielle virksomhe-

der m.v. om udarbejdelse af egne risikovurderinger af den pågældende virk-

somhed, om skærpet risikostyring og krav om, at virksomhederne gennem in-

tern revision udfører kontroller af de finansielle virksomheders procedurer for

bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/12

Kundelegitimation

Det foreslås, at reglerne om kundelegitimation gøres klarere og mere gennem-

sigtige. Således foreslås det bl.a., at kunder, der er finansielle virksomheder

m.v., ikke længere automatisk er omfattede af undtagelsen fra kravet om legi-

timation. Der gives derimod mulighed for, at medlemslandene helt eller delvis

kan indføre undtagelser fra bl.a. legitimationskrav på baggrund af virksomhe-

dernes konkrete risikovurderinger.

Derudover stilles der krav om, at alle selskaber og andre juridiske personer

skal have kendskab til sine reelle ejere, og at oplysninger herom skal være til-

gængelige for myndigheder og andre finansielle virksomheder m.v.

Forslaget indeholder endelig klarere afgrænsningsregler om den af virksomhe-

den indhentede kundelegitimation og opbevaring af informationen på den ene

side og databeskyttelseskrav på den anden side.

Politisk udsatte personer

Politisk udsatte personer defineres som personer, der har eller har haft et høje-

restående offentligt hverv, fx statsoverhoveder, regeringsmedlemmer, parla-

mentsmedlemmer og højesteretsdommere. Nationalt bosatte politisk udsatte

personer, samt ledere af internationale organisationer bliver omfattet af regler

om skærpede procedurer baseret på en vurdering af risikoen for hvidvask og

terrorfinansiering ved et kundeforhold mellem en virksomhed og en sådan

kunde. Bl.a. stilles der krav til skærpet overvågning af sådanne kunder samt

godkendelse af etablering af kundeforholdet fra den øverste ledelse i virksom-

heden.

Andet

Der foreslås øgede krav til nationale FIU’s (Financial Intelligence Unit - i

Danmark Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet)

samarbejde med andre FIU’s på tværs af grænser. Der stilles endvidere krav

om forbedret ”feedback” fra FIU på indberetninger om mistænkelige transak-

tioner. Derudover giver direktivforslaget mulighed for at straffe ledelsen i

virksomheder omfattet af hvidvaskdirektivet.

Administrative sanktioner

Forslaget indeholder regler om anvendelsen af administrativt udstedte sanktio-

ner. Baggrunden for forslaget til disse regler er, at Kommissionen finder, at der

i medlemslandene er forskelle i karakteren og størrelserne af de administrative

sanktioner, som pålægges for samme type af kriminalitet. Derudover finder

Kommissionen, at der er forskelle i kriterierne, som medlemsstaterne anvender

ved udmålingen af de administrative sanktioner.

Forslagets mål er at opnå en minimumharmonisering af sanktioner i medlems-

landene. Forslaget bestemmer således hvilke forseelser, der skal pålægges ad-

ministrative sanktioner ved at fastsætte forskellige typer af administrative

sanktioner, der kan anvendes, samt ved at opstille kriterier for udmåling af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/12

administrative sanktioner. Eksempelvis foreslås det, at juridiske personer skal

kunne straffes med bøde på op til 10 pct. af deres årlige omsætning. Endelig

foreslås det, at hhv. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Eu-

ropæiske Værdipapirstilsynsmyndighed (ESMA) og

Den Europæiske Til-

synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

(EIOPA) skal have mulighed for at fastsætte nærmere bestemte bødeniveauer

for overtrædelser omfattet af forslaget.

Whistle-blower ordning

Som en del af disse nye regler foreslås endelig etablering af en whistle-blower

ordning, herunder en passende beskyttelse af ansatte i virksomheder eller of-

fentlige myndigheder, som indberetter overtrædelser på den pågældendes ar-

bejdsplads.

Forordningen:

Formålet med forordningen er at sikre det elektroniske spor tilbage til beta-

lingsafsender og betalingsmodtager, dvs. at sikre at det er muligt at finde tilba-

ge til de personer, som er afsendere og modtagere af pengeoverførsler.

Anvendelsesområdet

Det præciseres, at pengeoverførsler også er omfattet af forordningen, når disse

udføres med kredit- eller betalingskort, mobiltelefon eller andet digitalt eller it-

udstyr. I de gældende regler fremgår dette ikke direkte.

Betalingsformidlerens forpligtelser

Det stilles i forslaget krav om, at en pengeoverførsel udover oplysninger om

betalingsafsenderen nu også skal indeholde oplysninger om betalingsmodtage-

ren.

Betalingsmodtagerens betalingsformidler, fx et pengeinstitut, forpligtes til

at kontrollere identiteten på betalingsmodtageren ved pengeoverførsler med

oprindelse uden for EU, og i tilfælde hvor det overførte beløb overstiger 1.000

euro (ca. 7.500 kroner).

Modtagers betalingsformidler, og eventuelle mellembetalingsformidlere

, for-

pligtes derudover til at etablere procedurer baseret på risikoen for hvidvask og

terrorfinansiering til bestemmelse af, i hvilke situationer mellembetalingsfor-

midlere skal gennemføre, afvise eller suspendere en pengeoverførsel, der

mangler de nødvendige oplysninger og til at bestemme passende opfølgning

herpå, fx mulig indberetning til myndighederne og afslutning af samarbejdet.

Databeskyttelse

Forslaget indeholder klarere afgrænsningsregler om den kundelegitimation,

virksomheden kan eller skal indhente og opbevaring heraf på den ene side og

databeskyttelseskrav på den anden side.

En mellembetalingsformidler er en betalingsformidler, der hverken er betalers eller beta-

lingsmodtagers betalingsformidler, og som modtager og videresender en pengeoverførsel

på vegne af betalers eller betalingsmodtagers betalingsformidler eller på vegne af en anden

mellembetalingsformidler. En mellembetalingsformidler kan fx være et pengeinstitut.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/12

Administrative sanktioner

Forslaget indeholder regler om anvendelsen af administrativt udstedte sanktio-

ner. Baggrunden for forslag til disse regler er, at Kommissionen finder, at der i

medlemslandene er forskelle i karakteren og størrelserne af administrative

sanktioner, som pålægges for samme type af kriminalitet. Derudover finder

Kommissionen, at der er forskelle i kriterierne, der bestemmer udmålingen af

de administrative sanktioner.

Forslagets mål er at opnå en minimumsharmonisering af sanktioner i med-

lemslandene ved at fastsætte, hvilke forseelser der skal pålægges administrati-

ve sanktioner ved at fastsætte forskellige typer af anvendelige administrative

sanktioner, samt ved at opstille kriterier for udmåling af de administrative

sanktioner. Eksempelvis foreslås det, at juridiske personer skal kunne straffes

med bøde på op til 10 pct. af deres årlige omsætning. Endelig foreslås det, at

hhv. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdi-

papirstilsynsmyndighed (ESMA) og

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

(EIOPA) skal have mu-

lighed for at fastsætte nærmere bestemt bødeniveau for overtrædelser omfattet

af forslaget.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets formelle holdning foreligger endnu ikke, men det må

forventes, at Europa-Parlamentet vil stille sig positivt over for revisionen af

Hvidvaskdirektivet, herunder at forslagene er baseret på de internationale

FATF-anbefalinger.

Det må desuden forventes, at Europa-Parlamentet vil støtte, at Kommissionen

på visse områder i forslagene har valgt strammere tiltag end tilgangen i FATF-

anbefalingerne, fx vedrørende anvendelsesområde, information om reelle eje-

re, samt sanktionsregime, jf. ovenfor.

Nærhedsprincippet

Direktivet:

Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte ændringer ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigt

af hinanden. Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt med yderligere

harmonisering på fællesskabsplan for at skabe ensartede regler og adressere de

identificerede problemer.

Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er ofte grænseoverskridende

kriminalitet. Samarbejde mellem de forskellige nationale myndigheder er der-

for en fordel i bekæmpelsen af denne kriminalitet. Kommissionen vurderer på

den baggrund, at formålet med forslaget bedre kan opfyldes på EU-niveau end

på nationalt niveau, og at nærhedsprincippet derved er opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/12

Kommissionen har valgt minimumsharmonisering og en risikobaseret tilgang,

der ifølge Kommissionen medvirker til, at der er proportionalitet i reglerne,

samt at medlemslandene kan fokusere deres indsats på de trusler, der er mest

betydelige i det pågældende medlemsland.

Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvid-

vask og bekæmpelse af finansiering af terrorisme på tværs af landene i EU

fordrer fælles regler.

Forordningen:

Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte ændringer ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigt

af hinanden. Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt med regler på

fællesskabsplan for at skabe ensartede regler og adressere de identificerede

problemer.

Forordningsforslaget lægger op til at regulere grænseoverskridende betalings-

strømme. Kommissionen vurderer på den baggrund, at formålet med forslaget

bedre kan opfyldes på EU-niveau end på nationalt niveau, og at nærhedsprin-

cippet derved er opfyldt.

Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvid-

vask og bekæmpelse af finansiering af terrorisme på tværs af landene i EU

fordrer fælles regler.

Gældende dansk ret

EU’s tredje hvidvaskdirektiv er implementeret i lov om forebyggende foran-

staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), som

trådte i kraft i marts 2006. Der er siden 2006 løbende foretaget ændringer af

loven, ligesom Danmark har gennemført en strammere implementering af

grænsen for legitimation af lejlighedskunder. Denne grænse er således for in-

deværende 1.000 euro (7.500 kr.) i Danmark, mens Kommissionen, jf. oven-

for, foreslår en grænse på 15.000 euro (ca. 112.000 kroner).

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Implementering af direktivforslaget vil kræve en større ændring af hvidvask-

loven, særligt set i lyset af, at det nye direktiv er baseret på en mere risikobase-

ret tilgang til efterlevelsen af reglerne, hvilket indebærer, at der i højere grad

gøres brug af vidensbaseret beslutningstagning hos såvel tilsynsmyndigheder-

ne som hos de omfattede virksomheder m.v. Hvidvaskloven skal tilpasses

denne tilgang. Det vurderes, at implementeringen kan håndteres inden for

rammerne af de eksisterende ressourcer i Finanstilsynet.

Direktivforslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/12

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er en alvorlig trussel mod den

finansielle stabilitet og troværdigheden af det finansielle system. Der er ligele-

des økonomiske konsekvenser af denne type af kriminalitet, idet forstyrrelser-

ne af de internationale kapitalstrømme reducerer investeringer og kan virke

begrænsende på økonomisk vækst. Stramningen af reglerne på dette område

forventes at modvirke denne type af kriminalitet. Ifølge Kommissionen vil en

række positive effekter således kunne opnås.

Et bredere anvendelsesområde kan sikre, at flere risici adresseres, men samti-

dig målrettes indsatsen jf. den risikobaserede tilgang. Det forventes, at større

konsistens i den nationale udmøntning af reglerne vil øge troværdigheden af

det finansielle system.

Samtidig foreslås der tiltag, der kan medvirke til at identificere flere faresigna-

ler end tidligere, for eksempel introduktion af en whistle-blower ordning og in-

formation om reelle ejere ift. kunder i den finansielle sektor.

Kommissionen har ikke kvantificeret de forventede konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at medføre øgede administrative omkostninger for de fi-

nansielle institutioner, der skal overholde reglerne, samt for de erhvervskunder

i den finansielle sektor, der skal give øget information til de finansielle institu-

tioner.

Kommissionens konsekvensanalyse fokuserer på omkostningerne for de finan-

sielle virksomheder. Kommissionen vurderer, at den største udgift for de fi-

nansielle institutioner er relateret til krav til virksomhedernes IT-systemer og -

udstyr, for eksempel integrering af en risikobaseret tilgang, tilpasning til større

anvendelsesområde og øget information om reelle ejere.

Kommissionen har ikke kvantificeret de samlede administrative konsekvenser

af forslagene.

10.

Høring

Concord Danmark

Concord Danmark støtter overordnet revisionen af hvidvaskdirektivet, men

finder at Kommissionens forslag kunne være mere ambitiøst på en række cen-

trale områder. For det første bør information om egentlig ejerskab indsamles i

offentliggjorte, centraliserede nationale registre, da dette vil gøre det nemmere

for banker, politiet mv. at identificere, hvem de ultimative ejere er. For det an-

det bør banker mv. kunne straffes hårdere end foreslået af Kommissionen. Fx

foreslår Concord Danmark, at enkeltpersoner skal kunne modtage bøder på op

til 5 millioner euro, og pengeinstitutter skal kunne pålægges bøder på op til det

dobbelte af det provenu, som de pågældende pengeinstitutter har profiteret ved

en overtrædelse af den internationale hvidvaskningslovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/12

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening er enige i, at Danmark kan støtte indarbejdelsen af

de ændrede FATF-anbefalinger i Hvidvaskdirektivet. Danmarks Rederifor-

ening er imod en reduktion af 15.000 euro-grænsen for legitimation af lejlig-

hedskunder, såfremt dette betyder en reduktion til 1.000 euro svarende til den

gældende danske grænse. Danmarks Rederiforening mener således, at en

grænse på 1.000 euro er for lav og forudser en betydelig administrativ byrde

for de berørte parter.

Dansk Aktionærforening

Dansk Aktionærforening kan tilslutte sig regeringens foreløbige holdning.

Den Danske Fondsmæglerforening

Den Danske Fondsmæglerforening påpeger, at mange fondsmæglerselskaber

ikke har godkendelse til at modtage og have kundemidler til opbevaring og

derfor kun har egne midler. For disse fondsmæglerselskaber håndteres kun-

dernes midler via tredjeparter, herunder fx kundernes depotbanker. Fonds-

mæglerforeningen foreslår derfor, at der i den danske implementering lægges

vægt på, om den finansielle virksomhed må modtage kundemidler, og at

fondsmæglerselskaber, der ikke har denne tilladelse, ikke stilles over for øgede

informationskrav end det, der gælder i dag. Fondsmæglerforeningen er ligele-

des bekymret over, at kunder, som er finansielle virksomheder mv., ikke læn-

gere automatisk vil være omfattet af undtagelsen til kravet om legitimation.

Fondsmæglerforeningen har derfor den opfattelse, at når oplysninger om en fi-

nansiel virksomhed er tilgængelige via det nationale finanstilsyns hjemmeside,

så bør legitimationskravet være mindre.

Finansforbundet

Finansforbundet støtter overordnet revisionen af hvidvaskdirektivet og frem-

hæver den risikobaserede tilgang, gennemsigtige regler om kundelegitimation

og whistle-blower ordningen med eksplicit beskyttelse af medarbejderne. Fi-

nansforbundet finder dog, at inkluderingen af skattelovsovertrædelser som

bagvedliggende lovovertrædelse - og dermed omfattet af dette direktiv – kan

blive et problem, fordi de medarbejdere, der skal vurdere sagen, ikke kan for-

ventes at have fornøden kendskab til skattelovgivningen og dermed heller ikke

skal kunne kritiseres for ikke at fange transaktioner, der er i modstrid med

skattelovgivningen. Herudover finder Finansforbundet, at medarbejdere skal

være bedre beskyttet imod sanktioner, end tilfældet er i forslaget fra Kommis-

sionen, som lægger op til, at sanktioner også skal kunne anvendes på med-

lemmerne af ledelsesorganet eller på andre enkeltpersoner.

FTF

FTF støtter overordnet revisionen af hvidvaskdirektivet og fremhæver den ri-

sikobaserede tilgang, gennemsigtige regler om kundelegitimation og whistle-

blower ordningen med eksplicit beskyttelse af medarbejderne som positive

elementer. Videre finder FTF, at medarbejdere skal være bedre beskyttet imod

sanktioner, end tilfældet er i forslaget fra Kommissionen, som lægger op til, at

sanktioner også skal kunne anvendes på medlemmerne af ledelsesorganet eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/12

på andre enkeltpersoner. FTF henviser herudover til Finansforbundets hørings-

svar.

Finans og Leasing

Finans og Leasing finder, at enkelte bestemmelser i direktivforslaget er formu-

leret så bredt, at det risikeres, at de enkelte lande implementerer bestemmel-

serne forskelligt, og at der dermed ikke opnås

level playing field.

Herudover

ønsker Finans og Leasing, at der arbejdes for, at forbrugslån, billån og leasing

er omfattet som produkter, der indebærer en lavere risiko. Finans og Leasing

ønsker, at der i direktivet indføres en pligt for medlemsstater til at indføre et

ejerregister over reelle ejere. Finans og Leasing opfordrer endelig til, at reg-

lerne om hvidvask skal harmonere med reglerne om persondatabeskyttelse

således, at reglerne tilpasses ift. persondatabeskyttelsesreglerne og/eller at

det præciseres, at hvidvaskreglerne har forrang for reglerne om persondata-

beskyttelse.

Finansrådet

Finansrådet henviser til direktivets bestemmelser, hvor der gives hjemmel til

EBA, ESMA og EIOPA til at fastsætte tekniske standarder inden to år efter

direktivets ikrafttræden. Finansrådet mener, at direktivets ikrafttrædelse bør

afvente udstedelsen af de tekniske standarder – også henset til de omfattede

virksomheders fornødne tilpasninger i forhold til IT-systemer og processer

mv. Finansrådet mener endvidere, at forholdet mellem direktivet og datafor-

ordningen vedr. opbevaring af kundeoplysninger og legitimation skal præci-

seres.

Finansrådet henviser til, at direktivets anvendelsesområde er udvidet med

skattemæssige overtrædelser og påpeger, at afgrænsningen op mod skatte-

lovgivningen er vanskelig.

Med hensyn til personer som har eller har haft et højerestående hverv, me-

ner Finansrådet, at begreberne ”Internationale organisationer” og ”kontrolle-

rende organ” bør defineres. Endelig påpeger Finansrådet, at ”associates” bør

oversættes til ”nære samarbejdspartnere”.

Der henvises til, at direktivet indfører nye regler om risikovurdering. Det er

Finansrådets holdning, at det er væsentligt, at der sker en grundig koordine-

ring af de kommende risikovurderinger, således at det så vidt muligt sikres,

at der anvendes samme risikomodeller i de enkelte lande for sammenligne-

lige virksomheder.

Finansrådet finder det uhensigtsmæssigt, at det forslås, at der skal foretages

en undersøgelse af alle komplekse eller udsædvanlige store transaktioner.

Det afgørende må være, om transaktionen er usædvanlig i forhold til kun-

dens hidtidige eller forventede transaktionsmønster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/12

Med hensyn til korrespondentbankforbindelser finder Finansrådet, at det har

stor betydning i forhold til pengeinstitutternes internationale samarbejde, at

der er ens forståelse af reglerne. Det påpeges, at definitionen af korrespon-

dentbank er uklar.

Finansrådet påpeger, at det vil være hensigtsmæssigt, at oplysninger om

virksomheders reelle ejerskab fandtes i et kvalitetssikret offentligt register.

Finansrådet finder det vigtigt, at det præciseres, hvilket lands tilsyn, såvel

moderselskab som filialer og datterselskaber, er underlagt.

Finansrådet henviser til, at det i direktivet bestemmes, at omfattede virk-

somheder træffer yderligere foranstaltninger til effektiv håndtering af risi-

koen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, hvis tredje-

landets lovgivning ikke tillader anvendelse af direktivets bestemmelser.

Hvis de supplerende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, overvejer myn-

dighederne i hjemlandet at træffe yderligere tilsynsforanstaltninger. Finans-

rådet finder bestemmelsen uproportionel.

Endelig påpeger organisationen, at forslag til administrative bøder ikke er i

tråd med dansk retspraksis.

Realkreditforeningen og Realkreditrådet

Realkreditforeningen og Realkreditrådet henviser til direktivets bestemmel-

ser om udarbejdelse af tekniske standarder af EBA, ESMA og EIOPA. Det

er Realkreditforeningen og Realkreditrådets opfattelse, at de mange delege-

rede retsakter udgør en uhensigtsmæssig reguleringsform, da der i forbin-

delse med denne type regulering reelt ikke finder nogen høring sted.

Realkreditforeningen og Realkreditrådet mener, at det er væsentligt, at regu-

leringen gennemføres i en omgang af hensyn til de omfattede virksomheders

fornødne tilpasninger i forhold til IT-systemer og processer mv.

Realkreditforeningen og Realkreditrådet påpeger, at forslag til administrati-

ve bøder ikke er i tråd med dansk retspraksis.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagene indarbejder de ændrede FATF-anbefalinger. Der vurderes derfor at

være overordnet støtte til forslaget blandt medlemsstaterne.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan generelt støtte Kommissionens forslag til nyt hvidvaskdirektiv

og ny forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

for at sikre, at disse overførsler kan spores.

Forslagene indarbejder de ændrede FATF-anbefalinger og lægger op til et

mere fleksibelt risikobaseret system for bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/12

nansiering. Forslagene understøtter således de bestræbelser, der er påbe-

gyndt i Danmark.

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser, er det regeringens op-

fattelse, at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre admini-

strative sanktioner i relation til lovovertrædelser, for hvilke man kan blive

idømt strafferetlige sanktioner i henhold til medlemsstaternes nationale lov-

givning. Regeringen vil derfor – som i forbindelse med forhandlingerne af

MAR (forordning om insiderhandel og kursmanipulation (KOM(2011)651))

og CRD IV (kapitalkravsdirektivet (KOM(2011)453)) – lægge vægt på valg-

frihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner. Såfremt en med-

lemsstat vælger strafferetlige sanktioner, er det regeringens opfattelse, at direk-

tivets bestemmelser vedrørende niveauet af de administrative sanktioner ikke

har betydning for karakteren eller niveauet af medlemsstaternes strafferetlige

sanktioner.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg